glutenfri pizza bianco
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Glutenfri pizza bianco med ricotta

Glutenfri pizza bianco

SÅ vi i fuld gang med italiensk uge, herinde venner! I sidste uge satte jeg nye sejl, og vil fremover dele langt flere opskrifter her på domænet. Jeg startede med at dele fire opskrifter fra Indien, og i denne uge gælder det så Italien! Hver uge har hver sit lande-tema, hvor jeg vil dele klassikere fra de pågældende lande. Hvem kan ikke lige snige et stykke pizza ind, og hvem synes ikke risotto er sagen? Alle opskrifterne jeg deler er familievenlige (eller kan nemt trylles om, så børnene også elsker dem), og så er de i den sundere ende, og mere kaloriefattige end de traditionelle. I dag får I opskriften på en glutenfri pizza bianco med ricotta, aubergine & friske figner.

Og måske du tænker, at det gider dine børn da ikke spise? Det har du måske ret i – og så tryller du bare lidt, og i stedet putter lidt løg, pepperoni & ananas på…

Men altså – PRØV at se om de ikke også kan snige et stykke af denne pizza ind. Nogle gange bliver vi voksne overraskede over hvad børn spiser, og det er sundt for børn at prøve – så de kan udvide deres smagsløg og gastronomiske horisont lidt 😉 hehe… jeg laver sjældent ‘børnemad’ og ‘voksenmad’, og jeg ved ikke om det er derfor at vores børn oftest (ikke altid) spiser hvad der serveres…

Jeg har valgt at dele 2 opskrifter på hvide pizzaer med jer. Hvid pizza, også kaldet pizza bianco er pizza uden tomatsauce. Og jeg vidste ikke at jeg faktisk synes det måske er den lækreste slags pizza jeg har fået. En af dem i hvert fald. I får opskriften på den ene, og så skriver jeg hvad jeg puttede på den anden, som I kan se billeder af herunder.

Glutenfri pizza bianco med ricotta, aubergine, lufttørret skinke & friske figner

Det skal du bruge til 2 pizzaer (så er der nok til fire og måske et par stykker til madpakken dagen efter)

Glutenfri bund

Du kan enten være en snydepels og købe en færdig glutenfri bund i supermarkedet, eller du kan lave denne som Meyers står bag, og som er god. Jeg har blot justeret en smule.

250 g lunkent vand  
4 g glutenfri gær  
5 g salt 
1/2 spsk. gul Fiber Husk  
1,5 spsk. olivenolie  
50 g fuldkornsboghvedemel  
50 g fuldkornsmajsmel  
100 g fuldkornsrismel

Fyld til 2 pizzaer

200 g ricotta (hvis du skal give den gas så brug mascarpone, vær blot obs på der er langt flere kcal i mascarpone)

2 små auberginer (400 g), skåret i tynde skiver (2 mm) på mandolinjern

2 friske figner, hver skåret i 8 både

2 pakker lufttørret skinke (70 g)

Frisk basilikum

Flagesalt

Evt. et par dryp olivenolie (gerne med presset hvidløg)

En smule friskrevet parmasanost, 2 spsk.

Sådan gør du

Pisk gær, salt ud i vandet. Tilsæt gul Fiber HUSK vent et par minutter, indtil massen tyknes.

Tilsæt olie og mel. Ælt med hænderne eller brug røremaskine (Sydhavneren kan godt lide det er nemt ;)). Ælter du på røremaskine skal dejen æltes i 5 minutter ved kraftig omrøring.

Tænd ovnen på 250 C.

Del dejen i 4. Drys majsmel på bordet og tryk dejen ud til en tyk pizzabund. Rul dejen ud med en kagerulle. Pas på at dejen ikke klistrer til bordet.

Læg pizzabundene på bagepapir, på bagepladen, og kom fyld på pizzaen – først smører du ricottaen over pizzabundene, herefter fordeler du tyndskåret aubergine over og lægger pastramien over. Til sidst lægger du figne-bådene over og evt. drypper med lidt olivenolie (evt. med presset hvidløg i, hvis du kan lide det) og drysser flagesalt over.

Ind i ovnen med fætterne i 12-15 min. til kanterne er sprøde. Hold øje – nogle ovne er hurtigere. Når pizzaerne kommer ud af ovnen drysser du lidt frisk parmasanost & basilikum over, skærer pizzaerne i 8 stykker hver og serverer dem.

Jeg lavede som sagt to forskellige, og den anden pizza bianco havde jeg fyldt med tyndskårede søde kartofler (på mandolinjern), 3 stk. opskårne dadler, 1/2 stk. frisk mozzarella og frisk basilikum.

For at få mere grønt og fordi det smager hamrende godt, serverede jeg en italiensk tomat-mozzarella salat til pizzaen.

Tomat-mozzarella salat (4 personer)

Det skal du bruge

400 g friske tomater

1/2 frisk mozzarella (62 g)

1 mellemstort løg i skiver

1 tsk. olivenolie

Flagesalt

Frisk basilikum

Spiser du en halv pizza & 1/4 af tomat-mozzarella salaten indtager du 512 kcal.

Følg gerne @sydhavnsmor.dk for mere mad- og kageinspiration <3

Del på Facebook

2 kommentarer til “Glutenfri pizza bianco med ricotta”

  1. Uhm hvor ser de altså lækre ud 🙂
    De skal bestemt prøves her hjemme.
    En rigtig god dag ønskes du og tak for dejlig inspiration 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top