5 køkkenmaskiner jeg ikke kan leve uden

Gøøørls – den her killer foundation må I få grabberne i – Sydhavnsmor.dk

img_8412

img_8326

I dette indlæg skrev jeg om min problemhud. Om dengang jeg lignede Jim Careys hage, og hvilken creme der har fået min hud på rette vej igen. I dag fortæller jeg lidt om min pre-teenage tid og om den BEDSTE foundation, ever! Og det er altså ingen reklame, eller noget jeg blir’ betalt for, men bare et gørl-til-gørl tip ☝🏽️

Jer der har været teen-agere (som jeg regner med er alle, da jeg ikke tror der er mange småbørn der læser Sydhavnsmor 😉) har sikkert også været gennem møllen med dårlig hud, for meget – og klumpet BRUNcreme. Min farmor jeg mistede alt for tidligt, for 21 år siden, havde den tykkeste og mørkeste BRUNcreme stående ved toiletskabet. Jeg husker ikke at have set hende med den på, for da ville jeg huske det, for min farmor var en lys dame – dog med mørke øjne, og cremen var stensikkert beregnet til en meget mørkglødet kvinde. Beyonce ville være aaaaalt for bleg. Dog var farmor åbenbart ikke bleg for at have den stående, og jeg husker det faktisk som at krukken kun var halv-fyldt, så hvis ikke hun havde smurt masken i ansigtet, ved jeg ikke hvem der havde…?!

En dag, ville jeg lige låne en klat – for den så så hamrende spændende ud. Jeg ville ikke fortælle farmor, at jeg ville prøve den. Ikke fordi jeg ikke troede, at jeg ikke fik lov. Men fordi jeg synes det var lidt pinligt, at jeg havde lyst til at fedte fjæset ind i hendes (velduftende) ansigtsmaske. Jeg fik den smurt ind, uden den store succes. Den var nærmest umulig at vaske af og jeg lignede Lille Per i den film, hvor han klæder sig ud som en mørk fyr. I dag ville man ha’ brugt bruncremen (som den blev kaldt dengang) som teatersminke. Det var der så bare lige nogen, der ikke gjorde dengang 😝. Min farmor var sgu ellers en pæn og nydelig – og meget naturlig dame. Den bruncreme ved jeg ikke helt hvad lavede hjemme hos Valby-frøkenen.

Jeg husker flere af pigerne fra folkeskolen vimse rundt med kraftige kage-klatter siddende i ansigtet. Og jeg er da også stensikker på at jeg selv har haft nogle gode skilninger, som jeg i dag ikke ville være stolt af. Jeg brugte fx selv aaaaal for meget selvbruner (uden at exfolliere krydderien først 😬), forkerte nuancer af et tykt, tykt lag foundation. Nogen gange var cremen for lys, andre gange for mørk. Aldrig sådan helt perfekt. Det mest åndssvage var, at jeg startede med at bruge foundation før det var nødvendigt. Bevares, jeg havde også bumser og den slags, men jeg tror det ville have set bedre ud, hvis jeg havde undgået at smøre masken ind i kulør. Nok om det – for min pointe med dette meget lidt beauty-agtige indlæg, var egentlig at formidle hvor fandens god denne Youngblood foundation er. Det er som førnævnt ingen reklame, blot er tip jeg er nødt til at dele, fordi jeg er helt oppe at ringe over hvor glad jeg er for produktet. Den dækker naturligt ens røde plamager, uden kant og er meget holdbar ift hvad jeg før har prøvet!

De sidste 5 måneder, har jeg hver dag kigget på en meget smuk kvinde, Louise, fra Teatret Zeppelin. Hun bruger den – og endelig, langt om længe, fik jeg selv snøvlet mig sammen til at klikke den hjem fra denne hjemmeside (hvor den oven i købet er på 50 % lige nu) til mit fjæs. I farven Honey, som hverken er for lys eller mørk. Den vil passe fint til de fleste leverhakker-danskere tror jeg 😄. Jeg er ikke storforbruger af makeup, og bruger normalt kun en let foundation og mascara. Mest af alt fordi jeg synes det er pænest at se naturlig ud, men sgu også fordi jeg overhoved ikke orker tanken om, at bruge flere minutter på badeværelset for at bobbe mig selv op. Jeg vil hellere sove tre minutter længere om morgenen. Eller blive rig, så jeg hver anden uge kan drøne ind til Indre by og få lavet sådan nogle vipper her, så jeg også slipper for, at klaske mascara på mine afpillede vipper.

En lang køre, for at nå min lille anbefaling. Men seriøst – det er den bedste jeg har prøvet i 34 år!I hvert fald i 22, siden jeg smurte farmors creme på. Og jeg vil vove at påstå, at jeg har været hele tromlen rundt – men må konstatere at Youngbloods foundation bare er den bedste.  PS – jeg mangler en killer-mascara, der får mine øjenvipper til at se lange og lækre ud. Hvilken bruger I, som I vil anbefale? Gerne en øko – naturlig én 🙏☺️

 

Indeholder affiliatelink

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

5 kommentarer

  • Rikke

    Jeg kan af-anbefale (altså det modsatte af anbefale, men ‘advare’ er alligevel så voldsomt) imod I.D. Bare minerals mascara. Mærkets mineral foundation er fantastisk (!) men deres mascara koster en arm og er en stor tør klump at arbejde med. Spild af penge. God jagt! Jeg leder også stadig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej. Jeg bruger mascara fra origins Ginzing. Mega god…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathe

    Er også helt vild med Young blods foundation pudder – har brugt den i mange mange år. Warm beige er min favorit ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Et lille mascara-tip! Tromborgs…. den er fantastisk og øko!
    Hilsen en anden sydhavnsmor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 køkkenmaskiner jeg ikke kan leve uden