Jeg elsker al kage der kan laves i en sådan form, at de kan spises med god samvittighed, helst dagligt, og gerne i stedet for et almindeligt måltid. Jeg har egentlig altid troet jeg havde et større saltgen end sukker, men efter jeg er begyndt at dele så helvedes mange opskrifter på domænet her, har jeg fundet ud af at jeg i den grad (også) har en djævelsk sød tand. De her “slanke” romkugler er SÅ GODE!
Før har jeg delt opskrifter på kager – både slanke gulerodskage, en slanke squashkage og for nylig en slanke chokoladekage der kunne erstatte et helt måltid, fordi de både indeholdt så meget grønt, protein og gode kulhydrater at man kan boycotte både kød/bønner og grønt og bare køre kage ind til morgenmad, frokost eller aftensmad. Ikke dårligt, vel? 🙂 Nu har jeg fundet en opskrift ovre hos Gastrosita, der lever efter sense-principperne og laver de læææækreste opskrifter på slanke romkugler der smager som bagerens lækre og snaskede, men i modsætning indeholder sunde ingredienser, så du også kan indtage kuglerne som en del af et sundere måltid. Ammen, det er jo næsten vulgært 😉

Opskriften på 4 STORE slanke romkugler er
190 g bagt sød kartoffel med skræl
20 g (glutenfri) havregryn
2 spsk HUSK
130 g sorte bønner (drænet, på dåse)
1 spsk usødet hindbær syltetøj (eller frysetørret hindbær opblødt i vand)
4 juicy friske dadler, uden sten
2 spsk romessens
Et nip salt
3 spsk usødet kakao
En knsp kanel
En knsp kardemomme
1/4 tsk vanillepulver
1 dl kokosmel (til at rulle romkuglerne i)
Sådan gør du
Alt – minus kokosmel, blandes i en foodprocessor og køres til det har en glat masse. Stil massen på køl 1 time. Form herefter 4 store romkugler og rul dem i kokosmelet. Stil igen romkuglerne på køl i 10 minutter og så er de klar, venner! 🙂
Sådan regner du romkuglerne ind ift sense-principperne
1 tsk romkugle (110 g)
1/2 HF 1 – sødekartofler
1/2 HF 3 – sorte bønner
1/2 HF 4 – havregryn og dadler
Fedt 1 spsk – kokosmel og kakao
Smagsgivende – romessens, hindbær syltetøj, salt
Gratis: HUSK
<3
44 kommentarer til “Slanke romkugler, du kan spise som et fuldt sundt måltid (sukker- og glutenfri)”
Jeg dør lidt over, hvor lækkert det lyder! Slanke romkugle burde være en ting! Jeg er kæmpe fan <3
Du dør af glæde når du smager dem så <3
Jeg fatter stadig ikke at de smager så meget af bagerens men er så hamrende sunde – det er fandme vildt (lækkert!) 😉
HUSK – Er det den grønne? Eller gule?
Lyder så lækkert. Men ja, hvilken husk – den gule?
Ja, den gule til bagning 🙂
Hejsa.
Er lidt tabt bag en vogn. 😂😂
Hvor meget må man få hvis det skal dække et Sense måltid.
Mvh
Betina
Det forstår jeg godt er svært at regne ud 🙂 2 stks + lidt ekstra grønt
Hej ?
Må jeg spørge, hvorfor der skal HUSK i opskriften?
For at samle dem 🙂
Mon jeg har brugt for meget – mine blev gummiagtige i konsistensen?
Jeg synes Husk generelt giver en gummiagtig konsistens i alt, hvad man bruger det til.
Synes du? Jeg tror virkelig det kommer an på hvordan og hvad du putter i, men ja den er gummi-agtig hvis du blot mixer i en skål men ikke i bagværket 🙂
Hvordan skal man blende det hvis man nu ikke har en foodprocessor?
Stavblender? 🙂
Kan jeg bruge pofiber i stedet for husk? Det har jeg nemlig i skuffen.
Jeg ved ikke helt om det binder på samme måde?
Jeg har lige prøvet med Pofibre, det fungere fint. Dog skal man bruge mere pofibre end husk. Sådan ca 2 1/2 spsk Pofibre pr 1 spsk Husk.
Der står i opskriften at det bliver til 4 romkugler. Der står at 1 tsk romkugle er regnet ud efter sense principper ?
De smager fint men mine blev lidt gummiagtige
Hvad gør jeg forkert?
ØV 🙁 Gummiagtig? Det synes jeg ikke mine er…
Mine blev gummiagtige første gang, men jeg kunne ikke vente til den søde kartoffel blev kold inden jeg blendede sammen…. de efterfølgende gange er de blevet rigtig gode.. både i smag og konsistens 🙂
Kan man bruge tørre bønner som har ligget i blød, det er ikke til at støve sorte bønner op, hvor jeg bor ?
Ved ikke om smagen er anderledes end dem i dåserne som måske har ligget i lage?? Ved du det??
Du kan godt bruge de andre jeg er bare doven 😉
Hvor længe skal den søde kartoffel bage i ovnen og ved hvilken temperatur? Er det bare i hel tilstand den bages eller i tern?
Ser mega lækre ud:-) Tror du tilfældigvis, man kan bruge bagt græskar (hokkaido eller butternut) istedet for sød kartoffel?
Ja, det er en god ide 🙂
Har du et forslag til hvad de kan rulles i, når man bare overhovedet ikke kan lide kokos?
Kakao nips, måske?
Super lækre!!! Vi har guffet en dobbelt portion :0)) Men tænker, kan de mon fryses?
Jahhh, jeg har aldrig nået at fryse men i så fald ville jeg knalde lidt ekstra havregryn i dem først og ikke toppe med kokos før de kommer ud og er tøede op 🙂
Jeg synes ikke de tager skade af en tur i fryseren med kokos. Jeg laver altid en stor portion og laver også nogle mindre kugler, som er gode at have i fryseren til ungernes Madpakker.
Har du nogen ide om hvad kulhydrat niveauet er på disse romkugler?
nej desværre 🙂
Hvor længe pg ved hvilken temp. Bager du de søde kartofler??
Det er jo lidt vigtig for at få dem rigtig tænker jeg:)
Du kan blot koge dem møre så de kan knuses 🙂
Kan man bruge alm kartoffel?
Hmm, jeg har ikke forsøgt men det har en anden smag og stivelsesindhold end sød kartoffel så er ikke sikker på samme resultat 🙂
Kan man erstatte havregryn med andet? Min søn skal undgå havregryn her i starten, også de glutenfri.
ih jeg er desværre ikke ekspert i at bytte ud, jeg har blot lavet opskriften her som jeg ved virker <3
Hvad hvis man ikke har husk eller pofiber?
mere stivelse fra havregryn fx 🙂
Lavede dem igår skøn romkugler konsistens men de smagte af ingenting ? Jeg brugte urtekram kakao pulver…hvilke kakao bruger i ?
Mærkeligt – mine smager virkelig (!) dejligt, jeg bruger hvad jeg lige har af usødet kakao 🙂