May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

10-retters menu til 300 kr i København

Desserten på Gemyse – koldskålis

Inviteretderfor markeret som reklame

I juni spiste jeg ude et par gange. Det er sjældent jeg spiser på restaurant for tiden. Der går oftere Wolt i den, end en helaftens-middag ude. Sådan er det at have små børn. I perioder, i hvert fald. Og det er helt OK. Men jeg nyder virkelig når jeg er ude, at slubre god mad i mig. Uden at høvle det ind på seks minutter, som der ofte ikke går mere end, i Sydhavnshytten 😉

Særligt to steder vil jeg gerne anbefale på mit varmeste. Det ene sted får du 10 retter for bare 300 kr. Det andet sted, får du også masser af god mad – i de vildeste omgivelser, uden at blive totalt rippet.

Restaurant Dada

Restaurant Dada ligger på Krystalgade, i bunden af Hotel Skt. Petri. Engang lå der et fitnesscenter derinde. Det ved jeg, for i de 10 år jeg var Indre by-beboer, trænede jeg derinde.

10 retter for 300 kr

I dag ligger der en hyggelig og trendy restaurant, der serverer mellemøstlig mad til gode priser. For Restaurant Dada serverer en 10-retters menu til bare 300 kr, som inkl. Mezze | Havet | Grønt | Grill | Sødt – altså fem serveringer, med flere serveringer i én, og det smager himmelsk.

Som de selv beskiver det på deres hjemmeside, er der smæk på smagen, hvilket jeg elsker. Det samme gør min bedre halvdel, som på godt dansk, er af afstamning fra Nordafrika, og dermed er vokset op med chili på morgengrøden. Menuen kan ses her, og indbefatter alt fra grillet fladbrød og hummus til hel grillet dorade med chili og lime. Man kan nemlig også købe enkeltretter, hvis man ikke er til den helt store menu.

Et perfekt valg både til en hyggelig veninde-date, en aften ude med manden (eller konen, hvis sådan én haves), hele venne-flokken eller med mor og far, mormor eller farfar.

Der findes et hav af gode restauranter i København, fx min gamle favorit, som jeg ikke har spist på længe. Der er kommet konkurrence i byen, og jeg vil vove at påstå, at Restaurant Dada og følgende, Restaurant Gemyse, der ligger i Tivoli, ligger ekstremt højt på favoritterne i byen nu.

Gemyse

Gemyse, der ligger midt inde i min favoritpark, Tivoli, er det mest romantiske og gennemførte sted. Jeg er fuldstændig tosset med restauranten, der ikke bare ulmer af charme og lækkerhed, men også har ekstremt lækker – og grønnere – mad.

Gemyse er en del af Nimb. Gemyse bruger fødevarer der er i sæson, så man ved at maden er i top og altid frisk.

Haven Rundt

Jeg havde inviteret min far med ind og spise på Gemyse. Vi havde fået havens bedste bord, med udsigt til det frodige drivhus og haven. Alle pladserne hos Gemyse er gode, men I ved, nogle er altid liiidt bedre 😉 Vi fik hver en “Haven rundt”, som de selv beskriver således: “Her fås den
fulde oplevelse af sanselig fornuft til den nysgerrige gæst.
Vi starter med snacks og kommer gennem et bredt udvalg
af Gemyses ora og fauna.
Vi slutter af med dessert og sødt til kaffen”.
Se mere her.

Det er fandme ligesom at gå på Michelin-Restaurant, at spise på Gemyse. Gemyse samarbejder tæt på Aarstiderne, og maden er derfor økologisk og bæredygtig. Gemyse er åbent i Tivolis åbningssæson, og skal have en KÆMPE (!) anbefaling med på vejen. Det er ikke billigt at spise her, men det er heller ikke dyrt, taget råvarerne og maden du får serveret i betragtning. Man behøver ikke at køre hele “Haven Rundt” ned, hvis man ikke har spenderbukserne på. Gemyse har også lækre dele-retter fra 130 kr. Vil du bare se det romantiske, fine sted, uden at spise det store, kan du også for 35 kr bage dit eget snobrød, eller skumfiduser, over bål. Dét er sattema’ romance, der vil noget!

Har du børn, er det heller ikke dumt at tage dem med her om sommeren, hvor I kan sidde ude.

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

Bedste veninder

Det startede med at vi gik i vuggestue sammen, senere endte vi i samme børnehave, trods for at vi boede i hver vores ende af

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top