Svenske kødboller fra IKEA opskrift
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs

Hej då! I denne uge har jeg fokus på SVENSK mad og derfor lægger jeg ugen ud med at ægte svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs. Måske en liiidt utraditionel udgave af mosen, men köttbullarne er ægte nok, de er blot gjort glutenfri (ved hjælp af glutenfri raps) 😉 Jeg har nemlig mixet kartoffelmosen med blomkålsmos for at bobbe den op på den lidt sundere måde 😉

Hvad tænker du på, når jeg siger svensk mad? Jeg tænker selvfølgelig på kødbollerne, men også på sild og kanelbullar. Denne ret går også rent hjem hos de fleste unger. Forhåbentlig også dine 😉

Svensk favorit: opskrift på IKEA kødboller med mos og sovs

Det skal du bruge til 4 personer

Kødboller

  • 500 gram hakket kalv og svin, 3-7 %
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 1 mellemstort løg
  • 40 g glutenfri rasp
  • 2 dl mælk, minimælk
  • peber

Kartoffelmos

  • 500 g kartofler, uden skræl
  • 600 g blomkål
  • 20 g smør
  • Et skvat mælk
  • salt & peber

Sovs

  • 10 g smør
  • 2 dl madlavningsfløde, 8 %
  • okseboullion
  • kulør
  • 1 tsk. tyttebergsyltetøj.
  • maizena
  • salt & peber
  • Evt. 1 tsk. soya

Tytteberg efter smag

Indeholder i alt 500 kcal pp (uden tytteberg)

Sådan gør du

Hak løgene og blend dem med mælken. Rør resten af ingredienserne i og rør godt rundt. Stil køddejen på køl, gerne i to timer, så dejen samler sig, og kødbollerne på den måde holder formen under bruning.

Imens skræller du kartofler og skyller blomkål, og gør klar til kogning.

Imens kartoflerne koger sig møre, UDEN salt, begynder du at stege kødbollerne. De skal blot brunes på hver side, ikke gennemsteges. Tænd ovnen på 180 C.

Når kartoflerne har fået 10 min. tilsætter du blomkål og koger med kartoflerne til det er helt udkogt.

Læg kødbollerne i et ovnfast fad og steg dem i ovnen i 20 min. ilsæt så oksebouillon til panden sammen med fløde, og lad det koge op. Rør Maizena ud i en smule mælk og jævn sovsen.

Mix oksebouillon og madlavningsfløde på en pande. Lav et hurtigt opkog. Rør maizena og evt. lidt mælk i. Jævn saucen og tilsæt tyttebergsyltetøj. salt, peber soya og kulør.

Mos kartofler og blomkål med en kop eller gaffel, tilsæt smør og lad det smelte heri, tilsæt herefter salt, peber og et skvat mælk til konsistensen er fast, men blød.

SERVER hele retten med tyttebergsyltetøj og evt. kogte ærter, hvis flere grøntsager ønskes.

Hvilken svensk ret er DIN livret? Og hvilke desserter tænker du på, når du tænker på Sverige?

Find mange flere kalorielette retter for hele familien HER.

Følg mig gerne på Instagram @sydhavnsmor.dk hvis du vil inspireres til endnu mere mad og andet <3

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen