
Det bliver ikke meget nemmere – og mere lækkert end det her. De her belgiske vafler spiser vi som mellemmåltid efter skole, børnehave og arbejde til hverdag – og nogle gange topper vi den med min hjemmelavede rabarbergrød (rabarber er en grøntsag) og så spiser vi dem til aftensmad.
Det skal du bruge til 6 tykke, belgiske vafler
1 lille banan
100 g skyr
5 æg
4 spsk glutenfri havregryn (almindelige kan bruges hvis du ikke har cøliaki)
1 spsk gul Fiber HUSK
Lidt kanel, kardemomme og evt vanillepulver
1 spsk bagepulver
1 tryk Fiber Sirup Gold (evt. honning, hvis du kan tåle sukker)
Lidt olie til stegning i vaffeljernet

Sådan gør du
Blend alle ingredienserne og lad dejen hvile på bordet i 10 min. for at samle sig til en tyk masse.
Herefter hælder dy dejen i dit varme (belgiske) vaffeljern.
Topping
En lækker topping kan fx være
Skyr blandet med vanillepulver eller evt lidt mascarpone + min hjemmelavede rabarbergrød (sukkerfri) af 2 ingredienser