May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

5 gode frokoster til under 100 kr i København

Jeg elsker at spise ude. Og jeg elsker at der hele tiden åbner nye spændende steder i København. Men det er dyrt at spise ude, og en hurtig frokost med drikke løber lynhurtigt op i 250 kr pr. mand. Det bliver dyrt i længden, hvis man er typen der ofte spiser ude. Her er mine bud på gode frokoster til under 100 kr i København.

Billedet er Baryls brunch

Baryl – Avocadomaden

På den Østerbroske café Baryl, der ligger i Århusgade får man farvelig, lækker og frisk økologisk mad. Hver gang. Jeg har spist her flere gange, fordi maden er god og sund, ejeren er skide rar og prisen rimelig. Fx kan man få en lækker avocadomad toppet med et æg, til 75 kr.

Er budgettet lidt større anbefaler jeg også deres brunch.

Dagens ret på Madglad

Madglad ligger i Eskildsgade på Vesterbro og er et afslappet, uhøjtideligt cafeteria der serverer god hjemmelavet mad til en billig penge. Dagens ret kan fx skovles ind for bare 75 kr og tages den med hjem koster den kun 65 kr. Både dag og aften. Jeg har spist her et utal af gange, og det er også et perfekt sted at bringe børnene – de spiser forresten for halv pris, og maden er meget varieret og god.

Kæmpe, spicy omelet-sandwich I Sydhavnen

Ikke langt fra min bopæl ligger en af Københavns bedste caféer – den blev faktisk kåret af AOK i 2019, og det forstår man godt. Stemningen er god, maden er genial (marrokansk og SUPER lækker!) og priserne er sydhavnske! En KÆMPE glutenfri og laktosefri omelet med salat, kylling mm. koster bare 69 kr (se menu-kortet her). Maden er sund og varieret og jeg kunne spise den hver dag. Det er sgu også lige før det kunne lade sig gøre økonomisk. Kæmpe anbefaling herfra! PS – prøv også deres lækre brunch!

Absalon – folkekøkken til en flad 50’er

På Sønder Boulevard kan man hver dag kl. 12 få en super billig frokost i folkekøkkenet i Absalon. Maden er varierende, men kan fx bestå af en thai-ret eller en cremet suppe med brød. Stemningen er loose, der kan fx læses, studeres, snakkes, spilles bordtennis derinde… og her er det også nemt at have børn med. De har også fællesspisning om aftenen derinde, og både lokale Vesterbroere og turister bruger Absalon full on! Tag forbi!

Det græske spisehus, Ellas

Mit andet hjem 😉 Jeg ELSKER Grækenland og græsk mad. Her får man virkelig god græsk mad – der serveres både a la carte og buffet (er vild med begge, er ellers ikke buffet-fan men lige her – JO!). Ejeren er super sød og man får virkelig en bid af Grækenland både mad- og stemningsmæssigt når man tager turen til Fiolstræde, tæt ved Nørreport st. De lokale grækere gæster restauranten dagligt og her er du nødt til at sætte tænderne i en stor klat tztaziki eller et stykke lam.

Følg mig på IG sydhavnsmor.dk for mere inspiration

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Kultur
Sydhavnsmor

Mays guide til København

København København er min by. Og din – bevares 😉 Jeg har altid boet her – ærke-Københavneren vil nok kalde mig landsbytosse, eftersom jeg er

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen