Salt-karamelis med grøntsager (sukkerfri)

Salt-karamelis med grøntsager? Det lyder rimelig mærkeligt, og ikke specielt lækkert, vel? Men DET er det! Det er IG-profilen Ugen i madbilleder, der har inspireret mig til at lave denne opskrift. Jeg har lavet lidt om i den oprindelige opskrift, der også indeholdt dadler, hvilket jeg slet ikke synes er nødvendigt for at få den søde, lækre smag frem.

Jeg har tidligere delt nogle is-favotitter herhjemme – fx DENNE veganske chokoladeis af 3 ingredienser og DENNE cremede kokosis, der også er yderst populær 🙂

Men nu er det altså tid til at dele opskriften på denne sygeligt lækre salt-karamelis, som jeg faktisk spiser til morgenmad hver morgen – toppet med et halvt stykke favoritchokolade med karamel (70 %) fra Lidl 😉

Det skal du bruge til 1 portion (ca. 290 kcal)

1 håndfuld frosne blomkålsris

1 håndfuld frossen spinat eller frossen broccoli

1 scoop Saltet Caramel Milkshake (proteinpulver) fra Bodylab (posen købes online og der er nok til 32 x salt-karamelis i én pose) – du kan også bruge andre smagsvarianter fra andre mærker, jeg har fx også prøvet med vanille, men salt-karamel er dog min klare favorit!

1/2 frossen banan

1/2 dl (plante – fx havre)mælk

1/2-1 dl koldt vand

Vil du hoppe med på mit 8-ugers kostvejledningsforløb inkl. kostplaner, måltidsforslag, byttelister, vejledning hver uge og min kagebog “Kager – hver dag” fra onsdag d. 1. maj, til KUN 899 kr? Så se mere HER

Sådan gør du

Blend balladen – hak lidt (5 g mørk chokolade) ovenpå for lidt knas og bid – og nyd din morgenmad.

Nogle gange spiser jeg det også som frokost eller aftensmad. Jeg ELSKER denne opskrift, og det gør mine børn også. Jeg har delt opskriften med flere af mine kunder i min kostvejledning og de er også helt tossede med den! Den går nemlig perfekt til en sund livsstil med masser af grønt og protein.

Skriv gerne en kommentar hvis du har et ønske om en opskrift jeg endnu ikke har lavet i gluten (mel)- og sukkerfri version, så kaster jeg mig gerne ud i det 🙂 Har du endnu ikke fået kløerne i min kagebog med kager der indeholder grønt, så se lige HER <3

Vil du have flere lækre opskrifter og inspiration? Så følg med på Instagram HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *