Dahl - opskrift på indisk daal
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Dahl – opskrift på indisk daal

For 13-14 år siden rejste jeg til Indien med en veninde. Goa nærmere bestemt – for de med stor kærlighed til Indien, kan det ikke betegnes som det ‘rigtige’ Indien, da Goa er noget af en turistfælde. Ikke desto mindre ligger Goa i det vestlige Indien, og for mig var Goa meget autentisk og farverig. Og lidt brun og beskidt 😉 Men turen dertil var overvejende en god oplevelse (hvis vi ser bort fra at min veninde og jeg var MEGET syge i halvandet døgn & at der var mange ret nærgående mænd – den tager vi en anden dag, i et ikke-opskrift indlæg, hehe). Men det jeg vil frem til, var at jeg ikke husker maden særligt godt fra vores tur. Det jeg primært husker var at jeg stort set spiste det samme hver dag (hvad husker jeg ikke), og der var knald på krydderierne, som jeg er kæmpe fan af. Og derfor sakl I skisme ha en god ægte inder-opskrift: Dahl – opskrift på indisk daal.

Siden – og før min rejse til Indien, har jeg været vild med Dahl. Som staves Dal på engelsk, og på indisk itself er det daal.

Butterchicken, Dahl… Indisk uge på Sydhavnsmor.dk!

For et par dage siden delte jeg en anden indisk klassiker med jer, nemlig indisk butterchicken med ris & naanbrød. Denne uge er nemlig dedikeret til Indien her på bloggen & på min Instagram @sydhavnsmor.dk, hvor jeg også deler opskrifter (der udelukkende bliver delt dér, og I er meget velkomne til at følge med derovre også). Næste uge har jeg så fokus på et nyt land og dens (liv)retter.

Nu til opskriften som kan se lang ud, men det er altså grundet krydderierne, som der er maaaange af i Indien, og som jeg selv altid har på lager i min krydderiskuffe. Måske du også har?…

indisk dahl

Dahl – opskrift på indisk daal (4 personer)

Det skal du bruge

1 tsk. olie

1 finthakket, rød chili

1 stort løg, finthakket

4 fed hvidløg, presset eller finthakket

1 tsk. finthakket ingefær

2 tsk. karry

2 tsk. stødt koriander

1 tsk. stødt spidskommen

1/2-1 tsk. garam masala

1 tsk. flagesalt

2 spsk. tomatpuré

1 dåse hakkede tomater

2,5 dl røde linser (rå – ukogt)

1 dåse kokosmælk (light)

2 dl vand

300 g gulerødder, finthakket i små tern

Evt. 1 æble, hakket i små tern

Frisk koriander, til topping

En klat creme fraiche (5 %) eller græsk yoghurt (2 %)

Evt. ris (jeg spiser indisk Dahl som suppe, gerne med et stykke naan til, men jeg ved at mange også spiser Dahl som topping ovenpå ris).

TIP: Hvis du ønsker kraftig styrke, kan du evt. spice retten op med lidt hakkede jalapenôs.

Sådan gør du

Skyl linserne igennem med vand, i en si for at få bismagen væk.

Steg friske og tørrede (bortset fra frisk koriander) i olien, sammen med tomatpuréen i et par minutter. Tilsæt (evt. æblerne og) gulerødderne.

Hæld kokosmælk og hakkede tomater ovenpå. Vend linserne heri, og lad det koge op, og herefter småsimre i 10 min. Tilsæt vand.

Smag til med krydderier – måske du vil have mere spice? Tilsæt evt. også laurbærblade hvis du har (et par stykker). Lad retten småsimre yderligere 10 min., og gerne længere tid, hvis muligt.

Anret den indiske Dahl i en dyb tallerken og læg en klat creme fraiche eller græsk yoghurt over, og drys med frisk koriander (eller persille, hvis du ikke kan lide koriander) og spis!

Hver portion indeholder 353 kcal (uden naan og ris)

Du kan finde flere – glutenfri – opskrifter her.

Del på facebook
Del på Facebook

1 kommentar til “Dahl – opskrift på indisk daal”

  1. Det ser virkelig dejligt ud Maj. Jeg kan næsten dufte det ud gennem skærmen. Kh. Marianne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen