Populære melfri skyrboller

Jeg er ikke damen bag de melfri skyrboller, som jeg bl.a. fandt på coeliaki_livs IG-profil. Skyrboller er generelt et kæmpe hit overalt for tiden, og nu forstår jeg hvorfor – de er gode, nemme at lave, meget mættende i form af det høje proteinindhold fra skyr. Og så smager de bare knald godt med en skive ost på, eller med en omgang smør og en klat syltetøj. Vil du have dem 100 % sukkerfri, kan du bruge Fiber Sirup Gold, i stedet for honning. Smagen er den samme.

Prøv også mine glutenfri fiberboller af 4 ingredienser

Det skal du bruge til 10-12 skyrboller

500 g skyr

200 g hirseflager

3 spsk chiafrø

2 spsk gul Fiber HUSK

1 tsk honning eller Fiber Sirup Gold

1 tsk flagesalt

Evt. lidt kardemomme for “fødselsdagsbolle-smag” (mit eget input – synes det hitter)

Topping

Græskarkerner, sorte sasam eller sesamfrø

Sådan gør du

Tænd ovnen på 160 C varmluft.

Alle ingredienserne til skyrbollerne blandes sammen. Dejen er klistret, men hvis du synes den mangler klisterfornemmelse, så tilføj lidt vand. Form bollerne og drys kerner eller frø over.

Bag skyrbollerne i ovnen i 20-25 min. De skal køles helt af inden de spises.

Opbevar skyrbollerne i køleskabet i op til tre døgn.

Skyrbollerne indeholder 100 kcal pr stk (hvis du laver 12), når du bruger Firup Sirup Gold, i stedet for honning.

Følg mig gerne på Instagram @sydhavnsmor.dk her, for mere (bage)inspiration 🙂

Pstt! Fra september er det også muligt at få personlig kostvejledning hos mig i København. Se mere her – eller skriv en mail til mayskostvejledning@gmail.com for mere info <3

Grønne fiberboller af 5 ingredienser (glutenfri)

Jeg har videreudviklet lidt på mine fiberboller af 4 ingredienser som har været vanvittig populære, her i internetland. Jeg har gjort dem grønne, fordi vi jo ikke kan få nok grønt – mange af os får ikke de anbefalede 600 g om dagen. Er man glad for bolle, som man siger, så er de her altså værd at tjekke ud. De grønne fiberboller smager hamrende godt, er nemme at lave, og indeholder ingen gluten, for dem der ikke tåler den slags.

Det skal du bruge til 6-7 boller

1 stor håndfuld frisk spinat

2 æg

200 g glutenfri havregryn

200 g hytteost

1 tsk bagepulver

Evt. 1 spsk Fiber Sirup Gold (sukkerfri version) eller honning og 1 tsk flagesalt

Top evt. med græskarkerner, eller andre kerner.

Find en masse glutenfri opskrifter uden mel HER

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Blend alle ingredienserne med en stavblender, og form 6-7 boller, som stilles på et stykke bagepapir.

Bag de grønne fiberboller i ovnen i 20 min.

Følg mig også på Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (bage)inspiration <3

Glutenfri, fiberrige chokoladeboller af 5 ingredienser

Jeg har slet ingen opskrifter på chokoladeboller i mit opskrift-arkiv! Dét er sgu da for dårligt, når chokolade er én af mine livretter 😉

DERFOR skal I selvfølgelig have opskriften på disse hjernegode fiberrige chokoladeboller! Følger du opskriften, indeholder hver bolle (hvis du laver 8 stk) 148 kcal (til dem der går op i den slags: Hele portionen indeholder i alt 69 g protein, 143 g kulhydrat og 38 g fedt).

Det skal du bruge til 8 glutenfri, fiberrige chokoladeboller

2 æg

200 g (glutenfri) havregryn

200 g hytteost

1 tsk bagepulver

20 g mørk (sukkerfri) chokolade

Evt et nip salt

(Måske du har prøvet mine fiberboller før?)

Har du brug for sundere inspiration til din mad? Så følg @sydhavnenskostvejledning på Instagram HER.

Sådan gør du

glutenfri fiberrige chokoladeboller

Tænd ovnen på 200 C.

Mix det hele (minus chokoladen) med hænderne. Hak chokoladen og tilsæt den til bolledejen. Lad dejen hvile i 10 minutter, inden du former 8 små / 6 store boller.

Bag bollerne i ovnen i 20 min.

Tag dem ud af ovnen, flip dem om på den anden side, og spis dem lune eller opbevar dem i køleskabet og giv ungerne en med i madpakken dagen efter. Holder sig friske i 3 dage i køleskabet.

Find et hav af gluten- og sukkerfri opskrifter HER.

Følg endelig med på @sydhavnsmor.dk for mere (bage)inspiration <3

Proteinrige blomkålsboller

Blomkålsboller

Min mest populære opskrift til dato har været mine grønne proteinboller som er læst mere end 300.000 gange. Derfor tænkte jeg, at jeg måtte kaste mig over nogle nye, sunde opskrifter på boller, der selvfølgelig er glutenfri, så de fleste kan være med. Den første bolle-opskrift blev til disse proteinrige blomkålsboller, med et drys kardemomme, så de faktisk bliver en anelse fødselsdagsboller-agtige, bare på hverdagsmåden.

De smager SYGELIGT godt! Og det synes mine børn også!

Læs også Sprød og proteinrig toast uden mel

Spiser du tre boller, indtager du 284 kcal og 200 g grønt fra blomkål og gulerødder. Desuden får du 30 g glutenfri havregryn (som svarer til en håndfuld HF4 hvis du spiser efter Sense-principperne), og en lille spsk fedt i form af sesamfrø, plus god protein fra æg. Du kan fx spise lidt (fedtfattig) ost på toppen af bollerne, så har du kværnet en god, sund morgenmad eller frokost. Det lyder sgu da meget godt, ik? 😉

Det skal du bruge til 9 boller (1 bolle indeholder 95 kcal)

200 g revet gulerod

400 g blomkålsris (jeg er doven og bruger dem fra frost)

1 æg

3 æggehvider

90 g finvalset (glutenfri) havregryn

2 spsk Fiber HUSK (den gule)

2 spsk sesamfrø – 1 spsk i dejen, 1 spsk til topping

1 tsk bagepulver

Lidt salt

Evt. 1 tsk kardemomme

Blomkålsboller

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Riv gulerødderne, vend med resten af ingredienserne. Lad dejen hvile et kvarter for at Fiber HUSK’en sætter sig. Form 9 boller, drys med sesamfrø og læg på et stykke bagepapir og bag dem midt i ovnen i 20-25 minutter til de er gyldne på toppen.

Tag dem ud af ovnen og lad dem køle på en rist. Spis evt. med lidt smør og ost, eller en omgang pålægschokolade 😉

Læs også Fiberboller af 4 ingredienser (glutenfri)

Glutenfri pizzasnegle – sprøde udenpå, bløde indeni

Reklame for Gram

b341379f-e6bc-42b3-a50d-ff4f6a181fc2

 

7e83a8eb-2746-4c64-bcd3-14d76cd418e8

f5de08d7-164a-4a44-a945-f24fc6d688fe

De her glutenfri pizzasnegle bliver super luftige og har en lækker sprød skorpe. Og de er oven i købet nemme at lave. Jeg vidste ikke før jeg fik min dampovn fra Gram, at brød og boller også får en meget bedre konsistens ved damp end i en almindelig ovn, men det er utroligt hvad funktionen gør ved brødet. Når jeg damper maden kan jeg med forskellige indstillinger på min dampovn udføre 100 procent damp eller kun delvis damp, afhængig af hvad jeg skal lave. Det er fx godt at kombinere damp og varmluft under brødbagning, da damp får brødet til at hæve godt op, mens luftvarmen giver brødet en sprød skorpe. Man kan justere dampen og temperaturen på ovnene fra Gram afhængigt af hvad man skal lave. Der er nemlig automatiske indstillinger på fx brød, grøntsager, fisk osv. der kræver forskellig tilberedningstid og temperaturer. 

Det skal du bruge til 12 pizzasnegle 

DEJEN 

500 g lys glutenfri melblanding, fx fra Sempler

1 pakke tørgær

4 dl koldt vand

2 spsk gul Fiber HUSK

3 tsk salt

4 spsk olie

 

FYLDET 

1 dåse flåede tomater

1 fed hvidløg, presset

1 stor dåse tomatpure

1 spsk olivenolie

Evt lidt tørret oregano

Valgfrit fyld – revet ost (mozzarella), skinkestrimler eller opskåret pølse som fx chorizo

 

c12773c7-7a6d-4ebb-9c77-df6bd2201469

9bcd6149-3978-4a11-8859-a02e79ef4461

 

Sådan gør du

Mix halvdelen (2 dl) af vandet med Fiber HUSK og tørgær. Rør godt rundt og lad det hvile et par minutter. Tag 450 g glutenfri mel i en skål og bland resten (2 dl) af vandet i sammen med olien. Hæld vandet med Fiber HUSK og gær i skålen. Brug meget gerne en køkkenmaskine hvis du har en til at røre dejen godt rundt, ellers skal der bruges håndkraft nu, venner! Hvis dejen ikke hænger godt sammen, så tilføj resten af melet til dejen.

Form nu 12 pizzasnegle, ved at lave lange pølser som vist længere oppe. Læg dine pizzasnegle på et stykke bagepapir, på en bageplade. Bland saucen (fyldet) sammen og fordel over de 12 pizzasnegle. Hæld vand i bunden af ovnen. Dampovnen fra Gram har sin egen fordybning til netop dette formål. Der skal en halv liter vand i bunden af ovnen inden der tændes for dampfunktionen. Til disse pizzasnegle bruger jeg dampfunktionen til “boller”, der automatisk indstiller bagningen til 25 min. på 180 C.

Det er dog en god idé at holde øje med pizzasneglene efter 15-20 min. for at se om sprødheden allerede er blevet perfekt her. Hvis ikke du har en dampovn kan du stille pizzasneglene på 225 C og give dem et kvarter i ovnen. Men dampen gør altså noget særligt ved pizzasneglene – den bevarer dem bløde og saftige indeni, og sprøde udenpå.

Efter bagning tages de ud af ovnen og køler af på en rist inden de spises. De er perfekte at give ungerne eller dig selv med i madpakken!

 

 

773c5cda-6a7b-4af5-aaf1-fcbd78930de4

6ea22105-ed56-4813-b309-357533778163

 

Saftige, glutenfri proteinboller af 3 ingredienser

Det er ikke kun min sensevejleder der ofte fortæller om hvor sundt havregryn faktisk er. Som disse saftige, glutenfri proteinboller er lavet af. Havregryn kaldes superfood, og er proppet med gode vitaminer og fedtsyrer. Jeg bruger havregryn i meget af mit bagværk, både fordi det smager virkelig godt, mætter længe og som sagt er hylende sundt!

2d5002e6-cdce-42ae-80ad-64711746574a

I tirsdags kastede jeg mig ud i et forsøg med at lave melfrie – eller glutenfri, om man vil – proteinboller af få ingredienser. De blev så hamrende gode, at jeg bliver nødt til at dele opskriften med jer. Jeg er jo begyndt at spise efter senseprincipperne – det er ikke en kur, men en livsstil, hvor bonusen nu her er at jeg også taber mig, på en sund måde, og ved at fortsætte således kan jeg holde min vægt efterfølgende. Det er nemt for mig, og jeg er allerede godt inde i principperne, således at jeg ikke føler jeg går på kompromis, men kan spise og drikke hvad jeg har lyst til, uden at få dårlig samvittighed, eller endnu flere dobbelthager. På mine første 4 uger har jeg i alt tabt mig tre et halvt kilo, og jeg har både været ude at spise flere gange, drukket mig fuld i gin og tonics mere end én gang, og spist kage og chips.

For at komme godt fra start, og lære alt om principperne, går jeg hver tirsdag aften hos en sensevejleder, Soraya, i Karens Minde Kulturhus, i Sydhavnen. Vi snakker – med en flok andre kvinder og indtil videre en enkelt mand, der også er på holdet – om hvad der virker for os, tipper hinanden om opskrifter, og bliver vejet, hvilket motiverer mig helt vildt.

Bollerne her kan sagtens spises efter senseprincipperne – for det kan alt. Portionen her giver i alt 6 små boller.

b467703e-977f-4342-87ca-215cf366762e

Det skal du bruge

2,5 dl (glutenfri) havregryn – malet til mel i minihakker

1,5 dl skyr

1,5 tsk bagepulver

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 190 C varmluft. Mal dine havregryn til mel i en minihakker. Bland med skyr og bagepulver. Form 6 små boller, og stil dem på et stykke bagepapir – på en bageplade, midt i ovnen. Bag 15 min., eller til de er gyldne.

Bollerne er super lækre, og sprøde på toppen når de kommer ud – og meget bløde indeni. De smager fantastisk med en klat smør og en lille skive ost. De holder sig friske og gode et par dage i køleren, og ellers kan de fryses.

 

Hele portionen tæller således efter senseprincipperne 

2,5 HF 4

1/2 daglig mælkeration

 

Vil du ha’ flere senseopskrifter så nap dem herunder

Slanke gulerodskage, slanke chokoladekage, slanke squashkage, slanke pandekager, slanke romkugler

7e4de4ea-83a2-4170-853b-087e901f2be6