Voulez Vous
Jeg faldt tilfældigt over denne franske bistro-perle i det indre København. Hold nu k### hvor smager deres (glutenfri) quiche og deres salater bare godt! For bare 55 kroner får du et LÆKKERT stykke tærte inkl. en superflot anrettet salat, der smager bedre end Slagterens deller. Voulez Vous ligger på Larsbjørnstræde 20 i K. Tag forbi!
Spicy Kitchen

Indisk/pakistansk mad i topklasse på Christianshavn. Her har jeg guffet adskillige måltider og for bare 65 kroner får man den lækreste vegetar-ret med spinat og ost i karry, aka Palak Paneer. For en 10’er mere kan du få kylling eller lam i. Og endnu et hit; et kæmpe glas (helt OK) hvid – eller rødvin koster bare 22 kroner! Du går helt sikkert ikke galt i byen, hvis du smutter forbi Spicy Kitchen på Torvegade 56, tæt ved Christianshavns Kanal.
Madglad
Et dansk familieforetagende, der startede i et lille lokale på Oehlenschlagersgade, som hurtigt blev en stor succes blandt Vesterbroere og andre madører. Derfor åbnede de også en cafe på Eskildsgade 13. I dag kan du købe en salat for 25 kr, fuldt måltid, både to stay i den hyggelige cafe, eller to go, for en 50’er. Er du lækkersulten har de også friskbagt kage til 5-10 kroner og øko-sodavand for 15 kroner. Billigere og meget bedre bliver det vist næppe.
Calories
Her får du de vildeste burgere, jeg længe har smagt! Og du bliver stensikkert mæt og triller (glad og fornøjet) derfra. Calories har sundere take-away både på Sluseholmen 38 og på hjørnet af Amagerbrogade 111/Øresundsvej. De sælger også frådern’ sandwich (kan særligt anbefale den med laks og avocado!) og lækre proteinrige shakes!
Café Syd
Smørrebrøds-himlen over alle – Café Syd, skal selvfølgelig nævnes. Her kan du skovle KÆMPE – og lækre fx kartoffel, fiskefilet, hjemmelavet hønsesalat mm. madder ind for 40-60 kroner per styk. De fleste bliver mætte af én, og øl og vand koster heller ikke mange bananer. Her får du samtidigt den vildeste udsigt, over (Syd)havnen, da Café Syd er en del af en bådklub. Jeg er total vild med det sted, og synes alle der er i – eller besøger København, og godt kan lide mayonnaise ;), børn besøge denne Københavnerperle! Find Café Syd i Fiskerihavnen, 2450 SV.
Læs også min Glutenfri guide til København
PSSST! Husk at deltag (nemt og uforpligtende) i min konkurrence om 2 naturlige hudplejeserier fra KIMOVI lige her 🙂
6 kommentarer til “5 GODE steder du kan spise dig (meget) mæt i København, for under 100 kroner”
Tak for super gode tips! Skal helt sikkert prøve Voulez Vous og Madglad.
Bare så ingen går forgæves, skal det lige siges at Calories på Amager er lukket. Den holdt desværre ikke længe, og jeg nåede aldrig at prøve den.
Tak for info mht Calories 🙂
Ved du hvad tid Cafe Syd har åbent? Ville da gerne have kæresten med derned engang.
Må lige undersøge 🙂 Tjek evt deres FB ud:)
Super indlæg! Jeg vil helt klart prøve stederne, når jeg engang befinder mig i København!
Jahhh, det er nogle lækre steder 😄