Sydhavnsmor

Svenske kødboller fra IKEA opskrift

Svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs

Hej då! I denne uge har jeg fokus på SVENSK mad og derfor lægger jeg ugen ud med at ægte svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs. Måske en liiidt utraditionel udgave af mosen, men köttbullarne er ægte nok, de er blot gjort glutenfri (ved hjælp af glutenfri raps) 😉 Jeg har nemlig mixet kartoffelmosen med blomkålsmos for at bobbe den op på den lidt sundere måde 😉

Hvad tænker du på, når jeg siger svensk mad? Jeg tænker selvfølgelig på kødbollerne, men også på sild og kanelbullar. Denne ret går også rent hjem hos de fleste unger. Forhåbentlig også dine 😉

Svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs

Det skal du bruge til 4 personer

Kødboller

  • 500 gram hakket kalv og svin, 3-7 %
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 mellemstort løg
  • 40 g glutenfri rasp
  • 2 dl mælk, minimælk
  • peber

Kartoffelmos

  • 500 g kartofler, uden skræl
  • 600 g blomkål
  • 20 g smør
  • Et skvat mælk
  • salt & peber

Sovs

  • 10 g smør
  • 2 dl madlavningsfløde, 8 %
  • okseboullion
  • kulør
  • 1 tsk. tyttebergsyltetøj.
  • maizena
  • salt & peber
  • Evt. 1 tsk. soya

Tytteberg efter smag

Indeholder i alt 500 kcal pp (uden tytteberg)

Sådan gør du

Hak løgene og blend dem med mælken. Rør resten af ingredienserne i og rør godt rundt. Stil køddejen på køl, gerne i to timer, så dejen samler sig, og kødbollerne på den måde holder formen under bruning.

Imens skræller du kartofler og skyller blomkål, og gør klar til kogning.

Imens kartoflerne koger sig møre, UDEN salt, begynder du at stege kødbollerne. De skal blot brunes på hver side, ikke gennemsteges. Tænd ovnen på 180 C.

Når kartoflerne har fået 10 min. tilsætter du blomkål og koger med kartoflerne til det er helt udkogt.

Læg kødbollerne i et ovnfast fad og steg dem i ovnen i 20 min. ilsæt så oksebouillon til panden sammen med fløde, og lad det koge op. Rør Maizena ud i en smule mælk og jævn sovsen.

Mix oksebouillon og madlavningsfløde på en pande. Lav et hurtigt opkog. Rør maizena og evt. lidt mælk i. Jævn saucen og tilsæt tyttebergsyltetøj. salt, peber soya og kulør.

Mos kartofler og blomkål med en kop eller gaffel, tilsæt smør og lad det smelte heri, tilsæt herefter salt, peber og et skvat mælk til konsistensen er fast, men blød.

SERVER hele retten med tyttebergsyltetøj og evt. kogte ærter, hvis flere grøntsager ønskes.

Hvilken svensk ret er DIN livret? Og hvilke desserter tænker du på, når du tænker på Sverige?

Find mange flere kalorielette retter for hele familien HER.

Følg mig gerne på Instagram @sydhavnsmor.dk hvis du vil inspireres til endnu mere mad og andet <3

sinful sexlegetøj julekalender

Voksen julekalendere 2020

Jeg vil sgu da også have en julekalender – så det har jeg 😉 Her tipper jeg om voksen julekalendere 2020, til enhver smag; til dig, din mand, til jer sammen (uh la la, det kan blive noget frækkesakke-akke noget), til den søde tand og aftenhyggen – it’s all yours, hvis I vil ha’ en julekalender, og ikke føle jer snydt, når ungerne dagligt pakker op 😉

Indlægget indeholder nogle reklamelinks

The-julekalender

Jeg BÆLLEr dagligt (sort) the, men elsker al slags the. Jeg drikker ikke selv kaffe (kun i Køge, hos min frisør), og jeg synes denne julekalender er lidt hyggelig for én der har the-hang som jeg – og så bare til 99,95 kr.

Find den her.

Portvinsjulekalender

24 x 5 cl portvin – I like it, baby! Elsker du eller din mand/kæreste/kone også portvin (ligesom mig) så er det her måske den kalender du skal have i år? Den er købt til Sydhavnshytten, så nu må det godt snart blive december 😉

Du kan få den her.

sinful sexlegetøj julekalender

Den frække julekalender

SÅ for satan, nu blir’ det frækt 😉 Sinfuls julekalender er for dig der gerne vil spice december op, som man siger 😉 hehe … julekalenderen indeholder 24 produkter til både mænd og kvinder, koster 795 kr, men har en værdi af 2300 kr.

Find den her 😉

Nilens Jord ADVENTSkalender – makeup kalenderen fra det danske, gode mærke

Jeg ELSKER Nilens Jords produkter og denne kalender der indeholder 4 lækre produkter, til en værdi af 652 kr, men koster blot 299,95 kr.

Find den her.

kaffe julekalender

KAAAAAFFE julekalenderen

Jeg er som sagt ikke selv drøøøn meget til kaf’, men det ved jeg jo at rigtigt mange er… så …

The Brew Company har fremstillet denne kalender til kaffeelskeren, hvori du hver dag op til jul finder én af de særlige Coffee Brews, som du kan brygge 300 ml fantastisk kaffe på. Du kan enten nyde kaffen helt selv, eller dele en kop med én du holder af på de kolde december morgener. 

Find kalenderen her.

chokoladejulekalender

Chokoladekalenderen – for TO!

Hvis jeg skal være ærlig, så elsker jeg den billige chokolade fra 10-kroners kalenderne, men jeg ka’ altså li AL slags chokolade, så den her gider jeg også godt! Chokoladekalenderen for to, er en anti-ego kalender, eller dobbelt op-kalender for singlen (eller nærigrøven;).

You choose, men den kan altså fås her.

Ha’ en deeeejlig dag <3 Kh May

Tilmeld jer gerne mit nyhedsbrev her, hvis I ønsker gratis kostplan, opskrifter i din indbakke og gode tilbud.

mexikansk bagt kartoffel med oksekød

Mexikanske bagte kartofler med oksekød, avocado og koriander

Viva México! Det er mexikansk uge på sydhavnsmor.dk og @sydhavnsmor.dk. I dag deler jeg opskriften på en VIRKELIG nem, men SUPER lækker mexikansk ret, nemlig: mexikanske bagte kartofler med oksekød, avocado og koriander. Jeg lover det smager henrivende og at det er SÅ nemt at lave, at man tror det er løwn.

Mexikanske bagte kartofler med oksekød, avocado og koriander

Det skal du bruge til 4 personer

2 mindre bagekartofler (ca. 250 g stykket), skåret i halve på langs

1 tsk. olivenolie til at pensle kartoflerne med

Lidt flagesalt

1 dåse majs (300 g)

400 g hakket oksekød, 5 %

2 stk. rød peberfrugt (240 g)

1 frisk lime, skåret i kvarte både

Frisk koriander

1 mellem avocado

2 tsk. mexikansk tex mex krydderi

2 spsk. creme fraiche, 6 %

Spis evt. lidt gnavegrønt til, eller tilføj lidt cherrytomater

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C / 180 C varmluft, og bag kartoflerne (der er skåret i halve og penslet med olie og salt) i ovnen i ca. 1 time.

Imens steger du kødet i en gryde, sammen med tex mex. Når det er brunet, vender du majsene i. Skær avocadoerne og lime i skiver / både. Hak peberfrugterne til små firkanter.

Når kartoflerne er færdigbagte topper du dem med kød-fyldet, herefter peberfrugt og avocado og til sidst koriander. Hæld creme fraiche over og spis som en gris 😉 <3

Hver portion indeholder 487,25 kcal.

Find mange flere kalorielette måltider, fra hele verden, på max 500 kcal, HER.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev HER, hvis du ønsker at få tilsendt ugentlige (hver søndag) opskrifter i din indbakke, der er kalorielette, glutenfri og sukkerfri – og få gode tilbud, som gratis kostplaner mm.

cornbread - glutenfri majsbrød

Amerikansk cornbread: glutenfri majsbrød

cornbread - glutenfri majsbrød

Sidste dag i amerikansk uge; amerikansk cornbread: glutenfri majsbrød, er nødt til at komme med i opskrift-registret herinde. De søde kartofler med karameliserede løg og gedeost + brownie var nogle af de opskrifter jeg delte i ugen.

Cornbread – majsbrød på dansk er et typisk tilbehør i det amerikanske køkken, fx til Thanksgiving. Det smager utroligt sødt, ja, nærmest af kage, selvom det er sukkerfrit. Normalt putter man (måske) ikke majs fra dåse i, men det har jeg gjort, og det synes jeg forsøder smagen og gør brødet endnu mere lækkert.

glutenfri majsbrød

Amerikansk cornbread: glutenfri majsbrød

Det skal du bruge

175 g majsmel

125 g rismel (hvis du ikke ønsker glutenfrit brød kan du bruge hvedemel i stedet)

150 g dåse-majs

1 tsk. flagesalt

1 spsk gul Fiber HUSK

2 æg

2 tsk. bagepulver

2 spsk. neutral olie

3 dl mælk (jeg bruger mini, men du kan lave det med den mælk du synes bedst om)

Sådan gør du

Bland alt sammen med en ske eller gaffel. Fordel dejen i et 25 x 20 cm ildfast fad. Bag brødet i ovnen på 200 C i ca. 30 min. – indtil du kan stikke en gaffel i brødet og der ikke længere hænger dej fast.

Find mange flere glutenfri opskrifter, uden sukker, HER.

Følg gerne med på @sydhavnsmor.dk hvis du vil have mere inspiration <3

glutenfri græskartærte med gedeost

Glutenfri græskartærte med gedeost

glutenfri græskartærte

Nogle gange tror jeg at underbevidstheden spiller én et puds. Jeg har jo ugentlig madtemaer fra forskellige lande, og havde egentlig planlagt marrokansk denne uge, men så blev jeg enig med mig selv om at lave amerikansk i stedet. Da jeg havde planlagt (og købt ind) til dette, slog det mig, at det var perfekt at lave glutenfri græskartærte med gedeost netop i dag – hvor der er amerikansk præsidentvalg 😉

Find opskrifter fra Indien, Danmark, Italien mm. HER

glutenfri græskartærte

Det skal du bruge til 4 personer

1 stk. færdig (glutenfri) tærtebund eller 80 g finvalsede havregryn + 80 g mayo light plus lidr salt (blandet sammen til en dej)

400 g græskar, skåret i tern (rent kød)

1 stort løg, finthakket

200 g hytteost

4 æg

80 g gedeost, skåret i små stykker

1 spsk tørret timian

salt, peber

frisk purløg

Sådan gør du

Fordel bunden i en springform (Ø 24 cm)

Prik huller i dejen med en gaffel. Mix hytteost, æg, salt, peber og timian. Pil og skær løg, skræl græskar i tern og steg i 1 tsk. olie i ca. 10-15 min.

Fordel løg og græskar i bunden af tærten. Hæld ægge-massen over, og fordel gedeosten over. Bag tærten i ca. 35 min i ovnen på 200 C. Skær purløg i små stykker og drys over – servér.

Kan evt. spises sammen med en let salat af frisk spinat, cherrytomat og græskarkerner.

Tærten indeholder 1406 kcal hvis du laver bunden selv. Dvs. 351,50 kcal pp.

Læs også glutenfri græskartærte uden mel og sukker (dessert)

Følg @sydhavnsmor.dk her for flere opskrifter og andet inspiration & se alle mine glutenfri og sukkerfri opskrifter her.

glutenfri græskartærte
glutenfri gammeldags æblekage

Sundere, glutenfri gammeldags æblekage

glutenfri gammeldags æblekage

Sundere, glutenfri gammeldags æblekage med knas. Jeg kunne spise denne lille morgenmads-dessert hver dag. Jeg fik altid gammeldags æblekage hos min farmor, ligesom jeg fik verdens bedste havregrød hjemme hos hende. Fordi den var smækfyldt med (mange spsk.) sukker. Jeg spiser alt, og nogle gange gir’ jeg den fuld smadder (jeg har fx ikke været helt så god til at teste min egen vægttabspakke, som jeg er i gang med i min story på Instagram @sydhavnsmor.dk – I kan se resultatet, som jeg selv er meget spændt på i morgen – i min story som sagt!), og andre gange er jeg god til at spise sundt.

Jeg elsker at eksperimentere med klassiske retter, der er propfyldt med kcal, og gøre dem kalorielette, men stadig med fuld af smag. Synes det er lykkedes rigtig godt med denne gammeldags æblekage – prøv den selv, hvis I vil <3

Sundere, glutenfri gammeldags æblekage

Det skal du bruge til 2 personer

1 dl glutenfri havregryn, finvalsede

2 spsk. hakkede valnødder (eller anden type nød, fx mandel eller hassel)

10 g smør

2 spsk. Sukrin Gold

2 dl vaniljeskyr (jeg bruger Cheasy)

4 dl æblegrød (lav det selv, med Sukrin Gold eller køb det færdigt, usødet, fra Urtekram fx)

Sådan gør du

Smelt smørret på en pande, vend havregryn, Sukrin Gold & hakkede nødder heri. Brun af.

Lad det køle. Fordel halvdelen af det i bunden af 2 glas og læg herefter et lag æblegrød over. Fordel resten af havregrynsblandingen over og til sidst vaniljeskyren.

Smager hamrende godt, og er både god som morgenmad og sundere dessert.

Hver portion indeholder 278 kcal.

Du er velkommen til at følge @sydhavnsmor.dk for flere opskrifter og mere inspiration.

Find mange flere glutenfri og sukkerfri opskrifter på sydhavnsmor.dk.

madplansbog max 500 kcal

Min nye e-bog: Madplaner og opskrifter på max 500 kcal

Jeg viste, I stories, på min Instagram @sydhavnsmor.dk, at Maria fra Mad og Kærlighed og jeg, har gang i en e-bog sammen. Vi ligger under samme agentur, Voxblog Agency, som Nana Voxblog driver, og har begge interesse indenfor mad. Maria er uddannet smørrebrødsjomfru, jeg har en kandidat i pædagogisk antropologi, men lavede mit feltarbejde til mit speciale i Meyers Madhus. Her fulgte jeg et hold unge mennesker i tre måneder, som lærte at lave mad. Uma lå i min mave dengang, men det var først efter at have født Sofus, nogle år senere, at min ægte interesse indenfor mad og KAGE kom til. For ærligt, har jeg gjort mig mest i kage (og udgivet en bog og lavet flere e-bøger om dét). Maria er netop ved at udgive hendes anden fysiske bog, Juniorkogebogen, som er lavet med hendes datter. Men hun har mange jern i ilden, og er også ved at lave en e-bog sammen med mig. Nok den flotteste e-bog jeg får på cv’et. Min og Marias nye e-bog: Madplaner og opskrifter på max 500 kcal.

Min og Marias nye e-bog: Madplaner og opskrifter på max 500 kcal

Idéen til den nye e-bog, som kommer til at indeholde 28 opskrifter på nem hverdagsmad for hele familien, på max 500 kcal, fik vi en dag da vi sad på Marias flotte kontor, på Amager. Maria er Amagerkaner med stort A. Og jeg er jo i virkeligheden en totalt snyde-Sydhavner, der før SV boede i Indre København, var snobbet som bare faen’ og ikke begav mig udenfor voldene, med mindre der var rigelige mængder rødvin 😉

Oprindeligt er jeg dog ærke Vestegns-tøs fra Hvidovre (ret præcist 6 km fra Rådhuspladsen). Jeg er vokset op i et pænere villakvarter på grænsen til Valby, i det man nok kalder en god gammeldags kernefamilie, med mor, far og lillesøster. En god barndom, hvis man ser bort fra min problemklasse på Holmegårdsskolen, hvor flere havde det svært, hvilket skulle gå ud over nogle af os, der egentlig havde en solid base. It was not all fun, men jeg skiftede skole i 8. og kom ind i verdens bedste klasse, og er stadig rigtig gode veninder og venner med flere fra Risbjergskolen den dag i dag <3

Sund mad til hele familien

Jeg har selv været på et utal af slankekure i mit liv, men i 2018 tog jeg en spontan beslutning, efter selv at have tabt mig 10 kg, jeg endelig havde holdt nede i flere år. Jeg læste til kostvejleder, og har siden hjulpet flere hundrede, primært kvinder, med at tabe sig, uden mangel på alt det vi elsker: kage, vin und so weiter.

Overordnet lever jeg om min familie sundt. Men vi snacker og vælter os også i rødvin, chips, slik og pizza. Vi lever normalt. Det handler om balance. I min kostvejledning kører jeg primært online forløb der inkluderer min vægttabspakke. Men mange har efterspurgt flere sundere opskrifter på hverdagsmad for hele familien. Og det er netop hvad Maria og jeg har udviklet i vores nye e-bog, der kommer til salg i starten af det nye år.

28 opskrifter på sund familiemad

Vi er pt i gang med at lave e-bogen der kommer til at indeholde 28 opskrifter (og indkøbslister) på NEM familiemad, mange helt klassiske retter, der er ‘rigtig’ fordelt efter kostvejlederens principper; grøntsager, protein, fuldkorn, sundt fedt… og med omtanke for madspild. Dvs. at det heller ikke bliver hamrende dyrt at handle ind, fordi det er enkle opskrifter, alle kan være med på, selv dem der ikke er vandt til at lave masser af mad…

Jeg har selv manglet præcist denne bog da jeg var under vægttab – og i min dagligdag generelt. En e-bog, man kan have liggende på sin telefon, og blot åbne når maden skal laves, eller når der skal handles ind til ugen – alt hvad der skal bruges til ugens aftenmåltider står beskrevet (til 4 personer) og får man ikke mad på jobbet laver man evt. en halv omgang mere og tager det med i madpakken dagen efter, Simpelt, økonomisk og lækkert. Maria er SÅ god til det med maden, jeg regner kcal-indholder ud og guider ift mængder af grønt, protein osv. så det er helt optimalt og sundt – stadig med MASSER af smag.

Meld jer gerne til mit nyhedsbrev på sydhavnsmor.dk – HER, så du er sikker på at få det gode tilbud på e-bogen, så snart den er færdig <3

Er der noget du drømmer om på bloggen så skriv endelig en kommentar herunder <3

sundere frikadeller med brun sovs

Frikadeller med brun sovs og rosenkål

Dansk uge på sydhavnsmor.dk går ikke uden frække deller, vel? Selvfølgelig skal opskriften på den danske klassiker med, når jeg har dansk mad-tema, og jeg har valgt at smide nogle rosenkål sammen med retten, fordi det er hamrende sundt og jeg synes det smager dejligt, og passer rigtig godt med frikadeller. Så here you go: Frikadeller med brun sovs og rosenkål, og kartofler selvfølgelig, Min livret-tilbehør.

Jeg kører pt, hvis det har gået nogens næse forbi, et mad-tema hvor jeg dedikerer hver uge til et land. Sidste uge var Thailand bl.a. med kylling i rød karry, men jeg har også haft Indien med chicken curry, Grækenland med græske frikadeller; keftedes, England med fx Shephard’s Pie, Italien med italienske kødboller. Det hele fortsætter fremover, og jeg synes det er så hyggeligt at finde på traditionelle retter fra de forskellige lande. Jeg har desuden også delt opskriften på en lækker boller i karry, hvor saucen er lavet af grøntsager, mens den stadig smager klassisk. Det gælder for alle retterne at de er børnevenlige og max indeholder 500 kcal pp. så alle – også dem der følger mig og mine kostplaner (vægttabspakken) kan være med.

sundere frikadeller

Frikadeller med brun sovs og rosenkål – og kartofler til 4 personer

Det skal du bruge

500 g hakket flæsk/kalvekød, 5 %

1 æg

1 løg, finthakket

2 dl minimælk

4 spsk maizena

salt & peber

600 g karttofler

200 g brun sauce, Jensens Bøfhus (eller anden lignende, der ikke indeholder mere fedt end 5-6 g/100 g)

800 g rosenkål

Sådan gør du

Frikadeller

Mix kød og salt. Rør det godt sammen inden du tilføjer de øvrige ingredienser, så farsen kan binde væsken på bedste måde og frikadellerne bliver saftige.

Tilsæt løg, rør videre inden du tilsætter maizena og peber. Tilsæt gradvist mælk. Farsen bliver ‘blød’. Sæt den i køleskabet i 30 minutter. Steg frikadellerne på en pande, i lidt smør eller olie. De skal have 5-6 minutter på hver side.

Kartofler

Kog kartoflerne i 1 spsk salt (for de holder sig ‘faste’) i ca. 20 min. Tag evt. skrællen af efterfølgende.

Sovs og rosenkål

Sovsen varmes og rosenkålen dampes.

SPIS!

Retten indeholder 499 kcal pp.

sundere frikadeller
HairLust

Sundere hår der ikke knækker og spalter

Annonce for HairLust

Jeg har altid haft et kraftigt hår, ja, faktisk kalder min frisør mit hår for ‘hestehår’. Tykt, kradsbørstigt og hurtigt filtrende. Da jeg var yngre glattede jeg mit hår hver dag, fordi jeg var ked af hvordan det så ud. Jeg synes faktisk at jeg så tyk ud, fordi mit hår fyldte så meget rundt om ansigtet. Jeg kunne ikke lide faldet i mit hår, og ville helst bare have det modsatte af hvad jeg havde; tyndt, fint og glat hår. I dag vil jeg helst bare havde et sundere hår der ikke knækker og spalter. For det har mit gjort i mange år, både pga. skaderne fra det glohede glattejern, fordi jeg blegede det og fordi jeg ikke brugte gode plejende hårprodukter.

Sundere hår der ikke knækker og spalter

Lige dét med knækket og spaltet hår har jeg haft mange udfordringer med. Jeg har simpelthen fældet som et svin. Så voldsomt i perioder, hvor jeg ikke har taget vare på mit garn, at jeg ikke kunne besøge nogle uden at lægge (mange hår) spor. Efter jeg fik min faste frisør, for nogle år siden, som jeg gladeligt tager turen til Køge for, er jeg blevet langt mere bevidst om gode naturlige produkter, der gør noget godt for mit hår. Herefter er jeg også stoppet med konstant at have mit hår siddende i en knold eller dusk på hoved, men i stedet have mere løst hår. Min frisør er en miljøvenlig frisør med fokus på økologiske, rene produkter. Selv min afblegning indeholder genopbyggende midler til håret. Men at blege sit hår kræver – uanset – at jeg selv plejer det godt mellem farvningerne.

Fordi jeg passer på mit hår og investerer lidt mere end en shampoo fra det lokale supermarked, og bruger lidt tid på det, er det blevet meget stærkere. Mit hår knækker ikke så nemt, hvilket gør jeg ikke fælder så meget. Desuden får jeg ikke klippet så meget af mit hår af når jeg er til frisør, fordi mit hår ikke spalter så meget mere. Min frisør siger hun kan se en stor forskel fra jeg startede hos hende, og jeg mærker den også tydeligt selv.

HairLust

Danske økologiske, veganske og certificerede hårprodukter

Mit bekendskab med HairLust, et dansk firma med certificerede, økologiske og veganske produkter er jeg blevet meget glad for. Jeg har tendens til (meget hurtigt) fedtet hår, men det oplever jeg ikke med hårprodukterne fra HairLust.

En gang om ugen bruger jeg deres hårmaske, Hair Growth & Protection Hair Mask, som min datter Uma, på 8 år, også bruger til hendes fine, krøllede hår.

Mellem 1-3 gange om måneden bruger jeg desuden Protein Reconstructor Hair Mask.

Og så spiser jeg HairLusts kosttilskud, Hair Growth Formula tyggevitaminer. Jeg er lige startet op på dem, og ud fra anmeldelser på fx Trustpilot, har jeg høje forventninger til dem. Desuden har jeg heller ikke en finger at sætte på smagen, der er god.

HairLust Hair Growth & Protection Hair Mask

HairLust Hair Growth & Protection Hair Mask, er en nærende, fugtgivende og reparerende behandling til tørt og ødelagt hår. Den indholder veganske mikro-proteiner og økologiske planteolier og ekstrakter fra bl.a. aloe vera, acai, sheasmør, mandel, oliven og havre. Både Uma og jeg bruger denne hårmaske ugentligt.

HairLust Protein Reconstructor Hair Mask

HairLust Protein Reconstructor Hair Mask er en genopbyggende behandling til et kemisk skadet, tørt eller fint hår, som mit. Jeg farver mit hår (bleger det) hvilket gør håret tørt, hvis ikke jeg plejer det intensivt.

HairLust

Hair growth formula

Sundt hår starter indefra, siger de kloge 😉 Hair Growth Formula Gummies, som jeg lige er begyndt at tage 3 af, efter anbefaling, dagligt, er fyldt med alle de vitaminer og mineraler, som siges at styrke og vedligeholde et normalt hår. Fx silica fra bambusekstrakt, biotin, folsyre, C-vitamin og zink. 

De er helt fri for gelatine, gluten, laktose, samt kunstige smags- og farvestoffer. Derudover er de veganske og sukkerfri. En bøtte indeholder 90 tyggevitaminer, så den rækker til en måned. De er nemme at huske at tage, og dermed får jeg mit daglige vitamintilskud, og så er smagen som sagt bare god. Den var desuden nomineret til en Danish Beauty Award 2020, og til Costumes Skønhedsfavoritter 2020 i kategorien ‘Indefra’.

Bamboo Hair Brushes

Ligesom vores hud har brug for fugt, så har vores hår også, for at det stråler, ikke knækker, er blødt og det ikke spalter. Det har også en stor indvirkning på håret, hvilken børste du bruger til at rede det med. Jeg glemmer ofte min børste når jeg er i sommerhuset, og her har min far en god gammeldags plastik-børste liggende i skuffen, som jeg tyr til af ren nød. Den flår simpelthen så meget hår ud af min hovedbund. Det gør ondt at rede mit hår med den, og jeg ødelægger og knækker mit hår. For nyligt er jeg begyndt at bruge børsten som er lavet af bambus.

Den er god for både håret og miljøet! Bamboo Hair Brushes har polstrede børstehoveder og fleksible børstepigge, der masserer hovedbunden forsigtigt, hvilket også stimulerer blodforsyningen i hovedbunden. Og så gør den at mit hår ikke bliver elektrisk.

I der følger mig, ved jeg er opmærksom på miljø- og bæredygtighed, og denne hårbørste er lavet af bambus, som er en hurtigtvoksende plante, der ikke kræver ret meget vand. Bambus er et bæredygtigt alternativ til andre materialer som træ og plastik.

Hvis I følger mig på min Instagram @sydhavnsmor.dk kommer jeg til at vise jer hvordan min datters hår ser ud efter hun også bruger HairLust Hair Growth & Protection Hair Mask fra HairLust, der kan bruges til børn. Jeg synes jeg både ser og mærker en stor forskel, at jeg plejer hendes og mit hår med gode produkter til hendes fine krøller og mit ‘hestehår’, der er blødt og glat, når jeg plejer håret 😉

I kan finde alle HairLusts produkter på deres hjemmeside.

Få flere skønhedstips her.

sundere boller i karry

Sundere boller i karry med kylling

sundere boller i karry

I denne uge har jeg fokus på GOD GAMMELDAWS DANSK MAD. Jeg ved ikke hvad du tænker på, når jeg siger dansk mad, men jeg tænker på boller i karry. Med svin og sovs. Men denne udgave, som mine unger altid smæsker i sig med stort velbehag, er ikke helt traditionel, fordi jeg i stedet for hakket svin bruger hakket kyllingekød. Desuden bruger jeg også kokosmælk (light) til saucen, fordi jeg synes det smager hamrende godt! Med mine kostvejleder-briller på er kylling også sundere end svin, og selvom jeg sagtens kan skovle læssevis af usunde sager indenbords i ny og næ, så forsøger jeg at have fokus på sundere mad i vores dagligdag. I får altså her opskriften på en sundere boller i karry med kylling, som smager djævelsk lækkert – også med blomkålsris til. Men I kan selvfølgelig også spise almindelige (brune) ris til, hvis I synes.

sundere boller i karry

Sundere boller i karry med kylling

Opskriften er til 4 personer

Kødboller

  • 500 gram hakket kyllingekød
  • 1 løg
  • 1 stort æg
  • 4 spsk. maizena
  • Salt og peber
  • 500 ml hønsefond

Boller i karry

  • 3 spsk. karry – smag til, måske skal du have lidt mere eller mindre i alt efter smag
  • 1 spsk. gurkemeje 
  • 1/2 spidskål, skåret i små stykker
  • 2 løg
  • 2 stk gulerødder
  • 1 æble
  • 500 ml hønsefond (den fra kødbollerne)
  • 1 dåse kokosmælk, light
  • Salt & peber
sundere boller i karry

Sådan gør du

Kødboller

  • Pil og hak løg. Mix kyllingekød, finthakket løg, maizena og æg. Rør det til fars. Tilsæt salt og peber.
  • Form farsen til kødboller med en spiseske. Varm hønsefond op til kogepunktet og hæld dine kødboller i. Kog ca. 10 min. Læg kødbollerne til side indtil de skal i saucen.

Boller i karry

  • Pil løg, skræl gulrødder & snit spidskål. Skær løg og æbler i store tern. Læg æblerne for sig selv.
  • Steg spidskål, gulerødder og løg i en gryde. Tilsæt karry & gurkemeje. Tilsæt herefter 2-3 dl hønsefond & æbletern. Blend det hele med en stavblender og smag til med salt & peber. Tilsæt kokosmælken og lad det koge i nogle minutter. Tilsæt nu bollerne og lad det hele stå i 10-15 min.

Spis med 300 g blomkålsris eller 140 rå / 480 g kogte brune ris.

Lav evt. dobbeltportion og gem resten til dagen efter. Smager også godt med en råkostsalat til.

1 portion (uden blomskålsris eller brune ris) indeholder 367 kcal. Spiser du 75 g blomkålris til indeholder portionen 385 kcal og med brune ris (40 g rå) indeholder portionen præcist 500 kcal.

Find mange flere opskrifter på sydhavnsmor.dk & Instagram @sydhavnsmor.dk

kylling i rød karry

Kylling i rød karry – thailandsk wok

Kylling i rød karry – thailandsk wok er nok min livret når det thailandske køkken. Jeg elsker simpelthen den ret, den smager altid godt uanset hvor du får den, det er som om den ret ikke kan gå helt galt. Satay og Tom Yang suppe er dog også nogle retter jeg er kæmpe kæmpe fan af!

Kylling i rød karry – thailandsk wok

Det skal du bruge til 4 personer

600 g kyllingebryst, skåret i mindre bidder

1 dåse kokosmælk, 4 dl

2 spsk. rød karrypasta

2 dl kokoscreme (den fede del fra kokosmælken)

2 spsk. fiskesauce

1 tsk. sukker

200 g frisk spinat

1 rød peberfrugt, skåret i strimler

1 frisk chili, finthakket (kan undlades)

12 stk. minimajs

200 g champignon, skåret i kvarte

Evt. 6 friske limeblade, 4 thai-æbleauberginer, 3 stilke thaibasilikum

160 g brune ris (480 g kogt)

kylling i rød karry

Sådan gør du

Kog kokoscremen op til den skiller, tilsæt herefter karrypasta og lad det koge i et par minutter. Hæld kokosmælken i. Tilsæt fiskesauce, chili og sukker.

Smid grøntsagerne i og lad det simre i ca. 5 minutter. Tilsæt kyllingestykkerne og lad det simre i 10-15 minutter, imens risene koger.

Anret kylling i rød karry med ris i en skål, tilføj thaibasilikum og spis.

Tip

Du kan ligeså vel anvende gul eller grøn karrypasta, det er en smagssag. Ligesom du kan lave retten med rejer, oksekød, svin eller and.

Find en masse andre opskrifter på sydhavnsmor.dk og min Instagram @sydhavnsmor.dk

Tom Yang Goong - den bedste spicy thaisuppe

Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe

Vi fortsætter madlande-temaet, og i denne uge rykker vi til Thailand! Her har jeg været to gange. Første gang lavede jeg et to-ugers pitstop, på vej til Australien i 2003, med en veninde. Anden gang tog jeg med en (anden) veninde afsted i tre uger, hvor vi (igen) besøge Koh Samui, Koh PhaNgan, Koh Tao og Hua Hin. Alle skønne steder – måske jeg godt kunne have været foruden sidste stop, men Thailand er et fint land. Også Bangkok! Her får du opskriften på Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe.

Det er en af de absolut bedste thai-retter (som jeg også spiste i store mængder under vores rejse til Malaysia). Det er lidt individuelt hvad folk kalder den, men den smager ofte ens – hot og godt.

Tom Yang Goong

Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe med rejer

Det skal I bruge til 4 personer

1 liter kyllingbouillon

400 g tigerrejer

2 finthakkede skalotteløg

1 spsk. frisk ingefær, finthakket

400 g østershatte, skåret i skiver

200 g marksvampe, skåret i kvarte

2 spsk. brændt chilipasta (den røde)

2 friske, røde chilier, finthakket

1 tsk. sukker

saft fra 1 lime

1 spsk. fiskesauce

Evt. limeblade, en eller to knolde galanga, skåret i tynde skiver & lidt citrongræs, groftskåret

Sådan gør du

Kog bouillonen op med brændt chilipasta og alt under “evt” (hvis du har det). Tilsæt rejer & svampe og lad det småkoge i 5 minutter, eller indtil rejerne er færdigkogte.

Tilsæt chili, limesaft og fiskesauce. Smag til med sukker, evt. mere fiskesauce & limesaft. Smagen får et mix af hot, surt og salt.

Find flere opskrifter, på max 500 kcal, HER. Og følg gerne med på Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (mad)inspiration, særligt i mine stories.

Scroll to Top