Hemmeligheden

Selfies, taget af ens cafébord på altanen, er ikke at kimse af. Uden makeup, iført samme sæt (halv nat-)tøj, som jeg også havde på i går. Og i forgårs.

Jeg er hjemme i Sydhavnen i et par dage. Helt alene. Uden børn og mand. Det er første gang nogensinde, i de 7 år og nogle måneder, jeg har været nogens mor, at jeg er så meget alene – og så på egen matrikel.

Nogle gange drømmer man om, når man er en halvstresset mor, som jeg nogle dage godt kan føle mig, at være alene. Alene hjemme. Alene er jeg jo ofte i hverdagen, når jeg bevæger mig fra et til et andet sted, men alene hjemme. Det sker sgu sjældent.

Det helt skøre er, at når man så endelig er det (og jo, jo bevares, jeg nyder det også en smule med et ordentlig lager af udgåede på dato, påskeæg fra Anthon Berg, hvidvin og ditto rød, efter mørkets frembrud. Og serier!), at jeg savner dem nu. Savner de to speedy Gonzales-typer, der hærger Kulhuse i disse dage, sammen med deres elskede far. Som jo er min mand. Pt føler jeg mig bare meget single agtig, fordi jeg ikke har skiftet tøj (jo undertøj, sch!), i tre dage, og ingen makeup har på.

Jeg er rimelig meget buret inde på vores 93 m2 hele døgnet. Har ikke set megen af den lille bitte sol der i ny og næ titter frem, her midt i JULI (hey, sommer, hvor er du???). Men i dag manglede jeg sgu noget, man ikke kunne erhverve sig her i 2450, og derfor tog jeg det offentlige til Vesterbro, hvor jeg fik det hele, og lidt til. Nemlig også en stor fed (og skide dyr, i øvrigt) bøf og færdiglavet salat, som jeg skød i kæften efter en 8-timers arbejdsdag, med fedtede fingre og knold i nakken.

Det er en hemmelighed, hvorfor jeg er hjemme. Hvad jeg laver. Og det er en skide hamrende vild og spændende hemmelighed, som jeg glæder mig vildt meget til at fortælle jer om. For jeg håber I vil synes om den. Jeg tror måske jeg kan afsløre den når jeg er tilbage fra ferie. Om sådan cirkus en måned eller sårn.

I dag skal jeg sgu til Dragør og se et hus. Martin synes vist jeg er skør. Vi har lige fået sommerhus. Egentlig vil jeg give ham ret, det ser bare skide hyggeligt ud, altså. Og så er prisen næsten god. Også kun næsten, for banken synes ikke vi må låne så meget. Der er nedture ved at være selvstændig. Selvom der også er mange opture.

Kender I noget til Dragør? Jeg synes det er en mega hyggelig by. Inde i centrum. Dragør er jo et vidt begreb, for det inkluderer også marker og måske en masse larm fra fly? Og så er det 12-14 km fra min kulturelle hverdag, jeg er ret meget afhængig af. Jeg synes det er fedt at kunne traske ind til byen, på mine 1-meters stænger. Det gør man altså ikke lige hvis man bor i Dragør. Og så skal man have bil. Måske to. Og så får man måske ikke brugt det sommerhus man lige har overtaget. Der er en del minus’er ved Dragør. Eller det er ikke Dragørs skyld. Men det med at jeg pludselig drømmer igen.

Kender I det med at drømme selvom man egentlig har det for opperen? Nogle gange bliver vi virkelig nogle grådige svin, os mennesker. Altså, jeg er ikke rig, jeg har været heldig. At få en god lejlighed der var billig. Nogle gange rammer man bare plet, og drømmer alligevel om det de andre har. Det skal man prøve at lade være med, det ved jeg. Men det er altså nemmere sagt end gjort.

Håber I nyder ferien. Møs fra hemmelighedsper.

Kokosbrownie uden sukker og mel

En vaks læser havde tryllet i køkkenet, ud fra min opskrift på kikærtekage af 3 ingredienser. Hun havde lavet en brownie. Så jeg blev nødt til at prøve den, da læseren Trine, sagde at den var god. Jeg tilføjede en ekstra spsk kakao og lidt hakket chokolade, for at gøre den ekstra lækker. Jeg håber I, som Trine og jeg, kan lide kokosbrownien 😉

Det skal du bruge til 9 stykker brownie

1 dåse (drænede) kikærter

2 bananer

2 æg

4 store teskefuld kakao

1/2 dl kokosmel

1/2 dl vand.

20 g hakket (evt. sukkerfri) chokolade

Topping

Kokosmel

Hakkede mandler

Sådan gør du

Mix alt og blend. Hæld dejen i en 12 x 15 cm form. Top kagen med kokosmel og hakkede mandler. Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter ved 180 grader varmluft.

Følg mig på Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (kage)inspiration.

Find et hav af mel- og sukkerfri opskrifter HER.

Sydhavns(HUS)mor råd: Nemt trick til at fjerne splinter

Jeg har gladeligt delt ud af mine SydhavnsHUSmorråd tidligere, bl.a. mod tør hoste, eddike – et vidundermiddel, citron – et vidundermiddel, natron – et vidundermiddel, japansk pebermynteolie – og nu et super nemt trick til at fjerne splinter.

Her i sommerhuset knokler min far somen gal fra tidlig morgen til sen aften. Han har simpelthen gjort haven så eventyrlig og fin, men det har også kostet ham nogle store rifter i armene og en øm tå, med en splint der havde boret sig ind under neglen.

Min mor og jeg gik i vores bedste sygeplejerske-angreb få farmands fus, uden held. Vi kunne ikke se splinten og hverken nål eller pincet hjalp. Men så googlede jeg mig frem til en kvinde, der havde fået 800.000 visninger på en youtube-video, hvor hun viser hvordan hun nemt får en splint ud af hendes datters fod. Hun drypper blot et par dråber olie på foden, hvor splinten sidder. Få minutter efter kommer splinten selv ud.

Men virkede det? Vi var lidt skeptiske, men fandt hurtigt olivenolien fra køkkenskabet frem og testede. Og fandme om min far ikke, få minutter efter, med begejstring i stemmen, sagde; “jeg tror sgu den kom ud!”. Og det gjorde den. Så tricket virker! Også da Uma i dag fik en splint i fingeren.

Dryp blot er par dråber olie på spliten, og så baner den sig selv ud igen på kort tid. Det virker i hvert fald, hvis den ikke sidder alt for langt inde.

Har I nogle gode husmorråd, som vi andre bare må kende til, fordi andet burde være ulovligt, så smid gerne en kommentar eller smid en mail min vej: may@sydhavnsmor.dk. TAK! 🙂 Og nyd nu sommeren, og vær’ ikke bange for bare fusser på de upolerede træterrasser;)

Sommerhuset i Kulhuse

For en lille uge siden, kunne jeg endelig fortælle at vi har fået et nyt familiehus. Sommerhuset i Kulhuse! Efter mange overvejelser, om villa, eller sommerhus, Syd-ellerNord, hvem skulle stå som ejere osv. har vi endelig fået fingrene i en drøm. Nu er vi her, og jeg savner ikke København en millimeter. Selv ikke på en regnvejrsdag.

Sommerhuset i Kulhuse

Jeg fornemmer vi ikke er de eneste der har gloet på sommerhuse, i mit virtuelle netværk. Og jeg forstår det jo godt. Nu forstår jeg endelig fidusen, og glæden ved et sommerhus. Har altid været lidt i tvivl om jeg var typen der vendte tilbage til samme destination, gang på gang. Fordi jeg har været tosset med at opleve nyt og rejse. Allerede efter en uge kan jeg sige jeg er solgt. Til stanglakrids og havelivet. Jeg indrømmer dog blank, at jeg hverken har haft en hækkeklipper eller græsslåmaskine i hænderne, og jeg selvfølgelig kan nå at ændre mening, når dét sker 😉

Flere på min Instagram, hvor jeg deler lidt mere ud af hverdagen, har spurgt om jeg ikke vil vise sommerhuset frem. Og selvom jeg har måtte skuffe et par eller fem med ikke at ville ud med hvor præcist sommerhuset ligger (det synes jeg er lidt for privat, og håber I forstår <3), så må I gerne se lidt billeder fra vores ferieparadis 😉

Sommerhuset har alt. De gamle ejere havde både god smag, var gavmilde og havde en familie som vores. De har efterladt en masse ting, vi har sgu flere køkkenredskaber og flotte skåle her, arvet fra de gamle ejere, end vi har på Sydhavnsmatriklen. Det er næsten som om huset er lavet til os. Det er desuden kun seks år gammelt. Så vi får ikke engang råd og svamp med i købet 😉 Det er en naturhave der ligger rundt sommerhuset og et annekset. Huset inkl. anneks, er på i alt 80 m2.

Ungerne elsker at plukke blomster, at lege i det lille selvbyggede (ex-ejeren) legehus, som min mor har givet en klat blå maling, så det ligner Bamses hus. Stranden ligger 300 m fra sommerhuset. En trampolin (så jeg kan træne bækkenbund ;), og måske nogle lækre liggestole og en tap med hvidvin, der aldrig løber tør, er det eneste jeg kan komme i tanker om vi mangler. Og en grill og en kok 😉 Ammen, jeg kan sgu ikke klage. Sommerhuslivet er sgu lige mig.

Følg mig på Instagram @sydhavnsmor.dk og se flere billeder og stories fra sommerhuset mm. <3

Mine sydhavnsnaboer

For nylig spurgte en veninde mig om det ikke var hårdt at bo i Sydhavnen. Med de store skel der var mellem os mennesker der bor her. Alle de hårdt belastede mennesker der boede i mit nabolag. Mine sydhavnsnaboer?!

Mit svar var, at jeg ikke mærker det store skel. At der efterhånden er så mange “som du, som jeg”- mennesker i Sydhavnen, at det ikke er noget jeg tænker vitterligt over. Jo, når jeg passerer Anker Jørgensens Plads eller parken ved Sjælør Boulevard. Men de er en del af Sydhavnen, min hverdag, som ikke ville være særlig sydhavnsk, hvis ikke de længere var der. De forskellige mennesker der pryder bydelen, og gør den til Sydhavnen, skal være her. Fordi de hører til. Fordi de er Sydhavnen.

En anden veninde var, første gang hun skulle besøge mig, bange for at tage hertil, fordi hun af hendes forældre, fra det mørke jylland, havde hørt at Sydhavnen var et sted fyldt med fulde folk og farlige kriminelle. Det overraskede hende gevaldigt, da jeg fortalte hende, at Sydhavnen faktisk er den bydel i København, hvor der er mindst kriminalitet, og at det helt særligt sydhavnskarma spreder sig mellem alle mine sydhavnsnaboer, sådan at jeg faktisk føler mig ekstrem tryg ved at bo netop her.

Fordommene lever stadig

Fordommene om Sydhavnen lever stadig. Man skal ikke længere end til Østerbro, før jeg har mødt flere der dåner ved tanken om at bosætte sig i “sådan en bydel”, som 2450. Det ville måske være det værste de kunne forestille sig. Mange har aldrig været her, for hvad skulle de have lavet her? Ligesom jeg sjældent besøger Østerbro, fordi jeg mere eller mindre har alt i mit nærområde, som også inkluderer Vesterbro, for Sydhavnen kan meget, men har ikke alt. Til gengæld har sydhavnen charme, vand, grønt, gode caféer (denne café besøger jeg oftest, og er et must-visit, hvis du begår dig på disse kanter – det samme gælder dette unikke sted, hvis du cykler en tur i det grønne herude og er til hyggeligt havnemiljø og smørrebrød).

For fem et halv år siden var Sydhavnen for mig en lidt deprimerende bydel, uden liv og sjæl – et sted, mit gamle seminarium (Socialpædagogiske sem.) lå, som jeg helt ærligt ikke var et sted jeg nogensinde havde forestillet mig at jeg ville bosætte mig. For jeg boede jo, før Sydhavnen, tæt på Østerbro – i Indre København 😉 Jeg var sgu ikke så meget anderledes i mine tanker og fordomme end mine Østerbro-venner 😉

Den dag, den snobbede Københavner-pige blev en ellevild Sydhavner

Men en sommerdag i 2013 blev jeg “klogere”. Vi havde solgt vores lejlighed i Kattesundet, en sidegade til Strøget. Et forældrekøb, og havde egentlig købt en andel på Enghave Plads, men efter megen frem og tilbage annulerede vi købet. Kattesundet blev solgt hurtigt, og vi nåede derfor ikke at finde en ny bolig, og boede i fire måneder i mine forældres lejlighed på Sluseholmen. Det “nye” Sydhavnen. Den sommerdag tingene ændrede sig og jeg tog tilløb til at blive en Sydhavnsmor, gik vi en tur i det “gamle” Sydhavnen, og så blomsterne springe frem i de små rosen-haver osv. i Valbyparken. Jeg følte den. Vi måtte kigge nærmere på boliger i området. Vi var tæt på to ejerbolig køb, både skråt overfor hvor vi nu bor, og tæt ved Valbyparken, men endte med en andel i Musikkvarteret. Et godt, dejligt valg, vi er glade for. Her er, trods for knap 100 m2, nemlig alt vi har brug for til os fire. I har måske set transformationen af ungernes børneværelser for nyligt? Og Martins og mit nye, lidt mere unikke, soveværelse?

Når solen skinner og jeg bevæger mig ud af min dør rundt i nærområdet, kan jeg ikke forestille mig at bo andre steder end lige her. Forleden var vi sammen med nogle venner (fra det nye Sydhavnen) der har købt et lækkert hus i Dragør. DRAGØR – som jeg ellers er rimelig meget lun på. Som har lidt sydhavnsstemning. Men ku’ jeg Dragør? Så skulle vi have bil, undvære Sydhavnen og alt det jeg elsker ved min bydel. Jeg kunne ikke så nemt besøge mine venner (eller omvendt), eller spadsere ind til byen, som jeg gør flere gange ugentlig nu. Jeg elsker at gå. At bruge byen. Ku’ jeg? Jeg ved det sgu ikke. Og fordi der er sket nye spændende ting, jeg snarligt fortæller mere om på bloggen, som betyder at mere frihed, er det ikke noget jeg længere drømmer så hamrende meget om. Vi har det nemlig godt her blandt vores sydhavnsnaboer.

Hvem mine naboer er?

Ja, hvem faén er de naboer så? Jo, det er fx hende der arbejder i banken, hende der går hjemme med sit 3-årige barn, der går meget op i klima og bæredygtighed (som er uddannet pædagog) og hendes pædagog-mand, ham jeg faktisk ikke hvad hvad laver, men jeg tror han stemmer DF, for han får medlemsblade derfra kan jeg se, ham der stemmer Enhedslisten (ligesom de fleste andre af mine sydhavnsnaboer gør) og som vist er historielærer, eller er det noget jeg blot forestiller mig han er?, hende der har levet et lidt hårdt liv, den studerende dreng, og ham der altid spiller på et lidt larmende, men meget festligt instrument. Det er fx mine sydhavnsnaboer. Søde sydhavnsnaboer. Psykologen flyttede ud sidste år, og ind er kommet en ny studerende. Eller det ved jeg sgu ikke om han er, men han er i hvert fald ung og har råd til en andelsbolig. Vi hilser på gaden, snakker i opgangen, og nogle gange spiser vi hinandens rester, hvis vi ikke kan spise op 😉

Mine sydhavnsnaboer er meget forskellige, rare, søde, sjove mennesker med og uden børn. Og det må de sgu gerne blive ved med at være 😉

Tips til gratis og nem billedredigering – se før & efter-billeder

Det er ikke fordi jeg er en verdensmester i billedredigering, men jeg har lært mig selv lidt, eftersom der bliver høvlet en del fotos af fra min telefon dagligt. Tager man et kig i mine fotos på min telefon finder man flest madbilleder. Nogle gange bliver jeg faktisk flov, når nogle spørger om de må se mine unger (som er hemmelige på mine sociale medier) fordi jeg skal flere måneder tilbage.  De er dog det vigtigste i mit (virkelige) liv 😉

Da jeg startede bloggen for over tre år siden, havde jeg en vision om at være hemmelig selv. Ikke at vise billeder af mig, men det var der flere der synes var for upersonligt, så jeg smækkede i ny og næ et foto op af undertegnede og kunne jo godt se – på andre blogs, at det var sjovere at følge med når man kendte personen bag domænet.

EFTER 

Gyldendal Studio

Plakaten kan du finde HER

På min Instagram @sydhavnsmor.dk har jeg fået flere søde spørgsmål til hvilke programmer der er nemme at bruge når man skal redigere. Så jeg besluttede mig for en bette guide. Jeg er alt andet end en teknisk haj, så jeg kan med sikkerhed fortælle jer, at det er nemt at bruge appen VSCO, der er gratis. I kan se billedet herover, som er fra billedserien fra mit indlæg om vores makeover i Sydhavnenshytten (vores lejlighed). Du kan se alle billederne HER. Nedenfor kan I se billedet før jeg redigerede det. Jeg måtte lysne billedet fordi det regnede og var meget mørkt på dagen hvor jeg skulle skyde serien. Det er ret vildt hvor stor forskel der er, ikke?

FØR

billedredigering før efter

På VSCO kan du både lysne fotos, sætte skarphed, kontrast, skrue op og ned for farverne og meget andet. Appen er virkelig nyttig og nem at finde rundt i. Det er bare noget med at lege med den, så finder man hurtigt ud af hvordan den fungerer.

Desuden er jeg glad for appen Pixlr, som jeg også har hentet gratis ned på min telefon. Den bruger jeg mest til at beskære billeder med, eller hvis et billede skal have tekst på. Langt de fleste billeder jeg tager, tager jeg med min Iphone X. Jeg er forelsket i portræt-funktionen, som tager nogle vildt gode billeder.

Herunder kan I se et andet eksempel på før- efterbilleder. Det er fra mit indlæg om en deluxe julefrokost på budget, hvor jeg deler opskriften på en super sund udgave af ris a la mande (hytte a la mande), der smager fantastisk, og kan spises med god samvittighed dagligt, sgu 😉 Du kan finde opskriften HER <3

Jeg vil anbefale dig at starte med disse to gratis apps, hvis du gerne vil lære at billedredigere, uden for meget bøvl og sved på panden. Der er vildt mange muligheder på VSCO, nogle af funktionerne koster penge, men dem jeg bruger (basispakken) kan du bruge kvit og frit. Du spørger endelig bare (anti-eksperten her) hvis der er noget du vil vide <3 Jeg lærte ved at prøve mig frem, og spørge folk jeg kendte, der brugte de samme apps, og nu kan jeg i hvert fald en lille smule 😉

FØR 

hytte a la mande

EFTER 

Hytte a la mande