Mine sydhavnsnaboer

For nylig spurgte en veninde mig om det ikke var hårdt at bo i Sydhavnen. Med de store skel der var mellem os mennesker der bor her. Alle de hårdt belastede mennesker der boede i mit nabolag. Mine sydhavnsnaboer?!

Mit svar var, at jeg ikke mærker det store skel. At der efterhånden er så mange “som du, som jeg”- mennesker i Sydhavnen, at det ikke er noget jeg tænker vitterligt over. Jo, når jeg passerer Anker Jørgensens Plads eller parken ved Sjælør Boulevard. Men de er en del af Sydhavnen, min hverdag, som ikke ville være særlig sydhavnsk, hvis ikke de længere var der. De forskellige mennesker der pryder bydelen, og gør den til Sydhavnen, skal være her. Fordi de hører til. Fordi de er Sydhavnen.

En anden veninde var, første gang hun skulle besøge mig, bange for at tage hertil, fordi hun af hendes forældre, fra det mørke jylland, havde hørt at Sydhavnen var et sted fyldt med fulde folk og farlige kriminelle. Det overraskede hende gevaldigt, da jeg fortalte hende, at Sydhavnen faktisk er den bydel i København, hvor der er mindst kriminalitet, og at det helt særligt sydhavnskarma spreder sig mellem alle mine sydhavnsnaboer, sådan at jeg faktisk føler mig ekstrem tryg ved at bo netop her.

Fordommene lever stadig

Fordommene om Sydhavnen lever stadig. Man skal ikke længere end til Østerbro, før jeg har mødt flere der dåner ved tanken om at bosætte sig i “sådan en bydel”, som 2450. Det ville måske være det værste de kunne forestille sig. Mange har aldrig været her, for hvad skulle de have lavet her? Ligesom jeg sjældent besøger Østerbro, fordi jeg mere eller mindre har alt i mit nærområde, som også inkluderer Vesterbro, for Sydhavnen kan meget, men har ikke alt. Til gengæld har sydhavnen charme, vand, grønt, gode caféer (denne café besøger jeg oftest, og er et must-visit, hvis du begår dig på disse kanter – det samme gælder dette unikke sted, hvis du cykler en tur i det grønne herude og er til hyggeligt havnemiljø og smørrebrød).

For fem et halv år siden var Sydhavnen for mig en lidt deprimerende bydel, uden liv og sjæl – et sted, mit gamle seminarium (Socialpædagogiske sem.) lå, som jeg helt ærligt ikke var et sted jeg nogensinde havde forestillet mig at jeg ville bosætte mig. For jeg boede jo, før Sydhavnen, tæt på Østerbro – i Indre København 😉 Jeg var sgu ikke så meget anderledes i mine tanker og fordomme end mine Østerbro-venner 😉

Den dag, den snobbede Københavner-pige blev en ellevild Sydhavner

Men en sommerdag i 2013 blev jeg “klogere”. Vi havde solgt vores lejlighed i Kattesundet, en sidegade til Strøget. Et forældrekøb, og havde egentlig købt en andel på Enghave Plads, men efter megen frem og tilbage annulerede vi købet. Kattesundet blev solgt hurtigt, og vi nåede derfor ikke at finde en ny bolig, og boede i fire måneder i mine forældres lejlighed på Sluseholmen. Det “nye” Sydhavnen. Den sommerdag tingene ændrede sig og jeg tog tilløb til at blive en Sydhavnsmor, gik vi en tur i det “gamle” Sydhavnen, og så blomsterne springe frem i de små rosen-haver osv. i Valbyparken. Jeg følte den. Vi måtte kigge nærmere på boliger i området. Vi var tæt på to ejerbolig køb, både skråt overfor hvor vi nu bor, og tæt ved Valbyparken, men endte med en andel i Musikkvarteret. Et godt, dejligt valg, vi er glade for. Her er, trods for knap 100 m2, nemlig alt vi har brug for til os fire. I har måske set transformationen af ungernes børneværelser for nyligt? Og Martins og mit nye, lidt mere unikke, soveværelse?

Når solen skinner og jeg bevæger mig ud af min dør rundt i nærområdet, kan jeg ikke forestille mig at bo andre steder end lige her. Forleden var vi sammen med nogle venner (fra det nye Sydhavnen) der har købt et lækkert hus i Dragør. DRAGØR – som jeg ellers er rimelig meget lun på. Som har lidt sydhavnsstemning. Men ku’ jeg Dragør? Så skulle vi have bil, undvære Sydhavnen og alt det jeg elsker ved min bydel. Jeg kunne ikke så nemt besøge mine venner (eller omvendt), eller spadsere ind til byen, som jeg gør flere gange ugentlig nu. Jeg elsker at gå. At bruge byen. Ku’ jeg? Jeg ved det sgu ikke. Og fordi der er sket nye spændende ting, jeg snarligt fortæller mere om på bloggen, som betyder at mere frihed, er det ikke noget jeg længere drømmer så hamrende meget om. Vi har det nemlig godt her blandt vores sydhavnsnaboer.

Hvem mine naboer er?

Ja, hvem faén er de naboer så? Jo, det er fx hende der arbejder i banken, hende der går hjemme med sit 3-årige barn, der går meget op i klima og bæredygtighed (som er uddannet pædagog) og hendes pædagog-mand, ham jeg faktisk ikke hvad hvad laver, men jeg tror han stemmer DF, for han får medlemsblade derfra kan jeg se, ham der stemmer Enhedslisten (ligesom de fleste andre af mine sydhavnsnaboer gør) og som vist er historielærer, eller er det noget jeg blot forestiller mig han er?, hende der har levet et lidt hårdt liv, den studerende dreng, og ham der altid spiller på et lidt larmende, men meget festligt instrument. Det er fx mine sydhavnsnaboer. Søde sydhavnsnaboer. Psykologen flyttede ud sidste år, og ind er kommet en ny studerende. Eller det ved jeg sgu ikke om han er, men han er i hvert fald ung og har råd til en andelsbolig. Vi hilser på gaden, snakker i opgangen, og nogle gange spiser vi hinandens rester, hvis vi ikke kan spise op 😉

Mine sydhavnsnaboer er meget forskellige, rare, søde, sjove mennesker med og uden børn. Og det må de sgu gerne blive ved med at være 😉

Vi har sgu købt et…….hus!

Kulhuse sommerhus

Nu har jeg plapret i, efterhånden, et par år, om det her med hus og have. Om at komme nærmere jorden, men at være bange for at forlade byen. Nu er kombinationen – by og hus og have – endelig blevet en realitet. For vi har sgu fået os et sommerhus!

Sammen med mine forældre har vi været på jagt efter et sommerhus siden forrige sommer, og vi har da undervejs budt på både et og to huse (læs her).

Grunden til vi egentlig fik dén idé, var ret spontan. Min far og jeg faldt tilfældigt over et billigt sommerhus på Odden, som var første sted vi ribbede internettet for små hytter. Men mavefornemmelsen for Odden, selvom der er skønt, var der ikke helt. Kombineret med at offentligt transport dertil tager en krig, og at Martin og jeg ikke har bil.

Lolland og Flexbolig

Vi fik lidt blod på tanden ift ny bolig, og tog sidste år til Lolland for at prøve det der med Flexbolig af – som jo er en genial løsning. I kan læse mere om det her. Men igen var manglen af bil i vejen for os. Lolland er fantastisk, men uden bil er det bare ikke særligt fedt. Så vi måtte kigge andetsteds.

Nogle år i træk lånte et vildt skønt sommerhus på Slugtvej, lige ved Helenekilde, i Tisvildeleje. Hver morgen vinkede vi godmorgen til Prinsesse Mary og Kronprinsen der passerede “vores” hus, for en morgensvømmer, og huset lå en spytklat fra stranden. Vi ville aldrig få råd til at købe et sommerhus til 10 mil. Men området rundt Tisvildeleje brændte vi alligevel ret varme på. Så Vejby blev et område vi har været meget rundt i. Og vi nåede også at forelske os et par gange undervejs.

Men vi ender vel i Vejby så?

Men i Vejby ryger husene som varmt brød, og vi havde ikke økonomi til at byde over et sommerhus der i forvejen var i en mere pebret klasse end hvad man får nærmest alle andre steder i Danmark.

Men så…. forelskede vi os hovedløst i Kulhuse. Som, efter min mening, er mindre parcelhus-grund-agtig end Vejby. Her har vi det seneste års tid været on-off nærmest ugentligt for at glo på huse! Verdens fineste sommerhus blev solgt for næsen af os. Vi nåede ikke engang at overveje det, men så! Så kom vores sommerhus til salg for to måneder siden. Vi tog endnu en tur til Kulleren, som vi nu kalder det 😉 og så på 6-7 huse, og vores hus var det vi synes bedst om. Sådan, som I, virkelig godt om! Huset er forholdsvis nyt, ligger i så kort afstand fra vandet at du nærmest kan pisse derover. Aj, nu overdriver jeg. I 3. række til vandet. Har god plads, er mega lyst og har en dejlig have. ALT ved det er bare mega fedt!

Barndomsminder

Som barn var jeg i Kulhuse med min veninde. Hendes farmor havde sommerhus her. Og jeg husker alle ferierne som helt vildt idylliske. Kulhuse ligger 45 min – 1 time fra København og man kan nemt komme dertil med det offentlige, på en time og tre kvarter. Stranden er super børnevenlig og området har både stor skov, havn, 7 minutters sejlads til Lynæs Havn og resten af Nordsjælland.

Mine forældre som er officielt er hovedsponsorere på sommerhuset (vi er gået sammen om det), har flere vennepar, ligesom jeg, der har sommerhuse deroppe. Så jeg er stensikker på det er det helt rigtige. Jægerspris ligger tæt på – og her har de de bedste, kæmpe store, is! Frederikssund ligger 17 km derfra og her går S-toget til og der ligger en rigtig by, hvis man får sommerhuskuller 😉

Den bedste kombi!

Nu er det hele lissom’ ret komplet. Lejlighed i København (hvor familie og venner bor. Hvor kulturen er). Sommerhus i Kulhuse, hvor vi nemt kan komme til og få hus og have og ro. Bådhus til hverdags-ro og vand-afhængighed. Hvad mere kan man ønske sig? 🙂

Hvis nogle af jer kender til Kulhuse og omegn, og ved hvor de sælger de bedste bakker jordbær, hvor man gør loppe-kup og hvor det bedste spise-sted rundt sommerhus-området er, så må I endelig tippe løs <3

Læsernes læserfavoritter – sommerens must-read bøger

ANNONCE

På min Instagram @sydhavnsmor.dk spurgte jeg mine følgere hvilken bog man bare SKULLE få læst til sommer – og der kom sindssygt mange gode svar. Jeg deler her en bunke af dem som flere anbefalede, hvis du mangler lidt ferielæsning-inspiration?

Med koden SYDHAVNSMOR kan du få 30 gratis adgang til den vildeste boghimmel hos Mofibo, hvor der ingen binding er efterfølgende. Du kan altså bare læse- og lytte løs i 30 dage helt gratis!

Alle bøgerne herunder kan læses- eller høres på Mofibo – trykker du på linket kan du læse mere om bøgerne 🙂

Dødevaskeren

Kvinderne fra Thy

Det gyldne bur

Folkets skønhed

Ligblomsten

Kære Zoe Ukhona

Potensgiverne

1984

Niceville

Øst for paradis

Middlesex

Dinas bog

Manden der ikke ringede

Med koden SYDHAVNSMOR kan du altså sluge alle de her bøger råt gratis – uden binding hos Mofibo i 30 dage 🙂 – du kan oprette dig gratis HER.

Læs også

10 must-read bøger for kvinder

Efterårets 13 bedste kvindebøger

Luk nu munden og red liv!

Den store “snydedag”. Vi kender den alle. Fredag. Børnene spørger mandag morgen “Hvornår er det fredag? Hvornår må vi få slik?”. Vi strammerne balderne gennem ugen, og endelig… endelig er det fredag. Store, fråsende slik-dag! Juhu! I dag skal vi gå helt amok i bland-selv kiosken. Vi skal virkelig gi’ den én over armen, for i dag er alt sukker tilladt. I dag er det “snydedag”.

Ah… vi sætter os i sofaen, med den store skål slik. Måske tager vi lige et billede til Instagram. For er du helt gal, vi hygger os, og vi skal da lige dokumentere, at vi ikke er helt sukkerforskrækkede, at vi er helt, helt almindelige mennesker, ligesom Lis og Kirsten og Marie, fra kontoret – dem, I ved, der har skrivebordsskufferne, fulde af al muligt usundt stads. Vi misunderne dem lidt, dét gør vi. Men vi tager os sammen. Vi spiser jo altså ikke slik i hverdagen, for det er ikke godt. Vi spiser kun slik om fredagen! Men spiser vi dældulme også slik så det smælder. For det er jo “snydedag”.

Som uddannet og praktiserende kostvejleder, går jeg ikke ind for snydedage. Når man under et vægttab anbefaler jeg selvfølgelig ikke at spise slik som første prioritet. For, som vi alle nok i bund og grund ved alt for godt, er sukker ikke sundt. Og i 6 stykker Matatormix er der 100 kcal – og jeg kan sagtens finde noget andet mere mættende at proppe i kæften, for de 100 kcal, som holder dit blodsukker – og måske humør?, og energi – mere stabilt 😉 Og helt ærligt – hvem faen´spiser kun 6 stykker Matatormix, når posen først er åbnet, og duften af sød lakrids og vingummi stiger til næsen?!

Næ, venner! Jeg opfordrer til at vi snyder lidt hele ugen og i morgen donerer vores “fredagsslik” til det bedste formål, jeg kan komme i tanke om; at redde små menneskeliv, der er afhængige af vores hjælp. Vi danskere bruger i gennemsnit 48 kr på slik om ugen. For det beløb kan vi give en hel dags livreddende behandling til 6 (!) underernærede børn.

Sms SLIK til 1900 og giv 48 kr – det kan redde liv <3

Jo flere vi er om at løfte, jo flere børn kan vi redde. Det gør en KÆMPE forskel for de børn, at vi sender et lille bidrag deres vej <3 Blandt alle jer der sender ”Slik” til 1900 finder UNICEF 48 vindere af to biografbilletter – og jeg kan fortælle jer, der er gode film i biffen pt, og måske kan du så spise lidt ekstra slik den dag i stedet, hvis du løber afsted med præmien 😉

Luk nu munden og red liv – 16 millioner børn er alvorligt akut underernærede verden over!

Lige nu er 16 millioner børn alvorligt akut underernærede verden over. Det er NU vi skal handle for at redde deres liv! Det står særligt slemt til i Afrika syd for Sahara, hvor børn mister livet hver dag. Tørke, sygdomme, vold og et liv på flugt gør livet utrolig vanskeligt for familierne og betyder, at alt for mange små børn dør af underernæring, inden de fylder fem år. Det er helt umenneskeligt at tænke på, og som mor til to børn på 4 og 7, kan jeg ikke bære at høre om den slags. Vi er så priviligerede her i Danmark.

Det er så lidt der skal til

UNICEF

To små poser, kan hver dag redde børns liv. Den ene pose indeholder et pulver, der blandes op til beriget højenergimælk til børn, der er for svage eller små til at spise fast føde. Den anden pose indeholder en effektiv og nærende jordnøddemos, der er rig på vitaminer, kalorier og mineraler. Prisen er lille, men effekten meget stor.

Der er ingen, der rammes hårdere af sult end børn. Og det handler om mere end knurrende maver. Udviklingen af barnets hjerne, motorik, nervesystem og indlæringsevner tager skade. Og bliver den næste generations udvikling ødelagt, udfordrer det både familier og hele samfunds overlevelse.

UNICEFs første prioritet er at redde børns liv. Men de arbejder samtidig langsigtet på at gøre landene mere modstandsdygtige, så befolkningen står stærkere, næste gang tørker og kriser rammer. De sikrer blandt andet børnene bedre adgang til rent vand og sundhedshjælp, de deler vigtig viden med deres mødre om ernæringsrig madlavning af sparsomme, lokale råvarer, og de sørger for, at sundhedshjælpere kommer ud til børn i de områder, der er sværest at nå. Alt sammen for at beskytte børnene og redde deres liv.

Men hvad er det så pengene præcist går til – og kan vi regne med at de kommer frem til dem der har brug for dem – altså børnene?

Ja, det kan vi regne med. UNICEFS kræfter rækker langt. Sidste år behandlede de 283.203 alvorligt akut underernærede børn i Niger, sørgede for rent vand til 4,9 millioner mennesker i Yemen, vaccinerede 716.988 børn mod mæslinger i DR Congo, uddelte beskyttende myggenet til 361.201 familier i Sydsudan og meget, meget mere. Hvert eneste bidrag er med til at sikre børns overlevelse og trivsel og give dem et håb om en bedre fremtid. Pengene går altså helt konkret til:

LIVREDDENDE HØJENERGIMÆLK OG NÆRENDE JORDNØDDEMOS TIL UNDERERNÆREDE BØRN

RENT DRIKKEVAND, SOM BØRNENE IKKE BLIVER SYGE AF

VACCINATIONER, DER BESKYTTER BØRN MOD LIVSTRUENDE SYGDOMME

Så er det bare mig, der med en lidt provokerende vinkel og opråb, beder til, at de her børn kan få livsnødvendig hjælp? Jeg håber inderligt at du også har lyst til at smide et bidrag. Et lille bidrag, gør en stor forskel. Det kan redde små menneskeliv <3 Hvis vi bare kan undvære én omgang fredagsslik kan det føde flere børn. Så skal jeg nok lade være med at pege fingre af alle de andre dage du kører vingummibamser og salmiaklakridser i skrutten. Jeg lover 😉

I Sverige skete der noget pinligt…

I forrige weekend tog ungerne, Martin og jeg til hovedbanen klokken meget tidligt om morgenen, for at møde 9 andre bloggere og deres familier. Momster havde nemlig inviteret os heldige asener på pressetur til det svenske.

Pippis sko i Filmbyn

Man er vel miljøbevidst, så vi tog selvfølgelig toget (jeg tror slet ikke der går fly, kun privat – og det er alligevel lidt overkill for en Sydhavner – dertil hvor vi skulle) til Kalmar-regionen, hvor første stop var Mariannelund, og Filmbyn. Filmbyn, er et slags museum, hvor man kan se og opleve en masse af de originale kulisser og rekvisitter fra Astrid Lindgren-filmene, fx Pippis sko fra filmene osv. Et must for ægte Astrid-fans! På museets førstesal kunne man indspille sange, virtuelt blive hejst op i flagstangen, ligesom Ida gør i Emil fra Lønneberg osv. Børnene elskede det!

Når man stopper et udstillingstoilet på selveste Katthult

Efterfølgende tog vi bussen mod Katthult – jep, lige dér, midt i ingenting, mellem marker og enge, hvor Emil fra Lønneberg-filmene er optaget. I dag ejes området og husene hvor både Emil og Alfred boede, af en familie, og er privat sommerbolig. Ja, det var faktisk også privat bolig dengang filmene, for et par generationer siden, blev optaget. Vi mødte manden og kvinden der ejer Katthult, som fortalte os livligt om stedet, som var helt fantastisk og stensikkert et besøg værd – rigtig sejt at opleve. Man fik sgu selv lyst til at købe sådan et svensk-rødt paradis og give sine børn de bedste somre, år efter år. Ejerens (manden) mormor havde ejet gården dengang filmene blev optaget. En dag var der kommet nogle forbi og spurgt om de måtte filme en film på gården, og mormor havde sagt “øhm, OK, ja”. Ingen havde vidst det ville blive en så kæmpe succes – og at stedet, Katthult, ville blive en turistattraktion som mere end 1 mio. gæster besøger om året.

Da vi var forbi forrige weekend skulle Uma og hendes nye bedste hjerte-veninde, Kummefryseren – Lillemors datter, skide. Sådan som i NU! De havde kværnet nogle store, virkelig lækre, kanelbullar i Katthult-butikken, som solgte økser, snitteknive og glass (dem man spiser) og en masse andet souvenir- og fine ting. Og kanelbullarne havde sat skub i gårdagens indtagelser, og dér stod vi – midt i Alfreds hus. Som normalt ikke var åben for turister. I hjørnet var der et toilet. Det toilet så sgu meget normalt ud. Jeg havde dog godt set at der nogle steder, i det lille fine svensk-røde hus, der lå overfor Emils hus (hvor familien i dag havde privat bolig, og der ikke var adgang), var nogle afspærringer med snore. Men det var lissom’ at det ikke var noget vi skulle tage hensyn til på dagen, virkede det til, fra ejermændene. Om ikke andet, presssede pøllerne sig på, og jeg var enemand med Kummefryseren og Uma, der rev mig i armen, med et udtryk i øjnene om at det ville ende galt i buksen, hvis det ikke var NU. Så de slap hver en lort i Alfreds toilet. Og ville efterfølgende trække ud – og vaske hænder. Men der var intet vand.

Jeg gik en smule i panik. Både fordi det pludselig gik op for mig, at det nok ikke var et rigtig toilet, men et udstillingstoilet – og fordi jeg ved at Lillemor, er helt ekstrem bakterieforskrækket, og Kummefryseren derfor ikke kunne få vasket hænder. Kummefryseren fik også et panik-blik i øjnene, og sagde med bævrende stemme “Åh nej. Min mor går i panik. Nu får jeg bakterier på mine fingre. Så får jeg dem måske i munden. Så bliver jeg dårlig, og så kaster jeg op”. Hun nåede at sige den sætning på under 2 sekunder. Hun VAR i panik. Altså, Lillemor er jo jordmoder, og ved hvor farlige sådan nogle baktusser kan være. Jeg tyssede på den stakkels pige, der ikke anede uråd, og sagde “vi holder den mellem os, gå ud bare ud og tør fingrene i det våde græs, og så går det hele nok”. Men Lillemor var ikke til at snyde, og Kummefryseren turde ikke andet end at indrømme. Heldigvis var ejerne så søde, og lukke os ind i Emils hus (total VIP, mand!) og vaske hænder.

Astrid Lindgrens Verden

Efter den uheldige “vi stopper lige Alfreds toilet”-episode, gik turen videre til Astrid Lindgrens Verden, hvor vi skulle overnatte i de fineste træhuse, inden vi dagen efter skulle ind i parken. Martin og jeg snakkede om hvor fedt det kunne være at eje sådan en træhus, som havde alt man havde brug for, på meget få m2. De lå tæt, i en lille “by”, lige udenfor Astrid Lindgrens Verden, som er en oplevelsespark med teater fra hendes bøger, legepladser, små byer, bygget i børnestørrelse osv. Fint sted, som vi hyggede os meget i. Vi så blandt andet “Pippi flytter ind, og møder Tommy og Annika”, og dér hvor Ida hejses op i flagstangen. Det var dygtige skuespillere, men man skal bruge mere end 6 timer for at se alle forestillingerne, som også inkluderer fx Karlsson på taget og Ronja Røverdatter. Jeg kunne godt mærke, at jeg lige skal ha’ læst op på min Lindgren. Jeg er ikke helt skarp til historierne.

Västervik Resort, sæler og mini-pingviner

Efter en dag i Astrid-land, tog vi videre til Västervik Resort – et helt fantastisk sted. Det mindede mig egentlig en smule om det sted jeg som barn tog til sommer efter sommer. Oddane Sand i Norge, hvor min mormor havde campingvogn på stranden mellem fjeldene. Ingen dårlige ord om Danmark, men Norge og Sverige kan sgu noget, vi ikke kan i DK. Og bevares, omvendt også, men jeg er altså en sucker for Norge og Sveriges natur. Vi boede i hver vores hytte, der lå på klipperne ud til vandet – det var et helt vildt sted, hvor man både kunne leje hytter (til en god pris), være campist (der var både fastliggere og drive-by-campingvogne), og stedet havde et stort badeland, minigolf og en masse legepladser. Skønt sted, jeg godt kunne have tænkt mig at have spenderet en hel weekend på. Vi var ude at sejle mens vi var der, for at se sæler – hvilket vi desværre ikke gjorde – og mini pingviner. Jeg ved sgu ærligt talt ikke hvad de pingviner kaldes rigtigt, men det lignede sgu små pingviner og det var altså ret blæret at se pingviner i Sverige 😉

Efter to døgn i det svenske, med alle de lækre blogger-veninder og venner jeg har fået de sidste par år, vendte vi tilbage til det danske. Og selvom det altid er lidt surt at vende hjem fra noget der er godt og rart, er det sgu også altid OK, at komme retur til Sydhavnshytten og slappe lidt af, efter en weekend med run på. Sverige – jeg er slet ikke færdig med dig. Næste gang vi ses, er nok når jeg tager Uma med til Malmø, og giver hende hendes 7-års fødselsdagsgave; en shoppetur med god mad og en masse MØSSERE! 😉

Serier og dokumentarer du skal se i maj

OK, jeg er med på at du skal være lynhurtig, hvis du skal nå at sluge alt råt her, i maj. Men jeg kan jo ikke bare springe min føljeton over, og udelukke maj måned, fordi jeg er langsom og ikke har fået udgivet månedens serie-og dokumentar-indlæg endnu. Derfor: du må også gerne se dem i juni – de er dét værd 😉

Dead to me

En af de serier, der kan overskues på kort tid – hvert afsnit varer ca. en halv time, og der er i alt 10 afsnit. Serien handler om Jen (Christina Applegate), en ejendomsmægler, der mister sin mand i en ulykke. Hun er mor til to drenge og møder i sorggruppen kvinden Judy, som kommer i gruppen af lidt andre årsager… de bliver virkelig tætte veninder, men det er ikke helt så enkelt som det først ser ud til… Se den på Netflix!

Quicksand – Størst af alt

Elsker du svenske krimier så skal du se med her! Maja er en svensk gymnasiepige der tiltales for mord. Hun kommer i tanke om flere og flere ting der skete den dag hele klasselokalet var smurt ind i blod… ja, I skal bare se den – på Netflix, for den er spændende!

Følg Sydhavnsmor på Instagram HER <3

Jeg er på stoffer

Jeg er på stoffer er en række dokumentar-serier, hvor vi følger nogle forskellige familie/vennepar fra Danmark, som er stofmisbrugere. Vi følger dem i deres misbrug – og når de forsøger at komme ud af det. Jeg synes det er ekstra spændende, fordi min far har været leder af Mariakirken på Vesterbro i mere end 30 år, og jeg derfor selv har været inde på livet af mange af de udsatte mennesker i København, der gik- og boede på gaden. Klientellet i kirken har ændret sig fra år tilbage, i dag er det primært rumænere der kommer derinde, førhen var der mange stofmisbrugere. Det er en hård og barsk verden, og en daglig kamp om overlevelse, når man først har smagt på sagerne – du kan se serie-rækken på DR.dk gratis HER.

Abdel mellem fjender

En serie af dokumentarer med forskellige temaer – fælles for dem alle er dog de hedder “Abdel mellem fjender”. Abdel møder forskellige personer i disse programmer, fx en veganer, der kæmper for en bedre verden for dyrene, og en vaskeægte kødspiser, der holder fast i sin røde, store bøf. Kan de komme nærmere hinanden i deres holdninger – og forståelse for hinandens valg? Abdel Aziz Mahmoud møder også, i et af de andre programmer, to meget forskellige barnestjerner på sociale medier og deres forældre. Den ene er komiker Uffe Holms 5-årige datter Holly, som får flere hundredetusinde visninger, når hendes far lægger videoer på Instagram. Den anden er YouTube’er og realitystjerne Fie Laursen, som blev kendt som offer for digital mobning, da hun var blot 14 år. Du kan streame programmerne gratis HER.

Enlightened

OK, jeg skal selv skynde mig nu – for jeg har ikke færdiggjort den. Enlightened kan ses på HBO, og er med Laura Dern, som vi blandt andet kender fra Big Little Liars (som du selvfølgelig også skal se, hvis du ikke har været der allerede… men er du serie-fan, vil jeg vædde min lilletå på at du allerede har? Om få dage kommer sæson 2, by the way, og dét er vi nok ræddi’ mange, der har svært ved at vente på… ;). Amy (Laura Dern), får et grimt mentalt sammenbrud, og vender herefter tilbage til Californien som et bedre menneske, der har sat sig for at ændre sit liv og gøre livet bedre for sig selv og andre. Jeg hører ude i byen, at det er en enten-eller med denne serie. Altså at enten elsker man den ellers gør man ikke… så man flyder i hvert fald ikke bare let igennem, høres det til.

Læs også

Serier- og dokumentarer du skal se i april

Serier- og dokumentarer du skal se i marts

Serier- og dokumentarer du skal se i januar

Februar var så kort, at jeg glemte den 😉

  • 1
  • 2
  • 5