May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Getaway på spahotel

Marienlyst Strandhotel

Det er eddersparkme blogger-agtigt at tage til Marienlyst Strandhotel. Men jeg har selv betalt, og det er i privat øjemed. Min veninde og jeg havde ikke set hinanden i evigheder. Vi er begge småbørnsforældre, og havde længe drømt om et getaway sammen, hvor der skulle dases, spises og bades!

Sidst vi var sammen på getaway, var det under disse foranstaltninger i det jyske. Det var også en helt særlig oplevelse, som ingen af os glemmer 😉

Før det inviterede hun mig, da Sofus var knapt et år, med til Hamborg. Den tur kan I læse om her – den var dælme heller ikke værst. Trods for ferien startede virkelig uheldigt…

Læs også hvordan du tager det mest sunde og bæredygtige bad her

Spa i Helsingør

Men nu… spa I Nordsjælland. Jeg har flere gange været så heldig at blive inviteret, men også flere gange selv hostet op, når jeg har besøgt det svenske spa-paradis Ystad, som ligger blot halvanden times kørsel fra København. Jeg ville gerne se om det danske, der ligger i Helsingør, og altså blot en kystbanestrækning væk fra Sydhavnshytten, kunne måle sig.

Jeg havde kun hørt godt om Marienlyst Strandhotel. Min søster og hendes kæreste besøgte det for nyligt, jeg har flere veninder der har været der, og hørt fra bekendte, at det er mega luksus. Og trods for jeg selv synes jeg lever det rimelig luksus, i og med at jeg er så priviligeret over at have en hverdag og et arbejde, der giver mig en masse muligheder, som bl.a. denne, denne og denne, så er det sjældent jeg lever i sus og dus på den der måde 😉

Pris?

Vi fandt et tilbud der gav 20-25 % rabat på opholdet og endte med at betale 1300 kr pr mand, mener jeg. Det inkluderede:

Entré til spa med LÆKRE indendørs. Bl.a. saltterapi rum, damp + scrub, fodbad med scrub. Der var også flere forskellige bade og udendørs faciliteter, som boblebad og varmvandsbassin med udsigt over havet. Og så var der, ikke mindst, et par godyl lækre saunaer, hvor vi var med på en saunagus. Et GIGA hit, det var simpelthen det lækreste gus jeg har været med på. Desuden fik man badekåbe, slippers og håndklæde, og ikke mindst køkkenchefens 3-retters menu i Salon Marienlyst.

Menuen bestod af en lækker hummerbisque til forret, unghave (der var mør, men manglede lidt smag) og brownie med is til dessert. Jeg var på vandvognen (stadig pga dette), og Anna fik et glas hvidvin, jeg var ved at falde ned af stolen, af ren misundelse over 😉

Næste morgen fik vi også gaflet den store morgenbuffet, som var inkluderet, og ikke mindst det store hit: fri adgang til Casino Marienlyst (det sku’ vi selvfølgelig!) 🙂 Og vi spillede både roulette, blev mega snydt af den enarmede tyveknægt og vandt på Darby-hestene, som vi brugte alle vores penge på (og vandt dem igen, og tabte dem igen…) – lige som det skulle være!

Vi havde 21 ret så gode timer i det nordsjællandske, så jeg kan godt anbefale allemand og kvinder et smut til Marienlyst Strandhotel 😉 På vej hjem med kystbanen, hvor vi allerede savnede spa og afslapning, så jeg at man kan anvende deres dagspa for bare 350 kr – dét skal jeg edderdylme snart (igen!). Jep, helt selv betalt og alt, og virkelig alle pengene værd, så skal du fyre op for den lååååve, så hiv manden med. Eller veninden, hvis du skylder samvær 😉

Hvilke spa er jeres favoritter?

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

børneplakater
Bolig
Sydhavnsmor

Fede, billige børneplakater

ANNONCE Fra øverst til venstre: Moonship Poster, Business Poster, Verdenskort Dyr Plakat, Minionstegning lavet af min far, Hvalen Plakat De sidste mange måneder har vi

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen