Varm voksenflyverdragt - Sydhavnsmor.dk

3 huse jeg lurer på – Sydhavnsmor.dk

Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at jeg lææænge har drømt om et hus.

Og for nyligt, efter et besøg i banken, blev Martin og jeg enige om at vi har det helt vildt godt her i Sydhavnshytten – i Sydhavnen generelt. Meeeeen det spøger stadig enormt meget. Dagligt klikker jeg ind på boligsider for at snuse til det gode have-liv, og som dagene går, og andre (fx Cecilie aka Sneglen) inspirerer mig til at flygte fra storbyen, bliver jeg mere og mere tændt på ideen om at rykke væk fra København. For hvad er det egentlig der holder mig her i byen? Jo, min familie – vores bådskur, som er den mest fantastiske perle jeg kan komme i tanker om, vennerne og min lejlighed. Hvis for helvede den da bare lå i stuen og havde en have jeg kunne vade ud i, så ville jeg slet ikke have grund til at skrive dette indlæg, tænker jeg? Men græsset er altid grønnere hos naboen, og nogle gange må man bare sluge citronen og tænke på de gode ting man har, alt det man ville savne hvis man gjorde om. Og det er der egentlig en god pointe i – og derfor vi ikke har taget springet, fundet huSET og forladt Sydhavnen.

img_2803

Vi har tidligere set på (et) hus i Tisvilde, jeg har allerede skrevet alle plus- og minus’erne ned ved at købe hus her, jeg har drømt om Møn og nu sidder jeg safsusme igen og savler over at være murermester-villa ejer, eller noget der ligner et hus med to etager. For jeg tør satme ikke sove i stueetagen. Jeg tør forresten heller ikke at være alene hjemme… hmm, godt jeg bor på 2. sal :/ Nå, men her er der altså 3 huse jeg lurer på lige nu, som Martin på ingen måde er involveret i, fordi han synes det er komplet uinteressant at jeg sidder og savler over boliger vi alligevel ikke kommer til at eje, fordi vi jo faktisk har taget en beslutning om at hvile ræven (som Sofus kalder den) i sædet, i 2450 Happiness. Eller har vi? For så alligevel… sniger han alligevel et blik ind over min skulder… Jeg er sgu i tvivl.

Nåmmen’ her er de tre huse jeg er blevet ret lune på. Hvilket synes I bedst om? Der er fordele og ulemper ved dem alle.

Det første ligger INDE i Hareskoven, nærmest. Tror i hvert fald godt man kan sige at det ligger i skoven. Og er sådan lidt landligt, skide hyggeligt og idyllisk: Se HER. 

Det andet er mere moderne, eller klassisk og koster kun 2,4. Det er virkelig billigt ift Københavner-priser. Men det er jo heller ikke København. Se HER. 

Det sidste er DET HER, som ligger tæt på Louisiana. Og koster 2,5. Og har bindingsværk. Det f… elsker jeg jo! Og se lige taget! 🙂 Men det trænger til en overhaling, og lidt flere m2 til en familie på 4 – ligesom hus nr. 1. Men det er virkelig hyggeligt!

Jeg er dog virkelig brændt lun på 1’eren, så tænker det skal besøges.

Sig mig lige, hvilken er jeres favorit? Og er det helt skørt, at jeg sidder og surfer løs aften efter aften på en drøm der ikke umiddelbart ser ud til at blive virkelighed, sådan liiiige nu? Nogle gange, når jeg sidder der og kradser ting ned under “særlige ønsker” (eller hvad det nu hedder), under “udvidet søgning”, kan jeg jo godt se, at jeg måske også stiller lige lovligt store krav til boligen. For helt ærligt, så kan man sgu da ikke få både “havudsigt”, “værksted”, “anneks” og “stråtækt” for under 3 millioner i Nordsjælland. Men man har sgu da lov til at drømme, ik?

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Varm voksenflyverdragt - Sydhavnsmor.dk