lejlighed i sydhavnen
May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Plantegning over vores hjem Sydhavnshytten

Plantegning over vores hjem Sydhavnshytten – Jeg malede indeni vores vitrineskab. Det var hvidt før, og jeg havde noget rustrød maling liggende. Først var jeg ikke tilfreds, men farven vokser på mig for hver dag, og jeg er gået hen og blevet helt glad for den nye farve i kombi med mint-farven.

Plantegning over vores hjem Sydhavnshytten

Det er nu en måned siden vi officielt overtog 2. til venstre og udvidede fra 93 m2 til ca. 145 m2, i Sydhavnshytten. På Instagram @sydhavnsmor.dk følger flere tusinde af jer med i mine stories, hvor jeg deler en masse om sammenlægningen af de oprindeligt tre lejligheder, alt fra nedrivning af væg, til farver på væggene og I er satme’ seje til at inspirere mig også – tak for det <3

Som sagt (flere gange) er Sydhavnshytten jo oprindeligt tre små lejligheder. To af dem blev lagt sammen før vi rykkede ind af beboere der boede her før os. Vi har af flere omgange, når nabolejligheden kom til salg været interesserede, men synes ikke vi skulle prioritere den (ret) dyrere udgift det er at udvide til hele 2. sal. Men nu var det som om det gav mening, og var lige det der manglede for at sætte prikken over i’et. Selvom masser af familier bor på nogle-af-halvfems kvadratmeter, og vi også – næsten – havde værelset til alle, ville det med tiden blive trangt, når børnene bliver teens og vi alle gerne vil have mulighed for at trække os 😉

Nu har vi 7 værelser, og indenfor nogle måneder – eller lidt mer’ et stort køkken, og plads til at fise ind i sit eget rum og lukke døren, uden at sidde på lårene af hinanden. DET er møg fedt, selvom vi ikke helt har følt den endnu, da vi stadig bruger kvadratmeterne vi har boet på i syv år, på samme måde som vi altid har gjort. Vi har nemlig ikke taget de nye rum i brug endnu, da det første vi skal lave er entréen, som kræver besøg af en elektriker (der kommer på tirsdag) og samler vores el.

Men SÅ!

… kan vi komme videre, og jeg GLÆDER mig helt vanvittigt. Martin måske ikke helt så meget, fordi det kræver han leger håndværker i maaaange måneder, da vi virkelig har meget der skal laves.

Men… vi er på vej. Jeg har da i hvert fald købt gardiner, maling og plakater, haha. Og vi er ved at finde ud af om vi kan få vores drømmekøkken for et overskueligt budget. DET er spændende, for i 7 år har vi haft et bitte – dog åbent til spisestuen – køkken, der blot rummer 4 x 40 cm bordplads til at hakke grønt og chokolade på 😉

Plantegning over Sydhavnshytten

Det mest stillede spørgsmål i min IG-indbakke har været om jeg ikke snart viser jer plantegningen over Sydhavnshytten og jeg har forsøgt mig i digitale planløsninger, men jeg er ufattig utålmodig hvis tingene driller, så jeg gav op og kastede håndklædet i ringen. Jeg lavede herefter en i hånden, men faktisk synes jeg pludselig det var skørt at lægge min bolig med plantegning på nettet. Så jeg har slettet selve tegningen igen.

Vores nuværende stue, som på plantegningen – og IRL – bliver vores kontor + bibliotek. Jeg elsker ordet bibliotek. SÅ mange bøger har vi heller ikke, men det lyder hyggeligt, ik’, haha 😉

Vores nye stue, som lige nu bruges til midlertidigt kontor. Vægfarven hedder 3348 og er fra Flügger (reklame)

Plantegningen over vores tre sammenlagte lejligheder

Som I ikke længere kan se (fordi jeg har slettet den) er der altså tre større rum og i ‘biblioteket’ er der en karnap hvori vi lige nu har soveværelse. Her kommer der kontor. Det er inde bag nogle jerndøre med ruder i, derfor stregerne rundt. Umas værelse ligger ved siden af og de værelser går mod øst, ligesom vores kommende stue på den anden side af opggangen. Faktisk er der også tre altaner, jeg ikke har tegnet på, der går ud fra hver karnap. De er kun ca. 2 m2 store hver i sær, men skønt at have dem, særligt den ud fra spisestuen, om sommeren.

Ved siden af Sofus værelse ligger et lille værelse, vores walk-in closet, som engang var et køkken (før vi flyttede ind), og senere blev Sofus lille soveværelse. Sofus værelse har også New Yorker-jerndøre med glasruder, og er derfor meget åbent mod spisestuen/køkkenet.

Vi har tre badeværelser/toiletter, men gør sådan at kun ét (der der står ‘bad’) bliver brugt til at bade i, de andre bruges som toiletter. Det er FEDT at have et ekstra toilet når man har børn har jeg fundet ud af den seneste måned. Børnene skal altid tisse samtidigt, ha!

Pt er der en væg midt i køkkenet, da det jo oprindelig er to køkkener vi lægger sammen for at få stort åbent køkken – mod øst, hvor også vores bedste altan ligger ud fra. Her brager solen ind af vinduerne hele foråret og sommeren, og jeg kan slet ikke vente med at få nyt, stort køkken med masser af bordplads til at lave flere e-bøger a la disse 🙂

I kan hoppe over på @sydhavnsmor.dk HER og se mange flere billeder fra vores bolig, og følge med i processen både i opslag og særligt i mine stories. Tak for I følger med <3 Det er så hyggeligt!

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Rejser
Sydhavnsmor

MINE FAVORIT LOPPE-SHOPS!

Jeg blev næsten angst første gang min mand tog mig med derhen. Turbos Loppebazar ligger i Sydhaven, en sidegade til Gammel Køge Landevej og virker

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 37 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen