Sydhavnsmor

Min motivation til bevægelse og at holde vægten

annonce for Fitbit

For fire år siden lykkedes det mig endelig, efter mange mislykkede forsøg, at tabe mig de ca. 10 kg, jeg længe havde ville af med. Siden har jeg holdt vægten. Jeg ændrede kostvaner, men en af de vigtigste faktorer for at vedvare min motivation undervejs var at tracke mine skridt med mit ur fra Fitbit. Min motivation til bevægelse og at holde vægten var, at jeg satte mig et mål for daglig motion, uden det var uoverskueligt at opnå.

De fleste af mine venner har dyrket en, eller flere, sportsgrene i flere år, jeg har ikke gået til én aktiv ting i længere tid. Jeg troede egentlig ikke, at jeg synes nogen former for motion var særligt sjovt, men efter jeg købte mit første Fitbit-ur, som bl.a. kunne tracke skridt og distance, vise mig antal kcal jeg havde forbrændt og min søvnrytme, blev jeg enormt motiveret til at gå. 

Jeg sprang ofte i det offentlige før, men fordi jeg kunne se hvor meget det gav på vægten og energikontoen, at jeg valgte benene fremfor bussen, blev jeg supermotiveret, og der gik lidt sport i dagligt at tracke mine skridt. Jeg satte mig et mål for 12.000 daglige skridt, men i perioder gik jeg langt mere, og få dage nåede jeg ikke mit mål. Alt i alt blev jeg glad for at gå – og jeg blev også meget gladere af det. 

Fitbit har motiveret mig de sidste fire år

Fitbit har været min følgesvend de sidste fire år. Jeg har udskiftet mit ur, når der er kommet nye modeller. Senest er Charge 5 kommet på markedet, som er et revolutionerende ur, der ikke bare kan alt det de ældre modeller kan, , men som har flere nye features, hvor det banebrydende er, at Charge 5-modellen kan måle stress! 

Ved at sætte fingerspidserne på siden af uret, måles dit stress-niveau. Det lyder eddermamer’ vildt, men den er god nok – og på den måde kan man få en indikation på, om det er klogt at skrue ned for tempoet. Desværre er det jo sådan i dag, at mange af os får stress og ofte først opdager det så sent, at vi går ned på det. 

Pludselig lyder uret ret dyrt, ik? Det kan måle stress (!) – helt ærligt. Det er sgu da VILDT! Hehe, jeg tænkte i hvert fald at med alle Charge 5’s funktioner måtte prisen være høj, men det koster kun 1399 kr og findes i flere farver; både urskiven, der er feminin og fin, og remmene. Jeg har selv et i hvidt og guld, og på en enkel opladning, som blot tager et par timer, kan jeg bruge uret i 7 dage, før det skal oplades igen. Du kan læse meget mere om Charge 5 og Fitbit her.

 

Find Charge 5 her.

Fitbit Charge 5 kan tracke:

Aktivitets- og sportsmåling

Uanset om du kan lide at dyrke yoga, cykle, svømme, løbe eller træne i et fitnesscenter, så er trackeren klar til at følge med og har 20 forskellige træningstilstande til din foretrukne aktivitet. Muligheden for at time et løb, svømning osv. er der, hvis du fx ønsker at den skal måle 3 / 10 km løb, og samtidigt fortælle dig tiden, puls osv. Du vælger selv hvilken motion, som Charge 5 automatisk skal tracke i menuen.

Design

Den nye skærm gør det meget nemmere at se displayet i sollys end tidligere, og uret kan klare ned til 50 m under vand. Det er en god idé at tage det af en times tid indimellem, så håndleddet og huden får lidt luft, her er badet en god lejlighed.

Søvn

Fitbit Charge 5 har indbygget søvnsporing, som overvåger din lette og dybe søvn samt REM-søvn. Den giver dig besked om længden og kvaliteten af din søvn for at hjælpe dig med at justere din rutine efterfølgende. Jeg synes, det er sjovt at følge med i hvornår og  i hvilke perioder, jeg sover godt og dårligt i, og om jeg får nok søvn i det hele taget, som jo er så afgørende for mit velbefindende. 

Vi kvinder kan også bruge appen og spore menstruationscyklusser, registrere symptomer, estimere ægløsning og fertilitetsvinduer. Når man køber uret får man automatisk 6 måneders gratis adgang til Fitbit Premium, der giver en uddybende indsigt i ens sundhedstilstand. 

Du kan også registrere din kost og modtage notifikationer, beskeder og opkald via Charge 5-modellen. Den er kompatibel med iPhone og Android-enheder. 

Desuden kan Charge 5 bruges til

–Kontaktløse betalinger med Fitbit Pay 
– SpO2-overvågning
– Vejr
– Bluetooth

Når jeg snakker om min motivation til bevægelse og at holde vægten, kan jeg kun sige, at jeg er taknemmelig for at få lov til at være med på Fitbit-holdet det kommende halve år. Jeg er netop blevet udvalgt, fordi jeg er kæmpe fan af deres produkter, som har gjort en kæmpe forskel for mig og min sundhed. Uret motiverer mig dagligt til at komme ud og få de skridt, jeg har sat mig for. Det er ikke hver eneste dag, det lykkes – men langt de fleste. Jeg er heller ikke perfekt 😉 hehe.

Men hold da op, hvor er det bare sjovt og fedt at kunne tracke skridt, kcal, stress og al det andet, Charge 5 kan. Jeg kan på mit varmeste anbefale alle jer, der ønsker at få indsigt i jeres sundhedstilstand, og mine klienter i kostvejledning at anskaffe sig denne fitnesstracker og få et skub bagi, da det har gjort en stor forskel for mig og mit liv. <3 

Læs også Hvordan jeg tabte 10 kg 


   

SalzburgerLand – en guide til magiske Østrig om sommeren

SalzburgerLand – en guide til magiske Østrig om sommeren.

Turen jeg skriver om var et samarbejde med SalzburgerLand, men dette indlæg er ikke en del af samarbejdet, da jeg skriver denne mini-guide, fordi jeg oprigtigt var helt blown away over hvor skønt der var, og jeg har fået mange henvendelser på min instagram, om links til de specifikke steder. Under ‘højdepunkter’ på min Instagram @maysilja, kan I se et hav af film og billeder fra turen.

Østrig – skisport eller bjergvandring? – eller begge dele?

En rejse til Østrig er for mange lig med en skitur om vinteren. Østrig – nærmere bestemt SalzburgerLand, Wagrain, har nemlig den længste periode med sne i hele Europa, og er en yderst populær ski-destination i Europa.

Jeg er halvt nordmand, men har aldrig prøvet andet end langrend, hvilket for mange lyder helt gakket. Og da jeg for kort tid siden besøgte SalzburgerLand, med en flok aktive kvinder, jeg ikke kendte personligt før afrejse, var min forestilling om Østrig også kun noget med skibakker og alper.

Obertauern

Jeg tror ikke jeg kunne nævne andre byer end Wien, før i år. Jo Salzburg, kender jeg selvfølgelig, men vidste ikke helt hvad byen / området kunne byde på. Østrig har aldrig været et land jeg har tænkt på at besøge. Enten har jeg været draget af tanken om kridhvide sandstrande eller naturoplevelser på den anden side af jorden.

Jeg har rejst meget, men ikke så meget i den centrale del af Europa, hvilket kan virke fjollet, nu da det er det område der ligger tættest på lille Danmark.

Obertauern er omgivet af bjergene Radstädter Tauern og ligger i den sydøstlige del af SalzburgerLand mellem 1.630 og 2.526 meter over havets over flade.

Regionen er måske mest kendt for de formidable forhold til skisport, men alperne og naturen i området byder også på fantastiske vandreruter, og især hiking er en populær aktivitet i sommermånederne, hvor man blandt andet kan udforske områdets alpeenge og bjergsøer.

Hvor skal jeg bo?

Vi boede i Obertauern på det mest FANTASTISKE sted, som blot havde 5 værelser på første sal. Fem store værelser, med magisk udsigt over de høje, frodige, grønne bjerge. Hotellet Peakini Farmhouse – som egentlig er mest kendt for at være en restaurant, som folk valfarter til langvejs fra, fordi maden er fantastisk (fik den bedste sushi jeg har smagt i mit liv, men de serverede alt mulig forskellig mad, der alt sammen smagte himmelsk).

Ovenpå restauranten, der har priser der er utroligt fair og fantastisk lokal vin til ca. 35 kr glasset, ligger de fem værelser, der alle er indrettet forskelligt med forskellige, meget velovervejede detaljer. Et livsstykke af håndværk. Jeg mener værelserne ikke koster mere end 100 euro, og nogle af dem er familieværelser, og meget, meget flotte alle fem.

Peakini Farmhouse ligger midt ude mellem bjergene, og noget der virkelig slog mig, var at vi gang på gang kun mødte østrigere der fortalte om økologi og lokale råvarer.

Jeg vidste ikke de gik så meget op i det i Østrig – fantastisk! Æggene vi spiste til morgenmad blev hentet ind fra hønsene udenfor, grøntsagerne og urterne blev hentet i haven, og der gik dyr rundt og græssede udenfor huset/restauranten som også var det kød vi fik på tallerkenerne. Lokalt og bæredygtigt hele vejen igennem – beliggende i de smukkeste omgivelser, hvor man næsten ikke kunne tro sine egne øjne.

Rejsen til Obertauern

Halvanden time med fly til München og en køretur på et par timer over den østrigske grænse, fra Tyskland, var en hurtig måde at komme til smukke SalzburgerLand på. Men en anden måde at komme hertil på, var med bil – for turen tager blot 13 timer i bil fra København, og så har du også nem transport ved hånden. Du har brug for en bil for at komme rundt mellem de forskellige steder i SalzburgerLand.

Vi var ude på en magisk urte-tur med lokale Mia, og hendes assistent Liva, der viste os hvilke urter man kunne spise fra bjergene, og som til sidst, i en lille bjerghytte, lavede urtesuppe og friskfanget fisk til os. En oplevelse for livet, som jeg kun kan anbefale jer. I kan finde Mia på Instagram som @tauernhex.

Vi badede også i en bjergsø, hvilket var fortryllende.

Læs mere om Obertauern her.

WAGRAIN-KLEINARL

I Wagrain-Kleinarl, der også er en region i SalzburgerLand, er der mange muligheder for at opleve den skønne natur. Man kan udforske de afmærkede vandreruter, køre af sted på mountainbikes og e-bikes, eller man kan tage kabelvognene rundt til de mange idylliske bjergsøer og udkigspunkter. I regionen kan man også besøge Kletter Welt, der både byder på Via Ferrata-klatrebaner, High Ropes-baner og Flying Fox zipline.

Som sagt forbinder de fleste Wagrain med ski og sne. Det gør jeg ikke (endnu – for jeg vil også meget gerne opleve området på ski ;)). Jeg forbinder regionen med frodige bjerge, kabelbaner og foodmarket.

Den sidste dag på vores tur til SalzburgerLand besøgte vi Wagrain-Kleinarl. Vi lejede e-mountainbikes og kørte op ad et bjerg på knap 2000 meter. På toppen lå et hus, hvorfra et ungt par i starten af tyverne, havde åbnet op for deres hjem, og serverede traditionel østrigs mad.

Desuden kunne man overnatte heroppe på bjergtoppen, i det meget gamle, skæve hus, hvor lugten af smeltet ost – en sur/sød lignende lugt, der mindede mig om min barndomsferier i Nordjylland, spredte sig i hele huset. Meget autentisk, meget ’tilbage-i-tiden’ følelse, meget meget unikt at opleve.

Vi så sågar en ‘ægte alpemand’, med hat og dragt – ikke en mand der havde klædt sig ud, men en mand der så sådan ud altid, fortalte vores lokale guide, der kendte ham.

Udsigten var vanvittig fra bjergets top. Jeg tør næsten sige at Østrigs natur er lige så blændende og magisk som Islands. Jeg har rejst mange steder i verden, og jeg er blevet slået helt tilbage mange gange, men Østrigs landskab glemmer jeg ALDRIG!

Læs mere om Wagrain-Kleinarl her.

ST. JOHANN I SALZBURG

St. Johanns centrale beliggenhed og smukke omgivelser, som vi også besøgte under vores mini-ferie i SalzburgerLand, gør området perfekt til hyggelige udflugter. Regionen byder også på muligheder for mange forskellige outdoor-aktiviteter. Prøv for eksempel kræfter med river rafting på floden Salzach eller tag på vandretur i den maleriske natur. På bjerget Gernkogel kan man også besøge oplevelsesparken Geisterberg, der både har spøgelsesslot og en panoramaplatform, hvorfra man kan nyde udsigten over landskabet.

Man når ikke alt på tre dage. Men vi nåede meget. I St. Johann var vi på åben-grotte vandring, og senere ude at skyde med bue og pil. Sidstnævnte havde jeg ikke forestillet mig var noget for mig, men det var skide sjovt, og jeg kunne faktisk godt finde ud af det, hvilket gjorde det endnu sjovere!

Læs mere om St. Johann her.

Sommer i SalzburgerLand kan lige så meget som vinter i SalzburgerLand. Og måske mere til? Men jeg vil ægte gerne også lære at stå på ski. Jeg var afsted med i alt fem skønne damer, som jeg virkelig blev rystet godt sammen med, på blot tre dage. Et super-team, som jeg håber på at kunne rejse med igen til SalzburgerLand, næste gang på ski. Så kan jeg komme på ski-skole og lege med pingvinerne, måske sammen med mine børn, hvis det kunne lade sig gøre – det gad jeg SÅ godt. Og måske jeg så efter nogle dage turde prøve en ægte skibakke?! Hold kæft, hvor er nogle af de skibakker bare ekstremt vilde og enormt stejle. Men det er vel dét der er skægt ved ski – at man har adrenalin i kroppen, ligesom på vores TheOutdoorTest i SalzburgerLand. Jeg håber – og jeg ved at jeg vil tilbage til smukke Østrig med hele min familie, og vise dem hvor smukt et land det er, og hvor skønne menneske er der bor her – wow jeg har sjældent mødt så åbent og imødekommende folkefærd!

Vi ses, SalzburgerLand.

Miniguide til Blåvand og omegn

sommerhus Blåvand
Miniguide til Blåvand og omegn reklame / pressetur inviteret af Nordsee Holidays og Momster

Efter fem dage i det lækreste sommerhus, i skønne Blåvand, har jeg lavet en lille miniguide til Blåvand og omegn, som jeg vil dele med jer. Jeg kan forstå i mine stories på Instagram, da Blåvand er et sted mange har været, og som mange vender retur til. Her er spilme også skønt, allerede her i april, hvor temperaturen ikke er højere end 6-8 C. Så jeg forestiller mig en sommerferie med varmeblus er mere end fantastisk.

Som lovet vil jeg dele adressen og et link til sommerhuset vi har boet i med jer. Et kæmpestort luksussommerhus med plads til 8 personer, 1700 meter fra stranden og blot 400 meter fra hovedgaden i Blåvand, hvor der på stribe ligger handle- og spisemuligheder.

Herunder vil jeg fortælle lidt om hvad vi selv har oplevet mens vi har været i Blåvand, som ligger tæt på både Esbjerg, Ribe og Varde. Vi nåede dog kun et visit til Varde, hvor jeg har været flere gange som barn, da jeg havde familie der. Men jeg drømmer om at besøge området, Ribe – Danmarks ældste by, og se mere af vestkysten, for her er skønt og jeg har desværre ikke udforsket området.

Miniguide til Blåvand og omegn

Blåvandshuk fyr
Blåvandshuk Fyr

Sommerhuset med boblebad og sauna

Sommerhuset vi har boet i, kan lejes og er fantastisk smukt både indvendigt og udvendigt. Stort opholdsrum med plads til mange. Sommerhuset ligger i klitterne, der er så smukke, og har også varmt udendørs jacuzzi, som vi alle fire har nydt til fulde, udendørs sauna-tønde. Ungerne har ikke været til at drive op fra jacuzzien, som nogle dage er blevet badet i, i fire-fem timer.

Vil du leje huset vi har boet I, er det dette hus. Men Nordsee Holidays har mange lækre sommerhuse i området du kan leje. Jeg har faktisk fået lov til at give jer en rabatkode: MOMSTER10 der giver jer 10 % rabat på ophold i april, maj og juni 2021.

Fodboldgolf

Fodboldgolf er vist noget der er populært heromkring. Jeg har ikke hørt om det før, måske er det en Blåvands-ting, eller måske er det en jysk ting? Vi prøvede det for første gange, bare 6 km fra Blåvandd på Blåvandshuk Fodboldgolf. Man skal ramme hullerne med en fodbold, som man skyder til ligesom når man spiller fodbold. Martin synes det var sjovt, men vi frøs lidt da vi var der. Tror det er en god aktivitet når vejret er varmere.

Adresse: Skallingevej 5, Ho 6857 Blåvand. Hjemmesiden kan du finde her.

Blåvand zoo

Blåvand Zoo

Et lille Zoo, beliggende i Blåvand, hvor de har hvide løver, som eneste sted i Danmark, kæmpe kænguruer og mange andre dyr. Flere klappe-dyr end i Zoo København. Jeg må indrømme jeg ikke var heeeelt på røven, men ungerne synes det var fedt, fordi man kunne komme tæt på dyrene.

Læs også “Romantisk kæresteweekend i Mariager

Blåvandshuk Fyr og ravjagt

En af dagene var vi på stranden med to søde guider, der levende fortalte om at finde rav på stranden, og gav os tips til bedste tidspunkter, og hvad vi skulle kigge efter. Vi fandt intet, da der allerede var ribbet, men jeg er sikker på, at med tålmodighed og mere tid, havde vi nok fået gevinst. Vi mødte fx et ægtepar på stranden der havde fundet rav. Og vores søde guide gjorde turen ekstra succesrig ved at give os voksne et stykke rav hver, som vi kunne smide i kanten og lade børnene finde det. Så de fandt rav – og dét var sejt 😉

Vesterhavet er ellers kendt for at at have meget rav, og i Blåvand har vi også set hele rav-butikker, der sælger smykker – ikke dyrt faktisk, og selvom jeg ikke ejer mange ravsmykker, kan det jo være utroligt smukt, synes jeg.

Min farmor, som blev født ved Slette strand i Nordjylland havde en del rav, så det minder mig om hende, og det er gode minder.

Genbrugsbutikker

Noget at det bedste Martin og jeg ved er at ribbe genbrugsbutikker og loppemarkeder, når vi er udenfor byen. I Kbh er priserne skyhøje og pænt urimelige, men her i Vestjylland er der edderdylme guld at finde i gennerne! Vi tog sidste dag bilen til Oksbøl og Varde for at kigge i genbrugsbutikker (loppemarkeder er der ikke mange af lige nu), og min favorit, var Blå Kors i Varde. Der fandt jeg nogle smukke koboltblå og grønne skåle og vaser til næsten ingen penge. Faktisk fandt jeg også nogle utrolig flotte keramikkopper jeg var tæt på at købe i Røde Kors, Varde, men jeg lod være. Hvilket jeg fortryder nu jeg fortæller om dem 😉

Jeg må sige der er meget styr og orden i genbrugsbutikkerne herovre, og priserne er ekstremt meget lavere end ‘hjemme’.

Google blot “genbrugsbutikker Oksbøl og Varde” så dukker de op.

Jeg har også hørt Esbjerg er et godt sted at finde lækre sager, men det må blive næste gang 🙂

Tirpitz

Det danske arkitektfirma BIG (Bjarke Ingels) har skabt de spektakulære rammer for en attraktion skjult under sandet i det fredede klitlandskab ved Blåvand. Museet har fire faste udstillinger, galleri til skiftende udstillinger og café og butik.

Desværre var museet, grundet koen Rona, I ved ;), lukket, så vi nåede ikke ind denne gang. Endnu en undskyldning for at komme retur 😉

Museet findes på: Tirpitzvej 1, 6857 Blåvand. Se mere her.

Jeg synes personligt det er super hyggeligt at tage i sommerhuset året rundt, og disse sommerhuse er så helårsvenlige og lækre, at jeg bestemt synes området også er værd at besøge når det er koldere / koldt. En af dagene vi var her sneede det, og det var tophyggeligt at sidde indenfor i varme og ude i den varme jacuzzi mens snefnuggene væltede ned. Med en god bog og nok rødvin, hehe, så er en sommerhustur jo altid en god idé. Jeg håber jeg får mulighed for at komme retur en anden gang, for jeg synes ikke jeg har fået nok af Blåvand og omegn 😉

Har du nogle gode tips til området så læg meget gerne en kommentar herunder <3

Kærligst May

blåvandshuk fyr
lyserødt værelse

Lyserøde vægge – børnenes nye fællesrum

Som jeg fortalte om på min Instagram @sydhavnsmor.dk, hvor alt mere eller mindre foregår nu, så har vi lavet om i planen. Vi havde først tænkt at ungerne skulle beholde deres værelser, og vi ville lave nuværende stue (hvori der er en karnap med jerndøre med glas i, som vi har haft som voksensoveværelse) om til kontor. Men så fik ungerne og jeg, over en Folk og røvere i Kardemommeby-læsning, for få dage siden, en ny idé. At rykke Sofus værelse ind i vores glasbur og lave stuen om til fælles børneværelse. Et lyserødt værelse med lyserøde vægge – børnenes nye fællesrum, så de faktisk får deres helt egen afdeling i Sydhavnshytten.

Hvis man ser bort fra badeværelse og oprindelige køkken (nuværende tøj-værelse), så har de faktisk en hel lejlighed selv snart! Lejligheden er i alt 145 m2 og rummer 7 værelser (nu lyder det salgsannonce-agtigt. Vi sælger bare ALDRIG ;)). De får så tre (hvis man tæller ‘buret’ med, som er et selv-bygget værelse, og så har vi desuden tøjværelset, en stor spisestue der er åbent til det (kommende) store køkken – der er nu hul i væggen, yay! Desuden har vi så Sofus nuværende værelse, der i stedet bliver kontor, stue og vores soveværelse. Plus to toiletter og et badeværelse.

Lejligheden har en sjov plantegning, så man føler måske ikke den er så stor når man træder ind, men der er mange kroge og hjørner hvor der gemmer sig nye værelser. De fleste er jo ikke store – tre større, og resten små 😉

Og et af de større malede jeg så lige færdig i dag. Ungerne fik nemlig lov til at bestemme hvordan der skal se ud i fællesværelset (Umas er malet for nyligt, og I kan se det hER). Og de valgte lyserødt. Og ja, jeg har en dreng og en pige. Sofus elsker flamingoer og synes lyserød er sejt, og Uma er normalt mere til turkis, men de blev enige, og jeg synes det var en glimrende idé.

Lyserøde vægge

Jeg har, som jeg forstår på Instagram (hvor mit arbejde er, og for meget af min fritid – indrømmer!) at jeg ikke er den eneste der elsker lyserød 😉 Jeg har groft sagt gennem-kneppet nettet for at finde den perfekte nuance, for der er eddersparke’ os nogle lyserøde jeg ikke grad ha’ på min væg. FOR babylyserød er jeg ikke så meget til fx. Og en farve ændrer sig så gevaldigt efter hvilket lys der falder. Fx ser det lyserøde værelse ret mørkt ud, nærmest rustrødt ud, når det bliver aften. Om dagen er der langt mere lyserød-lyserød (som jeg kan lide det) på væggen. Og ungerne elsker det. Så er alt jo godt!

Farvekode

Mange har spurgt til farvekoden og den er: S 2030-Y90R. Jeg har købt denne hos Jotun, men den er vist oprindeligt fr Norsjö, og det kan vist varierer lidt hvor man køber den, om det rammer samme farve. Så kan du lide min skal du nok vælge Jotun, men ellers ved jeg, at Flügger er gode til at blande farver (har købt mest maling hos dem), og de er billigere 🙂

Tak for at følge med – vi mangler selvfølgelig at indrette, og selvfølgelig skal der masser af billeder og kunst på væggene. Lige nu ser det bart ud. Jeg vil fx have min fars kunst (se her) på væggen. Er sikker på det vil være skide flot på væggene <3

Stuen før

Før var stuen hvid og havde en kalkmalet grå væg. Der var mange ‘pletter’ på væggene, så uanset trængte den til en omgang maling.

udkørende kostvejledning med kropsanalyse

NYHED: Udekørende kostvejledning med kropsanalyse

udkørende kostvejledning med kropsanalyse

NYHED: Udekørende kostvejledning med kropsanalyse. Som et nyt tiltag i min lille virksomhed, har jeg besluttet mig for, pga. stor efterspørgsel, at tilbyde udekørende kostvejledning fra. d. 21. april. Selvfølgelig følger jeg retningslinierne – begge veje.

Det betyder helt præcist at det nu (igen) er muligt at få personlig kostvejledning og en kropsanalyse, der fortæller dig din:

• Kropsvægt
• BMI
• Kropsfedt i %
• Kropsvæske/væskebeholdning i kroppen i %
• Muskelmasse i kg
• Fysisk vurdering
• Knoglemasse i kg
• Visceralt fedtvurdering (det ‘farlige’ fedt rundt organerne)
• BMR (hvilestofskifte)
• Din fysiske alder (din krops sundhedstilstand)

Udekørende kostvejledning med kropsanalyse

Hvad får du?

Ud over kropsanalysen, får du – i dit eget hjem – i alt 30 minutters vejledning der inkluderer kropsanalysen (jeg har min vægt med), vægttabspakken, der sendes på mail, og som passer til dig (jeg udregner for dig hvilken der vil passe dig), og mulighed for at stille spørgsmål. Desuden får du 4 ugers online vejledning, på mail, én gang i ugen.

Det er muligt at tilkøbe ekstra udkørsler, hvis det kunne være spændende, fx efter fire uger, at se hvordan det går. Og der er også tilbud, hvis I er mere end én der går sammen om at mødes / vejledes. Se mere her.

I kan læse mere om min udekørende kostvejledning HER, hvor I også bestiller.

Det foregår i hverdagene mellem kl. 9-15.

Vær opmærksom på at jeg udelukkende kører ud i København, kun i postnummeret 1000-2500.

Jeg glæder mig til at inspirere og hjælpe endnu flere kvinder og mænd. De sidste to år har mange, primært kvinder, haft stor succes med vægttabspakken og ved at følge mine forløb i Sydhavnsmors kostvejledning, hvor konceptet er at der skal være plads til alt. Også vin, kage og hygge. I vægttabspakken får du også min populære e-bog “Kager-hver dag” med, der indeholder 20 glutenfri og sukkerfri opskrifter du kan spise dagligt med god samvittighed.

Mange hilsner May <3

Ps. Jeg har ikke personlig vejledning på mit kontor for tiden, derfor er udekørende kostvejledning, hjemme hos dig selv, eneste mulighed for at få foretaget en kropsanalyse hos mig.

Følg med på @sydhavnsmor.dk for mere inspiration <3

kolesteroltal på veto

Mit kolesteroltal på KETO

Jeg har nu spist striks LCHF, altså KETO i knap 3 uger (i morgen ville jeg gå ind i min fjerde uge). Jeg havde planer om at teste KETO i (mindst) fire uger og se hvordan min krop reagerede på kosten, og det har jeg nu fået svar på. Jeg har nemlig været til lægen og fået testet mit kolesteroltal på KETO.

Resultatet

Jeg plejer at have et lavt kolesteroltal (vi har alle forskellige kolesteroltal, LDL og HDL, nogle ‘gode’ og nogle ‘dårlige´. Jeg er selvfølgelig opmærksom på mit ‘dårlige’ (som ikke er dårligt hvis det ligger indenfor normalen), som plejer at ligge på 3,4 (hvilket er rigtig fint og lavt). I dag fik jeg så svaret på mit kolesteroltal. Jeg synes grafen herunder viser for sig selv, hvad der er sket de sidste 3 uger. Det er steget voldsomt! Til 5,6 og det skal max være på 5.

KETO-eksperimentet slutter i dag

Dermed slutter mit KETO-eksperiment i dag. Jeg har fået, som også står i noten under grafen, fået besked på at være opmærksom på mit høje(re) kolesteroltal, som skyldes KETO. Det kan potentielt øge risikoen for blodpropper og hjerte-kar sygdomme. Ikke noget jeg er bange for nu, men hvis jeg fortsætter med den livsstil jeg kører nu kan det være risikabelt for mig.

kolesterol på KETO

Normalværdien hos sunde raske mennesker skal ligge under 5, min ligger som sagt på 5,6.

Jeg har tisset på nogle KETO-strips de sidste uger og kan se jeg er i ‘let’ ketose. Ketose er målet med KETO (fedtforbrænding). Jeg er bange for at mit kolesteroltal kan stige yderligere, og da dette var tænkt som et eksperiment for at se hvad der sker med kroppen, slutter jeg med det samme. Jeg har (normalt) en sund og rask krop, og den vil jeg gerne bevare 😉

Nogle mennesker kan fint spise KETO og bevare lave kolesteroltal. Det kan jeg så ikke. Og derfor stopper jeg med det samme.

Min vægt og vægtanalyse efter tre uger på KETO

Det er slet ikke præcist at tage vægtanalyser hver uge, de kan svinge enormt, og det har min også gjort fra at have en fedtprocent på 25 i sidste uge til nu at have en på 29. Den er altså steget, og med KETO-kost skulle den gerne falde.

Jeg er også gået fra 24 år til 33 år i metabolisk alder fra sidste uge til nu, men jeg har også lige trænet en halv time, drukket et par kopper the, hvor jeg sidste uge målte lige da jeg stod op, uden at have drukket og uden træning. Udgangspunktet skal være det samme når man vejer sig og får en vægtanalyse, og målingen må gerne ske med en måneds mellemrum for at vise et mere retvisende billede.

Alt i alt har jeg smidt 2 kg på KETO på 3 uger, og min fedtprocent er klart røget ned (fra næsten 34 til 27 ca). Muskelmassen er nogenlunde bevaret og mit TBW % som afslører hvor aktiv jeg er, er steget (men træner også hver dag og runder stort set dagligt min. 12.000 skridt), hvor jeg ikke trænede eller nåede skridtene inden.

MEN kolesteroltallet er steget og har en for høj værdi og derfor stopper jeg mens legen er god.

Jeg synes maden på KETO er ekstremt lækker. Jeg har ikke savnet brød, pasta osv. eller slik og kage – overhoved! Jeg har været småsulten mellem frokost og aftensmad nogle dage, men jeg har kunne holde det ud. Til gengæld har jeg ikke haft stor appetit om morgenen og har haft nemt ved at skippe morgenmaden og vente til frokost.

I går holdt vi min datters 9 års fødselsdag og de andre spiste lagkage med marcipan (jeg ELSKER marcipan!). Men jeg sprang over, og de fik fødselsdagsboller, som jeg også skippede. Jeg smagte jeg dog isen til dessert (smagte og smagte – jeg spiste faktisk en del!). Jeg havde selv lavet den, og den smagte HIMMELSK og som var sukkerfri. Lakridsis efter Umas ønske. Må dele opskriften en dag – ikke kaloriefattig men sukkerfri 😉

Jeg har som sagt mange dage fastet indtil frokost, fordi jeg sagtens kan lade være med at spise morgenmad. Men om lidt skal jeg hapse lidt flere grøntsager end jeg har gjort de sidste uger, og en af mine favoritbarer der giver mig halvdelen af dagens grøntsager i en bar 🙂 Du kan også få dem hos mig her <3 – økologiske og veganske! ELSKER dem og spiser en om dagen (igen nu). Perfekte til den ‘hurtige sult’, i madpakken eller som supplement til dagens (manglende) grønt måske. I ved jeg er sukker for grønt. Propper det jo i al mit bagværk <3 😉

På KETO har jeg fået ca. 300 g grønt dagligt, normalt spiser jeg nærmere mindst 400 g. På KETO spiser man ikke frugt, kun (få) bær. DET har jeg savnet. En saftig appelsin!

Hvad med jer derude, har I erfaringer med KETO? Og til jer der har: HUSK lige at tjek kolesterol ved lægen, så du er sikker på det ikke er for højt <3 God dag og tak for I fulgte med. Jeg hopper nu på min egen vægttabspakke, hvor der i modsætning til KETO, er plads til det hele – for jeg mangler lige at smide ca. tre kilo inden jeg er der hvor jeg kan passe alt mit tøj igen <3

Følg gerne med på @sydhavnsmor.dk.

Vores valg af budgetvenligt køkken

Vores valg af budgetvenligt køkken / reklame

Vores valg af budgetvenligt køkken

I mere end 7 år har jeg, som delvist lever af at bage og sælge kagebøger, haft 4 x 40 cm bordplads. Vores nuværende køkken er ikke stort, men gudskelov er det åbent til spisestuen, så det virker større. Vi havde to krav til lejligheden da vi søgte efter ny, efter at flytte fra Kattesundet i 2013; åbent køkken og altan. Ingen af delene er store, men vi fik dog to altaner. Og nu har vi faktisk hele tre, efter at have købt nabolejligheden.

Vores valg – en stor beslutning!

Vi har været meget i tvivl om hvilket køkken vi skulle gå med. Vi overvejede flere (budgetvenlige) muligheder. Vi ville gerne hacke et køkken. Først troede vi at vi kunne genbruge nogle af de IKEA-moduler vi har nu, men da vi begyndte at tegne et nyt køkken, kunne vi godt se det ikke fungerede. Vi har (til jer der ikke ved det), udvidet vores m2 med 50 mere, efter vi i januar købte nabolejligheden.

Det betyder at vi nu får dobbelt størrelse køkken, og skal vælte en (heldigvis, ikke-bærende) væg mellem vores gamle og nye lejlighed. Og det er noget jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt meget til! Vi har tegnet løs, og været i tvivl om hvilket firma vi skulle gå med, da der er flere fine hack-firmaer, der laver fronter i alverdens farver til IKEA kabinetterne, og faktisk laver flere af dem, som Reform, hvor vi har endt med at bestille vores køkken fra, også lækre kabinetter til en fair pris. Dog løb budgettet op over vores, da vi satte trækabinetter fra Reform ind bag de valgte fronter. Så vi kører plann IKEA-skelet og IKEA-hack fronter.

Grøn, træ, pink, blå?

Hold helt kæft, det har været svært at vælge mellem de fine farver og materialer. Jeg ELSKER farver, og vi overvejede kraftigt et Ganni-blåt (google “Ganni køkken” hvis du vil se farven) køkken, altså fronter der var malet i den fine blå farve. Men vi var også lidt friske på lyserød, og Reform har de FLOTTESTE laminat-lyserøde fronter, som jeg slet ikke kan stå for.

Men… så blev vi fornuftig-per typerne. Og jeg havde allerede et crash på deres eg-finer køkken, som jeg synes er hamrende flot, et varmt materiale, og et køkken der måske er (lidt) mere tidsløst end et farvet køkken. Lidt mere safe valg, måske også mere ‘kedeligt’, men jeg synes det er TOP fedt, og HVIS vi om 10 år er trætte af eg, så kan det få en gang maling. Men det er absolut ikke planen nu, hehe 😉

Så vi har valgt at få eg. Og selvfølgelig skal væggene have en farve – og klinkerne! Det skal nok blive fint og farverigt, selvom fronterne hverken bliver lyserøde, blå eller grønne 🙂

Jeg er SÅ glad for vores endelige beslutning. Som ligeså vel kunne have endt med at blive den grønne olive farve i laminat, som vi også havde fået tegnet. Grønne køkkener er mega in for tiden, og det forstår jeg godt – de er SÅ flotte. Men vi går altså eg <3

Og tuuusinde tak for alle jeres gode råd gift. hvilke ting man skal overveje når man laver helt nyt køkken; hvor skal ovnen sidde, hvor meget bordplads, ovenskabe mv. Vi har taget alle overvejelserne med i vores beslutning og så har Reform været fantastiske til at holde os i hånden med super kundeservice, så vi er landet et sted med ro i maven.

Køkkengulvet skal også laves. Og her står vi mellem sildeben (men ved ikke om det bliver for meget træ-i-træ, eller farvet laminat). Det finder vi helt sikkert ud af, og jeg er sikker på det bliver et skide fint (tv-)køkken, når det er oppe. Der går lidt tid endnu. Vi har lagt vores bestilling for få dage siden, og der er en produktionstid på ca. 2 måneder. Og så skal vi jo liiiiige have revet en væg ned, et gammelt køkken ned, et loft… og …

Der er rigeligt at lave i Sydhavnshytten. Og I er meget velkomne til at følge hele processen på @sydhavnsmor.dk, særligt i stories <3

PS: Har I set de fine kunstplakater jeg lige har lanceret? Du kan se dem HER <3

To uger på KETO-diæt

To uger på KETO-diæt / Foto er taget af fotograf Josefine Barrett

To uger på KETO-diæt

Jeg har nu været to uger på KETO-diæt. Jeg har spist efter KETO-principperne, der kort fortalt handler om at skrue kraftigt ned for sit kulhydratindtag og kraftigt op for sit fedtindtag, og få rigeligt med protein (min. 1. g pr kilo kropsvægt).

Det går stadig legende nemt med maden. Jeg spiser primært efter bogen “Keto på 4 uger”, hvor jeg den første uge gik slavisk efter bogens opskrifter. Tre om dagen, hvor jeg fik omkring 1600 daglige kcal. Men her i anden uge har jeg flekset lidt mere. 

Hvad med sulten? 

Jeg var ikke propmæt, som mange fortæller de er når de spiser KETO, den første uge. Heller ikke i starten af denne. Faktisk har jeg et par dage måtte tage en stor spsk. græsk yoghurt med en tsk. peanutbutter for at holde mig mæt til aftensmad. Og jeg var før KETO ikke paniksulten om morgenen, men det var jeg den første uge her. 

Mange spiser kun to måltider om dagen når de spiser efter KETO. Det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg tester KETO, men jeg sulter sgu ikke mig selv! Men nu er jeg faktisk kommet dertil hvor jeg ikke hungrer efter morgenmad og de sidste par dage har jeg først spist til frokost. Uden at være sulten før. Ellers havde jeg spist! 

Maden – tager det lang tid?

Fejlagtigt troede jeg at det ville tage en krig at lave maden på KETO. Men tvært i mod! Ofte er der kun 4-5 ingredienser i rettterne og sammensætningen smager HVER gang fantastisk! Nu har jeg spist omkring 40 KETO-måltider de sidste to uger, og ikke ét har været kedeligt eller ikke faldet i min smag. Sågar tærten med bacon, selvom jeg ikke er så glad for bacon. 

Fedt – er det ikke voldsomt?

Jeg har ærligt været bange for det høje fedtindtag. Men jeg har den sidste uge, hvor jeg selv har sammensat dagenes måltider, valgt langt mere avocado, olie, nødder og frø end fløde og smør. Og så har vi spist rigtig meget fisk og skaldyr, men har også fået lidt oksekød.

Træthed 

Hver eftermiddag, de sidste tre-fire dage, har jeg virkelig fået en trætheds-nedsmeltning, i en times tid. Jeg har næsten ikke kunne holde mig vågen. Men efter en kort napper, med børnene i armene, i sofaen, er jeg vågnet frisk op igen. 

Jeg sover som en STEN om natten. Næsten så tungt at jeg ikke kan vågne igen, ha ha! Jeg har aldrig sovet godt. Men det gør jeg eddermame nu! 

Om jeg savner brød, pasta og slik? Og ikke mindst vin? 

Mærkeligt nok ikke. Og hvis jeg siger jeg ikke savner vin, så tænker man næsten der er noget galt, ik? 😉 

Jeg tænker det er nemmere at spise KETO når man arbejder hjemme som jeg. I dag var jeg fx på et photoshoot (billedet herover er derfra) og jeg sørgede for at spise inden jeg tog afsted så jeg ikke stod inde i byen og blev sulten. Så sprang jeg over den tunge frokost i stedet, og nappede min elskede lille græsk yoghurt med hørfrø (godt for maven, der godt kan være hård på KETO, skulle jeg hilse og sige! Jeg plejer ikke at have problemer med at tømme ryggen, som man siger 😉 men det har jeg nu. Har ikke været rigtig på toilettet i noget tid, men det kommer dog noget ud, ha! 

Så vær ikke bekymret 😉 

Jeg er god til at mærke hvordan min krop har det og passer godt på den. Jeg er sågar begyndt at hjemmetræne 25 min. dagligt med små YouTube-videoer der varer mellem 6-10 min hver. Jeg har aldrig været sporty, og det vil jeg heller ikke kalde mig nu, men jeg får nærmest gåsehudsglæde ved at køre de tre programmer til mave, baller og arme igennem hver formiddag. 

Vægten – hvad siger den?

Nu til det sjovere. Måske. I sidste uge vejede jeg mig, og lavede en kropsanalyse på min professionelle vægt jeg bruger i min kostvejledning. I kan se resultatet før jeg startede og efter en uge på KETO HER

I dag ser min strimmel (vægtanalysen) sådan her ud. Jeg har altså tabt mig.

Og denne uge ser den bedre ud. I kg har jeg smidt 0,7 kg, altså 700 g siden sidste uge. Men se lige forskellen på HER (sidste uge) og denne uges fedtprocent! DET er sgu da ret vildt (man skal dog lige huske at disse vægtanalyser er mest præcise, hvis man sammenligner efter en måneds tid. Så d. 2. april, hvor jeg har spist KETO i fire uger, er den mere præcis sat op til den første vægtanalyse). Det er jo fedtet (%) jeg gerne vil af med, og den som KETO blærer sig med at være så effektiv på 😉 

Så det går da lovende. 

Mit mål?

Jeg har intet. Jeg tester KETO fordi jeg synes det er spændende. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke også gerne vil ned i fedtprocent og op i muskelmasse. Og blive lidt stærkere. Om jeg vejer 60 eller 63 er underordnet, jeg vil bare være stærkere og mindske fedtet på min krop. Jeg har ligget stabilt på 60-62 kg i tre år nu (efter jeg tabte mig 10 kg), men de sidste måneder har der sneget sig nogle Coronakilo på, fordi jeg ikke har bevæget mig så meget som jeg har gjort tidligere.

Tak fordi I følger med. I stories på @sydhavnsmor.dk viser jeg dagligt hvilke måltider jeg spiser og jeg fornemmer der er rigtig mange af jer derude der også følger principperne med gode resultater. 

God weekend 🙂 

KETO laks

En uge på KETO-diæt

En uge på KETO-diæt! Nu er det 7 dage siden jeg startede med at teste keto-diæten, og jeg synes det er gået godt.

Jeg har fulgt Jane Faebers kostplan i hendes ene KETO-bog (“Keto på 4 uger” skal I søge efter – I kan få gratis adgang til bogen (og tusindvis af andre), uden binding, i 45 dage ved at trykke her (reklamelinks), som vel kan kaldes en slags KETO-bibel, for selvom den blot beskriver KETO og formålet med at spise efter disse principper meget kortfattet, forstår en novice som jeg ret hurtigt hvad det hele går ud på.

I kan faktisk finde flere spændende bøger om KETO her (også flere af Jane Faeber).

KETO laks

En uge på KETO-diæt

Den første uge

Jeg handlede til hele ugen på nemlig.com (1500 kr for 3 måltider dagligt, hvor der er nok mad til fire personer inkl. lidt ekstra varer til resten af familien der også spiser brød, pasta mm.) Det har været verdens nemmeste uge ift. madlavning (det virker altid kompliceret med noget nyt (og striks, som KETO jo er), men alle retterne indeholder meget få ingredienser, det tager ingen tid at tilberede og smager sygeligt godt). Spicy og krydret og mættende på én gang. Lige mig 😉

Jeg fik lidt kvalme én morgen hvor min morgenmad bestod af reste-hakkebøf fra gårsdagens aftensmad. Jeg er IKKE fan af okse til morgenmad. Jeg plejer at spise yoghurt eller havregrød. Ogg sendte da også ungerne et lille misundeligt blik da jeg serverede spinat-pandekager med tilhørende yoghurt og musli til dem, mens jeg kværnede min bøf med spejlæg ved siden af. Men jeg blev MÆT. Meget mæt.

Følg med på @sydhavnsmor.dk HER hvor jeg deler billeder og inspiration af al maden jeg spiser undervejs, og kommer nærmere ind på for- og ulemper ved at spise efter KETO.

Maden

Den første uge har jeg spist ‘klassisk KETO’ (som er striks LCHF). Det har været meget nemt. Men jeg HAR syndet med et par cola zero’s on the side. Der er ingen kcal i, men meningen er at man skal slippe sukkertrangen. Men fuck dét, jeg vil hellere bælle en zero (uden kcal og kulhydrater) end spise fredagsslik hele ugen 😉 Jeg har taget nogle billeder af hvad jeg har spist i foregående uge. Højt indhold af fedt og protein, intet brød, pasta mm. og en del grønt (ca 300 g dagligt som er min. anbefalet).

Grøn KETO

Jeg overvejer GRØN KETO som har mere fokus på grønt, fisk og kylling. Men GRØN KETO er ikke ‘rigtig KETO’. Men hvis jeg skulle fortsætte mere end fire uger, som planen er til nu, ville jeg klart skære ned på de mættede fedttyper som smør, piskefløde mm. som jeg, som kostvejleder, bestemt ikke tror er sundt at indtage for meget af.

Til at sammensætte en kostplan har jeg købt adgang til en app (Ketoliv) hvor jeg selv kan samle en kostplan med mad jeg kan lide. Nemt og smart, MEN jeg er ikke kommet ind i det endnu, da jeg synes bogen af Jane F. er god og nem. Jeg spiser ca. 1500-1600 kcal dagligt og forbrænder omkring 2000 kcal uden at være særligt aktiv. 9000 kcal svarer til et kilo rent fedt. Men man siger at 7000 kcal er hvad man skal forbrænde for at tabe sig et kilo (som så ikke er 100 % rent fedt). Herunder kan I se ugens vægt.

Vægttab efter en uge på KETO

Jeg har tabt mig præcist 1,5 kg på første uge på KETO. Men hvis vi kigger nærmere på vægtanalysen har jeg ikke tabt ‘de rigtige ting’. Jeg er gået op i fedtprocent (fordi jeg vejer lidt mindre nu, og ikke har smidt mere end 100 g rent fedt).

Min muskelmasse er faldet i følge vægtanalysen.

Jeg har også mindre væske i kroppen nu (det giver god mening ift. kosten her).

Så jeg har altså ikke haft et fedt-vægttab på mere end 100 g på en striks KETO-uge. Om det er demotiverende? Lidt måske, men vist meget normalt som jeg forstår det. Den første uge af ens vægttab, om det er KETO eller ej, smider man primært væske, og ofte en del, også derfor mange taber sig mange kilo på vægten den første uge af ens vægttab.

Jeg giver ikke op! Jeg har jo lovet jer at teste det i fire uger, så selvfølgelig hænger jeg i. Maden er lækker, og når jeg en dag spiser almindelig – og lidt mere varierende – mad igen, kommer jeg ikke til at spise så fedt som nu, så nyder lige mine store mængder ost 😉

Husk at følg med i mine stories på @sydhavnsmor.dk for at se mere <3, hvis I har lyst! 🙂

Læs også “4 uger på KETO

Har I der spiser efter KETO oplevet det samme – at I mister muskler, trods for I spiser store mængder protein, og ikke tabte fedt starten?

Jeg har det godt, alt er som det plejer, sover mit tungere end normalt, men ellers ingen følelse af forskel fra hvordan jeg normalt plejer at have det. Glæder mig til en uge mere, har handlet for ca. 1500 igen til hele ugen, og skal lige om lidt kaste mig over at lave frokost – tærte med bacon og porrer.

4 uger på KETO

4 uger på KETO-diæt

Som uddannet kostvejleder har jeg det aller bedst med at spise helt almindelig mad, selvfølgelig i rette mængder. At få brændstof til hjernen, kroppen, føle mæthed og skære ned på mættet fedt. Men fra i dag tester jeg 4 uger på KETO-diæten. Jeg er ikke overvægtig, men jeg vejer lidt mere end jeg normalt gør, og end hvad jeg føler er godt for mig og MIN krop, og samtidigt elsker jeg eksperimenter, derfor kaster jeg mig ud i 4 uger på KETO-diæten.

KETO – hvad er det?

KETO er en kost, der har til formål at ændre kroppens fedtforbrænding fra kulhydratsforbrænding til fedtforbrænding. For at opnå dette skal jeg skære meget ned på mit kulhydratsindtag. Kulhydrater findes i både grøntsager, brød, pasta, ris mm. men der er et særligt højt indhold i ris, brød, pasta mm. så det er skåret ud af KETO-kosten.

Ketose

Målet er at komme i ketose. Ketose er den tilstand, hvor kroppen – grundet minimalt indtag af kulhydrater – forsyner sig selv med energi fra fedt og ketonstoffer, som er et biprodukt af fedtforbrændingen.

Kosten

Kosten jeg skal spise de næste fire uger (for at teste og se hvad der sker med min krop) består primært af kød/protein (jeg vælger primært fisk, kylling, æg, da det ikke er sundt at spise for meget firbenet) og (visse) grøntsager. Dertil fedtstoffer som smør, fløde, olier, mm. I og med jeg ikke tror på et højt indhold af animalske fedtstoffer er sundt for kroppen vælger jeg hovedsageligt at gå avocado og olie-vejen, men der ryger også ost mm. ned.

Så kort fortalt skal jeg kun indtage 20-30 g kulhydrat dagligt, spise rigeligt med protein (ca. 1-2 g pr kilo jeg vejer), spise fedt for mæthed og energi. Normalt er fokus – i min kostvejledning, og hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skal spise fuldkorn. Derfor er det en anden måde at spise på, men det er en holdningssag hvad der er sundt – nogle tror på, og føler på egen krop at KETO har reddet dem mod sygdomme, PCOS, dårlig hud, træthed og mange andre ting, så jeg er spændt på om jeg også får noget positivt ud af det. Det er vigtigt at få magnesium dagligt (jeg tager det i en vitaminpille) samt få ekstra salt for at undgå ‘KETO-influenza’ har jeg hørt. Normalt fraråder man også for meget salt…

Det vigtigste i KETO er faktisk at holde sig nede på 20-30 g kulhydrat per dag (du kan fx holde øje på den gratis app Lifesum eller følge en kostplan fra en Ketobog så du ikke selv skal gøre andet end tilberede maden og åbne munden ;)). Træner man hårdt og længe (det gør jeg ikke, hø) kan man øge grænsen til 50 g dagligt.

Man spiser mere fedt på KETO, men KETO handler ikke om fedt. Det handler om at få få kulhydrater så man forbrænder fedt.

4 uger på KETO

Nu kaster jeg mig ud i (de første) fire uger, og håber ikke jeg får for onde KETO-influenza symptomer 😉 Jeg har lige handlet til hele ugen for hele familien – 1500 kr til alle dagens måltider og det ser ud til at være god mad. I dag skal jeg have en masse æg, parmaskinke og ruccula + ost til morgenmad, til frokost skal jeg have savoykål-wraps med tunsalat og til aften jalapenos-kylling. Jeg har hørt at man efter få dage kommer i ketose, og at det kan føles ret vildt. Jeg har også hørt at man mister appetitten, og mister sukkertrangen. Er spændt på de næste fire uger (og måske mere, hvis jeg ender med at blive bidt, men hey venner, jeg ELSKER min rødvin og den må jeg kvitte i en måned, DET er æk’ sjaw!).

Jeg er spændt på at se og mærke hvad der sker med min krop undervejs. I er meget velkomne til at følge med – jeg deler ugentligt opfølgning på vægt og vægtanalyse (fedtprocent mm.) i mine stories på Instagram @sydhavnsmor.dk og selvfølgelig også mad-inspiration.

Min kropsanalyse

I første omgang får I dog mine start-resultater herunder. Som I kan se vejer jeg 65,5 kg nu, min fedtprocent ligger på 27,2 % (den skal for en kvinde i min alder ligge mellem 21-32,9 % og denne er jeg spændt på at se udviklingen på undervejs!), jeg har i alt 17,8 kg rent fedt i kroppen. Min muskelmasse er 45,3 kg (det tror jeg sgu ikke på, haha, tror den er lavere), og mit indhold af vand i kroppen er 47,5 % (TBW %) det afslører faktisk hvor aktiv du er. Jeg er ikke aktiv – min plejer at ligge på 51 komma noget, når jeg er i bedre form. Jo højere den er, jo bedre.

Min visceral fat rating er på 3, det er helt fint – den afslører hvor meget fedt jeg har rundt organerne (det usunde, farlige fedt). Den skal gerne være lav. Og for første gang i tre år ligger min vægt meget lidt over min idealvægt (som man dog ikke skal gå så meget op i, for det kommer jo helt an på hvor mange muskler og fedt der er i kroppen).

Mit BMR ligger på 1418 kcal, dvs det er de kcal min krop selv forbrænder i døgnet uden jeg bevæger en finger. Jeg kommer ca. til at spise 1500 kcal dagligt i følge planen jeg følger + fløde til theen som jeg drikker meget af 😉 Så jeg skal altså ud at bevæge mig lidt for at smide nogle kilo, for selvom man måske nemmere fedtforbrænder på KETO handler det ALTID om at være i kalorieunderskud, hvis man skal tabe sig.

Jeg er klar til fire uger nu! Møs og god dag <3

Nogle af jer der har (god) erfaring med at KETO? Gider selvfølgelig helst høre om de positive ting 😉

vegetude madbarer

Madbarer der indeholder 150 g grøntsager

Madbarer der indeholder 150 g grøntsager – reklame for mig selv / min kostvejledning

Madbarer der indeholder 150 g grøntsager

De sidste par år har jeg vejledt mange hundrede kvinder i vægttab og sundhed, som uddannet kostvejleder. Jeg elsker mit bi-job, og har stor interesse indenfor sundhed, ernæring og mad generelt. Jeg har selv tabt mig ca. 10 kg, og holdt vægten for første gang, efter flere (mislykkede) forsøg hos både diætister, vægtkonsulenter mm. Det at jeg endelig fandt en – nem – vej til vægttab gjorde at jeg fik lyst til at hjælpe og vejlede andre samme vej.

Jeg har en kandidat i pædagogisk antropologi, som jeg færdiggjorde i 2013. Er du gal, hvor tiden flyver afsted, jeg fatter jo heller ikke at jeg har børn på seks og snart ni år allerede (nu jeg kun lige er rundet de 22 ;)). På min kandidat lavede jeg feltarbejde i Meyers Madhus over 3 måneder, og selvom jeg, tydeligvis, har spist for meget i mange år (heraf mine 10 ekstra kg), har jeg altid synes det var spændende at sætte mig ind i sundhed, fødevarer mm. Og nu lever jeg delvist af det, og jeg elsker det.

For et par dage siden fik jeg denne mail af en af mine klienter:

Godmorgen May. I dag vejede jeg 76,6 og jeg er simpelthen så glad og stolt. Har aldrig fulgt en kostplan så længe før, det ender altid med at jeg dropper det, fordi der alligevel ikke sker gode nok resultater, og har derfor været rart at have din hjælp med på vejen. Hjælp til at gøre det til en livsstil at spise sundere og de rette mængder, men med plads til afvigelse. Så mange tak for det <3 … tiden går simpelthen så hurtigt for mig for tiden. Men energien og humøret er højt.

De bedste hilsner – XXX

Elsker mit arbejde!

Lige sådan en besked her, er grunden til jeg elsker mit arbejde! Fordi jeg elsker at kunne give de få værktøjer videre som jeg selv har fået med mig, under eget vægttab og som kostvejleder.

SUNDHEDSPAKKEN

Jeg har netop oprettet et nyt tilbud, “sundhedspakken” i min webshop, hvor du får min vægttabspakke; 1300-1700 kcal kostplaner, efter behov, byttelister, skriftlig vejledning og min e-bog ‘Kager – hver dag’, med 20 opskrifter på lækre kager, du kan spise HVER dag med god samvittighed. Du kan finde sundhedspakken HER.

Halvdelen af dagens anbefalede grønt i en bar på 35 g

Du får også mine andre fem e-bøger med opskrifter på boller med grøntsager, flere kager, søde sager, bagværk, greenies, sundere junkfood mm. OG 14 stk. madbarer fra danske Vegetude. Madbarer der indeholder 150 g grøntsager (halvdelen af dit daglige anbefalede behov!), smager himmelsk, kun indeholder 131-132 kcal pr bar (perfekt mellemmåltid, til den lette sult eller før træning) og er økologisk og vegansk & uden tilsætningsstoffer.

Prisen for sundhedspakken som indeholder vægttabspakken, madbarerne (7 stk. gule + 7 stk. røde), alle e-bøger koster i alt 999 kr INKl. forsendelse af madbarer (spar 499 kr). Den kan købes HER.

Er du interesseret i denne pakke, som indeholder alt du har behov for, for at tabe dig 0,5-1 kg ugentligt med plads til et glas vin eller to, dessert når du prioriterer det osv. uden at stoppe vægttabet, og ikke ved hvilken pakke der passer dig, så send mig en mail på kostvejledning@sydhavnsmor.dk så udregner jeg det for dig (send vægt + alder til mig). Med sundhedspakken vil du ikke føle du er på slankekur. Det er nemlig en sund livsstil med plads til det hele 🙂

Og når du bliver afhængig af madbarerne, ligesom jeg (jeg spiser dagligt en til mellemmåltid eller supplement til min frokost) kan du købe dem på forudbestilling i min webshop i pakker af 28 stk (nok til 4 uger, hvis du spiser en madbar dagligt, som indeholder halvdelen af dit behov for grøntsager (150 g friske grøntsager) – virkelig nem måde at sikre sig alt sit daglige grønt på). Du kan forudbestille barerne HER.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig på vej mod en sundere livsstil, som vil give dig mere energi, mindre fedt på kroppen og som ikke forbyder dig dit glas vin, kage eller samme mad som resten af familien <3

Følg gerne med på @sydhavnsmor.dk for boligrenovation, sundhed, hygge og alt muligt andet <3

Hvad jeg spiser på en dag

Hvad jeg spiser på en dag, er der mange der spørger mig om. Og jeg tror det er fordi I tror jeg er skide sund, fordi jeg også arbejder som kostvejleder 😉 Jeg spiser HELT normal mad, hver eneste dag. Det samme som min familie, men jeg spiser da overordnet sundt. Jeg sørger for at få mine 600 g grønt og frugt, og jeg gør alt hvad jeg kan, for også at give mine børn de anbefalede 225 g grønt, som Fødevarestyrelsen anbefaler (de anbefaler min. 300 g grønt til voksne). Dvs. at foruden at få mit grønt, gør jeg hvad jeg kan for at få et par frugter om dagen. Men der ryger sørme også meget slik, chokolade og alt jeg ellers tilbydes ned i løbet af en dag. Hver dag spiser jeg noget sukker, der ikke kan betegnes som sundt. Men så længe der er balance i det, ser jeg det ikke som et stort problem.

Og det er også sådan jeg vejleder mine klienter i min kostvejledning.

Livskvalitet

At der er plads, og skal være plads, til det du oplever som værende livskvalitet. For nogle er livskvalitet at rejse, at bo lækkert, at spise ude ofte, og for rigtig mange af os er MAD livskvalitet. Når vi er sociale samles vi om mad (og i Danmark ofte alkohol!), og vi synes ofte at det der betegnes som usundt er det der er lækkert; chips, slik, kage, dessert, flødesovs osv.

Men ved I hvad? Der er ikke noget der er skide usund eller sundt, så længe det er i balance. Det er ikke usundt at spise sovs på kartoflerne, hvis man ikke gør det hver dag. Og det er heller ikke super sundt at spise et kilo gulerødder. At spise varieret og i ‘rette mængder’ der passer til dit behov (vægt, alder, køn, hvor aktiv du er mv.) er det sundeste. Qua min uddannelse ved jeg jo præcist hvad jeg (og andre) bør spise på en dag, for at få nok – og den bedste – næring. Fx er det ikke muligt for din krop at få nok vitaminer og mineraler, hvis du spiser mindre end 1200 kcal om dagen. Mad er VIGTIGT – det er brændstof til både hjerne og krop, og afgørende for at vi holder os sunde og raske (i samarbejde med motion!).

Du kan spise dig slank, men du kan ikke spise dig sund. Her skal vi også have bevægelse ind over. Så en kombi af mad og motion er afgørende for optimal sundhed. Og jeg skal være den første til at indrømme at jeg IKKE er super sporty. Jeg elsker at gå, og jeg har gået nærmest alle steder jeg kunne. Til og fra byen, når jeg skulle besøge venner, have møder, selv til IKEA for at handle – og til Helsingør 😉 Men det sidste år har jeg slet ikke været aktiv nok. Og det har også betydet at der har sneget sig ekstra ‘hygge-kilo’ på. For hold kæft, hvor har vi hygget os, og det har ikke været maden – men snacks og vin, jeg har overspist/drukket af. Så nu, da jeg selv lige skal tilbage på rette spor, fordi jeg ikke gider tage yderligere på, da jeg følte mig rigtig godt tilpas i min krop for et par kilo siden.

Jeg spiser efter min vægttabspakke

Så nu spiser jeg overordnet efter min vægttabspakke. Jeg behøver ikke at printe den og kigge på den. Jeg kender principperne. Som stadig giver mig plads til et glas vin, et stykke kage og lidt slik. Og motion – fra mandag skal de små børn i skole igen, og vores unger går i 0. og 2. klasse så det gælder også vores. Og det giver mig mulighed for at gå igen – hver dag, 10.000 skridt som min. Det har været svært at gå til alt – for under lockdown har vi ingen set, og derfor skal jeg heller ikke meget andet end i supermarkedet, eller pakkeshoppen.

Nå… men nu til hvad indlægget handler om…

Hvad jeg spiser på en dag

Morgenmad

  • Havregrød med æg i – se opskriften her

Nogle dage spiser jeg havregrød med æblestykker i i stedet for æg

  • Somme tider spiser jeg cheasy vaniljeskyr med frugt i, eller med 1 stor revet gulerod og 1 stykke, hakket chokolade med karamelsmag (min. 70 %)
  • For tiden ELSKER jeg at starte min morgen med en stor, sort kop the med mælk i, og CHOKOLADEDRENGEN fra min nye grønne smoothiebog, “Grøn hverdag med greenies”, som er en e-bog (du kan købe HER) med opskrifter på super sunde smoothies med ca. 200 g grønt i hver. Jeg er næsten afhængig af *Chokoladedrengen* i bogen, som også gør det muligt at hælde børnenes behov for grønt i dem – meget nemt!

Frokost

  • Ofte bliver det en rugbrødsmad med en slags fiskepålæg (laks, sild eller torskerogn) og gnavegrønt til. Peberfrugt, gulerod, gnave-kål, blomkål eller lign.
  • Jeg elsker også min saltkaramelis med blomkål, som du kan finde opskriften på HER
  • Men det kunne også være 1 æg + 2 æggehvider, jeg mixer med en spsk. hytteost, salt og peber. Laver en omelet af blandingen og putter fx skårede tomat, og frisk spinat på og topper med flagesalt. Jeg elsker den omelet. Spiser gerne et stykke ristet rugbrød til.
  • Skal det være ultra nemt og gå hurtigt kan jeg finde på spise gnavegrønt med en stor klat (hjemmelavet) hummus, og et ristet rugbrød. Hummus kan holde sig, i en tæt beholder, i mange dage i køleskabet og er også lækkert og mættende (og klimavenligt ;)) som et mellemmåltid, hvis man bliver sulten – sammen med stænger af bladselleri, agurk, peberfrugt, sukkerærter og gulerødder 🙂

Aftensmad

  • 4-5 dage i ugen spiser vi for tiden Hello Fresh måltidskasser. Det er voldsomt lækkert, smager af meget, og er en af de bedste måltidskasser jeg har smagt. Og så har de et stort udvalg, man vælger nemlig selv, fra uge til uge, hvad man gerne vil have til aftensmad. Der er hver uge 14 retter at vælge mellem, som er kategoriseret som fx børnevenlig, stærk, hurtig, vegetarisk osv.

Hvis du har lyst til at prøve det, har jeg et reklamelink, der giver dig en stor besparelse på din første kasse. Rabatten, op til 725 kr for en uge (måltidet kan fås ned til 30 kr pp og der er gratis fragt). Du kan finde tilbuddet HER, og der er ingen binding eller forpligtelse. Jeg kan på mit varmeste anbefale jer der ikke har prøvet det, at smage. Det er virkelig god mad, som også børnene elsker at spise, i modsætning til mange andre måltidskasser. Og for jer med dén interesse, kan man se kcal-indholdet i alle opskrifterne 🙂

  • De dage vi ikke spiser måltidskasser, spiser vi hvad vi har i skabene, eller impuls-lyster 😉 Vi er meget glade for fisk, og foruden burger og pizza, er ungernes livretter laks (Sofus) og sild (Uma). Og kartofler, dem spiser vi næsten hver dag. Vi har også en tradition om at spise moules-frites hver fredag, for det er nummer 1 på listen over livretter hos os alle i Sydhavnshytten. Martin laver den aller bedste! 🙂

600 g grønt og frugt hver dag

Det er stort set hvad jeg spiser på en dag. Jeg sørger for at få mit 600 g grønt og frugt. Nogle dage bliver det 600 g grønt – og nul frugt. Men jeg prøver at få det hele. Det glipper selv for en kostvejleder 😉 Og jeg spiser også lidt snacks mellem måltiderne I PERIODER. Men jeg har det faktisk aller bedst når jeg spiser tre gange om dagen, og dropper mad ind i mellem. Min vægttabspakke, som inkluderer kostplaner til DIT behov (1300-1700 kcal) indeholder 5-6 måltider, fordi RIGTIG mange fungerer godt med det antal måltider dagligt.

Men vil de gøre som jeg, kan de samle hovedmåltiderne med mellemmåltiderne og spise tre større, og mere mættende måltider dagligt. Det betyder ingenting hvor ofte du spiser i løbet af dagen, hvis du er sund og rask, og ikke går sukkerkold eller har en sygdom som gør at dit blodsukker holdes mest stabilt ved at få lidt mad ind med et par timers mellemrum.

Det betyder faktisk heller ikke noget HVAD du spiser for at tabe dig / holde et vægttab, så længe du ikke spiser mere end hvad din krop har brug for. Men det er klart bedst for din krop at variere og få nok protein, sundt fedt og gode fibre fra kulhydrat. Hvad du behøver kan du se i vægttabspakken, som jeg selv kaster mig over nu.

Jeg har lavet en kode, der giver dig 250 kr i rabat på vægttabspakken resten af ugen. Den hedder “FEBRUAR” og indtastes når du tjekker ud til betaling. Dvs. vægttabspakken kun koster 400 kr, der indeholder kostplaner, min e-bog “Kager – hver dag” (kager du kan spise HVER dag med god samvittighed og de er skide gode!), byttelister og en skriftlig, udførlig vejledning så du nemt kan komme i gang – med at spise HELT almindelig mad med plads til det du holder af.

Køb vægttabspakken HER (og husk koden “Februar” for at få rabatten!)

Følg gerne med på @sydhavnsmor.dk for mere inspiration af bolig, mad mv.

PS: Hvis du synes det er svært at få grønt ned, så se mine e-bøger HER der er mange gode opskrifter der er fyldt med grønt – nærmest i slikform 😉

Scroll til toppen