Bæredygtig rengøring med naturlige produkter du har i hjemmet

naturlig  bæredygtig rengøring

Jeg kender en sød sydhavner der hedder Cecilie, hun er også blogger på Simply Fit, men hun er også forfatter. For nyligt udgav hun bogen “Naturlig Cleaning – Bæredygtig rengøring med naturlige produkter”, som jeg selvfølgelig har stående i min bogreol. Eller faktisk er den ikke kommet så langt endnu, fordi jeg hele tiden slår op i den for at finde de bedste tips til forskellig slags rengøring. Fx – hvilke produkter fungerer godt, hvis man ikke gider kalken i lokummet, hvordan fjerner man bedst pletterne på tøjet, hvordan renser man sine sneakers, briller osv. uden at belaste miljøet med en masse unaturlige kemikalier?

Jeg tillader mig at dele et af de tips med jer, nemlig dét med toiletrensen, fordi det er afprøvet og virkede godt for mig. Og fordi, som Cecilie selv udtrykker det i bogen “ingen gider et klamt toilet”, vel?

Det skal du bruge

1-2 spsk natron

2 dl eddike

5-7 dråber æterisk olie

Sådan gør du

Put natron i kummen, rundt nede ved vandet. Hæld eddiken derned og lad det boble af, inden du tilsætter olien (jeg droppede altså olien, for den havde jeg ikke liggende, men vil anskaffe mig én for bedre duft – det er jo meget rart det dufter, hvis man renser inden gæster ;)). Lad det hele boble så længe der er tid, inden du bruger toiletbørsten til at få det ulækre mørke kalk væk. Skrub til! Det virker! 🙂

Har du nogle gode husmodertips, der er for gode til ikke lige at dele i en kommentar herunder, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

Læs også

Sådan forebygger jeg aaaaalle mine tømmermænd

Eddike – et vidundermiddel

Sådan får du bugt med din blærebetændelse

Sådan får du lynhurtigt pæne, hvide og stærke negle

FØLG SYDHAVNSMOR PÅ INSTAGRAM HER

5 bøger du SKAL læse/lytte til

ANNONCE

Jep, det mener jeg – her er 5 bøger, du SKAL læse eller lytte til – og endda kan du gøre det helt gratis, i hele 30 dage, med koden SYDHAVNSMOR hos Mofibo, uden binding – opret dig blot HER.

Fårking gravid af Sofie Linde

Den første bog, er bogen herover, skrevet af Danmarks blonde darling, Sofie Linde. Hvem elsker ikke Sofie? 😉 Nu har hun skrevet en bog, om at være fårking gravid – og den skal du da ikke være den eneste der ikke har læst, vel? 😉

HER kan du hente Fårking gravid gratis <3

Dage med mildhed, modgang og mirakler af Hella Joof

Jeg er meget uenig med kvinden politisk, men det behøver vel ikke at betyde, man ikke kan lytte lidt til hendes bog – som jeg faktisk allerede har slugt på halvandet døgn?

Find lydbogen, der er læst op af Hella herself, HER

Mere Hella – og Thisted i én:

Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted

En bog, om at genkende sig selv i andres lort – og finde trøst i, at man ikke er alene om det 😉

Bogen kan læses HER, gratis of course 🙂

Den der lever stille af Leonora Christina Skov

Jeg har været der før, og anbefalet den geniale bog, som er en af de bedste jeg har lyttet til i mange år!

Fang bogen der handler om et mor-datter forhold, der (forhåbentlig) ikke er helt normalt HER.

Sidst, men ikke mindst – Ternet Ninja – som lydbog? Yes!

Ternet Ninja af Andersen Matthesen

Anders Matthesen har lavet en genial film, jeg allerede har slugt råt, en sen aften i Cinemaxx på Fisketorvet. Virkelig genialt manuskript. Jeg er ikke kæmpe fan af danske komikere, men Anders Matthesen er fandme go’! Bogen, Ternet Ninja, kan læses som e-bog – den MÅ læses <3

Giv den et skud HER – det vil jeg gøre 🙂

Der er tusindvis af andre gode bøger hos Mofibo, og som sagt giver koden SYDHAVNSMOR dig 30 dages gratis adgang, uden binding, til tjenesten, som jeg selv er afhængig af, når jeg bager, går ture og træner.

Løsningen på for lidt opbevaringsplads (og et nyt hjem)

En af grundene til, foruden følelsen af frihed, mere luft og egen have, at vi har søgt ny bolig i form af villa, er at vi er i minus på opbevaringsplads. Min underbo, der er minimalist, ville nok bare sige til mig, at løsningen ville være at vi smed en masse af vores lort ud. Det ville helt sikkert også være en god idé, men jeg kan gode lide de ting vi har og ejer, og jeg synes det er rart at have et par brætspil at hive frem, forskellige kjoler at hoppe i, og godt køkkenudstyr, når halvdelen af mit arbejde foregår med en dejskraber i hånden.

Foto af Dianna Nilsson – boligreportage fra mit hjem i Femina

Vi mangler opbevaringsplads, og dét problem har vi fundet en løsning på. På min Instagram @sydhavnsmor.dk har I været med mig rundt, når jeg i stories bl.a. deler tanker og drømme om (en ny) bolig. Jeg er flyvsk af natur og har svært ved at lade mine drømme styre mig mod boliga og google, trods jeg elsker at være tæt på min familie, venner og egentlig har en ret god femmer i Sydhavnen. Alligevel er jeg, efter vores sidste hus-kig, som foregik på Amager, sunket ned i vores lysegrå sofa i 2450, med en god fornemmelse i maven, ved tanken om at drømmen ikke nødvendigvis er hus og have – men ligeså vel kan være en forandring her i Sydhavnshytten, som gør at der skabes mere plads og ikke virker rodet, fordi vi nu har besluttet os for at lave en ret stor makeover. Trods for vi så ikke skal erhverve os hækkeklipper og en græsslåmaskine.

Læs også “Jeg har fundet mit drømmehus”

Det er ikke længe siden jeg delte vores tanker om vores makeover med jer. Men…

Planen har udvidet sig på det kraftigeste, og jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer, og vise jer, vores remake af lejligheden, for det bliver genialt og unikt! En spændende løsning, som gør jeg får (hvad jeg kalder) et walk-in-closet, et helt rum kun til tøj (og vaskemaskine 😉 ). Og endnu mere New Yorker-stemning end vi har nu. For fire år siden, da Sofus var nyfødt fik vi nemlig en smed til at lave jerndøre med glasruder til os mellem spisestue og det vi har brugt som soveværelse til nu. Det er en detalje i lejligheden, som fik både dette og dette magasin til at lave en boligreportage af vores hjem. Aldrig har vi gjort så rent, og aldrig har her shinet så meget, som da vi fik dem på besøg 😉 Og ligeså snart de var skredet lignede her igen et ligeså bombet krater og var smurt ligeså meget havregrød på møblerne, som hjemme hos de fleste andre småbørnsfamilier.

Vores planer er at bygge et ekstra værelse i et allerede eksisterende værelse, således at vi udvider til en 6-værelses, på nuværende m2. Det lyder måske mere trangt end luftigt, men meningen er at det skal give os mere plads – vi har nemlig en masse idéer og kørende planer for det her (skide spændende) projekt. Vi rykker (igen) rundt på værelser og laver en masse om – og nu er det sgu tid til jeg får malet på ungernes værelser, og tænker umiddelbart okkergul og blå. Men jeg elsker alle farver og synes det er en svær beslutning at tage, så har I nogle fede farver på deres ungers børneværelser, så læg endelig et billede op på Facebook i forbindelse med min deling af indlægget her <3

Har I nogle fine og smarte opbevaringsløsninger derhjemme?

Grøn uge – vejen mod mindre kød?

Jeg elsker normalt en stor fed bøf med sovs, fritter og en god salat. Men jeg elsker i virkeligheden ligeså højt en spicy suppe med ristede kikærter. Jeg har altid himlet lidt (hemmeligt) med øjnene når folk blev for religiøse omkring spisevaner, og fx skar kødet fuldstændig fra, selvom de havde lyst til en ordentlig bid ko. Ikke fordi jeg ikke synes de var seje, at gøre en forskel for både miljøet, dyrene og deres egen krop, men hvis det blev for strikst og styret synes jeg det blev for helligt.

Ystad Saltsjöbad

Alligevel har jeg haft en indre drøm om selv at kunne skære kødet fra, i hvert fald i hverdagen, ikke kun (selvom det er nok grunde!)  pga. ovennævnte fordele, men også fordi jeg tidligere har prøvet at holde mig fra kød i en længere periode med gode resultater – at jeg simpelthen havde mere energi og følte mig bedre tilpas i min krop således. Derfor har jeg nu besluttet mig for at gentage mit bette forsøg og indføre en udelukkende grøn uge i Sydhavnshytten, at skære kødet fra og se om jeg huskede rigtigt. Hvad gør det ved mig? Og børnene – kan vi mærke en forskel? Hvad Martin kværner på job på hans aftenvagter vil jeg ikke blande mig i, og hvad børnehaven serverer for min mindste unge når han er der, er også svært at styre, men jeg kan lave en grøn madpakke til ældsteavlet og selv køre udelukkende vegetarisk ind på matriklen.

Jeg har flottet mig og købt en 100 % økologisk grøn måltidskasse der kun tager 10 min at bikse sammen, og som ser åndssvagt lækker ud og smager ditto.  Jeg har ellers senest fået en særlig Sense-skræddersyet måltidskasse ind af døren som var et kæmpe hit, men nu vil jeg forsøge mig en uge med den grønne, bæredygtige måltidskasse – jeg håber jo lidt på at den kan inspirere mig til en endnu grønnere fremtid. For vi spiser meget grønt herhjemme i forvejen, men vi falder også i hakkebøf- og kartoffel-fælden ofte. Det er nemt, det smager godt og ungerne sluger svinet. Eller koen, om man vil korrekt.

Til jer der ikke spiser kød – del gerne jeres favorit opskrift med jer, herunder i en kommentar. Det er så dejligt når vi kan inspirere hinanden. Jeg sidder og kører fuld max på min kommende e-bog i denne uge, lever af æggemadder og søde kartoffel-fritter om dagen, økologisk, grøn, pre-lavet aftensmad om aftenen,  og glæder mig til at blive færdig så I kan få fingrene i den, der er virkelig nogle lækre opskrifter i den <3

Link til den efterspurgte bluse :-) – Sydhavnsmor.dk

Indeholder affiliatelinks

caa795ae-95a8-4d5b-b952-139019afde11

Ja, her bliver der sgu poset i den store stil 😉 Det er ikke noget jeg gør mig meget i, så beklager mine kiksede moves 😉

Jeg havde smækket en Insta-story op på min profil, og fik en kæmpe efterspørgsel på min nye blonde top. Den er dælme også pæn, hvis jeg selv skal sige det – og så er den oven i købet også skidd billigt 🙂 Her kan den gafles, hvis den også skal sidde på din krop 😉 Hvis din str ikke findes har jeg fået at vide at der kommer flere tilbage i webben snart!

God dag, venner!

Interview: “At vokse op som et Jehovas Vidne”

Jeg har tidligere interviewet Tabita om hendes opvækst som et Jehovas Vidne. I dag, et år efter, poster jeg indlægget igen, fordi jeg synes hendes fortælling i den grad fortjener det 🙂 :

tabita1

Jeg er på besøg hos Tabita på Vesterbro. Forrige søndag fejrede hun sin 33 års fødselsdag. At fejre fødselsdag er en forholdsvis ny ting for hende, da hun er vokset op i en familie som var Jehovas Vidner. ”Jeg fejrede ikke fødselsdag de 17 første år af mit liv”, fortæller Tabita.

Tabita voksede op i en kernefamilie i Hobro i de glade 80’ere, som midterste barn af fem søskende. Hun havde en god familie, hvor det primære var sammenhold, kærlighed og troen på Jehova.

Skilte sig ikke ud fra andre børn

Hun følte aldrig at hun skilte sig ud, fra de andre børn i skolen pga. hendes og familiens tro. Det var i hvert fald ikke på en negativ måde, da klassekammeraterne synes, at det var spændende at hun var medlem af Jehovas Vidner. At hun ikke fejrede fødselsdag ligesom hendes venner uden for menigheden, så hun aldrig som et problem. “I min familie fandt vi på nogle andre tidspunkter, hvor vi kunne fejre noget og få gaver”, siger hun. I Jehovas Vidner fejrer man ikke de traditionelle højtider, fordi de kristne højtider ofte stammer fra hedenske traditioner og ritualer som Jehovas Vidner finder ukristne.

Tabita gik ud fra, at det der stod i biblen og det de lærte og praktiserede i menigheden var sandt, men alligevel tvivlede hendes barnelogik, når hun ikke kunne få de forskellige ting til helt at hænge sammen. Gud kunne alt, men hvorfor kunne Gud så ikke forhindre Satan i at friste Eva til at spise af den forbudte frugt, så synden og al lidelsen kom ind i verden? Det gav ingen mening for hende. Men en vigtig ting inden for Jehovas Vidner var ikke at tvivle. Så tvivlen blev hurtigt skubbet væk.

Tabita fortæller; “Inden aftenmåltidet bad vi en fællesbøn. Det var altid min far, der sagde bønnen, da det altid er mænd, der beder offentligt. Når jeg gik i seng om aftenen, lukkede jeg mine øjne og sendte en lille bøn afsted til Gud, hvor jeg takkede for alt det gode i mit liv”.

En spændende fyr uden for menigheden

I år 2000 var Tabita lige fyldt 17 år og hendes liv tog en drastisk drejning. Hun mødte en fyr på nettet på et uddannelsessted, hvor der var en chatkanal med andre studerende. Fyren boede i Aalborg. Hun begyndte at mødes med ham og det var ham der var årsagen til at hun senere forlod Jehovas Vidner og mistede kontakten til halvdelen af sin familie.

“Han var meget kritisk, men meget interesseret. Han tog ikke altid min logik og mine svar omkring min tro for gode varer. Han var seks år ældre end mig, havde LP’er og film. Han var spændende. Han lærte mig om David Lynch og Depeche Mode. Det var i den periode jeg fik smag for verdenen udenfor”, siger hun.

Tabita begyndte at se den spændende Aalborg-fyr i smug. For er der noget, der er farligt inden for Jehovas Vidner, er det at have en kæreste uden for menigheden. Det er direkte udstødelsesgrund, hvis man overnatter hos hinanden, og når man bliver udstødt (eller udelukket, som Jehovas Vidner kalder det i dag) kan man ikke længere se nogle fra Jehovas Vidner. Heller ikke selvom det er familie eller nære venner. Tabitas gode veninde var med i hele forløbet omkring mødet med Aalborg-fyren og fortalte en dag efter noget tid Tabitas far om fyren. Hun gjorde det ikke for at være ond, men fordi det var ved at løbe af sporet. Veninden ville redde Tabita og sig selv.

Tabita skrev et brev til sin Aalborg-fyr, at hun måtte gøre det forbi. Han ringede til familiens telefon og da hun hørte hans stemme valgte hun at tage til Aalborg for at tage ordentlig afsked. Og så var det slut, troede hun. Men miraklernes tid var ikke forbi fandt hun ud af. En tilsynsmand inden for Jehovas Vidner, havde snakket med ‘de ældste’ i menigheden (De ældste er en slags overhoveder i Jehovas Vidners menigheder). Tilsynsmanden mente at de måtte acceptere at Tabita kunne ses med Aalborg-fyren, så længe de altså ikke gik i seng sammen.

Tabita kunne derfor igen tage kontakt til sin Aalborg-fyr. I starten ville hun bare være venner og forsøge at omvende ham. Men de blev hurtigt kærester og Tabita begyndte efterhånden at tvivle mere på Jehovas Vidner. Som tiden gik, kom hun sjældent til møderne. Hun flyttede sammen med sin kæreste i Aalborg og fik officielt adresse hos sin storesøster, der også boede i Aalborg, så hun ikke blev udstødt. Tabita håbede at hun lige så langsomt kunne glide ud af Jehovas Vidner, at de ville glemme hende, så hun kunne begynde sit eget selvstændige liv uden at blive udstødt fra organisationen. Ikke fordi hun ønskede at være en del af Jehovas Vidner, men fordi hun ikke ville undvære sin familie.

Tabita følte sig ikke længere som en del af Jehovas Vidner. Hun havde stadig et tæt og stærkt bånd med familien, særligt med hendes far, som ofte besøgte hende. I 2002 købte kæresten et hus og Tabita flyttede med ind. Hun glædede sig til at vise huset frem for sin far. Der var nu gået et år og Tabita troede ikke længere hun blev betragtet som et Jehovas Vidner. Men da han kom på besøg kastede han bomben. Han kunne ikke se Tabita mere. Hun var udstødt.

tabita3

”Hvem elsker du højest”

I 2005 blev Tabita kontaktet af nogle praktikanter på Berlingske Tidende. De ville gerne bruge hendes historie i en eksamensopgave. Her fortalte hun om bruddet med sin familie og Jehova. Efterfølgende ringede Tabita til sin far og lillesøster for at få kontakt, men de var ikke interesserede. De var afklarede med situationen. Hun spurgte sin far hvem han elskede højest, hende eller Gud? Hendes fars svar var klart, han elskede sin Gud højest! Efter den telefonsamtale var det lettere for Tabita at lade sin far være i fred.

“En del år efter havde jeg stadig en tung følelse i kroppen. Jeg skrev et kærligt brev til min far, hvor jeg gjorde klart at jeg savnede ham og at jeg ønskede at vi kunne ses trods vores forskellige overbevisninger. Men jeg fik aldrig et svar”, siger Tabita.

I dag, mange år efter, sidder hun åbent og ærligt og fortæller mig om dengang hun mistede det halve af sin familie. Hun har stadig kontakt til sine ældre søskende som også er gået ud af Jehova, og til sin mor, som stadig er i menigheden.

Hun snakker ikke grimt om menigheden. Selvom de ligesom hendes far og mindre søskende udstødte hende, fordi hun valgte at gå sine egne veje. ”Jehovas Vidner er ikke dårlige mennesker. Jeg vil ikke snakke grimt om dem, men derfor kan jeg godt forholde mig kritisk til nogle af deres valg. At de vælger at udelukke medlemmer og deres syn på blodtransfusion er to ting som har alvorlige konsekvenser for de involverede. Men også deres blinde tro på ’det styrende råds’ tolkning af Bibelen. Jeg vil aldrig mere have så meget tillid til en organisation, at den får lov til at styre mit liv”, siger Tabita.

En god barndom

Tabita ser positivt tilbage på sin barndom som medlem af Jehovas Vidner. “Jeg er blevet ret godt skolet. Jeg var sindssygt genert som barn, men til Jehovas Vidner møderne havde vi hver uge noget som hed ’den teokratiske skole’. Der lavede vi opgaver, som vi skulle fremføre for hele menigheden. Dét tror jeg har givet mig meget. Det var som en slags ekstra skole. Desuden har jeg også via min fortid fået en forståelse af hvor forskellige vi mennesker kan være og hvor forskelligt et syn vi kan have på verden.”

Jeg spørger Tabita om, hun vil kalde sig ateist i dag? “Nej, jeg vil ikke længere sætte mig fast på noget”, slutter hun.

Filmen “To Verdener” fra 2008 er lavet over Tabitas liv. Hvis du vil se den, ved jeg at den ligger på Netflix.

  • 1
  • 2
  • 6