May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Slanke romkugler, du kan spise som et fuldt sundt måltid (sukker- og glutenfri)

Jeg elsker al kage der kan laves i en sådan form, at de kan spises med god samvittighed, helst dagligt, og gerne i stedet for et almindeligt måltid. Jeg har egentlig altid troet jeg havde et større saltgen end sukker, men efter jeg er begyndt at dele så helvedes mange opskrifter på domænet her, har jeg fundet ud af at jeg i den grad (også) har en djævelsk sød tand. De her “slanke” romkugler er SÅ GODE!

Før har jeg delt opskrifter på kager – både slanke gulerodskage, en slanke squashkage og for nylig en slanke chokoladekage der kunne erstatte et helt måltid, fordi de både indeholdt så meget grønt, protein og gode kulhydrater at man kan boycotte både kød/bønner og grønt og bare køre kage ind til morgenmad, frokost eller aftensmad. Ikke dårligt, vel? 🙂 Nu har jeg fundet en opskrift ovre hos Gastrosita, der lever efter sense-principperne og laver de læææækreste opskrifter på slanke romkugler der smager som bagerens lækre og snaskede, men i modsætning indeholder sunde ingredienser, så du også kan indtage kuglerne som en del af et sundere måltid. Ammen, det er jo næsten vulgært 😉

Foto: Gastrosita
Foto: Gastrosita

Opskriften på 4 STORE slanke romkugler er

190 g bagt sød kartoffel med skræl

20 g (glutenfri) havregryn

2 spsk HUSK

130 g sorte bønner (drænet, på dåse)

1 spsk usødet hindbær syltetøj (eller frysetørret hindbær opblødt i vand)

4 juicy friske dadler, uden sten

2 spsk romessens

Et nip salt

3 spsk usødet kakao

En knsp kanel

En knsp kardemomme

1/4 tsk vanillepulver

1 dl kokosmel (til at rulle romkuglerne i)

Sådan gør du

Alt – minus kokosmel, blandes i en foodprocessor og køres til det har en glat masse. Stil massen på køl 1 time. Form herefter 4 store romkugler og rul dem i kokosmelet. Stil igen romkuglerne på køl i 10 minutter og så er de klar, venner! 🙂

Sådan regner du romkuglerne ind ift sense-principperne 

1 tsk romkugle (110 g)

1/2 HF 1 – sødekartofler

1/2 HF 3 – sorte bønner

1/2 HF 4 – havregryn og dadler

Fedt 1 spsk – kokosmel og kakao

Smagsgivende – romessens, hindbær syltetøj, salt

Gratis: HUSK

<3

Del på Facebook

44 kommentarer til “Slanke romkugler, du kan spise som et fuldt sundt måltid (sukker- og glutenfri)”

  1. Hejsa.
    Er lidt tabt bag en vogn. 😂😂
    Hvor meget må man få hvis det skal dække et Sense måltid.
    Mvh
    Betina

      1. Synes du? Jeg tror virkelig det kommer an på hvordan og hvad du putter i, men ja den er gummi-agtig hvis du blot mixer i en skål men ikke i bagværket 🙂

  2. Jeg har lige prøvet med Pofibre, det fungere fint. Dog skal man bruge mere pofibre end husk. Sådan ca 2 1/2 spsk Pofibre pr 1 spsk Husk.

  3. Der står i opskriften at det bliver til 4 romkugler. Der står at 1 tsk romkugle er regnet ud efter sense principper ?

    1. Mine blev gummiagtige første gang, men jeg kunne ikke vente til den søde kartoffel blev kold inden jeg blendede sammen…. de efterfølgende gange er de blevet rigtig gode.. både i smag og konsistens 🙂

  4. Trine Brun Hemmingsen

    Kan man bruge tørre bønner som har ligget i blød, det er ikke til at støve sorte bønner op, hvor jeg bor ?
    Ved ikke om smagen er anderledes end dem i dåserne som måske har ligget i lage?? Ved du det??

  5. Hvor længe skal den søde kartoffel bage i ovnen og ved hvilken temperatur? Er det bare i hel tilstand den bages eller i tern?

  6. Jannie Friis Kjær

    Ser mega lækre ud:-) Tror du tilfældigvis, man kan bruge bagt græskar (hokkaido eller butternut) istedet for sød kartoffel?

  7. Har du et forslag til hvad de kan rulles i, når man bare overhovedet ikke kan lide kokos?

  8. Super lækre!!! Vi har guffet en dobbelt portion :0)) Men tænker, kan de mon fryses?

    1. Jahhh, jeg har aldrig nået at fryse men i så fald ville jeg knalde lidt ekstra havregryn i dem først og ikke toppe med kokos før de kommer ud og er tøede op 🙂

      1. Jeg synes ikke de tager skade af en tur i fryseren med kokos. Jeg laver altid en stor portion og laver også nogle mindre kugler, som er gode at have i fryseren til ungernes Madpakker.

  9. Hvor længe pg ved hvilken temp. Bager du de søde kartofler??
    Det er jo lidt vigtig for at få dem rigtig tænker jeg:)

    1. Hmm, jeg har ikke forsøgt men det har en anden smag og stivelsesindhold end sød kartoffel så er ikke sikker på samme resultat 🙂

  10. Marie Louise Hauge

    Kan man erstatte havregryn med andet? Min søn skal undgå havregryn her i starten, også de glutenfri.

    1. ih jeg er desværre ikke ekspert i at bytte ud, jeg har blot lavet opskriften her som jeg ved virker <3

  11. Tine Ostenfeld

    Lavede dem igår skøn romkugler konsistens men de smagte af ingenting ? Jeg brugte urtekram kakao pulver…hvilke kakao bruger i ?

    1. Mærkeligt – mine smager virkelig (!) dejligt, jeg bruger hvad jeg lige har af usødet kakao 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top