Jeg har fundet mit drømmehus!

I der følger jævnligt med på domænet her, og særligt jer der også kigger med “bag det hele”, på min Instagram, @sydhavnsmor.dk, ved at jeg er i syv sind angående vores boligsituation. Jeg bruger mindst en time dagligt på boliga.dk, da jeg er ved at få kriller over at bo på anden, og ikke have direkte udgang til en have. Primært fordi mine unger bare er i bedre humør, når de frit kan løbe udendørs, ligesom alle andre børn. Men nu har jeg fundet mit drømmehus – og har endda været til åbent hus! Og huset var mindst lige så fantastisk og perfekt i virkeligheden, som på billederne.

 

Helsingør

Jeg er solgt! Huset er dog endnu ikke solgt (til mig, i hvert fald!), for der kører SÅ mange tanker rundt i mit hoved, angående det blå, romantiske træhus i HELSINGØR! Jeg lagde i går en story ud på min IG, hvor jeg filmede huset, og ud af 92 % af jer der så med,stemte for, at vi skal smide bankens penge i de mange m2 med mange værelser, stor have, værksted, og den mest fantastiske udestue, nordpå! Der var næsten 400 stemmer for GO, og kun 32 der stemte NO GO, og jeg tænker om det er fordi de 32  ved bedre end mig, dem der siger nix, eller fordi de er inkarnerede Sydhavnselskere, som mig selv? 🙂

Ikke desto mindre, er det selvfølgelig Martin og jeg som i sidste ende skal afgøre om vi er klar til at flyve fra reden i 2450, og vende snuden mod Helsingør. Men jeg er fandme usikker – usikker fordi

1. jeg ikke ved om vi kan låne pengene (det er lissom’ ret afgørende, jo!)

2. jeg er bange for at flytte væk fra alt det kendte, som jeg hele mit liv har haft indenfor cykelafstand – min familie og venner

3. jeg ikke ved om Helsingør er noget for mig? Jeg kender byen dårligt, men synes den er hamrende charmerende og det er dejligt at den ligger tæt på vand og havn, og de små byhuse er mega fantastiske (det er dog ikke sådan ét vi har i kikkerten)

4. jeg er bange for at fortryde, og bange for om jeg vil føle mig ensom deroppe?

5. jeg er bange for at skifte skole og institution til mine børn (igen), nu da endelig er faldet så godt til

6. jeg ikke længere er Sydhavnsmor, og derfor må skifte navn… men vil I stadig følge med, eller må man godt beholde sit navn, hvis ens hjerte altid hører til Sydhavnen og man beholder sit bådhus i bydelen og ens forældre stadig bor her, og derfor har en kæmpe tilknytning til området? Jeg skal altså… i al respekt for Helsingør, ikke hedde Helsingørmor, som mange ellers har foreslået mig 😉 Men tak for de gode forslag, hehe.

7… jeg aldrig har købt et hus, været afhængig af (langvarig) offentlig transport til hverdag, eller boet mere end 6 km væk fra København. FÅRK, jeg er i tvivl.

 

HelsingørHelsingør

 

Tvivlen behøver nok ikke ligge og lumre for længe, for jeg er ret sikker på, at hvis ikke vi slår til, og køber det blå hus, så gør nogen andre det, inden længe. For det er uden tvivl et af de flotteste huse jeg nogensinde har set, og prisen er tilsvarende. Afstanden fra byen er den samme som til Køge, men jeg synes Helsingør virker som en helt anden planet, eller land… måske fordi jeg ikke kender byen, og fordi der er så mange tursiter, særligt svenskere… jeg er næsten i Køge hver uge, på job, men det tager ikke lang tid med S-toget.

Det er ikke længe siden jeg gloede på huse her, og måske er jeg bare ikke klar til at rykke 50 km væk fra min hverdag? Jeg higer bare efter have, og gerne endnu mere luft end der er her i byen, trods for jeg mener, at jeg bor i Københavns absolut bedste bydel, hvor der er grønnere end de fleste andre steder. Men måske er noget som Dragør mere overskueligt (i mit hoved), for selvom  den offentlig transport dertil er sløj, så kan man smide røven på en cykel og komme til familie, venner og en bette shop, indenfor et rimelig antal kilometer.

Vil man blive ensom, hvis man flytter til en by, hvor man ingen kender? Det er jeg sgu en kende bange for! Men kæft, jeg forestiller mig mange grillaftener, med venner, naboerne, glade børn i trampolinen, min lille urtehave, og følelsen af mere frihed, ved at vade direkte ud i det grønne…

PS – smid mig links til jeres huse, til under 3 mio (helst), hvis I har nogle i ærmet, I sælger, tak 😉 Altså som ligger indenfor rimelig afstand til mit kære Sydhavnen <3 😉 Eller skal jeg bare være vild og overtale Martin (og vores bankrådgiver)  til en hurtig handel, og fortsætte bloglivet i det nordsjællandske, med flere blogindlæg om have og bolig?

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Sund og nem rabarbercrumble efter senseprincipperne (gluten- og sukkerfri)

Rabarbercrumble

Som I der følger mig på Instagram ved, er jeg begyndt at spise efter senseprincipperne, og ikke blot forbi jeg efter 8 uger allerede havde tabt mig – efter eget tilfredshedsniveau – fabelagtigt godt, men også fordi jeg nu tænker, hvorfor fa’en har jeg ikke prøvet det her før, vil jeg fremover nok dele en del opskrifter der følger senseprincipperne. I dag får I opskriften på en KILLER-rabarbercrumble!

Man kan vel egentlig sige, de ligger godt i tråd med alle de andre opskrifter jeg tidligere har delt, som er sukker- og glutenfrie, forskellen ligger blot i forholdsmængderne i det jeg bager.

Jeg eksperimenterede for nyligt i mit køkken, og det blev til en helt formidabel rabarbercrumble, som jeg simpelthen MÅ dele med jer, for er du SÅ færdig, den blev god!

Det skal du bruge til 1 person 

250 g rabarbergrød

30 g. (glutenfri) havregryn

20 g. smør

2 spsk Sukrin Gold

10 mandler

 

Læs også Sund gluten- og sukkerfri rabarbertærte. Spis den som et fuldt måltid!

 

Rabarbercrumble

Sådan gør du

Rabarbergrøden laves først. Jeg spiser den dagligt som morgenmad, da rabarber tæller som grønt, hvis man, som jeg, spiser efter senseprincipperne. Rabarber indeholder kun 21 kcal pr 100 g, og grøden er meget mættende, så jeg kan ikke forestille mig en bedre morgenmad. Lav evt. en ordentlig røvfuld rabarbergrød, spis noget til morgenmad og lav rabarbercrumble af resten.

Fordel 250 g. grød i bunden af en lille (ca. 10 x 15 cm) form, og lav derefter din crumble, som er super enkel og hurtig at lave.

Hæld dine havregryn i en minihakker, tilføj smør og Sukrin Gold og mix. Hak de 10 mandler med en kniv. Fordel nu crumble og mandler over grøden og stil formen i ovnen i 25 minutter, til du kan se crumblen er gylden på toppen. Tag den ud af ovnen, lad den køle. GUF!

OBS – Denne portion svarer næsten til et fuldt måltid efter senseprincipperne. Du mangler blot HF 3 (protein), dvs. du fx kan gafle to æg og så spise denne rabarbercrumble som ‘dessert’ – voilá, så har du indtaget et fuldt, nærende og sundt sensemåltid, endda med super god samvittighed.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Flere børn til mig


 

Det slog mig igen den anden dag, da jeg cyklede over Kongens Nytorv, med ungerne i cykelvognen, på vej for at se sommerens gratis Marionetteater, i Kongens Have. Hvorfor dét, at lave en (stor) familie, er vigtigt for mig.

En asiatisk mand gik over fodgængerfeltet, snublede over sine egne fødder, og faldt så lang han var over brostenene. Han så chokeret ud, jeg stoppede ladcyklen og hoppede af, forsøgte at hjælpe ham op – sammen med fire andre forbipasserende der kom til, og manden kom op at stå, holdt sig på armen, tog sin telefon frem og ringede straks op til en han begyndte at skrige og råbe af. Han var tydeligvis i chok, og begyndte at græde højlydt. De andre der havde hjulpet gik videre, nogle gik forbi og grinede, fordi det virkede så dramatisk, hans hyl, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på dengang jeg rejste til Australien i 2009 for at studere.

Jeg landede i Sydney i starten af februar. Vejret var godt, og jeg havde været der tidligere. I 2003 var jeg på det vi, i de moderne tider, kalder en dannelsesrejse, hvor jeg først var i Thailand og efterfølgende Australien. Jeg knuselskede Australien fra første øjeblik. Derfor fandt jeg det naturligt at tage et halvt år i praktik der, i forbindelse med min uddannelse som pædagog. Alt var planlagt i god tid, for arbejdstilladelser og den slags, kræver sin tid. Men at jeg tre måneder inden afrejse, skulle møde ham jeg både ville avle børn og giftes med, var lissom’ ikke en del af planen. Ikke desto mindre, var det hvad der skete. Så da jeg stod dernede i Ozzieland, på den anden side af jorden, følte jeg eddermanme at der var langt hjem til Danmark og alt jeg aller bedst kunne lide – Martin, og resten af min familie, som altid har betydet alt for mig.

Jeg er én af to, søskende. Min lillesøster, der for to måneder siden gjorde mig til moster, og jeg er der fire et halvt år mellem. Måske var vi ikke altid verdens bedste veninder som børn, for sådan er det jo med søskende, men vi havde altid hinanden. Og jeg har altid knuselsket den lille stump. Når mor og far var stride, eller vi var, og ikke ville indse det, kunne vi rotte os sammen. Grine, græde, opføre os totalt vanvittigt, og himle af vores forældre sammen – vi havde og har et helt særligt bånd, som ingen anden kan erstatte.

Jeg har mange helt fantastiske veninder, som jeg i perioder har boet sammen med, og som ved nærmest alt. Dem vil jeg ikke leve uden. Men min søster kan jeg ikke leve uden. Hun har kendt mig fra jeg var fire, jeg har boet med hende i 15 år (jep, jeg var sen til at rykke fra hytten), og selvom vi ikke ses dagligt, ved jeg hun er der når som helst. Særligt hvis jeg tilbyder babysitting, høhø.

Det stikker helt af, når jeg begynder at fortælle. Vi starter på Kongens Nytorv i en ladcykel, runder Australien, og ender i en murermestervilla i Hvidovre, hvor jeg er vokset op. Men alle de her (indtil videre 508 ord – jeg har ordoptælling, er ikke helt gak), er pointen blot at jeg ved at få flere (end ét) børn, håber jeg på, at mine børn aldrig vil blive ensomme og alene. Og jeg selv. Selvom jeg snubler over en sten på den anden side af jorden, så vil jeg altid have mine børn at ringe til, brøle til, grine med og få kærlighed fra. Og ikke mindst overdøse med kærlighed.

I bund og grund handler livet for mig om meget få ting; at leve det, elske det og elske andre og blive elsket. Jeg er hamrende jaloux på dem der får en 3’er, eller 4 – eller syv. Tænk engang, de vil altid have mange at gå til, når man har brug for at dele livets svære ting, og livets glæder. Jeg har lavet to, drømmer om et par mere, fordi jeg synes jeg er sindssygt god (sammen med Martin, bevares), til at avle unger, men mit overskud er simpelthen ikke til en større produktion. Og to er sgu helt perfekt for mig! Familie behøver ikke være blod, venner kan også blive ens familie. Men vigtigt er det at passe godt på hinanden og det vi har sammen.

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Min rejse til Irland i billeder

I slutningen af juni var jeg inviteret med på en pressetur til Irland af Tourism Ireland og Fáilte Ireland, og den slags siger jeg ikke nej tak til, eftersom at rejse ligger på top tre over ting jeg elsker højest! Programmet jeg fik tilsendt af det digitale, eksklusive rejsemagasin Go Traveling International (som jeg skal skrive en artikel for om rejsen) og Nordic PR var ekstremt spændende, og derfor tænkte jeg selvfølgelig, at I også skulle ha’ et lille kig på det. For Irland, er uden at tøve, et fantastisk inspirerende og smukt land, indeholdende nogle af de sødeste mennesker jeg nogensinde har mødt. Og jeg har altså både placeret mit popo flere gange i Australien og USA – og dér er de dælme også høftige, sjove, gæstfri og dejlige. Så venner, – der er god grund til at klikke indenom her, for at finde nogle billige billetter til landet, der ikke ligger mere end en to timers flyvertur fra Danmark.

Programmet på min pressetur til Irland

Dag 1

Jeg landede i Dublin tirsdag d. 19. juni, og blev hentet af en taxa og kørt til mit hotel, Trinity City Hotel, der lå midt i det hele. Rundt hjørnet lå smukke Trinity College, som jeg nåede at drøne forbi inden jeg skulle mødes med de 9 journalister fra ni forskellige lande, Jane fra Fáilte Ireland og vores guide, Mary, onsdag morgen i lufthavnen. Et besøg værd  – tjek billedet af det gamle, flotte bibliotek! Desuden nåede jeg lige for Pennyes og shoppe ligegyldige ting, men ingen tur til Irland uden et visit i Penneys. Jeg drønede også lige forbi Temple Bar, dog efter lukketid (tidlig morgen), og fik nappet et billedet af den smukke bygning. I det hele taget er Dublin en smuk by, lidt dukkehus-agtig, med lavere bygninger. Og størrelsen på byen er absolut til at overskue, hvis du har tiden kan du gå til alle steder i centrum.

Den samlede pressegruppe var fantastisk, vi klikkede fra første øjeblik. Der var journalister fra Tyskland, Indien, USA, Schweitz, Canada, Holland, Frankrig, Belgium og Italien. Jeg var den eneste blogger.

Dag 2

Hill of Uisneach. Bjerget der ligger i hjertet af Irland. Det er altså det mest centrale punkt man kan ramme, her i det smukke landskab, som rummer så mange spændende historier, som irerne er meget stolte af. Vi blev selv meget draget af de dygtige historiefortællere. Læs mere om Hill of Uisneach her. 

Senere kørte vi med vores lille privatbus til Tullynally Castle, i Castlepollard. Her spiste vi aftensmad med selveste ejerne, the Lord & Lady af det store, gamle slot, som indeholdt mere end 120 værelser. Jeg havde nogle gode snakke med den søde Lady om bl.a. mine gule sko (se billedet), som den over firs-årige søde dame, var helt vild med. Thomas og Valerie som de hed, og som de ville kaldes – de var helt nede på jorden, lod os kigge rundt på slottet, som klart er et besøg værd, hvis man befinder sig på disse kanter! SÅ spændende at se slottet, deres gamle bibliotek med den hemmelige dør og høre historier fra stedet, der lignede noget fra en storfilm. Slottet er mere end 350 år gammelt, så det var rustikt og jeg er sikker på at der gemte sig et spøgelse eller to derinde, hvilket gjorde det hele meget mere spændende, og lidt uhyggeligt.

Natten tilbragte vi i på Castlepollard Hotel i den lille irske by af samme navn – et meget autentisk, super irsk sted, som sendte mine tanker over på Little Britain, hvis I kender den geniale serie? Hvis ikke I gør, så skynd jer at se den, den er hylende morsom!

Dag 3

På tredje dagen, som virkede som mindst ottende dag, fordi vi allerede havde fået et så godt og nært sammenhold på presseholdet, var vi på landet for at se FORE Abbey – en gammel ruin, beliggende i Westmeath. Her gik vi op af bjerget og besøgte et gammelt munkekloster, hvor der lå 16 begravede under gulvet. Nogle havde for cirka femten år siden gravet de balsamerede lig op, for at stjæle deres værdifulde genstande. It’s all about the money, obviously!

Efter munkebesøget på landet kørte minibussen os til Cavan Museum hvor vi blev guidet gennem en spændende tur rundt i anden verdenskrig, set fra irsk perspektiv. Et meget interessant sted, med passionerede guides.

Sidste stop på dag tre var Cavan Cannoe Centre. Her tog jeg min jomfrutur i en lang, blå kajak. Og det gik sgu godt! Så godt, at jeg faktisk tænker jeg skal ud på sådan en fætter igen snarest muligt! Andre tog en cykletur gennem den magiske skov. Omgivelserne var vilde, med et rigt fugleliv og en smuk gammel borg, som vi sejlede rundt, inden vi vendte næserne retur mod land. Et besøg værd!

Middagen og natten skulle vi tilbringe på Slieve Russell Hotel. Jeg, og resten af banden, fik de vildeste værelser, med den smukkeste udsigt over en sø, blomsterorgie og grønne områder. Wow! Her kunne jeg havde spenderet en hel uge eller mere! Middagen var formidabel, vinen var også god – faktisk så god, at vi endte i baren og dansede linedance med en hel masse ældre mennesker, der var på hotellet kun for at danse i tre dage. En kæmpe, meget irsk, oplevelse, som jeg aldrig glemmer. Jeg må tilbage og svinge stængerne snart!

Dag 4

… havde de fleste af os lidt trætte hoveder… lad os være ærlige!

Det var min sidste dag med crewet, eftersom mit fly hjem til Danmark havde tidlig afgang dagen efter, og jeg derfor overnattede på et hotel nær lufthavnen i Dublin.

Vi kørte forbi Cavan Burren Centre.

Her fortalte en lille, sød, yderst passioneret mand os om hans fund af gamle sten. Skal jeg være hamrende ærlig, og det skal jeg sgu, så var det nok mest interessant hvis man havde læst om det på forhånd, hvilket jeg ikke havde nået, desværre.

Herefter skulle vi igen være aktive, og vi elskede det! Morgenen startede, efter en god morgenmad og besøget hos Cavan Burren Centre på Shannon Lakes, hvor vi kunne vælge mellem at sejle i kano, stå på paddleboard eller cykle. Jeg valgte paddleboarded! Lee, vores guide, tog os gennem den smallere kanal, med frodige træer langs siderne, der spejlede sig så smukt i vandet. Jeg havde forberedt mig på en dukkert i det koldere vand, men tog hele turen på et par kilometer, uden at falde i – stående endda! Jeg har prøvet paddleboard én gang før, sidste sommer, hvor jeg i fødselsdagsgave til min far, havde givet hele familien en tur på paddleboard på Amager. Dér sad jeg mest på knæ, fordi jeg synes det var vanskeligt at finde balancen, men nu var den der! Tror jeg ønsker mig et board i fødselsdagsgave, hvilket slet ikke er særligt krævende, vel?! Altså, vi har jo så meget vand her i Sydhavnen, så det ville jo ikke være helt dumt!

Meeeen, ingen tur til Irland, uden at have været forbi et destilleri! Vi både smagte (nogle bællede, fordi det var så lækkert) og så hvordan de lavede irsk gin hos The Shed Distillery. 

Her producerer de en vaskeægte gin vinder; Drumshanbo Gunpowder. Hvis ikke I har smagt den, så bør I. Også jer der ikke er særlige fans af gin. Denne er god. Jeg lover!

Dagen sluttede (for mig), efter en frokost på den lille hyggelige café Sweet Geranium Restaurant i Drumshanbo (prøv lige at udtal navnet på byen, jeg elsker det!) før vi kørte mod hotellet resten af banden skulle overnatte på, inden jeg blev sat på en bus der gik til hovedstaden, en lille smule hylende, over at skulle forlade den gode gruppe, som var rystet så ufatteligt godt sammen på under tre døgn.

Jeg skal tilbage til Irland!

Læs også…

Min rejse til Amsterdam

Guide til Budapest

Min rejse til Agadir + tips til Marokko på budget 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Sundere Københavnerstang-milkshake af 3 ingredienser

mit sensehold i sidste uge, fortalte en af de andre på holdet mig om et vanvittigt lækkert, sundere mellemmåltid, som får mig til at savle ned i tastaturet, bare ved snakken om den. Klassikeren – Københavnerstangen, som milkshake! Whaaaaat??? Den er lavet af 3 ingredienser, og som passer perfekt ind i en (oftest) sundere livsstil, som jeg prøver at leve efter. For det gode ved denne livsstil er jo netop at man ikke behøver at leve slavisk sundt, gerne må bælle kold rosé på de varme sommeraftener, og spise en is eller to i solen, uden at få dårlig samvittighed. Eller uden at tage på – jeg har faktisk tabt mig imens jeg bare sad der og hældte kold alkohol i struben.

Københavnerstang-milkshake

 

Københavnerstang-milkshake på få minutter 

Jeg har nu spist efter sensemodellen i 10 uger, og på de første 8 uger havde jeg et meget tilfredsstillende vægttab, eftersom jeg har slugt rigelige mængder af flydende procenter og indtaget ekstreme mængder chokolade, i forhold til hvad jeg er vandt til.

I like this shit! Og fordi jeg ved at mange af jer andre derude også er nogle lækkersultne labaner, synes jeg ikke at kunne være andet bekendt, end at dele opskriften på denne killer-milkshake, der med STOR glæde indtages af alle mand i Sydhavnshytten.

 

Det skal du bruge til én Københavnerstang-milkshake 

2 dl (plante)mælk – hvis du ikke drikker komælk kan du fx bruge havremælk 

Et skvæt (15 ml) sukkerfri ananassaft light fra Fun (kan fås i fx Fakta)

En håndfuld isterninger

 

 

Sådan gør du

Mix alt i en blender til isterningerne er knust, og milkshaken skummende. Drik Københavnerstang milkshaken med det samme – iskold!

 

Er det også din nye favorit milkshake? Skal du ha’ et stykke sund sensekage, at køre den ned sammen med? Så find flere senseopskrifter herunder, som du kan spise som et fuldt, sundt måltid:

 

Milkshaken svarer til 2/3 del af din daglige mælkeration hos sense, hvis du drikker almindelig komælk. Saft og isterninger er “gratis”. Én milkshake indeholder 70 kcal hvis du bruger minimælk.

 

Vil du ha’ endnu flere, sundere opskrifter, uden mel og sukker? Så find en masse her. 

 

 

 

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂