May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Alene – og singlemor

mariahelena1

 Maria Willemann, 32 år og ernæringsekspert. Mor til Helena på 7 år. Bor i København K.

Jeg vil ikke anbefale nogen at få et barn alene. Punktum.

Når det er sagt, er det helt fantastisk at opleve at få et barn og blive mor, men det er ikke noget man bare lige prøver af som så meget andet. Det er for livet.

Den første tid…

Min situation var den, at jeg efter et ophold på et krisecenter tager en beslutning jeg aldrig har fortrudt. Nemlig at blive alene med min datter på kun to måneder. Jeg kunne simpelthen ikke se et alternativ. Vores forhold stod ikke til at redde. Her havde jeg ro til at komme ind moderrollen og efter et par måneder, flyttede jeg ind i en lille lejlighed med min skønne datter, som jeg havde med mig overalt. Hendes far var flyttet til USA og det var for det bedste.

Det var benhårdt de første år. Jeg har ingen forældre, men til gengæld har jeg verdens bedste venner som har hjulpet til, når jeg har haft brug for et break. Og DET har man som enlig mor!

Et særligt bånd

Min datter og jeg er meget tætte. Faktisk føler jeg nu, at det er tid til at løsrive sig en smule, da vi nærmest er ved at gro sammen. Det er vigtigt man har et privatliv hver især. Hun har sit space med sin sang, som hun får undervisning i. Jeg med min yoga som jeg går til hver uge.

Jeg husker tydeligt da Helena tog sit første skridt. Det var lidt underligt ikke at kunne dele det med nogen. Jeg husker tiden, mens hun var helt lille som lange gåture med barnevogn, mødregruppe og en hel masse af de stunder, som alle med børn kender til, hvor man ser på sit barn og tænker -‘DU er mit mesterværk!’ og mærker den ganske særlige bølge af inderlig kærlighed strømme igennem sig. DET er priceless!

Kærlighed – til andre end sit barn

Det er en udfordring at date som enlig mor. Nogle bliver simpelthen skræmt af en tre-årig! Men så tænker man helt automatisk “Duer ikke -Væk!”. Det kræver indsats og planlægning med børnepasning, for man vil jo ikke præsentere sit barn for sin date, medmindre man ved det er kærestepotentiale. Helena vil helst bare have mig for sig selv – og så vil hun også gerne have en lillesøster. Enlig mor til to er ikke lige en af mine drømme. Jeg vil gerne have et barn til, men ikke under samme omstændigheder som sidst og ikke for enhver pris.

mariahelena2

Ensomhed

Det kan godt være ret ensomt at bo alene med et lille barn. Efter kl. 20 sidder man der og tænker ja… Hvad skal jeg så finde på?!. Man kan ikke gå ud. Jeg har set alle film og serier i verden! Heldigvis har jeg også haft venner som var søde til at komme på besøg hos mig. Da Helena var fire år, flyttede vi sammen med en pige fra mit studie. Det var simpelthen så sjovt og hyggeligt. Vi ses stadig ofte, alle tre.

Børn – for livet

I dag bor Helenas far i Danmark og de ses engang imellem. Det fungerer. Uanset hvad der er sker mellem to mennesker i et forhold, så er man bundet sammen for livet, hvis man har et barn sammen. Man kan ikke bare blive skilt. Og man skylder sit barn at finde ud af, hvordan det bedst kan fungere.

En god og sej mor

Helena er i dag syv år og går i skole. Hverdagen kører og hun er meget udadvendt og har været hurtig til at få en masse venner i klassen. Hun ved hvad hun vil og ikke vil. Jeg er stolt af at have opdraget hende alene. Hun er blevet en god pige og jeg har gjort det godt. Den slags får man som forældreløs meget sjældent at vide af nogen, så kender i en sej enlig mor eller far derude der gør et godt stykke arbejde med at opdrage et barn på egen hånd, så giv dem lige ros for det. Det varmer…

Læs også “Mor i den bedste alder – hvornår er det?” lige her.

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top