3 bogfavoritter og 30 dages gratis adgang til Mofibo

Annonce

 

Jeg husker hvordan jeg kunne leve mig helt ind i en anden verden, når mine forældre læste højt for mig som barn. Fortællingerne kunne få alverdens følelser frem i mig, og jeg elskede at lytte, imens de læste. Senere, da jeg lærte at læse selv, kastede jeg mig ofte i grams med (selv)biografier, noveller – fx Jan Sonnergaards “Radiator”, som jeg var meget fascineret af, og et hav af skønlitterære bøger. At leve sig ind i en anden verden, via bogstaver og egen fantasi, er helt fortryllende, synes jeg.

Der er nu kun få dage til vi pakkes ind i en kæmpe flyvemaskine som tager os til Asien i tre uger. Vores sommerferie sker først nu, hvilket passer mig glimrende i og med vi er på vej til 32 grader og turkistblåt vand, alt imens det kedeligere dansker-vejr er på trapperne herhjemme. Det er jo også officielt efterår i Danmark om et par dage. Jeg har altid holdt meget af at læse bøger, men har ærligt ikke fået læst nok, med egne øjne, efter jeg har avlet. Til gengæld er det for mig langt nemmere nu, mens jeg ligger i sengen efter ungernes put, og slumre ind med en god lydbog i ørene. Og I ved jo selv, at det ikke er lyv, når jeg siger at der er masser af godt læsestof derude, der bare venter på os. Jeg har et abonnement hos Mofibo, hvilket passer perfekt for mig, for så er der nogen der læser bøgerne op for mig, hvilket jeg elsker, ligesom mine børn elsker når jeg læser op for dem.

Jeg synes det er så dejligt, at jeg kan gå rundt og handle, gå lange ture, eller slå tiden ihjel i bussen/toget – og snart i flyet, med en god bog i ørerne. Det giver mig så meget mere end at være på de sociale medier, som jeg ellers ofte stikker snuden i, når jeg er undervejs.

Rejsetip: Når man er på farten, ude at rejse eller steder som ikke har netforbindelse, downloader jeg bare de bøger jeg lytter til- eller læser på forhånd, så jeg stadig kan være med offline.

Mofibo har et kæmpe stort udvalg af bøger, så jeg har meget at se frem til, og det kommer helt sikkert til at stikke helt af for mig med ørebøffer i ørerne, når jeg ligger i det kridhvide sand med en drink om få dage, imens ungerne bader i strandkanten med deres far 😉 Selvom jeg på mange måder er lidt oldschool, og stadig holder af bøger man kan bladre i med fingrene, så må jeg erkende at det her bare er skide hamrende smart. Bøgerne fylder ikke mere i den overproppede reol, og jeg glemmer ikke at aflevere dem retur på biblioteket (og for den sags skyld behøver jeg heller ej at vente i flere måneder på en populær bog), og undgår dermed de der dumme bøder, jeg før i tiden har erhvervet mig en del stykker af. Her vælger du selv om du vil lytte eller læse, og så har du altid en ny bog med dig, når den gamle slutter. Jeg er stor fan!

 

Gratis e-og lydbøger i 30 dage uden binding 

Prøv Mofibo gratis i 30 dage og lyt til- og læs alle de bøger du vil. Opret dig her og brug koden SYDHAVNSMOR – god læselyst. Der er ingen bindingsperiode, så du kan nemt framelde dig tjenesten igen, hvis det viser sig ikke at være noget for dig. Vær opmærksom på at du kun kan få de 30 dage gratis når du opretter dig (hvilket tager under et minut), og indtaster koden SYDHAVNSMOR <3 Hvis du vælger at fortsætte dit abonnement koster det efter de 30 dage kun 129 kr om måneden.

Mofibo

Mine 3 bogfavoritter

“Den, der lever stille” af Leonora Christina Skov.

Da Leonoras mor dør, skriver hun en bog om sig selv og sit liv. Et ensomt liv som enebarn med hendes forældre i et rødt parcelhus i Helsinge. Hun føler sig ikke elsket, og prøver at gøre alt hvad hun kan for at opnå deres kærlighed. Hun flytter til København og forelsker sig, til hendes forældres rædsel, i en kvindelig præst. “Den, der lever stille” er en fortælling om at miste det hele og finde sig selv og at sige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Jeg er i fuld gang med at lytte til bogen, som er læst så flot op, af forfatteren selv. En super rørende fortælling, som jeg aldrig håber ender – og hvis den gør, skal den ende godt.

“Manden der ikke ringede” af Rosie Walsh.

Vi har vel allesammen prøvet det? At sidde dér og vente på et opkald fra en mand, som aldrig ringede? Det har Sarah også prøvet – og i bogen her, får vi hendes historie om manden Eddie, som hun forelsker sig stormende i – og omvendt. Da Eddie efter syv vidunderlige dage tager af sted på en længe planlagt ferie, tvivler Sarah ikke på, at han vil ringe fra lufthavnen, som han har lovet. Men han ringer ikke. Sarahs venner siger, at hun skal glemme ham. Men det er umuligt. Hun ved, at der må være sket noget – der må være en forklaring.
Minutter, dage og uger går, og Sarah bliver mere og mere urolig. Men så opdager hun, at hun har ret. Der er en årsag til, at Eddie er forsvundet. Og det er lige præcis dén ting, de ikke fortalte hinanden: sandheden.

Denne her bog har jeg faktisk også i papirform, men jeg er i fuld gang med lydbogs-versionen, da det er mere overkommeligt for mig pt. Den er åndssvagt spændende, så den synes jeg klart også I skal kaste jer frådende over!

 

“Hengiven” af Patti Smith.

Er vi ikke alle lidt fascinerede af Patti Smith? I denne bog lukker Smith os ind i det magiske rum, hvor kunst – bøger, musik, billedkunst – bliver skabt. Denne lille bog bliver vi lukket ind i et magisk rum og fortæller os (på dansk, da lydbogen læses op af Kristina Pfeil Nielsen) hvordan en kunstner opnår dét at forbinde sig dybt med et publikum, hun aldrig har mødt. Hun fortæller desuden også om hvad der driver hende forfatter og musiker, og deler sine inspirationer med os og tager os med i fodsporene til andre store kunstnere.

Bogen er netop udgivet her i august, og er selv for den ukendte Patti-kender, en meget inspirerende og spændende fortælling fra en af vor tids største kunstnere.

Mofibo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *