Vil I møde min agent?

I maj 2018 opsagde jeg min kontrakt med Bloggers Delight, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og få en tættere kontakt med de brands jeg samarbejder med. I august sidste år, fik jeg derfor min egen agent, Nana, der er kvinden bag influencerfællesskabet Voxblog Agency.

Nana er agent-mamma for Miriamsblok og undertegnede, mor til Arthur på 10, Herman på 7 og snart “LilleKim”, som er lillesøster, der melder sin ankomst indenfor den næste måneds tid. Som snarlig mor til 3, skulle man jo tro at hun lagde sig fladt ned, med babs i munden på bebs dagen lang, og lod farmand Lasse tage sig af at køre de store drenge til fodbold og den slags. Men kender man Nana, ved man at det ikke kommer til at ske. Hun har altid mange bolde i luften, er verdens kærligste og bedste mor (og kvinde), og er kniv skarp til sit job. Hvilket Miriam og jeg selvfølgelig er rigtig glade for 😉

Voxblog Agency er lige fyldt 1 år, hvilket vi fejrede med en bunke gode kolleger og veninder på Jagger i Købmagergade. Og jeg er både meget glad, beæret og stolt over at være en del af Nanas influencerfællesskab, som for mig til nu har budt på mange spændende samarbejder og muligheder. Nana er nemlig sej til at tænke ud af boksen, hvilket jeg elsker ved hende. Mange vil nok tænke “er det ikke en kende amerikansk at kalde det for en agent, når vi bor i bette Danmark?” – og til det vil jeg blot svare “Jo”. Men det hedder den slags nu engang også i Danmark, det er ikke noget vi har fundet på, selvom det kunne have været sejt 😉

Hvad bruger jeg en agent til?

Det er et spørgsmål jeg ofte får. Såvel som hvor meget jeg tjener, hvad jeg tjener mine penge på, og om man bare skal se at blive blogger for der må vel være mange gode penge i det?

Nana står for al kontakt til firmaer der vil samarbejde med Miriam og jeg. Hun er dermed både vores agent – den der repræsenterer os, tovholder og sælger. Hun har mere styr på vores kalender end vi har. Jeg er typen der stadig lever i det sidste århundrede – jeg har det bedst med kuglepen og papirkalender, men det fungerer ikke helt optimalt i 00’erne, så Nana har lært mig at bruge en online-kalender også. Jeg har stadig min “bog” 😉

Hvad jeg tjener mine penge på kan du læse om her. Og man skal kun blive blogger, hvis man synes det er sjovt og nemt at skrive 😉 For langt de fleste indlæg tjener jeg, som lever af bloggen, ikke en krone på. Jeg skriver fordi jeg elsker det og ikke kan lade være. En blog skal ikke drives af pligt, men af lyst, ellers bliver det edderrådme en hård og dødsyg omgang 🙂

Vil I følge lidt med bag det hele, så kan I følge med på Voxblog Agencys Instagram konto HER – her bliver der i tide og utide sprøjtet ballade op “behind the scenes”, og dén slags, synes jeg personligt, er sjovt at følge med i 🙂 Så nu har har du også mødt min agent – kvinden med alle boldene i luften. Hende jeg arbejder tættest sammen med – og en som jeg virkelig holder af 🙂

Trine aka Trinesblend og Nana til Voxblogs 1 års fødselsdag

Havregrødschips

Når man et stort chipsædende væsen, som jeg, er det jo helt vildt jeg ikke før har lavet de her havregrødschips. For de er gode. Virkelig gode! Selvfølgelig er det ikke chips, som i dem fra Kim’s, men de er knasende, sprøde og knækker når du tager en bid – og så er de hundrede gange sundere end de andre. Derfor kan du spise dem her med god samvittighed, og dét er sgu da alligevel et plus?!

Det skal du bruge

3 dl havregryn (evt. glutenfri, hvis du er allergiker)

Vand (til grød)

Kanel, kardemomme, vanillepulver

Flagesalt

Sådan gør du

Tænd ovnen på 150 C varmluft.

Lav en grød af havregryn og vand, og lad den blive tyk i konsistensen. Tilføj krydderierne, minus salt. Fordel grøden i et meget tyndt lag på to bageplader, beklædt med bagepapir, og drys flagesalt over.

Bag havregrødschipsene i ovnen i 30-45 min. til de er gyldne på toppen og sprøde. Når du tager dem ud af ovnen, knækker du dem i nogle stykker og spiser dem – evt som eftermiddagssnack, som en del af morgenmaden eller knust i små bidder ovenpå din skyr med bær evt. Det er en god kilde til kostfibre.

Vil du også prøve grønkålschips med sour cream & onion smag? Så se HER.

Fantastisk ansigtscreme til 64,95 kr!

Reklame for Matas

Som tidligere skrevet, har jeg været sådan én, der hurtigt kunne overtales til at købe mig ludfattig i ansigtscremer og andet hudpleje, hvis de pæne damer i de eksklusive varehuse talte godt for deres sag. For hvem vil ikke gerne ligne en million? Men hvem kan betale en million for det? Ikke mig, men det troede jeg i mange år, at man skulle, for at få en pænere hud.

For en måneds tid siden skrev jeg om mine daglige rutiner, som har givet mig den flotteste hud jeg har haft, måske nogensinde endda. Jeg besluttede mig for at teste en masse ansigtspleje fra Matas‘ Striber, som netop ikke koster en bondegård, og som alle dermed har råd til, for at se om de produkter kunne det samme (eller mere) som de dyre cremer der førhen førte mig ud i noget farligt overtræk. Matas Striber‘, som vi alle kender, har nemlig lanceret tre nye produkt-serier, og to af dem fik jeg fik fingrene i. Deres nye design er i øvrigt rigtig fint, og har dermed overtaget pladserne på min badeværelseshylde de sidste par måneder.

Min store test af ansigtspleje

Jeg har testet løs de sidste par måneder. Og hvad jeg er kommet frem til er, at jeg har fundet en ansigtscreme, blandt flere af de testede produkter, som helt sikkert bliver stående på min badeværelseshylde, for den er meget effektiv.

Jeg har testet Mild-serien til sensitiv hud og Anti-wrinkle +35 -serien til meget tør hud, som er nogle af de nyeste Matas’ Striber. Der findes også en Mild-serie til almindelig hud og Anti-Wrinkle til tør hud, og en Firming–serie til 50 +, men sidstnævnte kategori går jeg endnu ikke under 😉 Min favorit-serie er Mild-serien til sensitiv hud, den synes jeg passer rigtig godt til mig, der kan have tendens til rødmen og have ekstra irriteret hud. Den indeholder ikke parfume og lever op til både Den Blå Krans’ og Svanens krav (hvilket alle serierne i øvrigt gør). Cremerne fra Mild-serien Sensitiv er alle rige på allantoin, der virker beroligende på huden, og jojobaolie, der holder på fugten og virker plejende. Nogle af produkterne indeholder også SPF 15, der beskytter effektivt mod UVA- og UVB-stråler fra solen og dermed forebygger rynker, som jeg jo må indse er noget man i min alder får 😉

Min ultimative favorit er Matas Striber’s Mild Sensitiv-dagcreme, den fugter vildt godt gennem hele dagen, til trods for nærmest ingen cremer tidligere har kunne holde min hud blød og fugtig hele dagen. Men det hænger helt sikkert også sammen med, at jeg renser min hud hver morgen og aften (med en Micellar og Skin Tonic fra samme serie). Ansigtscremen fra Matas’ Striber Mild Sensitiv-serien koster kun 64,95 kr i Matas, og jeg vil hjertens gerne anbefale den til alle med sensitiv, tør og sart hud. Der findes ligeledes en natcreme, som er lidt federe i konsistensen end dagcremen, og den bruger jeg også efter rens hver aften. 

Hvis man lider af meget tør hud, indeholder Stribernes Anti-Wrinkle serie til meget tør hud også en rigtig god serum og olie, som jeg også bruger i min daglige rutine.

Min fars og min nye hobby

Det er efterhånden noget tid siden det blev en “ting”. Jeg har egentlig altid brudt mig aller mest om at ligge på langs og lave så lidt aktivt som muligt, men pludselig, her efter to unger og manglen på at ligge på langs, har jeg avlet en ekstremt kærlighed for at gå. Altså spadsere rundt – over alt!

Min far, som altid har været yderst aktiv, primært med løb og fodbold, er god til at sove længe, men er også meget god til at være i gang konstant. Med mit privilegium (at lægge arbejdstiden som jeg vil) og min fars “nu starter livet”-periode (pension) har vi nu – uofficielt – dannet en slags gåklub, bare ham og jeg. Vi har som udgangspunkt gået hver til hver anden uge, en god tur på op til 25 km i ét hug. Det giver lige lidt ekstra kalorier på kagekontoen, I ved 😉 Som min gamle chef sagde “Jeg er i god (kage)form”. Men nu har vi altså aftalt med ord og alt, at vi skal begyndte at have byer som gå-mål. Det vil fx sige at vores første mål er Roskilde – en gåtur på ca. 30 km fra København. Man siger man går ca 5-6 km i timen, og hvis vi spadserer fra København kl. 10 (min far skal jo lige op ;)), kan vi være i Roskilde ca. kl. 16, gå en tur rundt i byen, ramme toget og være retur i København ved aftensmad-tid. 

Jeg går meget selv. Jeg bruger nærmest kun cyklen til at fragte afkommet frem og tilbage til børnehave og skole med. Alle andre steder går jeg. Ind til byen, forrige uge til IKEA Gentofte (med farmand), når jeg besøger venner osv., med mindre de bor i Hareskoven eller Århus 😉 Mit mål er mindst 12.000 skridt om dagen. Jeg har et Alta HR FitBit ur jeg er hamrende glad for, det er virkelig motiverende og jeg får jo netop energi af at bevæge mig, fremfor at ligge på den sofa jeg ikke har set skyggen af i mere end 7 år 😉 

{Reklame} Når jeg går alene hører jeg ofte podcast (Mads og Monopolet, Sitter eller Kvinden med den tunge kuffert – sidstnævnte SKAL I bare høre. En rigtig historie om en norsk bedragerisk kvinde der snyder en masse mennesker – virkelig spændende!).

Jeg har en kode – SYDHAVNSMOR – der også giver dig, din nabo og svigermor gratis adgang i 30 dage til Mofibo, når du opretter dig HER. Der er nul binding.

Der ligger nærmest alle bøger derinde, enten lydbøger eller e-bøger og jeg har før nævnt flere HER og HER som er værd at lytte til! Nogle gange går jeg sågar blot en tur for at høre lydbøger – og når jeg går med min far snakker jeg – og lytter jeg, blot med og til ham 😉

At gå er en super god måde at få bevæget sig på. Man behøver sgu ikke at rende i fitnesscentret hele tiden eller gå til zumba for at få gang i kadaveret! Skridttæller, Mofibo i ørerne og måske et mål som fx Roskilde (eller blot en anden bydel i egen by) er nogle gode motivationsfaktorer for at få bevæget sig mere – mens man har det hyggeligt og godt!

Jeg er jo lidt mere “live” på min Instagram @sydhavnsmor.dk end jeg er herinde på bloggen, og dér er der flere der har spurgt om jeg ikke laver en gåklub. Og det har jeg altså gjort nu. Med min far <3

Sundere belgiske vafler (gluten- og sukkerfri)

Det bliver ikke meget nemmere – og mere lækkert end det her. De her belgiske vafler spiser vi som mellemmåltid efter skole, børnehave og arbejde til hverdag – og nogle gange topper vi den med min hjemmelavede rabarbergrød (rabarber er en grøntsag) og så spiser vi dem til aftensmad.

Det skal du bruge til 6 tykke, belgiske vafler

1 lille banan

100 g skyr

5 æg

4 spsk glutenfri havregryn (almindelige kan bruges hvis du ikke har cøliaki)

1 spsk gul Fiber HUSK

Lidt kanel, kardemomme og evt vanillepulver

1 spsk bagepulver

1 tryk Fiber Sirup Gold (evt. honning, hvis du kan tåle sukker)

Lidt olie til stegning i vaffeljernet

Sådan gør du

Blend alle ingredienserne og lad dejen hvile på bordet i 10 min. for at samle sig til en tyk masse.

Herefter hælder dy dejen i dit varme (belgiske) vaffeljern.

Topping

En lækker topping kan fx være

Skyr blandet med vanillepulver eller evt lidt mascarpone + min hjemmelavede rabarbergrød (sukkerfri) af 2 ingredienser

Reddet af 10 minutters lægetjek?

Annonce for Sundhedsstyrelsen

Det er sjældent jeg om noget så personligt og privat. Men når det handler om oplysning og det gode budskab, deler jeg gerne lidt ekstra ud af posen.

Jeg tændte min første, virkelig dyre, cigaret, da jeg var 13 år. Jeg var hver sommer med min mormor og søster i min mormors fastliggende campingvogn, i Syd Norge. Det var idyllisk, fyldt med godt selskab, kortspil, fiskeboller, chokoladeis og masser af norske venner. Første jeg gang ferierede i campingvognen, var jeg 5, sidste gang var jeg 30, og havde baby Uma med. Så på de 25 år nåede jeg at opleve lidt af hvert – blandt andet at inhalere min jomfru-cigaret. Det var sejt at have en rygende pind hængende ud af kæften.

Jeg røg on-off. Jeg husker min far, som havde lugtet lunten – for det var sørme ikke noget jeg med stolthed fortalte mine forældre at jeg gjorde. Han kom op på mit værelse med et avisudklip fra Information, hvor der stod “rygning dræber”. Jeg vidste selvfølgelig at det ikke var det klogeste at gøre, men som 16-17-årig er man altså udødelig. Det føles i hvert fald sådan.

For nogle år siden fik et nærtstående familiemedlem konstateret KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Ca. 320.000 danskere har KOL, men kun halvdelen behandles for det. Man kan på ca. 10 minutter få lavet en lungefunktionstest hos lægen, der afslører om man har KOL, og det gør på ingen måde ondt, eller er væmmeligt at få taget testen. Så hvorfor ikke gøre det, hvis man har symptomer på KOL, har røget eller ryger?

Har man haft symptomer på lungerne gennem længere tid og har man været ryger – er ryger, eller har man arbejdet med meget støv, damp eller røg er det altså en glimrende (og helt gratis) idé at få taget sådan en test, inden det udvikler sig yderligere. Dét er sørme ikke en sygdom der er sjov at rende rundt med.  Det er en konstant irritationstilstand i lungerne, som gør at slimhinden hæver op i luftvejene, og der dannes slim i lungerne. Man får også forsnævring af luftvejene, så det bliver sværere at tømme lungerne for luft. Og når jeg er sammen med personen fra min familie der har KOL, kan jeg tydeligt se (og høre på vejrtrækningen) at personen kæmper med det konstant.

KOL er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark pt. og cirka 10 (!!!) personer dør om dagen af KOL. Det er virkelig mange, synes jeg! For mange! Når man først har fået KOL, kan man ikke blive rask af det igen. Men man kan sagtens leve med KOL og have et godt liv, for der er meget man selv kan gøre og man kan også komme i behandling. Derfor synes jeg selvfølgelig, også fordi jeg har set på tæt hold, hvor ubehageligt det kan være at have, at man skal se at blive tjekket, hvis man er i risikogruppen.

Men hvilke symptomer giver KOL?

Hvis du har oplevet nogle af følgende symptomer i mere end 2 måneder, er det en god idé at smutte til lægen:

Hoste – enten tør eller med slim

Pibende eller hvæsende vejrtrækning

Du bliver mere forpustet end dine jævnaldrende, når du bevæger dig

Det er særligt rygere eller ex-rygere og mennesker der har arbejdet med støv, damp eller røg der er i risikogruppen.

Jeg har ikke selv røget en cigaret i 10 år. Jeg vidste jeg havde røget min sidste cigaret – nogensinde – da jeg i en periode fik det fysisk dårligt at være omringet af andre der røg cigaretter. Jeg husker jeg røg en cigaret på en ferie, og faktisk synes det var ubehageligt, men først stumpede den da den var røget ned til filteret, fordi “det gjorde jeg jo bare”. Da jeg var hjemme fra ferien skulle jeg ud og drikke en drink med nogle venner, en sommeraften, på Christianshavn. Vi sad udendørs og da jeg skulle på toilettet, løb jeg ind gennem det tætrøgede værtshus for at låne WC’et, og jeg følte jeg gik ind i en mur af røg, hvor mine luftveje klappede helt i og jeg følte mig kvalt. Jeg gik i panik og vendte rundt på hælen, følte åndenød og blev dér helt bevidst om hvor væmmeligt det er at indånde giftig cigaretrøg ned i lungerne, som gør at vi trækker vejret – og lever! I dag KAN jeg slet ikke forstå at jeg har røget en eneste cigaret. Jo, måske den i Norge fordi jeg var 13, men ikke alle dem efter…

Sidste år rejste jeg med mine børn og min mor til Spanien i en uge. Min mor hostede meget tørt hver minut døgnet rundt – og det fortsatte i 3 måneder. Hun havde haft samme tur de sidste to år. Men denne gang sagde lægen, efter at have taget nogle prøver, at det kunne være en mild form for KOL – efter at have været stoppet med at ryge i 30 år?! Det er meget skræmmende, synes jeg, at rygning har så stor negativ påvirkning på vores krop.

Men hvad kan man så gøre for at udbedre KOL?

Du kan stoppe med at ryge, dyrke motion (at gå er også god motion) og bruge dine lunger – fx i et kor, ved at råbe og synge – sidstnævnte kan endda være sjovt 😉 Og du kan komme i behandling.

Hvis mit lille skriv her kan gøre en forskel i nogle hjem – at flere os får et ekstra tjek hos lægen, bliver mere opmærksomme på symptomerne og får stoppet en evt. forværring af sygdommen ved at få et tjek hos lægen og komme i behandling. Så vil det jo være FANTASTISK!

Og hvis vi i fremtiden kunne sige at KOL ikke er en så stor dødsårsag i Danmark. Synes I ikke? Jeg håber I har lyst til at dele budskabet sammen med mig – det er på ingen måde ment som en hellig opsang overfor rygerne – jeg har selv været der, men nærmere ment som et kærlig påmindelse om at det ikke kræver meget mere end ca. 10 minutter hos lægen at få det tjekket, hvis man nu i længere tid har haft lungesymptomer – det gør en kæmpe forskel, at du opdager det, så du kan få behandling.