4 uger på KETO
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

4 uger på KETO-diæt

Som uddannet kostvejleder har jeg det aller bedst med at spise helt almindelig mad, selvfølgelig i rette mængder. At få brændstof til hjernen, kroppen, føle mæthed og skære ned på mættet fedt. Men fra i dag tester jeg 4 uger på KETO-diæten. Jeg er ikke overvægtig, men jeg vejer lidt mere end jeg normalt gør, og end hvad jeg føler er godt for mig og MIN krop, og samtidigt elsker jeg eksperimenter, derfor kaster jeg mig ud i 4 uger på KETO-diæten.

KETO – hvad er det?

KETO er en kost, der har til formål at ændre kroppens fedtforbrænding fra kulhydratsforbrænding til fedtforbrænding. For at opnå dette skal jeg skære meget ned på mit kulhydratsindtag. Kulhydrater findes i både grøntsager, brød, pasta, ris mm. men der er et særligt højt indhold i ris, brød, pasta mm. så det er skåret ud af KETO-kosten.

Ketose

Målet er at komme i ketose. Ketose er den tilstand, hvor kroppen – grundet minimalt indtag af kulhydrater – forsyner sig selv med energi fra fedt og ketonstoffer, som er et biprodukt af fedtforbrændingen.

Kosten

Kosten jeg skal spise de næste fire uger (for at teste og se hvad der sker med min krop) består primært af kød/protein (jeg vælger primært fisk, kylling, æg, da det ikke er sundt at spise for meget firbenet) og (visse) grøntsager. Dertil fedtstoffer som smør, fløde, olier, mm. I og med jeg ikke tror på et højt indhold af animalske fedtstoffer er sundt for kroppen vælger jeg hovedsageligt at gå avocado og olie-vejen, men der ryger også ost mm. ned.

Så kort fortalt skal jeg kun indtage 20-30 g kulhydrat dagligt, spise rigeligt med protein (ca. 1-2 g pr kilo jeg vejer), spise fedt for mæthed og energi. Normalt er fokus – i min kostvejledning, og hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skal spise fuldkorn. Derfor er det en anden måde at spise på, men det er en holdningssag hvad der er sundt – nogle tror på, og føler på egen krop at KETO har reddet dem mod sygdomme, PCOS, dårlig hud, træthed og mange andre ting, så jeg er spændt på om jeg også får noget positivt ud af det. Det er vigtigt at få magnesium dagligt (jeg tager det i en vitaminpille) samt få ekstra salt for at undgå ‘KETO-influenza’ har jeg hørt. Normalt fraråder man også for meget salt…

Det vigtigste i KETO er faktisk at holde sig nede på 20-30 g kulhydrat per dag (du kan fx holde øje på den gratis app Lifesum eller følge en kostplan fra en Ketobog så du ikke selv skal gøre andet end tilberede maden og åbne munden ;)). Træner man hårdt og længe (det gør jeg ikke, hø) kan man øge grænsen til 50 g dagligt.

Man spiser mere fedt på KETO, men KETO handler ikke om fedt. Det handler om at få få kulhydrater så man forbrænder fedt.

4 uger på KETO

Nu kaster jeg mig ud i (de første) fire uger, og håber ikke jeg får for onde KETO-influenza symptomer 😉 Jeg har lige handlet til hele ugen for hele familien – 1500 kr til alle dagens måltider og det ser ud til at være god mad. I dag skal jeg have en masse æg, parmaskinke og ruccula + ost til morgenmad, til frokost skal jeg have savoykål-wraps med tunsalat og til aften jalapenos-kylling. Jeg har hørt at man efter få dage kommer i ketose, og at det kan føles ret vildt. Jeg har også hørt at man mister appetitten, og mister sukkertrangen. Er spændt på de næste fire uger (og måske mere, hvis jeg ender med at blive bidt, men hey venner, jeg ELSKER min rødvin og den må jeg kvitte i en måned, DET er æk’ sjaw!).

Jeg er spændt på at se og mærke hvad der sker med min krop undervejs. I er meget velkomne til at følge med – jeg deler ugentligt opfølgning på vægt og vægtanalyse (fedtprocent mm.) i mine stories på Instagram @sydhavnsmor.dk og selvfølgelig også mad-inspiration.

Min kropsanalyse

I første omgang får I dog mine start-resultater herunder. Som I kan se vejer jeg 65,5 kg nu, min fedtprocent ligger på 27,2 % (den skal for en kvinde i min alder ligge mellem 21-32,9 % og denne er jeg spændt på at se udviklingen på undervejs!), jeg har i alt 17,8 kg rent fedt i kroppen. Min muskelmasse er 45,3 kg (det tror jeg sgu ikke på, haha, tror den er lavere), og mit indhold af vand i kroppen er 47,5 % (TBW %) det afslører faktisk hvor aktiv du er. Jeg er ikke aktiv – min plejer at ligge på 51 komma noget, når jeg er i bedre form. Jo højere den er, jo bedre.

Min visceral fat rating er på 3, det er helt fint – den afslører hvor meget fedt jeg har rundt organerne (det usunde, farlige fedt). Den skal gerne være lav. Og for første gang i tre år ligger min vægt meget lidt over min idealvægt (som man dog ikke skal gå så meget op i, for det kommer jo helt an på hvor mange muskler og fedt der er i kroppen).

Mit BMR ligger på 1418 kcal, dvs det er de kcal min krop selv forbrænder i døgnet uden jeg bevæger en finger. Jeg kommer ca. til at spise 1500 kcal dagligt i følge planen jeg følger + fløde til theen som jeg drikker meget af 😉 Så jeg skal altså ud at bevæge mig lidt for at smide nogle kilo, for selvom man måske nemmere fedtforbrænder på KETO handler det ALTID om at være i kalorieunderskud, hvis man skal tabe sig.

Jeg er klar til fire uger nu! Møs og god dag <3

Nogle af jer der har (god) erfaring med at KETO? Gider selvfølgelig helst høre om de positive ting 😉

Del på facebook
Del på Facebook

2 kommentarer til “4 uger på KETO-diæt”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen