May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

NYE serier I skal se i august

Hell, yes! Jeg har selv manglet nogle nye serier, at kaste mig over, og nu har jeg fundet fire nye (til jer og mig), og en pissegod serie, med en ny sæson, som ser MEGET lovende ud. Ooooog en enkelt film. Alle har lige haft, eller får snart, premiere. Her er fem NYE serier- og film I skal se i august! Se evt. trailere på Youtube!

Sintonia

Sintonia er en brasiliansk serie, der havde premiere d. 9. august på Netflix. Den handler om tre teenagere der bor i den samme favela I Saõ Paulo. Man kan næsten gætte sig til at der sker en masse uventet. Jeg har selv været i favelaen i Rio de Janeiro i 2003, og det er et af de mest barske steder man kan bo. Da jeg var der med en veninde, som 21-årig, hørte vi om nogle engelske turister der havde kørt forkert, og endt i et område hvor de ikke var velkomne. De blev skudt. Så da min veninde og jeg tog en guidet tur derop, var vi da vældig glade for at været kommet tilbage til hotellet i live 😉

The Naked Director

The Naked Director, som også kunne findes på Netflix fra d. 8. august, er en japansk serie, om en mand der i 80’erne revolutionerede sin branche. Hvilken branche, tænker du? “Voksen-film” industrien. Efter at have set traileren, er jeg sikker på jeg også skal se den!

Our Boys

Our Boys, der fra d. 12. august kunne ses på HBO Nordic, er en serie der er filmet i Israel. Den er baseret på sande begivenheder, der førte til krigsudbruddet i Gaza. Serien følger efterforskningen af Muhammad Abu Khdeirs drab og fortæller historien om alle involverede, både jøder og arabere, hvis liv for evigt blev ændret.

Beforeigners

Beforeigners er den første originale norske serie på HBO (Nordic). Den består af seks afsnit, og har premiere d. 21. august. Det er skaberne bag Lilyhammer (den med Sopranos-fyren), der står bag serien.

Beforeigners finder sted i en nær fremtid (filmet i Oslo), hvor et lysfænomen indtræffer over hele verden, og sender voldsomme lyn ned i havet, hvorefter forhistoriske mennesker pludselig begynder at dukke op. Både fra stenalderen, vikingetiden og den sidste del af det 19. århundrede. The Beforeigners (dem som pludselig dukker op) ved ikke, ligesom dem der lever i nær fremtid, hvorfor de er endt der…men der kommer flere og flere…

Ooooooooog… The Affair

Så bliver jeg også nødt til at fortælle, til jer der ikke har set det, at der kommer en 5. sæson af The Affair på HBO Nordic (MEGA YES!). Jeg er btw i gang med at se sæson 3 af Divorce med Sarah Jessica Parker, og selvom hun jo egentlig ikke er særligt klassisk køn, så er hun simpelthen så pisse charmerende og sød. Jeg elsker hende og den serie!

Otherhood

Otherhood er en film, der havde premiere d. 2. august på Netflix, og har blandt andre Patricia Arquette (har I også set den voldsomt gode serie The Act?) og Lynette fra Desperate Housewifes. Bare dét får mig til at ville se den!

Filmen starter med at det er mors dag. En dag man (i hvert fald, i USA) forventer at få en lille bitte hilsen fra sine børn. De har alle tre store drenge, der bor i New York, og hører intet fra dem. Så de pakker bilen og skrider til storbyen…

Har I set nogle serier (eller film) vi andre SKAL se, så smid gerne en kommentar <3

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 36 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen