Kransekagetårn – sukkerfri opskrift

Nytår uden kransekagetårn er for mig ikke et ægte nytår. Jeg går ikke forfærdeligt meget op i begivenheden længere, og fejrer den også en anelse anderledes i år, end jeg tidligere har gjort. Men jeg synes sgu der skal kransekagetårn til, om der skal være stort brag eller ej.

Det er nemt at lave selv, også denne sukkerfri opskrift, som jeg synes smager ligeså godt og sødt som den originale.

Det skal du bruge til et kransekagetårn til 10-12 personer

300 smuttede mandler – kværnet til mel i en foodprocessor

2 æggehvider (uden blomme)

1-2 tsk mandelessens afhængig af smag. Jeg kan godt lide den får 2 tsk

140 g Fiber Sirup Clear

Sådan gør du

Smut alle mandlerne. Bedste tip er at overhælde dem med kogt vand. Lad det stå nogle minutter. Hæld vandet fra og overhæld mandlerne endnu engang med kogt vand. Lad det køle, og smut nu nemt mandlerne.

Smid mandlerne i en foodprocessor sammen med resterende ingredienser og kør rundt.

Stil nu massen i en skål i køleskabet i ca. en time.

For herefter 7 ringe – jeg sjussede mig frem med størrelsen og tykkelsen, det synes jeg hurtigt jeg fik en fornemmelse af hvordan jeg skulle gøre, da jeg stod med dejen. Hvis der er overskydende masse tilbage kan du lave et par kransekage-stammer.

Tænd ovnen på 160 C.

Bag kransekagen i 15-20 min. Hold øje med de ikke bliver for gyldne. Når de får en let gylden farve i kanten er det tid til at tage dem ud af ovnen.

Smid ringede i nogle frysebokse og på frys. Det giver en god konsistens. De skal ikke ud af fryseren før de skal pyntes og serveres.

Når de skal serveres (som gerne er midnat sammen med boblerne) tager du dem ud af fryseren, sætter de runde ringe ovenpå hinanden og pynter med sukkerfri glasur (se herunder).

Vil du gerne pynte kransekagetårnet?

Så kan du mixe lidt pasteuriseret æggehvide med SukrinMelis til en tykkere konsistens. Og evt med lidt glimmer.

GODT NYTÅR <3

Find flere sukker- og glutenfri opskrifter HER.

Du kan også købe min e-bog “Kager – hver dag” HER.

Glutenfri konfektkage + marcipanmuffins med nougatcreme

Annonce for Lidl

Wassim Hallal Lidl

Wassim Hallal WH Lidl

Som I der fast følger med på kanalen ved, går jeg meget meget op i god mad, økologi, gode produkter og ditto stemning. Alt fik jeg serveret i forrige uge da jeg tog vandflyveren til Århus for at spise på gourmetkokken Wassims michelinrestaurant, Restaurant Frederikhøj. Det er ikke hver dag den slags festligheder byder sig for Sydhavnskonen. Men ud over en udsøgt middag, fik jeg lov til at smage på flere af Wassims nye produkter fra hans luksusserie WH, der kun kan fås i Lidl. Tanken med WH-serien er, at at alle skal have råd til luksus, uden at gå på kompromis. Dét synes Lidl mange flere, fx mig 😉 var en god idé, og derfor har Wassim og Lidl teamet op. Jeg har allerede været i Lidl af flere omgange de sidste par uger og skaffe fx økologisk marcipan, som stadig er svær at finde i de danske supermarkeder. Men heldigvis ikke længere. WH-serien byder desuden bl.a. på øko-kylling, Pighvar fisk, maltmel, snaps og færdiglavede cocktails, blandt de mange produkter i WH-serien – selvfølgelig alt sammen til gode priser, som Lidl altid har. Jeg er fuldstændig vild med den nye WH-serie, fordi den opfylder hvad jeg går meget op i – at jeg får  gode luksuriøse, produkter fra mindre lokale danske producenter, som ikke koster en bondegård.

Du kan finde produkterne på WH-serien HER. 

Wassim himself har udviklet en vildt lækker konfektkage, som jeg har videreudviklet på. Min udgave er mere sukkerreduceret og så er den glutenfri. I opskriften har jeg brugt økologisk marcipan, økologiske mandler og økologiske kakaonips fra WH-serien. Opskriften kan nappes herunder, foruden opskriften på marcipanmuffins med nougatcreme.

Glutenfri konfektkage

Lidl WH

Lidl WH

Glutenfri konfektkage

Det skal du bruge til 6 personer

10 g pistacienødder (afskallede)

20 g mandler

20 g valnødder

100 g marcipan (60 % mandler)

100 g smør

3 æg

50 g mørk chokolade (50 %)

4 spsk Sukrin Gold med top

40 g glutenfri havregryn, malet til mel

15 g kakaonips

Sådan gør du

Karamellisér 2 spsk Sukrin Gold i en gryde, tilsæt alle nødderne, og rist dem af. Marcipan, 2 spsk Sukrin Gold og smør køres sammen i en røremaskine (hvis sådan en ikke ejes, da er det bare frem med mullerne). Når dejen er kørt sammen tilføjes æggene et ad gangen.

Nu hakkerne du de karameliserede nødder groft og vender sammen med 50 g mørk hakket chokolade. Kør havregrynene til mel i en minihakker og vend dem i blandingen. Hæld den samlede masse i en smurt springform – put evt. bagepapir i formen – og bag i 50 min.

Når kagen er bagt, drysser du den med kakaonips og stiller den på køl til den skal spises.

Du må endelig ikke snyde dig selv for de her glutenfri marcipanmuffins med nougatcreme. De smager også vanvittigt godt, og er tilmed nemme at lave, ligesom konfektkagen. Jeg brugte økologiske mandler, økologisk marcipan og økologisk (mørk) nougat fra WH-serien til disse muffins. Du kan også bruge den lyse nougat, som også findes i økologisk udgave.

Lidl WH

Marcipanmuffins med nougatcreme

Marcipanmuffins med nougatcreme

Glutenfri marcipanmuffins med nougatcreme

Det skal du bruge til 6-8 muffins

2 gulerødder

1/2 æble

40 g (glutenfri) havregryn, malet til mel

2 æg

1 tsk bagepulver

1 spsk Fiber HUSK

10 mandler

40 g marcipan

1 dl (plante)mælk

1 spsk Sukrin Gold / et tryk honning

Topping

40-50 g nougat (jeg bruge den økologiske mørke nougat fra WH-serien)

30 g cream cheese

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Riv gulerødder og æble. Bland resten af ingredienserne (havregrynene skal males til mel)  sammen og tilføj gulerod og æble. Fordel dejen i 6-8 muffinforme.

Bag de 6-8 muffins i ovnen i 15 min. Imens blender du 40-50 g nougat sammen med 30 g neutral creamcheese. Put det i en sprøjte/plastikpose.

Når dine muffins er bagt færdigt, skal de køles af inden de pyntes med nougatcremen.

SPIS <3

Lidl sortiment

Deluxe julefrokost på budget!

Annonce for Lidl

deluxe julefrokost lidl

Det handler ikke om hvad vi spiser mellem jul og nytår, men hvad vi spiser mellem nytår og jul. Jeg er på ingen måde hellig, og spiser alt. Elsker ris a la mande, brune kartofler, andesaucen- og stegen. For mig er julen et gilde, en fest, en hyggelig tid hvor familien er samlet, og hvor man ses med venner og drikker vin, glögg og champagne. Det er en tid hvor man har mange aftaler, og derfor besluttede jeg mig for at holde en budgetvenlig, deluxe julefrokost på en hverdag.

Jeg havde inviteret min søster med familie, min far (min mor var i New York) og min gode ven Silas og hans kæreste herhjem. For at få lidt mere jul for klejnerne, som man siger, handlede jeg ind i Lidl. De har en Deluxe-serie, med en masse lækre, prisvenlige produkter, også mange der går godt i spænd med det store (sunde) julefrokostbord. Sundhed for mig handler nemlig ikke kun om en masse grønt, fisk og nul sukker. Jeg tror ikke på at det holder i længden at forbyde sig selv en masse, men det handler om at spise varieret og lade være med at spise for store portioner, selvom det er svært når der er så meget lækker mad 😉

Lidl julefrokost deluxe

deluxe lidl

Rødkålssalaten er en klassiker til jul. Jeg brugte et halvt rødkålshoved, granatæbler (fra frost – de ligger i Lidls frostboks), 3 appelsiner, 1 stor håndfuld valnødder. 

Til dressingen brugte jeg 2 spsk balsamico, 4 spsk olivenolie, salt, peber og et tryk flydende honning. Tip: I Lidl kan du købe 500 g. økologisk, flydende honning til 29,95. 

Sund julefrokost

Julefrokost

Lidl julefrokost

Julefrokost

Jeg serverede: rejer med æg og mayonnaise, stegt andebryst, rødkålssalat, grønkålstærter med parmaskinke, oste (cheddar & cremet urteost)  fra Deluxe-serien, daddelbrød til osten, gløgg, gløgg- og karrysild, vitello tonnato (italiensk specialitet), friskt rugbrød og franskbrød, snaps og vin. Vi havde en ægte deluxe aften 😉 

Normalt giver jeg den los til større arrangementer, for vi lever sgu kun én gang – og det gjorde jeg selvfølgelig også da jeg holdt min egen julefrokost. Jeg serverede dog en lidt anden udgave af den traditionelle ris a la mande til mine gæster, da jeg også elsker den alternative hytte a la mande (find opskrift senere i indlægget), med kirsebærsaucen.

Lidl har et stort udvalg af økologi, og derfor elsker jeg at handle i deres butikker. Men de går også enormt meget op i lokale samarbejder med danske producenter med en høj kvalitet. Jeg synes bl.a. deres Deluxe-serie har rigtig meget lækkert at byde på – og har I set at de sælger en 1,7 kg HEL parmaskinke i butikkerne lige nu? Martin er nyforelsket 😉 Så den købte jeg også til julefrokost bordet, og lavede nogle populære grønkålstærter med parmaskinke. Opskriften kan du finde herunder <3

Grønkålstærte med parmaskinke

Grønkålstærte med parmaskinke

Grønkål- og parmaskinke tærte

DET SKAL DU BRUGE TIL 4 PERSONER (SOM TILBEHØR TIL FX JULEFROKOSTEN)

Denne portion giver en almindelig tærte eller fire små (12 cm ø)

500 g grønkål (fås på frost)

100 g hytteost

2 æg

1 stor håndfuld revet mozzarella

1 rødløg

Parmaskinke (efter smag). Jeg købte en stor Deluxe-parmaskinke på 1,7 kg i Lidl, som jeg skar skiver af og toppede tærten med

Salt, peber

Færdig tærtebund, skåret i 4 lige store stykker (glutenfri udgave: 2 dl glutenfri havregryn mixes med mayonnaise til den er dej-fast. Fordel dejen ud i formene herefter).

(Alle ingredienserne fås i Lidl. Den hele parmaskinke er fra Norditalien og er i butikkerne nu. Resten – da den er stor, 1,7 kg – bruger vi på pizza, på rugbrødsmadder osv).

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180 C.

Det er en god ide at have optøet grønkålen, men ellers kan du tø den op i en gryde. Herefter tilsætter du hytteosten, æg, salt peber og halvdelen af den revne mozzarella.

Skær skiver af parmaskinken. Og ringe af rødløget. Fordel tærtedejen i fire lige store tærteforme (12 ø) eller en almindelig rund tærteform. Fordel grønkålsfyldet i dejen og top med parmaskinke, rødløg og resten af den revne mozzarella.

Bag tærterne i ovnen i 25 min.

Hytte a la mande

Hytte a la mande

DET SKAL DU BRUGE TIL TO PERSONER 

200 g hytteost

4 spsk piskefløde (pisket til flødeskum)

1 – 2 spsk Sukrin Gold (afhængig af hvor sød du vil have den)

1 tsk vanillepulver

2 spsk mandelsplitter

SÅDAN GØR DU

Mix det hele sammen. Hvis du kan få fat i frosne rabarber, kan du lave en rabarbergrød til topping (for den sundere udgave), ellers hæld en god kirsebærsauce ovenpå. I Lidl har de forskellige kirsebærsaucer, både ‘almidelige’ og gourmet-saucer, som er super lækre.

GlædeLidl Jul fra Sydhavnen 😉 

 julefrokost

En dejlig dag der endte i (gluten- og sukkerfri) pebernødder og fedtebrød

Annonce for Fisketorvet

Fisketorvet

Fisketorvet

Efter Uma er startet i skole, har vi ikke haft meget alenetid, da jeg ikke, ligesom med Sofus der går i børnehave, kan holde en fridag med hende. Derfor sætter jeg ekstra pris på en-til-en dagene, som vi har sammen. Sådan én havde Uma og jeg den anden dag, og hun fik lov til at bestemme hvad vi skulle. “Vi skal på Fisketorvet, mor. Der skal vi købe fint julepynt, spise pølsepizza, lege på legepladsen og måske gå i biffen”. Så det gjorde vi. Fisketorvet ligger jo i kort cykelafstand fra Sydhavnshytten. En hel dag, bare os, uden at have travlt 🙂

Det er ikke længe siden vi var der sidst, for at se på julegaveønsker. Måske du læste indlægget om vores julegavebudget?

 

Fisketorvet

Fisketorvet

 

Jeg synes det er hamrende hyggeligt at pynte op til jul efter jeg har fået unger. Fordi de elsker det. Sådan er det at være forælder – er de glade, er man selv lykkelig 😉 Vi fik købt lidt (mere) julepynt i både Tiger, Søstrene Grene, Bahne og Normal, som har vildt mange sjove julede ting man ikke anede fandtes. Jeg kan ikke være på Fisketorvet uden at svinge forbi Zara, så dér slog vi også vores folder, efter vi fik god mad på Gorm’s, som serverer (gourmet) pizzaer. I centret er der åndssvagt mange lækre spisesteder – sidst var vi på LêLê, men Letz Sushi lokker også altid! Da jeg boede inde i Kattesundet og var (en fattig) studerende, spiste jeg altid med mine venner på Dalle Valle i Fiolstræde, fordi de har halv pris på deres mad flere dage om ugen. Så kan man altså få fx mørbrad med tilbehør for 90 kr, som jeg husker det. Dalle Valle ligger også på Fisketorvet, og jeg kan se det også er en yderst populær restaurant i centret. Nå, men Uma og jeg fik pølsepizza, som hun kalder salami, og en salat med plukket unghane til moren. Og så bobbede vi måltidet op en en Fanta & Cola – det var fløjtme lækkert!

 

Fisketorvet

Gorm's Fisketorvet

 

Vi har tilmeldt os loyalitetsprogrammet på Fisketorvet som giver 4 timers fri parkering, en velkomstgave, en fødselsdagsgave og flere særlige tilbud, konkurrencer og events. Hvis man bor i denne ende af landet, vil jeg anbefale jer at tilmelde jer (gratis).

Vi brugte så lang tid på legepladsen og i butikkerne, og blev enige om at skyde filmen til en anden gang, og i stedet tage hjem og bage julebag og male musedør, som vi havde købt til både hende og Sofus i Søstrene Grene, så vi kunne få rigtig gang i julen. Så efter en bette ingrediensshopper i Føtex, tog vi hjem til Sydhavnen og bagte fedtebrød med romglasur og pebernødder. Uden gluten og sukker sørme – og de blev virkelig gode, så derfor synes jeg selvfølgelig I skal have opskrifterne! 🙂

Sukkerfri fedtebrød

Fedtebrød med romglasur

(30 stk)

125 gr havregryn

125 g (plante)smør

60 g kokosmel

4 spsk Sukrin Gold

1/4 tsk hjortetaksalt

 

Romglasur

Sukrin Melis (evt. almindelig flotmelis, hvis du ikke er sukkerforskrækket)

1 spsk vand

romessens (eller ægte rom, hvis du er en frækkert)

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid alle ingredienserne i en foodprocessor og kør massen godt sammen til en dej. Mas den sammen med hænderne til sidst. Form tre lange pølser af dejen, på tykkelse med en større tommelfinger. Mas dejen ned med fingrene, skær 10 snitter på tværs af hver pølse.

Bag dem i ovnen i 10 min. til de er gyldne i siderne.

Lad dem køle helt af og pynt dem med din romglasur.

Opbevares i en tætlukket kagedåse i op til 5 dage.

 

Sukkerfri pebernødder

(Store) Pebernødder

Jep, de er nok lidt mørkere og større end du er normalt er vandt til, men lad dig ikke afskrække – de er gode 😉

 

(30 store /50 små)

100 g (plante)smør

1/2 dl kokossukker

1/2 dl Sukrin Gold (du kan også erstatte denne del med 1/2 dl kokossukker mere)

150 g mandelmel

1/2 tsk hjortetaksalt (det lugter virkelig grimt, men bare rolig… de smager godt, når de er færdige)

1  stor spsk pebernøddekrydderi / brunkagekrydderi kan også bruges

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 150 C.

Smelt (plante)smør og kokossukker + Sukrin Gold i en lille gryde. Tag det af kogenpladen inden det koger op. Tilsæt resten af ingredienserne i gryden.

Mix det hele med en blender. Sæt dejen på køl i mindst et par timer. Form 30 store eller 50 små pebernødder. Stil dem i ovnen i ca. 25 min. De hæver meget i ovnen.

Lad dem køle helt af inden de spises. Opbevar dem i en tætlukket kagedåse – de smager faktisk bedst efter nogle timer i en kagedåsen, hvor de kan de holde sig gode i op til 5 dage.

 

Der er altså noget særligt dejligt og hyggeligt over december <3

 

Find flere sukker- og melfri opskrifter HER. 

Sukkerfri nougat af 4 ingredienser

sukkerfri nougat

Sukkerfri nougat

Imens jeg bæller serier galore (find min store serieguide HER), ryger der ofte en kop the og et-eller-andet lækkert ned. Noget af det bedste ved julen er marcipan og nougat. I dag deler jeg opskriften på en skide god nougat, jeg sys’ du sku’ tage og prøve, hvis du er en gris’bas ligesom jeg 😉

SUKKERFRI NOUGAT

Det skal du bruge 

40 g (sukkerfri mørk) chokolade

1 spsk Sukrin Gold

50 g hasselnødder

20 g koldpresset rapsolie / kokosolie

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 C.

Smid nødderne i ovnen i 10 min. Herefter skal skallerne fra hasselnødderne fjernes. Mix efterfølgende nødderne til mel. Stil chokoladen i et vandbad og lad den smelte sammen med olien. Vend Surkin Gold i når den er smeltet, og herefter smides nøddemelet i blandingen.

Tag er stykke bagepapir og find en lille skål hvor i du hælder den flydende masse. Stil på køl i en times tid. Nu har du sukkerfri nougat! Lav evt en “burger” sammen med dette HER sukkerfri marcipanbrød der også er nemt at lave selv.

Er du vild med kage, vil jeg anbefale dig at klikke HER <3

 

PRØV OGSÅ MINE GLUTENFRI PIZZASNEGLE – BLØDE INDENI, SPRØDE UDENPÅ. 

sukkerfri nougat

 

Glutenfri pizzasnegle – sprøde udenpå, bløde indeni

Reklame for Gram

b341379f-e6bc-42b3-a50d-ff4f6a181fc2

 

7e83a8eb-2746-4c64-bcd3-14d76cd418e8

f5de08d7-164a-4a44-a945-f24fc6d688fe

De her glutenfri pizzasnegle bliver super luftige og har en lækker sprød skorpe. Og de er oven i købet nemme at lave. Jeg vidste ikke før jeg fik min dampovn fra Gram, at brød og boller også får en meget bedre konsistens ved damp end i en almindelig ovn, men det er utroligt hvad funktionen gør ved brødet. Når jeg damper maden kan jeg med forskellige indstillinger på min dampovn udføre 100 procent damp eller kun delvis damp, afhængig af hvad jeg skal lave. Det er fx godt at kombinere damp og varmluft under brødbagning, da damp får brødet til at hæve godt op, mens luftvarmen giver brødet en sprød skorpe. Man kan justere dampen og temperaturen på ovnene fra Gram afhængigt af hvad man skal lave. Der er nemlig automatiske indstillinger på fx brød, grøntsager, fisk osv. der kræver forskellig tilberedningstid og temperaturer. 

Det skal du bruge til 12 pizzasnegle 

DEJEN 

500 g lys glutenfri melblanding, fx fra Sempler

1 pakke tørgær

4 dl koldt vand

2 spsk gul Fiber HUSK

3 tsk salt

4 spsk olie

 

FYLDET 

1 dåse flåede tomater

1 fed hvidløg, presset

1 stor dåse tomatpure

1 spsk olivenolie

Evt lidt tørret oregano

Valgfrit fyld – revet ost (mozzarella), skinkestrimler eller opskåret pølse som fx chorizo

 

c12773c7-7a6d-4ebb-9c77-df6bd2201469

9bcd6149-3978-4a11-8859-a02e79ef4461

 

Sådan gør du

Mix halvdelen (2 dl) af vandet med Fiber HUSK og tørgær. Rør godt rundt og lad det hvile et par minutter. Tag 450 g glutenfri mel i en skål og bland resten (2 dl) af vandet i sammen med olien. Hæld vandet med Fiber HUSK og gær i skålen. Brug meget gerne en køkkenmaskine hvis du har en til at røre dejen godt rundt, ellers skal der bruges håndkraft nu, venner! Hvis dejen ikke hænger godt sammen, så tilføj resten af melet til dejen.

Form nu 12 pizzasnegle, ved at lave lange pølser som vist længere oppe. Læg dine pizzasnegle på et stykke bagepapir, på en bageplade. Bland saucen (fyldet) sammen og fordel over de 12 pizzasnegle. Hæld vand i bunden af ovnen. Dampovnen fra Gram har sin egen fordybning til netop dette formål. Der skal en halv liter vand i bunden af ovnen inden der tændes for dampfunktionen. Til disse pizzasnegle bruger jeg dampfunktionen til “boller”, der automatisk indstiller bagningen til 25 min. på 180 C.

Det er dog en god idé at holde øje med pizzasneglene efter 15-20 min. for at se om sprødheden allerede er blevet perfekt her. Hvis ikke du har en dampovn kan du stille pizzasneglene på 225 C og give dem et kvarter i ovnen. Men dampen gør altså noget særligt ved pizzasneglene – den bevarer dem bløde og saftige indeni, og sprøde udenpå.

Efter bagning tages de ud af ovnen og køler af på en rist inden de spises. De er perfekte at give ungerne eller dig selv med i madpakken!

 

 

773c5cda-6a7b-4af5-aaf1-fcbd78930de4

6ea22105-ed56-4813-b309-357533778163