Anthon Berg, GO HOME! De her marcipan-fætre kan noget særligt!
Jeg er (selvfølgelig) helt vild med marcipanbrød. Hvem er ikke det? Fy, for den lede løgnhals, hvor smager de her sunde – for det tør jeg faktisk godt kalde dem, selvom de er overtrukket med choko-Børge og selvfølgelig indeholder en bunke (gode) kcal – marcipanbrød bare godt!
Det eneste du skal bruge for at lave 16 stks, hvis ikke du just bruger mandelmel, er:
300 g. mandler
100 g. Fiber Sirup Gold (brug evt. alm. sirup hvis du er glutenallergiker, da Fiber Sirup Gold indeholder en meget lille mængde maltekstrakt)
1 tsk mandelessens
Evt lidt vand til massen er blød/1 (pasteuriseret) æggehvide
100 g. (sukkerfri) mørk chokolade/85 %
Sådan gør du:
Blend dine 300 g. mandler til fint mel i en foodprocessor. Smid Fiber Sirup Gold’en og mandelessensen op i, og kør til en jævn masse. Vand/pasteuriseret æggehvide røres i. Stil på køl, imens du smelter chokoladen over et vandbad.
Rul 16 stks ‘pinde’ af marcipanen (som seriøst smager helt helt HELT fantastisk!) og dyb dem i chokoladen og stil dem på køl til de er tørre, eller kværn skidtet mens chokoladen endnu er lun 😉
HVIS du ikke spiser dem alle sammen på én gang, – så sæt resten i køleren til de skal guffes.
*Hvert ‘brød’ indeholder ca. 160 kcal, som primært kommer fra mandler – altså det sunde fedt. Så spis den/m med god samvittighed. Og mørk chokolade gir jo også en god, stram røv, siges det. I believe in it! 🙂
FIND ALLE MINE OPSKRIFTER PÅ SUNDERE, MEL – OG SUKKERFRI BAGNING/MAD HER!
PS: Jeg vil juble hvis du vil hjælpe mig og svare på nogle spørgsmål om dig, dine interresser og give lidt blog-feed back lige her ❤️
Tak!
2 kommentarer til “SUPER NEMME OG SUNDE MARCIPANBRØD, UDEN SUKKER, PÅ FÅ MINUTTER – sydhavnsmor.dk”
dem må jeg altså prøve!!! TAK
Wow de skal prøves ?