En ægte kernefamilie?

Spis dig gennem Sydhavnen

Det er tid til et par fifs, til nogle gode spisesteder i Sydhavnen.

Der er nok ikke mange, der har taget en South Harbour Gourmet Tour. Der ligger ikke mange Michelin restauranter, eller specielt sunde take aways, i den syd-vestlige del af København. Dét mangler vi. Jeg bruger primært selv Vesterbro, når jeg går ud og spiser –  eller til at shoppe. Men der ER et par gode steder man kan spise hvis man vil æde sig gennem Sydhavnen.
Er du på besøg i bydelen kan du spise her:

Calories

Sluseholmen 38, 2450 København SV (Sluseholmen), Åbningstider: 11-21

foto

  • På det relativt nyåbnede, sundeste alternativ til take away i Sydhavnen, kan du få nogle ordenlige LÆKRE sandwiches, til lige under en 50’er! Jeg vil anbefale den med laks og avocadocreme, den er fisme’ go!
  • Er du en sucker for burgere så nup sådan en sund fætter i stedet, til mellem 70-80 kr. Mums! – Det er IKKE en McD’er! 👍

 

Lige ved siden af Calories, i nr 40, ligger ISbaren hvor der sælges den bedste Hansen is og masser af lækkerier. Åbningstider: 12-18

 

Længere ned af Sluseholmen 28 ligger Ricco’s! Åbningstider: hverdage 7-20, weekend: 7.30-18

foto

  • De har god kaffe, morgenmad og frokost og en dagens ret eller suppe til aften. Og kage! Og alt muligt andet spændende! Og så er der sindssygt fint og hyggeligt derinde. Der er plads til alle – og mange. Børn er i den grad også meget velkomne her!

 

Holmens Brød & Deli

Sluseholmen 44, 2450 København SV (Sluseholmen), Åbningstider: 6.30-18.30

  • Virkelig dejlig bager! Rustikt brød, der også serverer god kaffe og smørrebrød. Der er få borde, men du kan sidde ude i solen og nyde din morgenbolle eller højtbelagte rugbrød.


Kører du fra Sluseholmen mod Kongens Enghave (den gamle bydel) kommer du til Mozarts Plads. En festlig oase med masser af glade, skålende folk! På pladsen ligger en pavillon hvori der er cafe. Det er Cafe Wolfie. Åbningstider: 7.30-18.30

foto

  • Bag Wolfie står Lasse som er opvokset i Sydhavnen – også medejer og stifter, af den populære ‘Grød’, på Nørrebro. Du kan købe dit meget lækre morgenbrød hos Wolfie! Importeret direkte fra ‘Brødflov’ på Frederiksberg. Også her, kan du spise lækre rugbrødssandwich (mums! til den med avocado), tapas og meget mere, imens du nyder den gode stemning på pladsen. De har også rigtig rigtig god kaffe! Det er et meget børnevenligt sted, da det ligger lige ved en fin nyetableret legeplads- og Mozarts plads. Priserne er fair. Ikke dyrt, men heller ikke så billigt, at man tror kvaliteten er derefter. Rigtig fin café, som var tiltrængt. 

 

Kør til Wagnersvej og find Karens Minde Kulturhus. Sydhavnens kulturhus. Derinde ligger endnu en lille Sydhavns perle af en cafe, nemlig Café Karen.

Wagnersvej 19, 2450 København SV. Åbningstider: Man – tors: 14.19.30, Fredag 14-17. Lukket i weekenden for specielle arrangementer.

foto

 

  • Når solen skinner sidder man udenfor, hvor der er god plads under træerne,og ellers er der virkelig hyggeligt indenfor. Caféen serverer et billigt aftensmåltid til 75 kroner i hverdagene og har også smørrebrød, kage osv. til meget rimelige priser.
  • Kulturhuset – og Café Karen oser af god stemning og det er ikke kun mad maden man kan glæde sig over. Hold øje med www.karensmindekulturhus.kk.dk, hvor du kan læse om alle de fine arrangementer der foregår i caféen og huset. Bl.a. gode koncerter, yoga, rytmik for børn (til en slik af hvad det koster andre steder i København – og det er fantastisk!), Quiz aftener og meget mere. Dét vil du ikke gå glip af!

Velbekomme!

   

2 kommentarer

  • Malle

    Hej sydhavnsmor!

    Kan det dybt seriøst passe man intet sted i Sydhavnen kan få en god, gammeldags vaffelis eller soft Ice udover på sluseholmen?

    Jeg ser dig som en, der kender Sydhavnen på alle leder og kanter og ved du kender svaret 😁😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha -JA, mand! Vi havde en Isbar i det gamle SV, som jeg desværre aldrig fik besøgt (den havde overlevet hvis jeg havde købt al den is jeg spiser 😉 ), men ja! Vi mangler da seriøst en ægte is-shop.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ægte kernefamilie?