May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Naturens antibiotika – Manuka honning

Nu har både min super seje underbo og en helvedes masse andre plapret løs om hvor genial Manuka honning er. Og intet genialt skal gå min næse forbi, så derfor har jeg selvfølgelig set nærmere på sagen 😉

Når jeg tænker på honning, er det noget mine børn hælder på morgenmaden, jeg putter i theen når jeg har ondt i halsen, eller jeg søder min morgen skyr med. Det er ikke en nyhed at honning er godt for mange ting, og sådan set heller ikke en nyhed at honningen har fået svimlende anmeldelser på hele kloden, for dens egenskaber. Det er bare lidt nyere for mig – og muligvis nogle af jer?

manuka

Hvad er Manuka honning?

Honningen stammer fra New Zealand, hvor den er indsamlet af bier fra blomsterne på buske. Honningen kan bruges som almindelig honning – som sødemiddel, i theen, på morgenmaden…

Men honningen har en særlig antibakteriel effekt. Det betyder at du også kan anvende honningen til fx til heling af sår og bekæmpelse af infektioner på din hud. Selv hospitalerne i Danmark er begyndt at bruge honningen til dette. Jeg vil dog ikke råde nogen til at smøre tykke lag honning på åbne kødsår, men har du mindre sår eller infektioner i huden som du ikke vurderer behøver et smut forbi lægen eller hospitalet, kan du forsøge dig med honningen.

Læs tre budgetvenlige favoritter til tør og sensitiv hud

Hvilke fordele er der ved at spise honningen?

Det geniale ved honningen er dens indhold af stoffet metheylglyoxal, der også kaldes MGO. Det er et stærkt antibakterielt stof, der gør Manuka honning i stand til at bekæmpe 80 forskellige bakterierstammer (!).

Det betyder at Manuka honning hjælper dit immunforsvar med at bekæmpe skadelige bakterier. Manuka honning findes med et MGO-niveau på mellem fra 100 og op til 1000 mg/kg. Vil du have en god antibakteriel virkning, skal du vælge en honning med et MGO-niveau på mindst + 400 mg. Honningen er dyr, så med mindre du er langt mere loaded end gennemsnittet og undertegnede fattigrøv, foreslår jeg du fortsætter med at læsse din normale honning i teen og på morgenmaden og blot spiser en lille tsk dagligt, og bruger Manuka honningen til rifter, sår og infektioner – og lidt ekstra når du fx har ondt i halsen eller hoster meget. Den skulle virkelig hjælpe!

Hvor køber jeg Manuka Honning?

Du kan få fat i Manuka honning i mange helseforretninger.

Del på facebook
Del på Facebook

4 kommentarer til “Naturens antibiotika – Manuka honning”

  1. Ann-Grete Pedersen

    Er startet for en uge siden ,spiser en teskefuld manuka honning hver morgen ,ja er dyrt koster 550 kr for 250 g for mig et valg at bruge penge på .

  2. For et par år siden spiste jeg selv manuka honningen, men fandt ud af via en bekendt, at honning som kommer direkte fra biavler er lige så godt. Vigtigt at man på glasset kan se biavlernes navn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen