
Vi fortsætter madlande-temaet, og i denne uge rykker vi til Thailand! Her har jeg været to gange. Første gang lavede jeg et to-ugers pitstop, på vej til Australien i 2003, med en veninde. Anden gang tog jeg med en (anden) veninde afsted i tre uger, hvor vi (igen) besøge Koh Samui, Koh PhaNgan, Koh Tao og Hua Hin. Alle skønne steder – måske jeg godt kunne have været foruden sidste stop, men Thailand er et fint land. Også Bangkok! Her får du opskriften på Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe.
Det er en af de absolut bedste thai-retter (som jeg også spiste i store mængder under vores rejse til Malaysia). Det er lidt individuelt hvad folk kalder den, men den smager ofte ens – hot og godt.

Tom Yang Goong – den bedste spicy thaisuppe med rejer
Det skal I bruge til 4 personer
1 liter kyllingbouillon
400 g tigerrejer
2 finthakkede skalotteløg
1 spsk. frisk ingefær, finthakket
400 g østershatte, skåret i skiver
200 g marksvampe, skåret i kvarte
2 spsk. brændt chilipasta (den røde)
2 friske, røde chilier, finthakket
1 tsk. sukker
saft fra 1 lime
1 spsk. fiskesauce
Evt. limeblade, en eller to knolde galanga, skåret i tynde skiver & lidt citrongræs, groftskåret
Sådan gør du
Kog bouillonen op med brændt chilipasta og alt under “evt” (hvis du har det). Tilsæt rejer & svampe og lad det småkoge i 5 minutter, eller indtil rejerne er færdigkogte.
Tilsæt chili, limesaft og fiskesauce. Smag til med sukker, evt. mere fiskesauce & limesaft. Smagen får et mix af hot, surt og salt.
Find flere opskrifter, på max 500 kcal, HER. Og følg gerne med på Instagram @sydhavnsmor.dk for mere (mad)inspiration, særligt i mine stories.
