God bagelyst <3 

Det startede med at vi gik i vuggestue sammen, senere endte vi i samme børnehave, trods for at vi boede i hver vores ende af byen. Vores forældre blev venner, og det gjorde vi også. Meget gode endda. Da vi skulle i skole skiltes vores daglige veje, men venskabet varede ved. Vi sås stadig på uge-basis, og jeg startede også med at spille klaver hver torsdag aften hjemme hos hende. Egentlig ikke fordi jeg var særligt interesseret i at lære at spille, men fordi det var så hyggeligt at være der (efter klaverundervisningen, som både hun og hendes søster også modtog), hvor vi så de nyeste afsnit af Beverly Hills 90210 og Glamour, spiste god mad, som altid inkluderede tonsvis af hvide kartofler med brun sovs. Ja, jeg spiste engang 21 kartofler på én aften. De kaldte mig ‘”kartoffelæderen” hjemme hos min bedste veninde.

Jeg overnattede ofte hos hende. Jeg elskede at være derhjemme. Jeg blev også tæt med hendes forældre og søster – og alle hendes nye venner på sangskolen hun startede på, som jeg også selv havde forsøgt at komme ind på, men fik afslag fra. Egentlig var jeg nok heller ikke super interesseret i at synge, men jeg gad virkelig godt skifte skole og komme væk fra den mobning der foregik i min klasse.

Vi lavede alt sammen – var på ferier, gik til kor og senere gik vi også i byen sammen. Vi var meget tætte veninder og vi kaldte hinanden “bedste veninder”. Men for ti år siden brød jeg kontakten med hende, grundet nogle private sager.

I mine teenage-år havde jeg også i længere perioder andre “bedste veninder”, som jeg konstant var sammen med. Bedste veninde-tingen handlede om at føle tryghed, at være anerkendt som ‘den bedste’ – noget de fleste (jeg) havde brug for som helt ung.

I dag har jeg ikke “bedste veninder” længere. For jeg har valgt at bryde med det ord, som jeg i dag synes gør mere ondt end godt. Jeg har flere rigtig gode veninder, som jeg elsker højt for hvem de er, og hvad vi har oplevet sammen og stadig gør. Veninder jeg vil have for livet, som jeg ved er der for mig, når jeg har brug for det, og selvfølgelig omvendt. Veninder som har børn, som mine børn leger med, og som jeg elsker at følge i livet. Men begrebet “bedsteveninde” synes jeg, at jeg er blevet for gammel og selvstændig til. Jeg bryder mig ikke længere om begrebet, som gør mine andre veninder (dem der ikke er ‘de bedste’) til nogle veninder der rangeres længere nede i rækken.

Selvfølgelig er der veninder jeg har særligt tæt, som jeg betegner som tættere end andre, som jeg ringer først til. Men jeg synes “bedste veninde” er lidt fjollet i en voksenverden. Det hører barndommen og ungdommen til. I min verden, i hvert fald.

Dengang vi var børn og teenagere blev man sgu da også ked af hvis de to andre fra trekløveren omtalte hinanden som “bedste veninder”. Så var man ikke ligeså god som dem. Man kom i anden række. Og selvom man gør  – også i dag – kommer i anden række blandt nogle venner, så skal man sgu da ikke flagre med det. Man siger da ikke til folk, at man bedre kan lide én fremfor en anden, foran dem, i hvert fald? Jeg gør ikke. Og derfor synes jeg også at “bedste veninde”-begrebet er lidt tåkrummende i en voksenverden. Også selvom du har en veninde du reelt set anser som en tættere og mere trofast veninde. Det var alt fra Sydhavnen i dag 😉

Er I enige? 

Det har været undervejs længe, krævet svære koder og meget sved fra min tekniker – men nu er det sgu sket! Sydhavnsmor.dk har fået helt nyt blogdesign, og jeg er SÅ glad for det! Min far, der er fritidskunster og snarligt har sin helt egen udstilling i Nordjylland har lavet min nye header, som er lidt old fashioned, hvilket jeg er ret vild med – som kontrast til denne moderne, polerede blogverden vi lever i i dag 😉 Jeg havde overvejet sådan et lidt frækt billede af mig selv ved vandet som header, men så stoppede jeg sgu op og tænkte; det er da bare slet ikke mig 😉 Jeg synes sgu det nye design er lige i øjet! Til jer der kigger med fra mobilen, skal I altså lige drøne fordi computeren, hvor I kan se hvad jeg snakker om!  Der er langt flere detaljer og farver der kan udforskes:-)

Det forestiller min hverdag fra mit skrivebord i Sydhavnen mellem blomster, kager, rødvin og børn (i glas og ramme ;)), og mit lille vindue, hvorfra jeg kan se de små røde bådhuse i Københavns Havn. Det er sgu da ikke en dårlig udsigtspost jeg sidder og dvæler ved dagligt, vel?

Der er lavet en meget mere detaljeret menu på mit nye site, så man nemmere kan finde rundt i mine indlæg, som inkluderer virkelig mange opskrifter –  i alt næsten 1000 indlæg om alt fra sund kage til mine skæve teenageår.

Prøv fx at klik ind på menuen “Opskrifter” – herunder ligger der en masse underkategorier, som jeg snarligt vil få helt styr på, så det bliver drøn nemt for jer at navigere rundt i de forskellige slags opskrifter. Jeg fixer det (manuelt, ved at hoppe ind i samtlige næsten-tusinde indlæg og kategorisere) så snart jeg er færdig med min e-bog “Kager – hver dag”, som jeg er ved at sætte sidste punktum i, og som jeg regner med har release indenfor en uge.

Husk at send en mail til sydhavnsmorbog@gmail.com, hvis du vil have kløerne i den.

Ammen, altså. Reklame-fri blog, med en ramme af én af mine yndlingsfarver -støvet blå-grøn, som havnen i Sydhavnen 😉 Jeg er sgu glad og tilfreds, og det håber jeg da også I er, for jeg glæder mig så meget over at I gider læse med herinde, og håber jo at I gider at blive ved <3

Så, ja… nu kan I altså – både fra mobilen og computeren – klikke langt mere rundt herinde på siden – nemt (fra mobil er der menu i øverste venstre hjørne og nederst på siden, som I finder ved at scrawle helt ned i bunden. På computeren er menuen næsten ikke til at overse, da den både ligger øverst på bloggen og ude i siden med billeder).  Snart bliver det endnu mere overskueligt med mine underkategorier, når de er ordnet. Jeg glæder mig sådan!

Og tak for I læser med! <3

Reklame for HP Instant Ink

Jeg har tidligere fortalt jer at jeg udvider min bette business snart, fra kun at blogge her på domænet, til snart også at være kagebogs-forfatter. Jeg mener ikke at man kan blive for gammel til at videreuddanne sig, og derfor starter jeg i starten af november på et nye studie, som kostvejleder. Det er noget jeg længe har drømt om, men ikke har haft overskud og tid til at kaste mig ud i. Mit nye studie indebærer fysisk undervisning og til sidst en mundtlig- og skriftlig eksamen. Jeg har anskaffet mig en HP Envy Photo printer med et automatisk blækabonnement hos HP. Alt læsestof ligger online og til mit hjemmearbejde har jeg brug for en god printer.

De printere jeg tidligere har haft har også været fra HP, og jeg ved kvaliteten er god. Det automatiske blækabonnement gør at jeg aldrig løber tør for blæk. For inden da giver printeren selv besked til HP om at sende mig mere blæk. Det bliver så leveret til min dør inden jeg når at løbe tør, og selvfølgelig kun når jeg har brug for det. Jeg har aldrig været god til at huske at få købt nye patroner og har derfor ofte endt med at bruge en masse unødig tid på biblioteket eller i dyre kopi-huse. Fx også da jeg havde brug for en masse printede udkast til mit nye blog-design som I snarligt kan se her på sitet (jeg er super spændt på at vise jer, hvor fint det bliver!). Jeg bruger næsten dagligt printeren til mit arbejde, til at printe vores månedlige familiekalender ud, så vi har et overblik over hverdagen, og Uma bruger den også til sit skolearbejde. Desuden printer vi billeder ud fra vores ferier, ligesom de old school man fik lavet hos fotohandleren. Og kvaliteten er mindst lige så god, og så tager det under et minut fra jeg trykker på HP smart appen på min Iphone, hvor jeg bare vælger fotos fra min kamerarulle, til billedet er ude i den virkelige verden. Ungerne elsker at sidde og vælge de bedste ferie-fotos ud, fx fra vores nylige ferie til Malaysia.

Jeg glemmer hvilke (gode) billeder jeg har i min kamerarulle på telefonen blandt 10.000 andre (jep, så mange fotos ligger der på min telefon!), så jeg synes det er vildt fedt at få dem printet ud i fysisk form på fotopapir på vores HP printer.  Nogle af billederne putter vi i fotomapper, ligesom dem vi har fra vi var børn, som jeg elsker at kigge i sammen med ungerne. Nogle af billederne hænger ungerne op på væggen herhjemme, og så printer vi nye når vi vil have lidt forandring, og putter de ‘gamle’ i fotomappen som gode minder til fremtiden.

For nyligt fandt min mor min dagbog fra jeg var 11 år. Det var virkelig sjovt at genlæse den, og jeg husker godt hvor højt jeg elskede at skrive i den og ikke mindst lave mindst at øve mig i at skrive min underskrift halvtreds gange på samme side, hah 😉 Dén slags minder er jeg en sucker for. Jeg har svært ved at smide ting ud der giver minder. Fx mine gamle kalendre, stile fra folkeskolen, sange og taler jeg fik til min konfirmation, kærestebreve jeg skrev, men aldrig sendte og den slags. Alle de ting fortæller en historie fra og om mit liv, som jeg synes er sjove at beholde. Det samme gælder alle de tegninger mine børn laver og giver mig. Jeg synes de er svære at smide ud. Og vi tegner meget herhjemme – ungerne printer også tegninger ud og farvelægger dem, hvilket er en genial måde at få dem til at koncentere sig på, og lære at tegne indenfor stregerne. Det kan de bruge timevis på. Det er netop derfor jeg synes det er så fint at vi kan printe gode minder vi har haft sammen som familie – så kan børnene også gemme dem til de er store og vise deres børn.

De tegner imens havnemoder her sidder og bliver endnu klogere på sund kost, så jeg til februar kan kalde mig kostvejleder, og måske hjælpe nogle af jer med et personligt eller digitalt (i vore moderne tider ;)) forløb, ligesom jeg selv har fået for at smide de 9 kilo 🙂 Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang, det bliver virkelig spændende at lære en masse nyt om kost og sundhed. Og jeg har allerede meldt mig til et speciale i økologi, stenalderkost og vegetarisme, så jeg kan vist godt se frem at sidde med snuden endnu mere i skærmen, end jeg allerede gør i forvejen – imens jeg spiser masser af kage og drikker the 😉

Det her med at være selvstændig har aldrig været en drøm. Det har ikke været noget jeg overhoved har overvejet. Men sådan er det blevet, og jeg elsker min hverdag, selvom jeg bestemt ikke griner på vej ned til banken, som mange tror vi (fuldtids)bloggere gør. Jeg skal hele tiden tænke kreativt for at få det hele til at hænge sammen, og den her beslutning om at blive kostvejleder er hovedsageligt fordi jeg synes det er død hamrende spændende, men det er da også for at få hverdagen til at spille, så vi kan rejse ud i verden (som jeg fx gør i dag, sammen med ti kvinder i 4 dage), tage i biffen eller bestille en pizza fra den lokale, når jeg ikke gider kokkerere selv. For selvom jeg godt kan lide at spise sundt, så kan jeg love jer for at jeg også godt kan lide at spise varieret 😉

Må jeg lige spørge jer om noget? Er der nogle af jer der har taget en uddannelse sent? – I så fald, hvad har I læst? Jeg er meget spændt på at høre fra jer <3