May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Vil I møde min agent?

I maj 2018 opsagde jeg min kontrakt med Bloggers Delight, fordi jeg gerne ville prøve noget nyt og få en tættere kontakt med de brands jeg samarbejder med. I august sidste år, fik jeg derfor min egen agent, Nana, der er kvinden bag influencerfællesskabet Voxblog Agency.

Nana er agent-mamma for Miriamsblok og undertegnede, mor til Arthur på 10, Herman på 7 og snart “LilleKim”, som er lillesøster, der melder sin ankomst indenfor den næste måneds tid. Som snarlig mor til 3, skulle man jo tro at hun lagde sig fladt ned, med babs i munden på bebs dagen lang, og lod farmand Lasse tage sig af at køre de store drenge til fodbold og den slags. Men kender man Nana, ved man at det ikke kommer til at ske. Hun har altid mange bolde i luften, er verdens kærligste og bedste mor (og kvinde), og er kniv skarp til sit job. Hvilket Miriam og jeg selvfølgelig er rigtig glade for 😉

Voxblog Agency er lige fyldt 1 år, hvilket vi fejrede med en bunke gode kolleger og veninder på Jagger i Købmagergade. Og jeg er både meget glad, beæret og stolt over at være en del af Nanas influencerfællesskab, som for mig til nu har budt på mange spændende samarbejder og muligheder. Nana er nemlig sej til at tænke ud af boksen, hvilket jeg elsker ved hende. Mange vil nok tænke “er det ikke en kende amerikansk at kalde det for en agent, når vi bor i bette Danmark?” – og til det vil jeg blot svare “Jo”. Men det hedder den slags nu engang også i Danmark, det er ikke noget vi har fundet på, selvom det kunne have været sejt 😉

Hvad bruger jeg en agent til?

Det er et spørgsmål jeg ofte får. Såvel som hvor meget jeg tjener, hvad jeg tjener mine penge på, og om man bare skal se at blive blogger for der må vel være mange gode penge i det?

Nana står for al kontakt til firmaer der vil samarbejde med Miriam og jeg. Hun er dermed både vores agent – den der repræsenterer os, tovholder og sælger. Hun har mere styr på vores kalender end vi har. Jeg er typen der stadig lever i det sidste århundrede – jeg har det bedst med kuglepen og papirkalender, men det fungerer ikke helt optimalt i 00’erne, så Nana har lært mig at bruge en online-kalender også. Jeg har stadig min “bog” 😉

Hvad jeg tjener mine penge på kan du læse om her. Og man skal kun blive blogger, hvis man synes det er sjovt og nemt at skrive 😉 For langt de fleste indlæg tjener jeg, som lever af bloggen, ikke en krone på. Jeg skriver fordi jeg elsker det og ikke kan lade være. En blog skal ikke drives af pligt, men af lyst, ellers bliver det edderrådme en hård og dødsyg omgang 🙂

Vil I følge lidt med bag det hele, så kan I følge med på Voxblog Agencys Instagram konto HER – her bliver der i tide og utide sprøjtet ballade op “behind the scenes”, og dén slags, synes jeg personligt, er sjovt at følge med i 🙂 Så nu har har du også mødt min agent – kvinden med alle boldene i luften. Hende jeg arbejder tættest sammen med – og en som jeg virkelig holder af 🙂

Trine aka Trinesblend og Nana til Voxblogs 1 års fødselsdag
Del på Facebook

1 kommentar til “Vil I møde min agent?”

  1. Meget fint indlæg og godt at få lov at se og lære den side af du og bloggen 🙂
    En smuk søndag til du og familien og de som hjælper du og din dejlige blog 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Uncategorized
Sydhavnsmor

Lampemani – UDSALG UDSALG UDSALG

Loftslampe i træ / Grøn glaslampe / Kobber bordlampe / Tråd pendellampe / Glaspendellampe / Gylden glaspendellampe /Bordlampe med flere pærer / Gulvlampe / Her er et hurtigt lørdagstip til boligtyperne,

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top