Jeg ELSKER søde kartofler. Jeg bruger dem i meget af mit bagværk, bl.a. også i den lækre brownie der er i min e-bog “Kager – hver dag”. Men det er ikke kun i kager, at sød kartoffel smager dejligt – det giver nemlig en lækker blødhed og saft i boller. Opskriften på disse glutenfri, bløde søde kartoffel boller skal I næsten prøve, hvis I er bolle-glade, for de smager ikke bare vildt godt, men er også nemme at lave 😉
Læs også… grønne proteinboller uden mel – 60 kcal og luftige glutenfri fødselsdagsboller
Tilsætter I kardemomme får de bollerne en sødere smag, hvilket mine børn elsker. Man kan snyde flere grøntsager i sig selv, og ungerne ved at tilsætte lidt gulerod i bollerne også. Gulerødderne giver ekstra sødme.

Det skal du bruge til 9-10 mellemstore glutenfri, bløde søde kartoffel boller
- 25 g gær
- 2-3 dl mælk eller plantemælk
- 250 g skrællede, kogte søde kartofler
- 2 æg
- 2 tsk salt
- 300 g (glutenfri) havregryn
- 1 spsk. gul Fiber HUSK
- 2 tsk. kardemomme
- Evt. 1 håndfuld revne gulerødder
Sådan gør du
Skræl den søde kartoffel og kog den mør i ca. 10 min. Herefter blendes den med lidt af mælken og havregrynene. Har du ikke cøliaki, kan du blot anvende alm. havregryn. Gør gæren blød i lidt lunken vand, og mix den med havregryns-blandingen og tilsæt herefter resten af ingredienserne.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Lad dejen hvile i 20 min.
Mix 9-10 boller og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Bag bollerne i ovnen i 12-14 min. til de er gyldne på toppen.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev HER for at få info når jeg fx deler nye (gluten- og sukkerfri) opskrifter 🙂
Find info om min kostvejledning HER.

6 kommentarer til “Glutenfri, bløde søde kartoffel boller”
Det lyder god med kartoffelboller. Men vi bruger helst ikke gær ! Så mit spørgsmål til dig er : Har du erfaring i at lave bollerne med hhv. Surdej eller bagepulver i stedet for med gær ?
Håber det kan lade sig gøre
Wivi
Kære Wivi, jeg ville ønsker jeg kunne hjælpe dig, men har desværre ikke prøvet uden MEN jeg tror sagtens du kan bytte gær ud med bagepulver – vend gerne tilbage med resultatet, hvis du kaster dig ud i det 🙂
hej, ved du hvor mange kcal der er i en?
Det kan regnes i Lifesum, kender du den gratis app? Den er super god 🙂
Kan ikke tåle æggehvider, tror du jeg kan lave det for jeg følger opskriften men kun bruger blommerne fra æggene?