Sydhavnsmor

Cykelhjelmshelvedet

FullSizeRender

Alt taget i betragtning, ser jeg mig selv som en god mor. Jeg vil gå gennem ild og vand for mine børn. Æde en lort, hoppe fra 5 meter vippen (og 10 hvis det sku være). Blive på 2. sal for altid, uden at rejse mere, eller se andre mennesker igen (altså med undtagelse af, netop, mine børn).  Ja – alt det for mine børn. Men nogle gange glipper det så alligevel…

Jeg ved fandme ikke hvad der sker for mig, i mit store hoved! Jeg har to børn som jeg skal passe på, mange mange år endnu, før de bliver sluppet løs og selv kan klare sig. Alligevel vælger jeg , til trods for, at jeg faktisk har en cykelhjelm, at køre uden. Hver evig eneste dag!

Forrige år, kørte jeg med den tre dage i streg, igennem Valby parken. Til Hvidovre hvor jeg arbejdede. Jeg bandede og svovlede på vejen over, om nogle skulle se mig. Se det store, sorte æggehoved! Jeg tog hjelmen af, 100 meter før jeg ramte jobbet. Hvor er det bare pjattet af mig, altså!  Og selvom jeg ved, at det er total meningsløst og åndssvagt, så tar jeg den ikke på!

‘Mor du skal ha hjelm på’, siger Uma, hver gang vi skal ud at cykle. ‘Du har glemt den’. Og så svarer jeg ‘Ej, hvor er jeg fjollet, nu har jeg glemt den igeeeen. Øj altså’. Nogle mennesker dør, fordi de ikke har hjelm på og andre blir hårdt hjerneskadede. Hva’ fanden sker der for min forfængelighed? Jeg har et kæmpe ansvar! Så tag det dog Mor! Om jeg ligner en idiot når jeg cykler, er sgu da bedre end at være en idiot!

I Sverige, er det en lov, at cykle med hjelm. Egentlig en god ting, mener jeg. Men det gør de danske politikere ikke (eksempelvis Bondam). Han mener, at det får folk til at fravælge cyklen og tage bilen i stedet.

Hvad tror i?

Må jeg se din tissekone, Kronprinsesse?

foto

Sidste sommer lånte vi et dejligt sommerhus i Tisvildeleje, af nogle søde venner. Længere nede af vejen, boede også Kronprinseparret i nogle venners sommerhus. Jeg var højgravid med Sofus, det var stegende hedt og jeg var konstant tomatrød i ansigtet. Uma var, – også dengang, meget aktiv og man skulle hele tiden holde øje med hvad hun lavede, fordi hun kravlede på, og pillede ved, alt! Alt! En dag da jeg skulle ind i en lille butik på hovedgaden, for at finde en fødselsdagsgave til min far var Uma blevet væk. Hun havde gået ved siden af mig mens jeg kiggede på krukker og dimsedutter, jeg ser hende ikke men hører hendes stemme sige ‘Må jeg se din tissekone?’. Jeg vender mig om, og ser at hun er på vej ind under Kronprinsse Marys lange hvide sommerkjole. I forvejen var jeg ved at dejse om, fordi varmetrykket var ulideligt for en ret så tyk mavserund pige som mig. Og fandme så, om min datter ikke står og spørger en fremmed (Kronprinsessen!!!) og hun må se hendes tissekone. ALT mit blod i kroppen steg til hovedet, sveden randt ned af mig og i min forbavselse og pinlighed, vender jeg mig mod kassen og tager en hurtig beslutning – ‘Den tar jeg’. Mary derimod bukker sig bare sødt mod Uma, fjerner hendes hånd og siger noget lignende ‘Det må man ikke’, og smiler til hende. Og shopper videre. Jeg løber efter, jeg har fået krukken jeg (åbenbart) har købt til min far, i hånden, ud af butikken og flår Uma med i armen. Hun ser lidt chokeret ud og forstår ikke helt hvad der foregår. Da jeg kommer ud kan jeg trække vejret en lille bitte smule igen. For helvede da også, mand!

For at køle af går vi et par meter ned af vejen til Hansen is og køber den største sofiice jeg nogensinde har spist. Og næste morgen, hvor Mary går forbi vores lånte hus på vej til stranden, og hilser pænt godmorgen, gemmer jeg mig halvt bag hegnet.

 

 

Hver dag er jo en fest, ik?

foto

En af de mange ting der er er fantastisk ved at ha’ børn er, at man selv kan gakke helt ud, uden nogle rynker på næsen af én. Det er sgu fedt. I dag holdt Sofus, Uma og jeg eksempelvis 3 1/2 års fødselsdag for Uma. Vi fyrede et fødselsdagslys og e flag i morgengrøden og sang halvårs sang.

Sofus trommede og Uma var pave stolt. Og fik lov til at få læbestift (tusch – argh!) på i dagens anledning. Jeg dansede rundt og sang opera. Eller noget, jeg selv synes der lyder sådan. ‘Nu er jeg fire år’ sagde Uma. Ups, jeg forvirrer hende vist.

Generelt elsker jeg, at være sammen med børn og opleve deres umiddelbarhed (som jeg selv lider en del af). Jeg har oplevet nogenlunde samme begejstring for mit sangtalent tidligere. Det var da jeg arbejdede på er plejehjem i Nord Vest. Jeg stod for at servere maden (ikke lave den), rydde af og vaske op. Men fordi, at der var for mange timer i forhold til arbejde, følte jeg mig forpligtet til at yde en ekstra service. Derfor optrådte jeg ofte i spisesalen for beboerne med det dersens opera. De klappede og huede. Det var en stor succes!

Mon det kun er mig der lidt hemmelighedsfuldt elsker at at optræde?!

Kæmpe store tissekoner og babyer ud af numsen 

FullSizeRender

Den anden dag, da jeg havde hentet Uma i børnehave, overhørte jeg følgende i bussen. To syv-otte årige piger, sad bag mig og snakkede. Den ene (pige 1), sagde til den anden, at hendes lillesøster var taget ud af maven ved kejsersnit. ‘Min mors tissekone var ikke stor nok til, at hun kunne presse hende ud selv. Så hun fik klippet maven op’. Av, tænkte jeg! Så sagde den anden (pige 2): ‘ Jamen, det er rigtig nok, at tissekonen skal være rigtig stor, for at babyen kan komme ud. Min mor har en kæmpe stor tissekone, for hun fødte mig ud gennem hullet’. Pige 1: ‘Kan man føde ud af numsen egentlig?’ Pige 2: ‘Ha ha, nej altså, man kan kun føde ud af maven – og ud af tissekonen, som min mor kalder også kussen’. Arhhhhgggg!!! Godt det ikke er mine unger det dér! Kæmpe store tissekoner…

Hvor skal vi rejse hen næste gang?

2014-07-19 15.26.22

 

Jeg elsker at rejse. Elsker elsker elsker! Før i tiden skulle det helst være så langt væk som muligt. Australien, Thailand, Hawaii osv. Nu er jeg sgu ligeglad, bare jeg kommer ud af lejligheden. Med to små unger er det ikke til at holde ud, at være buret inde på 2. sal. De skriger fandme så højt, at de kan overdøve Grøn Koncert hvis ikke, vi er ude af klappen helst før kl. 8. Derfor er det sindssygt fedt at komme væk – og væk, kan som sagt bare være nogle dage hos mine forældre i det nye Sydhavnen – Sluseholmen. Her har vi vores damjolle liggende, som vi sejler i når vejret er godt. Dvs. om sommeren – og ikke ofte nok :/

Man føler man er på ferie i udlandet, når vi ‘rejser’ til Sluseholmen. Det ligger ca. 15 min. på gåben fra vores lejlighed, så i virkeligheden kan man jo ikke sige det er så eksotisk. Og så alligevel. Alle bader, i havnebadet der ligger derovre. Hele året. For der er vinterbadning. Der er tre bassiner – et for de helt små, et mellem på 1 meter og et bassin for dem der tør hoppe fra 5meteren. That’s not me! Er du så færdig, den slags tør jeg sgu ikke (mere). Tør du?

Og så er der bådklubben BKV- Hold da magle dér er hyggeligt! Alle er så søde, snupper en bajer i solen og hilser på ungerne der tonser rundt den flydende bådklub. Ungerne blir aldrig trætte. Men det gør vi, voksne. Vi kaster smørrebrød i os, vi har købt i klubhuset. Hver gang lige naive. Tror vi stille og roligt kan sidde og nyde solen med vores højtbelagte madder. Ha ha! Jeg har sgu aldrig været så torske bleg, som de sidste 3 1/2 år. Ferie er og blir bare noget andet, med to duracelkaniner. Og nej, jeg ville ikke bytte dem for noget andet, eller have fortiden tilbage. Jeg ville bare ønske jeg nogle gange, bare en gang, måske, kunne ligge en lille bitte smule ned og sole mig. Og spise min mad i normalt tempo/sammen med dem jeg ‘spiser’ sammen med.

Nå men… Hvis man ikke selv ejer en båd eller kender en der gør – så kan man også se København og dens kanaler, ret så billigt fra Vandbusserne. Nr. 991 og 992 går frem og tilbage mellem Refshaleøen og Teglholmen, hele dagen. Og så koster det kun en almindelig busbillet! Mange turister, udnytter denne fine mulighed for et sight af København. Smør en rugbrødsklapper og sæt dig for enden af den gule båd og nyd det fineste af byen. Voila!

 

 

 

Scroll to Top