May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Nem glutenfri low-carb pasta ret

Sluuuurp! Jeg lavede en nem glutenfri low-carb pasta ret den anden dag – igen. Virkelig lækker aftensmad, Italiano-style!

142e7c62-0af5-4f27-834f-afde1d424f6f

Jeg er ret vild med soya-pasta, og det er min familie heldigvis også, så det kværner vi ofte. Det tar’ nul tid at koge, har en konsistens som almindelig pasta (synes jeg!), og smager godt. Særligt sammen med følgende ingredienser…

Det skal du bruge til Pasta della Sydhavnsmor / Nem glutenfri low-carb pasta ret (4 personer- 2 voksne og 2 børn):

1 pose soyabønner (kan efterhånden købes i alle supermarkeder)
300 g. laks
En klat smør
1 frisk bøtte rød pesto (jeg køber gerne Nettos Løgismose eller den fra Føtex)
500 g cherrytomater
Frisk basilikum
Lidt groft salt
Tørret oregano
Lidt olie til tomaterne

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 150 C, vask tomaterne og smid på et stykke bagepapir, sprøjt lidt olie på og krydder med oregano og salt.
I ovnen med dem i 1 time.

Laksen putter du i et stykke staniol, lægger lidt smør ved, salt og evt lidt frisk citronsaft. Smid ind til tomaterne efter 25 min.

Kog pastaen i 6-8 min. Si vandet fra og vend pestoen – som du laver af hundrede ingredienser… Nå nej! Du har jo købt den færdiglavet – fedt ik? 😉 – i pastaen.

Fordel pastaen på tallerkenerne, læg små laksestykker ovenpå og fordel de bagte tomater ud over. Smid lidt basilikum på toppen og drys lidt salt ovenpå. Bæl et glas hvidvin til. Eller en hel flaske.

En helt pastastisk ret 😉

b3ba647c-d9cc-4574-91f9-8a80b984c3c6

Jeg er ret vild med når andre laver mad til MIG, i stedet for omvendt, men det sker ikke så ofte i Sydhavnshytten 😉 Fordelen ved at kreere selv, er at man får lov til at bestemme hvad der skal på bordet. Og denne her ret kan jeg godt anbefale <3

Find mange flere glutenfri opskrifter HER 🙂

I kan finde min glutenfri bog med kager med grøntsager HER (reklamelink). 

Del på Facebook

1 kommentar til “Nem glutenfri low-carb pasta ret”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Opskrifter
Sydhavnsmor

Laksesalat med rygeost

Jeg troede ikke, at jeg kunne savne noget jeg ikke kendte til – men denne her laksesalat med rygeost har ædt mit hjerte op indefra.

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll to Top