May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Saftige, glutenfri proteinboller af 3 ingredienser

Det er ikke kun min sensevejleder der ofte fortæller om hvor sundt havregryn faktisk er. Som disse saftige, glutenfri proteinboller er lavet af. Havregryn kaldes superfood, og er proppet med gode vitaminer og fedtsyrer. Jeg bruger havregryn i meget af mit bagværk, både fordi det smager virkelig godt, mætter længe og som sagt er hylende sundt!

2d5002e6-cdce-42ae-80ad-64711746574a

I tirsdags kastede jeg mig ud i et forsøg med at lave melfrie – eller glutenfri, om man vil – proteinboller af få ingredienser. De blev så hamrende gode, at jeg bliver nødt til at dele opskriften med jer. Jeg er jo begyndt at spise efter senseprincipperne – det er ikke en kur, men en livsstil, hvor bonusen nu her er at jeg også taber mig, på en sund måde, og ved at fortsætte således kan jeg holde min vægt efterfølgende. Det er nemt for mig, og jeg er allerede godt inde i principperne, således at jeg ikke føler jeg går på kompromis, men kan spise og drikke hvad jeg har lyst til, uden at få dårlig samvittighed, eller endnu flere dobbelthager. På mine første 4 uger har jeg i alt tabt mig tre et halvt kilo, og jeg har både været ude at spise flere gange, drukket mig fuld i gin og tonics mere end én gang, og spist kage og chips.

For at komme godt fra start, og lære alt om principperne, går jeg hver tirsdag aften hos en sensevejleder, Soraya, i Karens Minde Kulturhus, i Sydhavnen. Vi snakker – med en flok andre kvinder og indtil videre en enkelt mand, der også er på holdet – om hvad der virker for os, tipper hinanden om opskrifter, og bliver vejet, hvilket motiverer mig helt vildt.

Bollerne her kan sagtens spises efter senseprincipperne – for det kan alt. Portionen her giver i alt 6 små boller.

b467703e-977f-4342-87ca-215cf366762e

Det skal du bruge

2,5 dl (glutenfri) havregryn – malet til mel i minihakker

1,5 dl skyr

1,5 tsk bagepulver

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 190 C varmluft. Mal dine havregryn til mel i en minihakker. Bland med skyr og bagepulver. Form 6 små boller, og stil dem på et stykke bagepapir – på en bageplade, midt i ovnen. Bag 15 min., eller til de er gyldne.

Bollerne er super lækre, og sprøde på toppen når de kommer ud – og meget bløde indeni. De smager fantastisk med en klat smør og en lille skive ost. De holder sig friske og gode et par dage i køleren, og ellers kan de fryses.

 

Hele portionen tæller således efter senseprincipperne 

2,5 HF 4

1/2 daglig mælkeration

 

Vil du ha’ flere senseopskrifter så nap dem herunder

Slanke gulerodskage, slanke chokoladekage, slanke squashkage, slanke pandekager, slanke romkugler

7e4de4ea-83a2-4170-853b-087e901f2be6

 

 

 

Del på Facebook

15 kommentarer til “Saftige, glutenfri proteinboller af 3 ingredienser”

  1. Jeg kan desværre ikke tåle surmælksprodukter, kan man komme noget andet i, fx mælk?
    Tåler heller ikke soya så alt det mærkelige kopi surmælksprodukter er os udelukket:-(

  2. Hejsa. Synes jeg så et sted, at der kun er 50 kcal pr. bolle, men kan ikke finde det nu. Og når jeg beregner kcal indhold bliver det 180 pr. bolle. Har det stået et sted mon?

    1. Uh, det tænker jeg godt du kan – måske græsk yoghurt er bedst da det er tykt som skyr? 🙂

  3. Jeg brugte skyr fra Mejeriet Midtfyn (65 kal. per 100g).
    Bollerne har 70 kal. per stk. og smager dejligt.
    Næste gange prøver jeg at tilsætte krydderurter 🙂

  4. Hej May

    Skulle lige prøve din utroligt nemme skyrboller her fra morgenen af. Jeg synes dog ikke de så nær så lækre og sammenhængende ud som dine og fik nogen meget meget små boller, da jeg delte opskriften i de 6, som du foreslår. Skulle jeg have tilsat noget mere skyr for en mere sammenhængende bolle? Eller hvor kunne det være gået galt?

    På forhånd tak for hjælpen! 🙂

    1. Hej Mette

      Øv hvor ærgerligt, jeg ved ikke helt hvad der er gået galt men de bliver ikke så store 🙂

  5. Hej, ville bare lige sige at jeg lige har lavet dem her med kvark og de blev så fine! Bollerne bliver ikke større, men hæver “op” så de ikke bliver klæg indeni. Tak for opskriften!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Boller
Sydhavnsmor

Proteinrige blomkålsboller

Proteinrige blomkålsboller!!! Min mest populære opskrift til dato har været mine grønne proteinboller som er læst mere end 300.000 gange. Derfor tænkte jeg, at jeg

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top