May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

(God)morgengrim og tanker til folket 

godmorgengrim

 

Godmorgen. Jeg har haft børne-fri i weekenden, hygget mig med veninder i fredags hos min søster; friske vietnamesiske forårsruller, rødvin og hamrende høje grin. Intetanende om hvad der skete lige der.

Konstant er der krig, had og brutale mord på kloden. Det er uforstående og frygteligt uanset hvor det er. I weekenden har der bl.a. været angreb i Beirut og Paris. Sidstnævnte har fyldt mediebilledet og det er klart at når det som i weekenden kom tæt på – så er det en øjeåbner for os herhjemme.

Jeg kan huske at jeg som barn så oprørskonflikter i tv – i lande “som lå langt væk”. Jeg krøb ind til min mor og spurgte om sådan noget også skete her, hos os. Hun svarede “nej- for vi bor i Danmark og det er et lille trygt og fredeligt land, ligesom det meste af Europa”. Sådan forholder det sig  ikke helt mere og når man selv har fået børn, kan man da godt engang i mellem betvivle hvilken verden man har sat dem i. Men som min kloge veninde Mathilde Norholt (som I tidligere har mødt her og her) så fint skriver på hendes offentlige sociale medieprofiler – er kærligheden vejen til fred:

Alt levende inklusiv alle mennesker, uanset kulturel baggrund, hudfarve, religion, politisk overbevisning, velstand eller fattigdom; skal dø. Men måden hvor på (sydhavnsmor: mere end) 120 mennesker mistede livet i (sydhavnsmor: forgårs), er intet andet end ubarmhjertigt og grusomt. (Som det altid er når bomber sprænges og kugler rammer). Hvis vi vil bekæmpe denne ugerning må vi bruge ét våben som ingen terrorister har – Kærlighed. Næstekærlighed, omsorg og troen på at alle mennesker har et lys i hjertet. For kærligheden er det eneste angst, frygt og had ikke står imod. Vive la France”. 

Bedre kunne jeg ikke havde formuleret det selv.

Når det er sagt, er en af mine overvejelser som forælder også hvorvidt vi skal skærme børn fra alt det grusomme, der konstant sker rundt os. Men så snublede jeg lige over nogle gode råd fra Unicef som guider os til  hvordan vi håndterer svære mediedækkede emner med vores børn som du kan læse her – som weekendens hændelser er et eksempel på. Unicef råder bl.a. til at vi ikke lader tv’et køre og aviserne ligge fremme. At vi sætter os ned og snakker med vores (større) børn  om begivenhederne, uden at detaljere for meget. For der er jo ingen grund til at gøre vores børn angst, vel?!

Hvad tænker I?

Du er meget velkommen til at følge Sydhavnsmor på Facebook, Bloglovin’ og Instagram.

Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Familie
Sydhavnsmor

Alene – og singlemor

 Maria Willemann, 32 år og ernæringsekspert. Mor til Helena på 7 år. Bor i København K. Jeg vil ikke anbefale nogen at få et barn

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top