May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

I dag rejser jeg 5 dage til…

Det er mange måneder siden at vi planlagde rejsen hertil. Sidst vi ferierede sammen var før vi avlede, hvor turen gik til selvsamme land som dette, bare i en anden by. Vi forlod dengang to styks mænd, et kandidatstudie og et fast job på Det Kongelige Teater, for at gøre Marrakech usikker i fire dage, hvor kun jeg spenderede 10.000 kroner på lædertasker, snabelsko og dyr vin på mavedansende fransk-inspirerede spisesteder. Min veninde købte vist kun halvt så mange snabelsko. Vi havde en vanvittig god tur til Marrakech. Denne gang napper min gamle roomie, som jeg har boet sammen med i et par år på Badstuestræde, i Indre København, og jeg, 5 hele dage i Budapest.

7974b8b7-7486-4f4d-b0a9-7c65d9edf2e3

Ingen af os har tidligere været på ferie her, og i udgivne stund, sidder vi nok – trætte, fordi vi har listet fandens tidligt fra vores sovende familier – og knævrer løs om al den afslapning, gode mad, solskin (der er 30 grader alle dagene!) og termisk badning vi skal udsætte os selv for de kommende fem dage. Det blir intet mindre end genialt!

Vi skal bo på Gellert Hotel (affiliatelink), så jeg bekymrer mig ikke så meget om vi kan klare det 😉 Jeg har længe haft våde drømme om at rejse til byen, som folk siger er en budgetvenlig udgave af Paris, fyldt med spa muligheder til priser der bestemt er til at overkomme.

Nanna og jeg har mange planer om at ligge meget på langs, klods op af hotellets pool, således at vi blot skal vælte os i drinks/over på siden for at plaske i vandet, læse bøger, spise på Michelin Restaurant, som allerede er booket til på tirsdag, sove længe og rulle rundt i den store morgenbuffet på hotellet.

Jeg lyder sgu så rig, og det er jeg bestemt også – på oplevelser og livsnydning. Men ikke på penge, desværre. I Budapest er det ikke så dyrt, som hvor jeg ellers går på Michelin i Danmark 😉 Hver dag – også de mere sure, hvor man skal ting man ikke rigtig gider, prøver jeg at få det bedste ud af dagene. Vi har kun ét liv, så skru’ dog helt op for livskvaliteten hver dag, og nyd det <3

Er der noget vi bare skal opleve eller spise, i Budapest, så stik mig endelig en anbefaling, mange tak 🙂

 

Del på facebook
Del på Facebook

2 kommentarer til “I dag rejser jeg 5 dage til…”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Livsstil
Sydhavnsmor

Tre skidegode tidsrøvere!

Det er ofte, at hele mit korpus ryger i sofaen med mobilen i den ene og fjernbetjeningen i den anden hånd, efter ungernes sengetid. På

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen