Jeg har slet ingen opskrifter på glutenfri chokoladeboller i mit opskrift-arkiv! Dét er sgu da for dårligt, når chokolade er én af mine livretter 😉
DERFOR skal I selvfølgelig have opskriften på disse hjernegode protein- og fiberrige chokoladeboller! Følger du opskriften, indeholder hver bolle, hvis du laver 8 stk., 148 kcal.
Til dem der går op i den slags: Hele portionen indeholder i alt 69 g protein, 143 g kulhydrat og 38 g fedt.

Det skal du bruge til 8 glutenfri chokoladeboller
2 æg
200 g glutenfri havregryn
200 g hytteost
1 tsk. bagepulver
20 g mørk (sukkerfri) chokolade
1 tsk. vaniljepulver
Et nip flagesalt
(Måske du har prøvet mine fiberboller før?)
Har du brug for sundere inspiration til din mad? Så følg @sydhavnenskostvejledning på Instagram HER.

Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 C.
Mix det hele (minus chokoladen) med hænderne. Hak chokoladen og tilsæt den til bolledejen. Lad dejen hvile i 10 minutter, inden du former 8 små / 6 store boller.
Bag bollerne i ovnen i 20 min.
Tag dem ud af ovnen, flip dem om på den anden side, og spis dem lune eller opbevar dem i køleskabet og giv ungerne en med i madpakken dagen efter. Holder sig friske i 3 dage i køleskabet.