Sydhavnsmor

Skal vi kysse?

 kys

 

Du er garenteret ligesom jeg; sådan en værre én der smækker stængerne over armlænet i sofaen (og fylder det hele) mens du zapper rundt på diverse (røvsyge) kananer for at finde ét eller andet – ligegyldigt – TV program du gider at se. Det kunne fx være “Kender du Typen” (som min veninde storgriner over jeg ser -og elsker. Hun siger, at det er et pensionistprogram og tror ikke på, at det kommer på DR1, men sværger at det sendes på Charlie. Hmm…), Linse på Bryggen eller hvad det hedder, syderne (Mjarrrjjj, nok ikke Nyhederne liiiige nu) eller noget helt helt andet. Ja – ligger dér, luddoven, asocial og gider bare slet ikke kommunikere med andre end din fjernbetjening…

Sådan har jeg det ofte, efter ungerne er smidt til køjs. Det dér romantiske billede (eller er det bare mig?) af, at forældre sidder og vender dagens begivenheder med hinanden, mens de kigger hinanden dybt i øjnene og kysser lidt ind i mellem – det er jo en stor fed løgn.

Jeg elsker min mand – meget. Vi snakker meget sammen – over den stille og rolige (læs: mega kaotiske) stund vi har under aftenmåltidet. Vi (jeg!) snakker – hele tiden. Jeg er (også) sådan en slambert der fiser direkte ind på sofaen efter at have fortæret en eller to portioner for meget og lægger mig i tre timers koma foran kassen, for at gå derfra uden at ane hvad det er jeg lige har set.

Jeg ved det ikke. Men jeg tror, at dette lille ‘fænomen’ sker i andre familier også? LIGE NETOP DERFOR er det eddergodylme’ vigtigt, at man husker at pleje sit forhold ved fx at smutte på en kærlighedsferie – without kiddos, vel at mærke!

Her kunne jeg nævne destinationer i flæng, som ville være oplagte til at praktisere en god gammeldaws bundsnaver i. Men i stedet vælger jeg bare tre steder jeg selv har været som jeg vil anbefale andre (jer!) at tage på en tour-de-amore til – uden at sprænge det (for mange) ellers stramme budget man (som oftest) har, når man fx har valgt at formere sig.

El Número uno: Barcelona! No wonder den by vrimler med (for mange) turister. Det er jo en mega nasty – på den fede måde – by. First of all; der er næsten altid en VERDAMT god temperatur. I februar kan du ofte rende rundt i t-shirt og spille fandango. Du kan få billige flybilletter dertil, hotellerne er ikke overpriced og Spanien er et af de billigste lande at leve i (mad osv.) pt. i Europa. Når du så er der – med din lover – skal I selvfølgelig både se kirken Sagrada Familia, Gaudi museet og den kendte Park Guell. Det er ligesom bare must see’s. Stranden – den 4 km. lange strand midt i byen skal man heller ikke snyde sig selv for, så smid badetøflerne og de stramme thongs i kufferten, så du er klar til at indtage de spanske bølgers brusen.

Når I nu er taget (hele vejen) til Barca. så skal I næsten lige kaste jer ind i toget til byen Sitges. Det tar omtrent en halv time og turen derhen er vanvittig smuk, da i kører langs vandet. Sitges er en lille ægte kunstnerisk by – for de velhavende. Og dig – og mig 😉 Her finder du en masse små, tætte og snørklede gader med kunst og unikke kreationer. Og i februar er der børnekarneval!

Og så skal I selvfølgelig bælle vino (i store mængder), fråde tapas og huske at kigge hinanden (dybt) i øjenene <3.

marokkocollage

Fi almartabat anththania: Hvis ikke du har været i Marrakech (hvor billederne herover er fra) så har du virkelig noget at glæde dig til. Det er fuldstændig som at træde ind i 1001 nats eventyr; slangetæmmere, åndeuddrivere, tatovører og krydderihandlere – samlet på een stor markedsplads (souken), hvor alt er til at finde og hvor pengene hives alt for hurtigt op af lommen – af både dig selv og andre – så hæng pengekatten tæt på patten.

For få penge (et par hunderede kroner per overnatning) kan du bo på centrale ‘Riads’ – et traditionelt marokkansk palads-lighende hotel, der er dekoreret så fint og elegant. En luksus i sig selv, bare at få lov at bo sådan et sted. De snørklede små støvede gader i den gamle bydel er klart anbefalelsesværdige at bo i. Men er man en ægte luksuskrabbe er der mange luksushoteller – a la det pigerne fra “Sex and the City 2” bor på, som skal forestile, at være i Abu Dhabi, men faktisk er optaget i Marrakech.

Spiser du lidt finere mad ude, er det typisk fransk. Og ikke dyrt. Det kan være vanskeligere at opstøve alkohol i byen, men på de bedre restauranter servere de både vin og mavedans. Uh lala…

Når du er fløjet turen til Marokko, må du ikke snyde dig selv og din kæreste for en luksusoplevelse sammen: I skal selvfølgelig i Hammam – et tyrkisk bad. Og så lige slutte af med en god ælter på massagebriksen, ellers ville man da være et skarn?!

Nummer drei: Tyskland, åh kære Tyskland. Der er jo mange gode steder at vælge; Berlin er så klart oplagt, men jeg vil nu alligevel opfordre you lovers til, at vende næsen mod Hamborg i stedet. Jeg har tidligere skrevet lidt om hvad byen har at byde på – og det kan du læse om her.

Så tag nu hinanden i hænderne og åben en ny webside. Bestil en kærlighedstur. Kys hinanden. Elsk hinanden. Elsk med hinanden (bare et forslag). Og ha en rigtig dejlig tur, hvor end i havner. Om det så bare er på sofaen med zapperen i hånden og stængerne over armlænet…

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Kællinger, madklub, pokerfjæs og lidt snyd

quiz2

En god veninde, Mia har samlet en flok møgdejlige kvinder i en møgfed madklub. Det er verdens bedste ide! Engang om måneden skiftes vi til at lave mad til hinanden og det er bare rocker lækkert, hyggeligt – og skide sjovt, hver gang. Mia er sådan en der disker den vildeste anretning når man møder op dér onsdag aften med rødmossede kinder, uden makeup – der hvor meningen var, at den skulle sidde i hvert fald; Nu med mascaraen under øjnene, den farvede læbepomade  tænderne … i den stil, I ved. Men ja ja… den type har jeg sgu nok altid været.

Så får man verdens største smil, varme kram og gude lækre økologiske, glutenfrie (der er et par ÆGTE (no no, ikke noget med snyde-glutenallergi her!) allergikere i blandt), sunde mad serveret. Er du så færdig, hvor det er lug’sus!

I går var det så min tur til at invitere. Jeg elsker at forberede selskaber, finde opskrifter og planlægge. Men ikke til en middag, onsdag aften hjemme hos mig! For lige præcis hverdage (nå ja, – og weekender) efter kl. 17 – er ulvetime(rne). Jeg gør det alligevel! – inviterer folk over på middag. Men fortryder altid når vi er i gang, fordi det er så kaotisk, larmende og uoverskueligt. Derfor lavede jeg i går en ‘snyder’ og inviterede i stedet madklubben til dagens ret, kolde bajere, (h)vin og quiz (som jeg tidligere har skrevet om her) i Karens Minde Kulturhus, her i Sydhavnen.

quiz1

Jeg er den eneste sydhavner i klubben, de andre er fra Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg, så selvfølgelig skulle de lige opleve en ægte og al for flabet sydhavnstradition (quizzen). Men i sidste øjeblik endte 8 madentusiaster på 3 – den hårde kerne; kællingerne. 

Når man quizzer her i sydhavnen, skal man finde et holdnavn. Vores var “kællingerne” og selvom vi ikke vandt på ‘bedste navn’, (h)viiiiinede vi (både på den ene og den anden måde) fordi vi scorede første ‘ølrunde’; vi var skarpe og gættede hvor gamle Kate Moss, Helena Christensen og Claudia Schiffer er til sammen. Til info: 132 purunge år. Men når man er ude med yogamor aka Josefine som er gravid og Mia der sjældent tyller rødvin i samme stil som sydhavnsmor, blev det til alkofrie drikke til D’damer og (selvfølgelig) et glas rotvein til randen, til bælleren her.

Fire quizrunder jappede hurtig afsted og flere spørgsmål blev diskuteret: “Var det mon det år hvor det der 7-eleven skete?# (Blot til info – 2001) og “YES, vi ved alt om dén runde – vi kom meget på A-bar”, eller nååårh nej, det var en runde om aber. Men hva´ betyder det, når bare kællingerne har det sjovt?

Da festen var forbi og det var tid til at tælle point, måtte vi med hævede kagemaver og trætte kroppe, erkende vores nederlag. Vi tabte. Quizlamisterne fik meget bedre score end os. Det var zlatans!

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook her, Bloglovin’ her og Instagram her

Alene – og singlemor

mariahelena1

 Maria Willemann, 32 år og ernæringsekspert. Mor til Helena på 7 år. Bor i København K.

Jeg vil ikke anbefale nogen at få et barn alene. Punktum.

Når det er sagt, er det helt fantastisk at opleve at få et barn og blive mor, men det er ikke noget man bare lige prøver af som så meget andet. Det er for livet.

Den første tid…

Min situation var den, at jeg efter et ophold på et krisecenter tager en beslutning jeg aldrig har fortrudt. Nemlig at blive alene med min datter på kun to måneder. Jeg kunne simpelthen ikke se et alternativ. Vores forhold stod ikke til at redde. Her havde jeg ro til at komme ind moderrollen og efter et par måneder, flyttede jeg ind i en lille lejlighed med min skønne datter, som jeg havde med mig overalt. Hendes far var flyttet til USA og det var for det bedste.

Det var benhårdt de første år. Jeg har ingen forældre, men til gengæld har jeg verdens bedste venner som har hjulpet til, når jeg har haft brug for et break. Og DET har man som enlig mor!

Et særligt bånd

Min datter og jeg er meget tætte. Faktisk føler jeg nu, at det er tid til at løsrive sig en smule, da vi nærmest er ved at gro sammen. Det er vigtigt man har et privatliv hver især. Hun har sit space med sin sang, som hun får undervisning i. Jeg med min yoga som jeg går til hver uge.

Jeg husker tydeligt da Helena tog sit første skridt. Det var lidt underligt ikke at kunne dele det med nogen. Jeg husker tiden, mens hun var helt lille som lange gåture med barnevogn, mødregruppe og en hel masse af de stunder, som alle med børn kender til, hvor man ser på sit barn og tænker -‘DU er mit mesterværk!’ og mærker den ganske særlige bølge af inderlig kærlighed strømme igennem sig. DET er priceless!

Kærlighed – til andre end sit barn

Det er en udfordring at date som enlig mor. Nogle bliver simpelthen skræmt af en tre-årig! Men så tænker man helt automatisk “Duer ikke -Væk!”. Det kræver indsats og planlægning med børnepasning, for man vil jo ikke præsentere sit barn for sin date, medmindre man ved det er kærestepotentiale. Helena vil helst bare have mig for sig selv – og så vil hun også gerne have en lillesøster. Enlig mor til to er ikke lige en af mine drømme. Jeg vil gerne have et barn til, men ikke under samme omstændigheder som sidst og ikke for enhver pris.

mariahelena2

Ensomhed

Det kan godt være ret ensomt at bo alene med et lille barn. Efter kl. 20 sidder man der og tænker ja… Hvad skal jeg så finde på?!. Man kan ikke gå ud. Jeg har set alle film og serier i verden! Heldigvis har jeg også haft venner som var søde til at komme på besøg hos mig. Da Helena var fire år, flyttede vi sammen med en pige fra mit studie. Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt. Vi ses stadig ofte, alle tre.

Børn – for livet

I dag bor Helenas far i Danmark og de ses engang imellem. Det fungerer. Uanset hvad der er sker mellem to mennesker i et forhold, så er man bundet sammen for livet, hvis man har et barn sammen. Man kan ikke bare blive skilt. Og man skylder sit barn at finde ud af, hvordan det bedst kan fungere.

En god og sej mor

Helena er i dag syv år og går i skole. Hverdagen kører og hun er meget udadvendt og har været hurtig til at få en masse venner i klassen. Hun ved hvad hun vil og ikke vil. Jeg er stolt af at have opdraget hende alene. Hun er blevet en god pige og jeg har gjort det godt. Den slags får man som forældreløs meget sjældent at vide af nogen, så kender i en sej enlig mor eller far derude der gør et godt stykke arbejde med at opdrage et barn på egen hånd, så giv dem lige ros for det. Det varmer…

Læs også “Mor i den bedste alder – hvornår er det?” lige her.

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Vis os din børnevenlige bydel – Østerbro

IMG_0653

 

Sarah Ostenfeld, 31 år og læge. Mor til en dreng på 15 mdr. Gift og bor på Østerbro.

Beskriv din bydel med tre ord?

Tryg, rolig og charmerende.

Det bedste – og værste ved din bydel?

Den trygge og rolige stemning på Østerbro er absolut det, der tiltrækker mig mest. De andre søde børn og mødre i området er også en kæmpe gevinst.  Det mindre tiltrækkende er besværet med at komme på motorvej, når man skal køre på arbejde. Til gengæld har man Østerport lige i baghaven. De små gamle lejligheder med knirkende gulve har sin charme, men ikke, når de vækker den lille og man i øvrigt ikke har en altan.

Nævn dine favorit-spots i din bydel? 

Holmens kirkegård: Altid smukke blomster og en fortryllende ro. Du kan altid finde en stille krog med skygge til barnevognen og en bænk til dig selv. Roen er ekstra dejlig de dage, hvor du er for træt til at huske fra næse til mund.

Klassisk, men altid skønt: Formiddagssolen ved søerne er perfekt vinklet, når du trænger til lidt endorphiner fra solens stråler. Specielt de morgener, hvor den lille er vågnet flere timer før du selv ville ha’ ønsket det. Og ved Peblinge sø dukker Lagkagehuset op som en belønning for, at du kom ud af døren. De tillader endda, at du tager barnevognen med indenfor.

Østerbros svømmehal – Øbrobadet. De små elsker det, og hele omklædningsrummet er børnevenligt fra start til slut. De skulle efter sigende også ha’ det mest hygiejniske babybassin med krav om badeble og badebukser.

Er der nogle hemmelige Østerbro-perler, du mener andre burde kende til?

På dage med godt vejr, var det under min barsel skønt at gå den friske tur langs Svanemøllehavnen og stranden ud til “Waterfront Shopping Center” i Hellerup. Det ga’ kilometer i benene og den lille sov ekstra godt i barnevognen, både ud og hjem. Blandt alle butikkerne kunne man diskret amme i et hjørne, af en af de mange cafeer. Den helt store gevinst var de mange skønne forretninger med god manøvreplads til en barnevogn. Desuden er der velfungerende puslerum i kælderen.

Hvad er det aller bedste ved din bydel?

Generelt elsker jeg stemningen på Østerbro. Specielt omkring Willemoesgade hvor jeg altid føler, at jeg er i de gamle kvarterer i Paris. Folk er oftest venlige og hjælpsomme og vi har mange venner i området som også har børn. Desuden kan alle byærner klares på gåben, hvilket gør pligterne til en skøn gåtur

Hvad gør Østerbro specielt børnevenlig?

Der er legepladser overalt! Efter min mening er det virkelig børnefamiliernes mekka.

Østerbros mest børnevenlige caféer – og restauranter?

Bopa Plads er yndlings frokost-stedet, da de har plads til barnevognen ude og har varme under markiserne. Cafeerne har ofte en god og afslappet atmosfære og sund mad.

Hvor i København holder du mest af at være, når det ikke er Østerbro?

Nyhavn og Kongens Nytorv. Om søndagen kan man endelig komme til i Magasin og Illum – specielt, når man som jeg har barnevogn med. Gåturen fra Østerbro til centrum – og Kongens Nytorv er perfekt igennem Østre anlæg og dernæst Kongens Have.

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook her, Bloglovin’ her og Instagram her

Movember – mere hår for oven, men mindre for neden, tak!

skæg2

 

Jeg synes i den grad der er grund til at rejse penge til bekæmpelse af mænds helbredsproblemer som fx indebærer prostatakræft og depression. Og hvis man ved at skabe opmærksomhed ved en lille moustache – som ‘Movember’ opfordrer til – så går jeg gerne med sådan én fætter i langt mere end en måned. Men gir overskægget virkelig penge i lommen til de der hjælper og kæmper for de syge mænd? Det håber jeg.

Det er, alt andet end min mening, at negligere Movembers budskab ved at begynde at fortælle ubehagelige historier fra min fortid, men jeg kom bare til at tænke på en anden kropsdels-behåring – der i den grad ikke er ligeså flatterende som en fin moustache, vil de fleste nok mene.

Før det blev sådan rigtig hipt – og normalt, at få vokset hylstret eksperimenterede vi (pigerne i folkeskolen) med ‘waxing’ som det så smart blev/blir kaldt (?). Vi skamkøbte – for alle lommepengene – hele kits , så al kropsbehåring i et ryk (AUUUCHHHH!) kunne flås af.

Første gang (hvilket også blev til cirkus den sidste) sad jeg på gulvet på den madras jeg havde sovet på hos en veninde. Jeg ville liiiige snupse sådan en lille brazilian dér – hvilket endte helt helt galt.

Den (alt for) GLOhede voks – som meeeeega brændte og sved – blev smurt på. Så blev den der flå-af-stip sat på og så skulle man bare lige sidde og vente lidt på ‘de naturlige udvoksninger’ satte sig fast på strippen der og vupti – med et lille let svuptag var man glat og silkeblød. Sagde de i reklamerne. In real life: Var man blodig, hudløs (yes – du ku se kødet, namme nam!), mega knoppet, nærmest bevidstløs af smerte, fandens sur (på producenten der havde smadret ens underliv totalt) og ret træt af tanken om at halvdelen af den fede, klistrede, åndsbollede, forbandede voks stadig sad i trussekanten og klistrede sig fast  – som en sømand ville holde fast i sin båd, hvis han var faldet ombord – til madrassen . Fra ende(n) til anden – bogstavelig talt – var det et MARERIDT at skulle igennem. For at slippe for de få ubetydelige og usynlige strittere jeg havde dengang. Fjollet? Ja, gu f… var det fjollet! Jeg måtte RIVE mig løs fra madrassen med det resultat at madrassen også blev ødelagt. Og klam. Ligesom mit stakkels underliv.

Voksen hyggede sig flere dage efter i trussekanten og det var med nød og næppe at jeg gennemførte undertøjsskift i dagene efter – for er du så færdig, det gjorde naller når huden holdt fast som en gribbe på de trusser dér. Nurh! WOW! Jeg er meget meget gladere for den gode gammeldaws’ skra’ver. Så ved man sgu, hvad man har at gøre med.

Og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste der har været ude for noget lignende, har jeg ikke ret? Kom nu – vær’ bare ærlig…???

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 

(God)morgengrim og tanker til folket 

godmorgengrim

 

Godmorgen. Jeg har haft børne-fri i weekenden, hygget mig med veninder i fredags hos min søster; friske vietnamesiske forårsruller, rødvin og hamrende høje grin. Intetanende om hvad der skete lige der.

Konstant er der krig, had og brutale mord på kloden. Det er uforstående og frygteligt uanset hvor det er. I weekenden har der bl.a. været angreb i Beirut og Paris. Sidstnævnte har fyldt mediebilledet og det er klart at når det som i weekenden kom tæt på – så er det en øjeåbner for os herhjemme.

Jeg kan huske at jeg som barn så oprørskonflikter i tv – i lande “som lå langt væk”. Jeg krøb ind til min mor og spurgte om sådan noget også skete her, hos os. Hun svarede “nej- for vi bor i Danmark og det er et lille trygt og fredeligt land, ligesom det meste af Europa”. Sådan forholder det sig  ikke helt mere og når man selv har fået børn, kan man da godt engang i mellem betvivle hvilken verden man har sat dem i. Men som min kloge veninde Mathilde Norholt (som I tidligere har mødt her og her) så fint skriver på hendes offentlige sociale medieprofiler – er kærligheden vejen til fred:

Alt levende inklusiv alle mennesker, uanset kulturel baggrund, hudfarve, religion, politisk overbevisning, velstand eller fattigdom; skal dø. Men måden hvor på (sydhavnsmor: mere end) 120 mennesker mistede livet i (sydhavnsmor: forgårs), er intet andet end ubarmhjertigt og grusomt. (Som det altid er når bomber sprænges og kugler rammer). Hvis vi vil bekæmpe denne ugerning må vi bruge ét våben som ingen terrorister har – Kærlighed. Næstekærlighed, omsorg og troen på at alle mennesker har et lys i hjertet. For kærligheden er det eneste angst, frygt og had ikke står imod. Vive la France”. 

Bedre kunne jeg ikke havde formuleret det selv.

Når det er sagt, er en af mine overvejelser som forælder også hvorvidt vi skal skærme børn fra alt det grusomme, der konstant sker rundt os. Men så snublede jeg lige over nogle gode råd fra Unicef som guider os til  hvordan vi håndterer svære mediedækkede emner med vores børn som du kan læse her – som weekendens hændelser er et eksempel på. Unicef råder bl.a. til at vi ikke lader tv’et køre og aviserne ligge fremme. At vi sætter os ned og snakker med vores (større) børn  om begivenhederne, uden at detaljere for meget. For der er jo ingen grund til at gøre vores børn angst, vel?!

Hvad tænker I?

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram.

Jeg undskylder for fup – her er fakta!

fupfaktas

 

 Når man proklamerer at man skriver ufiltreret så er det jo egentlig helt forkert at lave et poleret indlæg om et børneværelse der er ryddet op, hvilket jeg gjorde i torsdags. For sådan er virkeligheden (selvfølgelig) ikke! Jeg ryddede jo (kun) op fordi jeg skulle tage billeder til indlægget – og hurtig efter så der jo herrens ud (igen).

Jeg har aldrig været en der stressede over (for) meget rod. Altså, jeg elsker når der er klinisk pænt og ordentlig. Men det sker jo ret sjældent (læs:aldrig), når man har to små makreller der vælter rundt i hele hytten, med leverhakkerfingre og mælkeskæg – der pænt tørres af i ALT! Og muligvis skete det også sjældent før jeg fik børn – at støvmiderne ikke var en fast – og trofast kammerat, der havde lusket sig ind på et permanent besøg i mit hjem. For rengøring – åh gab! er jo ikke ligefrem noget man gider bruge sin tid på, vel? Der er da lissom’ sjovere ting i livet end dét.

Jeg (tror nok jeg) mener, at det er et menneskeligt krav at få tildelt rengøringshjælp fra kommunen – alle mennesker uden undtagelse burde få rengøringshjælp. Eller måske bare gamle – og unge mennesker plus familier; dem der ikke selv kan (de ældre/gamle), dem der ikke orker fordi de studerer og hele tiden går i byen og selvfølgelig skal pleje deres venner (socialt aktivt liv er vigtigt. Jeg ved det. Jeg har selv været der) – og dem der ikke har tid (familierne). Således ville problemer med støvallergi – og mange andre allergiformer kureres og vi ville muligvis spare så mange penge på lægebesøg – altså spare samfundet for en hulans masse penge, at det (måske) ville kunne financiere rengøringen og derfor gå op i en højere enhed; alle ville være meget mere glade (jeg ville være LYKKELIG!) og have mere overskud- Voila! Dér skaffede jeg lige en masse flere arbejdspladser – lagde I mærke til det? Ja, mamma her er ikke helt tosset 😉 Synes I om ideen? 

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

De fineste ting fra børneværelset

Elsker du som jeg at købe ting til hjemmet? Jeg har altid elsket det – både dyrt design, men også billige loppefund og dimsedutter fra fx Søstrene Grene. Før jeg fik børn, blev jeg vild som en makrel når jeg skulle til en ven(inde)s lille fis’ fødseldag, fordi der findes mange seje, søde og fandens fine og heftige ting til børn som jeg kunne stene helt vildt over. Og selvfølgelig lige lette ‘trykket’ og komme af med min trang til børneshopperiet, ved at ‘donere’ det til andre.

fik jeg selv børn og fanden slap løs i Laksegade. Det første jeg skulle investere i var (selvfølgelig) den klassiske junoseng – eller Lilleper seng som den også kaldes. Martin synes det var åndssvagt fjollet at kaste så mange penge efter en børnesengnår man kunne få en helt OK i IKEA,  til langt færre klejner. Men sådan er det måske ofte – at vi kvinder elsker at gå på jagt efter specifikke møbler og ting – til børneværelset, så snart vi får muligheden, er det ik?

Herunder viser jeg nogle af de ting jeg synes funker fantastisk på min datters værelse – som nu også er blevet min søns. De deler nemlig. Indtil de ikke synes det er hyggeligt mere og så får han sit eget.

 

PicMonkey Collage1

Venstre foto: Original Junoseng. Kan fx købes på dba. Den er lavet i en ny model; Kili barneseng i træ fra Sebra – til 5000 kr (!). Sengeranden i retrostoffer er lavet (efter egne ønsker) af den super dygtige CarlaViola. Puderne er fra Ferm Living – og fås nu i nye motiver, men samme form og størrelse til 230 kr. Opbevaringskasserne fra Sebra som du kan skimte til højre kommer i tre størrelser og fås i ‘pige – og drengefarver’ og koster en tudse. Dét er knagme dyrt, men de er altså gode til opbevaring af lego(duplo), togbaner, bamser – whatever!

Højre foto: Børneskateboard – gave fra moster der bor på Vesterbro (som har købt det der). Diverse klæd-ud-tøj og en gammel Hukit institutionsstol jeg har fået foræret på en gammel arbejdsplads. Du kan finde lignende på dba.

 

LYS! er så vigtigt for at skabe rammerne for et hyggeligt og rart rum – derfor er der også lidt fokus på lys i dette indlæg.

PicMonkey Collage

HEROVER: Øverste foto til venstre: Vilac Klaver i træ – fantastisk klang med 18 tangenter. Godt klaver for musikaske forældre og børn. Vi har nydt det (- og til tider forbandet larmen ;)) det meget. Det koster fem hundrede og en halvtreller, men er pengene værd efter min vurdering.

Øverste foto til højre: Gammel Ole Lukkeøje natlampe, der bruges som læselampe over min datters seng. Et arvestykke fra min fars barndom.

Nederste foto til venstre: Skildpadde – en natlampe som danner stjernehimmel. Vi bruger den når vi putter, så børnene kan ligge og kigge på de forskellige farver skildpadden kaster ud i rummet. Det skulle efter sigende være beroligende og mine børn elsker den. Skildpadden var en i 1 års gave fra underboen, men har set lignende til ca. 300 kr.

Nederste foto til højre: Svampelampe -lille paddehat fra Heico. Har samme effekt som skildpadden – den lyser svagt rummet op – så kan ungerne de farlige monstre, hvis de kommer ????. Den koster lige over 300 kr.

Hvad er dine favoritter på børneværelset? – og synes du det er fjollet at bruge så mange penge på børneinteriør (og måske tøj) når det er en forholdsvis kort periode børnene gør brug af det?

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram 🙂

 

 

 

Mor i den bedste alder – hvornår er det?

PicMonkey Collage

Hvornår i livet er det egentlig bedst at blive mor – i 20, 30 – eller 40’erne? Mød her tre kvinder der bl.a. fortæller om fordelene – og ulemperne, ved at få børn i netop deres alder.

nana

 

Nana Maria Christensen, 26 år og pædagogstuderende. Mor til Oskar på 17 mdr. Forlovet, Amager.

 

Hvad er det gode og det mindre gode ved at blive mor i din alder? 

Jeg blev overrasket over at så mange spurgte om min graviditet var planlagt pga. min alder – og først derefter sagde tillykke. Det var meget mærkeligt for mig. Mange af mine gamle venner har ikke børn hvilket er en ulempe fordi vi ikke længere har så meget til fælles som tidligere. Men en fordel er også at jeg biologisk set har god tid, til at få flere børn.

Hvad beundrer du hos andre mødre? 

Jeg beundrer i den grad enlige mødre. Hold da kæft hvor ville jeg være udkørt hvis ikke jeg havde min mand ved min side. Og så beundrer jeg mødre der træner og kommer i form, spiser sundt og bare altid ser lækre ud.

Hvornår er du den bedste mor? 

Jeg tror generelt jeg er den bedste mor for min søn. Jeg er virkelig en god mor og ret så stolt af det.

Er livet som mor som du forestillede dig det inden du fik Oskar? 

Nej! Jeg ved ikke hvad jeg havde forstillet mig men det kom meget bag på mig at hele mit liv ændrede sig så drastisk. Jeg blev utrolig bekymret og meget mere træt end jeg troede var muligt. Jeg er blevet mere voksen i rollen som mor – og roligere.

Hvad brugte du meget tid på inden du blev mor?

Jeg hørte musik, så film og serier, hyggede mig sammen med min mand og opbyggede et socialt netværk op, i København. Jeg skrev også digte, hæklede, broderede forskellige kæledyr og spillede computerspil mm.

Hvad bruger du tiden på nu – når du får børne-fri?

Min mand, skolen, og så hygger jeg mig i vores hjem og laver huslige pligter.

mette

 Mette, 34 år og pædagog. Mor til Max på 1 år og bonusmor til Milo, 8 år. I et forhold, Nørrebro. 

 

Hvad brugte du mest tid på før Max kom til verden?

Jeg brugte rigtigt meget tid på veninder, jeg rejste og var en del i byen.

Hvilke fordele og ulemper synes du der er ved at få børn i 30’erne?

Jeg er glad for at jeg nød mine børne-frie tyvere hvor jeg gik i byen, rejste og sov så meget jeg kunne. Men jeg kan mærke at jeg gerne snart vil have et barn mere så jeg ikke bliver for gammel. Havde jeg været i tyverne havde jeg ikke haft travlt med nummer to.

Hvornår er du den bedste mor?

Når jeg giver mig tid til at være på gulvet med min søn; lege, kysse, kramme – og få ham til at grine.

Hvad savner du mest ved dit liv før du fik Max?

Jeg savner at kunne ligge på sofaen en hel søndag uden at skulle noget; spise, se serier og æde en masse slik.

Er livet som mor som du forestillede dig inden du fik børn?

Slet ikke. Jeg troede ikke at man kunne blive så forelsket i et andet menneske og jeg anede ikke at man kunne blive  træt.

dorte

Dorte Mølgaard, 45 år og uddannelseskoordinator. Alene med datteren Martha, 11 måneder. Nørrebro.

 

Hvad ser du som den største force ved at få børn i 40’erne?

Fordelen er, at jeg har ‘løbet hornene af mig’ Jeg har prøvet en masse; rejst en del og boet otte år i udlandet forskellige steder. Jeg er derfor ikke længere bange for at gå glip af noget.

Ulempen er for mit vedkommende er at det kan være svært at bryde rutiner og vaner – og at jeg derfor ikke lade være med indimellem at føle mig lidt bundet på hænder og fødder.

Hvad beundrer du hos andre mødre?

Deres ro, tålmodighed og mod på at kaste sig ud i en masse ting sammen med deres barn.

Hvad brugte du meget tid på før du fik Martha?

Jeg gik meget i biografen, til koncerter og i teatret. Og så fik jeg dyrket sport.

Bortset fra at være mor, hvad bruger du så mest tid på nu?

Som alenemor til en 11 måneder gammel baby har jeg indtil videre ikke brugt tid på andet end at være mor!!! Men jeg trænger til at komme tilbage i en god rytme og få dyrket sport.

Er livet som mor det du forestillede dig inden du fik din datter? 

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg forestillede mig. Men nej, jeg synes det er vanvittigt hårdere at tage sig af en baby end jeg end jeg troet. Det er jo utroligt hvilken udvikling børn både fysisk og mentalt går igennem, bare det første år.

Hvad er dine fremtidsdrømme?

 Jeg drømmer om at (gen)opleve en masse ting – og rejse, sammen med min datter. Jeg håber på at vi får et godt og tæt forhold til hinanden. Og så håber jeg også på at kunne bevare det gode forhold til hendes far og hans familie.

Jeg tror ikke at der findes en perfekt familie! Men jeg kunne da godt have ønsket at få flere børn – sammen med en mand, så jeg i dagligdagen ikke stod så alene med det. Og så Martha kunne få søskende. I det gode familieliv er der en god balance mellem job og familie, hvor man rummer hinanden trods skænderier og hvor man hjælper hinanden.

I følge Danmarks statistik er kvinder i 2015 29,1 år gamle når vi får vores første barn. De nybagte fædre er 33,6 år og gennemsnitsalderen for alle fødende er 30,9 år.

Følg Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Derfor elsker jeg at skrive om obskure og ordinære hverdagsemner

may10

 

Jeg har altid holdt af at skrive; stile i skolen, pennevenindebreve som teenager og senere som skribent for diverse dame – og modemagasiner.

Når man er på barsel drejer det meste sig om baby, bleer, gylp, oprydning, træthed og for lidt søvn. Derfor er det rart også at have et andet fokus. Noget at gå op i som ikke udelukkende handler om børn – nemlig at skrive.

Flere har spurgt mig hvad der motiverer mig til at skrive herinde – og det er som sagt min passion for at fortælle og undersøge emner gennem skriverierne – også selv om det til tider er hverdags bussemandspilleri – for det er jo i den grad det dagligdagen handler om; helt basale små ting der i en større sammenhæng udgør vores hverdag.

Jeg elsker hverdagen og dens små finurligheder – dens spontanitet. Og jeg synes det er vigtigt at møde den med humor. Hverdagen er i sig selv dyb. Uanset om den handler om et skænderi, madlavning, opdragelse, søvnmangel, kærlighed og andre oplevelser og begivenheder i samfundet omkring os. Og så sætter jeg enorm stor pris på, når I kommenterer og giver jeres besyv med. Det er dialog der baner nye veje og kan gøre en forskel – for dig, mig og andre (håber jeg). ☺✌.

Ha en vidunderlig (hver)dag ❤🎉👻😘

Følg Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Haps haps de er ikke med snaps – men rom! Lækre og sunde romkugler!

linn2

 

Min søster Linn er glutenallergiker og eksperimenter meget i sit køkken – specielt med det søde. Jeg besøgte hende i fredags, hvor hun havde lavet himmelske romkugler – af kidneybønner (!). Ad, tænkte jeg først. Eller I ved… – jeg tænkte i hvert fald ikke at det lød særlig overbevisende. Men hold kæft de var gode! Derfor lokkede jeg opskriften ud af hende. Jeg spurtede hjem efter at have hentet unger i institutionen og knaldede hele massen i en stor pærevælling – ned i min nye foodprocessor og haps haps – hele portionen som vel rundt regnet gir 25 romkugler er nu i ungernes – og (primært) min mave.

Et lille tip er dog at lave dem dagen før de skal kyles ned i løgnhalsen, for så trænger smagen meget bedre ind og de bliver 100 gange så gode.

  • 1 dåse kidneybønner
  • 10-15 friske dadler
  • en god del usødet kakao (1/2-1 dl efter smag)
  • kokosmel (2-3 dl efter smag)
  • 2 spsk kokosolie
  • (glutenfrie) havregryn (2-3 dl – efter konsistens)
  • romessens – eller ægte rom til de frække

 

Hæld væsken fra kidneybønnerne og bland dem sammen resten af ingredienserne, minus havregryn. Blend hele massen i en blender eller foodprocessor og tilsæt havregryn efter konsistens indtil de kan formes i runde kugler.

Jeg rullede halvdelen i kokosmel og den anden halvdel i kokoschips. Du kan også – som min søster – rulle dem i frysetørrede hindbær, lakrids eller usødet kakaopulver.

I køleren med dem – helst over natten og så skal der bare guffes!

linn

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram

Hvor fuld kan man egentlig blive af de der Anthon Berg chokoladeflasker?

 

may

 

Forleden overhørte jeg en samtale mellem nogle unge drenge omkring de 18 år her i Sydhavnen. De snakkede om “lækre damer” og om deres rimelig (efter min mening) skøre, grænseoverskridende men typiske for den alder, eskapader. Jeg har som drengene og de fleste andre teenagere også skulle afprøve en masse fjollede ting…

  • Forsøgt at drikke mig fuld i chokoladeflaskerne fra Anthon Berg. Selvfølgelig uden held, men med det resultat at jeg blev virkelig syg af en overdosis chokolade (i hvert fald ikke alkohol) og lå med opkast i flere dage efter.
  • Dystet i en æd-så-mange-cheeseburgere-du-kan-før-du-kaster-op konkurrence en nat efter en bytur med et par venner. På Burger Kongen. Vel at mærke for mange år siden (selvom jeg sikkert ku ha’ fundet på det nu også hvis bare jeg havde fået hældt nok indenbords). Jeg tabte. Kunne kun klemme syv ned, hvilket var al for lidt til at vinde. Og jeg fik (selvfølgelig) – igen, ekstrem kvalme.
  • Stukket en brugt(!) kanyle gennem huden mellem tommel – og pegefingeren for at pierce mig selv. Kanylen havde min veninde brugt forinden til hendes piercing (smart!). Først pressede vi kanylen og derefter en al for tyk (øre!)ring igennem hullet. Det svin-blødte og jeg fik den voldsommeste betændelse i hånden efter få dage. Min mor var tosset. Jeg var 16 år.
  • Har liiiige skulle teste om de der julekugler de sælger i Søstrene Grene nu også var så skrøbelige som de så ud til. Der stod jeg midt i butikken og klemte stille og roligt indtil den knuste i tusinde stykker i min hånd og der var blod ud over det hele. Fjols!
  • Spist cigaretskodder fra et askebæger fordi jeg i folkeskolen ville overbevise nogle udvekslingsstuderende fra Finland om at vi åd skodder i Danmark.

Åndssvagt!

Lad mig høre; hvad er det dummeste du har udsat dig selv for?

 

Scroll to Top