Hvad f... er en kropsterapeut? Jeg har besøgt en! - Sydhavnsmor.dk

3 nye spisesteder i København du SKAL besøge – Sydhavnsmor.dk

Jeg elsker at spise ude og gør det så ofte jeg kan. Med små børn og en til tider strammere økonomi er det ikke fordi jeg vælter mig i dyre restaurantbesøg og voldsomme gourmetmiddage. Alligevel er jeg heldig engang i mellem, og smutter gerne ud efter ungernes sengetid og hygger mig med min søster, venner, forældre – eller min mand – hvis vi får passet barylerne, med god mad og vin. Her guider jeg til tre af mine favoritter blandt mine seneste middagsbesøg i København. Disse steder SKAL du besøge hvis du er glad for GOD, LÆKKER, ELEGANT mad og hyggelige omgivelser – oven i købet på budget!

 

THE ORGANIC LAB 

organic-lab-3

organic-lab-2

organic-lab-1

organic-lab-4

Økologisk restaurant; FEDT! Vegansk; SPÆNDENDE! Sådan tænkte jeg, da jeg bookede bord til The Organic Lab på Store Kongensgade 6, en spytklat fra Kongens Nytorv. Jeg er ikke veganer, men er ret fascineret af livsstilen, da jeg jo godt er klar over, at hvis vi ikke stopper med at spise kød i de mængder vi gør i dag, smadrer vi vores verden og vores børns fremtid. Og det er ikke en hysterisk tankegang, det er desværre fakta! Samtidigt har jeg også mine fordomme overfor total-kødfri livsstil, og de går mest på, at jeg tænker man må mangle noget – ikke bare kroppen, men smagsmæssigt, som også hænger sammen med livskvalitet. MAD og indtagelsen af den ER jo livet (for mig – og andre mange) 😉

I was wrong! For ER DU GAL, hvor var det HAMRENDE lækkert det mad vi fik serveret på den lille helt nyåbnede restaurant i centrum! Sådan gourmet-agtigt frækt! Og mega, mega flot anrettet! Og smagen… jeg tænkte slet, slet ikke på kød under den middag. Det manglede på ingen måde! Man kan vælge mellem to forretter, to hovedretter og én dessert. Vi valgte at få smækket én af hver – og to desserter på bordet, så vi kom all round. Jeg var nysgerrig på at smage det hele, og det er jeg saggema’ glad for, at vi gjorde! Til forret fik vi den bedste suppe jeg nogensinde har smagt! Foruden en voldsomt pænt anrettet salat med den bedste ‘creme’ til. Hovedretter var volumiøse og indeholdt fx vegansk parmasan og plantebacon – seriøst, det smagte jo for godt, og som rigtig ost. Bacon’en smagte himmelsk – og tænk at man kan lave bacon af rispapir med krydderier! Desserten var en ægte bombe, på den gode måde. Et bagt æble med marcipan. Vi var solgt, og jeg SKAL tilbage for at gnaske mere vegansk føde! Kan man blive mæt, når man ikke spiser kød? JEP, jeg RULLEDE derfra og kunne først indtage mad igen dagen efter – til frokost. Jeg er fan!

Se menuen her.

 

CAFÉ LIVINGSTONE

livingstone-8

livingstone-6

Min far og mor 🙂

livingstone-5

livingstone-7

Jeg spiste i oktober, kort efter deres åbning, på Café Livingstone, som jeg blev gjort opmærksom på af min kære moder. Hun havde spottet deres fine anmeldelser på de sociale medier og sendte mig et billede af deres fantastisk flotte anretninger, af deres virkelig lækre mad. DER skulle vi hen. Hun, min far og jeg drog mod de Østerbro’ske søer, og endte på Sortedam Dossering nr. 81, hvor én af de to ejere bag den ret særlige café – som ikke bare er en café (det kommer jeg til!) – stod og smilede stort til alle sine gæster. Vi satte os ved bord nummer 7, og fik historien om alt interiør hos Livingstone er særligt nøje udvalgt, designet af ejerne, hentet hjem fra hele verden osv. Det er en SINDSSYGT sej café, der emmer af hygge, flotte møbler, rum – ja selv badeværelset (og personalet 😉 ) er skide pænt!

MADEN: Vi spiste deres brunch, som ikke bare er pæn, men også smager virkelig godt og er obs på nærmest alle former for allergier. På menuen står der om maden indeholder gluten, laktose og kød, hvilket fx var ret genialt i vores situation, hvor min far ikke indtager gluten, og dermed kunne vælge de glutenfri retter fra. Konceptet er enkelt; at man hver i sær vælger enten 3, 5 eller 7 retter, afhængig af sult. Jeg går altid all in, så jeg valgte selvfølgelig den helt store omgang og havde svært ved at indtage alle syv retter, trods for at jeg er meget madglad og næsten altid kan tømme en tallerken. Men slugt blev det da 😉 Anretningerne kommer på hver deres (hjemhentet fra hele verden) stentøjs-platte og har så mange flotte farver, at man bliver i mega godt humør, selv hvis man var møg sur da man ankom 😉

livingstone-1

livingstone-2

livingstone3

livingstone4

Vi blev faktisk så begejstrede for stedet, at min far straks bestilte bord til en kommende middag med arbejdet, og jeg bestilte bord til en middag en aften i den kommende uge med Chokoladeklumpen (min mand). Derfor røg jeg rimelig hurtig retur, og det var jeg skisme gla’ ved, at jeg gjorde! For det var endnu en succes. Konceptet var det samme – her stod valget mellem 5 eller 7 retter til aftensmad, men retterne var ikke de samme som til brunch. Vi fik fx risottoballs (lyder frækt – det var de også 😉 ), rødebedesalat med mozzarella, kødspyd og en masse andet møg-nice. Og deres Sauvignon Blanc… OMG! Den smagte fløjtema’ godt! Så vinen, maden og jeg, skal stensikkert ses igen!

Se maden her.

 

RESTAURANT VÄKST

vakst-1

vakst-3

vakst-4

vakst-2

Som andre har beskrevet stedet er restaurant Väkst en “havefest midt i byen”. Restauranten er en af Cofoco-kædens nye skud på stammen, og jeg gider ikke lyve, så jeg siger det gerne her: Jeg synes det er hamrende svært at støve noget SÅ godt op i København, til de priser som Cofoco-restauranterne laver mad til os for. Ca. 300 kroner for en tre-retters og vin der også er til at betale. I mange år har min all time favorite været Les Trois Cochons, som serverer den dejligste franske mad i kæmpe mængder. Og deres brød… åhhhh! Ja – Väkst serverede faktisk også glutenfrit brød til min søster (som også er allergiker), som jeg denne aften var ude at køre den gastronomiske oplevelse ned sammen med.

Ligesom hos Livingstone, byder Väkst også på en helt særlig æstetisk oplevelse. Et kæmpe frodigt drivhus er nemlig plantet midt i restauranten, og bruges til at føre os gæster ned til etagen under. Følelsen af havefest midt i centrum (Väkst ligger placeret i Sankt Peders Stræde 34, i Pisserenden) er nemlig dén man får, når man træder ind i den nordiske restaurant. Og sikke en service! Søde, smilende piger, som jeg faktisk altid møder i Cofocos restautanter (som jeg har besøgt et hav af gange) var der også mange af i Latinerkvarteret. Jeg kunne have siddet der hele natten, og den eneste grund til at jeg ikke gjorde de,t var at pigerne jo nok også skulle have noget nattesøvn 🙂

MADEN: Vi fik hver tre retter, perfekt tilberedt mad. Og brød on the side, som Cofoco er verdensmestre i. Alt var dejligt, men jeg blev dog en kende skuffet da desserten ankom og jeg fik serveret en lille bitte portion oste-crumble, som røg ned i to mundfulde. Jeg blev særligt jaloux på min søster, som havde bestilt saltkaramelisen, og fortrød bitterligt at jeg ikke havde gjort det samme. For dén var enorm, lækker (jeg smagte en bid!) og ikke nærig at se på. Jeg er en dessert-lover – generelt en all time food lover, så næste gang hopper jeg på den søde i stedet for den salte. Men alt i alt en forrygende oplevelse, med for meget pagne og vino, som endte med en hovedpine dagen efter, men dét kan jeg vist ikke blame Väkst for 😉

Se menukortet her.

 

Så, er du glad for mad, skal det være til at betale for at også du har råd til at gnaske lækker ude i byen, så er disse tre restauranter virkelig nogle besøg værd. Når du har booket et bord, skriver du bare en besked til mig, så kommer jeg asap 😉

 

LÆS OGSÅ GLUTENFRI GUIDE TIL KØBENHAVN GLUTENFRI GUIDE TIL KØBENHAVN #2

+ GUIDE: 48 TIMER I KØBENHAVN, HER SKAL DU SPISE HVIS DU ER I KØBENHAVN – & FIND ALLE MINE MEL – OG SUKKERFRI OPSKRIFTER HER 🙂

10kager

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

1 kommentar

  • Lækkert indlæg – jeg må snart ud og spise igen. Jeg besøgte Rositas i sidste uge – det var godt nok også imponerende lækkert (:

    .- K

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad f... er en kropsterapeut? Jeg har besøgt en! - Sydhavnsmor.dk