Mit nye arbejde

I sidste uge fortalte jeg at jeg var på udkig efter et bi-job. Som flere ved har bloggen været mit fuldtidsarbejde de sidste mange måneder, og sikke et privilegie. Jeg laver det jeg elsker aller højest, at skrive og formidle, endda på eget domæne, således at jeg selv er herre over hvad jeg vil skrive om, og hvornår. Men livet som selvstændig er som tidligere nævnt ikke altid lutter lagkage. Fx når der skal betales regninger og indkomsten er så svingende fra måned til måned, at man aldrig kan være sikker på at få betalt det hele. Jeg har taget en stor beslutning, som jeg endnu ikke vil løfte sløret for, hvilket betyder at jeg over sommeren og muligvis længere, har brug for et bi-job.
affcacd6-f421-4057-be69-1ab4c187221d

Derfor gik jeg i sidste uge i gang med at søge nogle jobs, hvor jeg samtidigt følte det gav mening ift min passion for at arbejde med mennesker og være social.

Jeg nåede aldrig at søge mange jobs, for jeg blev indkaldt til en samtale meget hurtigt og fik jobbet samme dag.

Jeg har altid haft en særlig god kontakt til ældre mennesker – helt fra jeg var barn. Min farmor som jeg nærmest besøgte dagligt, indtil hun desværre døde alt for tidligt, få dage efter jeg var officielt var blevet teenager, var en af mine bedste venner. Jeg kunne fortælle hende alt, og alle de gode røverhistorier fra hende og hendes sprudlende liv med masser af fester i hendes kælder “Rottehullet” glemmer jeg aldrig. Hun var en særlig person, som lærte mig meget om livet.

Jeg følte mig tryg og meget værd sammen med hende. Hendes nabo Agnes, der også ville være rundt 100 år i dag, besøgte jeg også ofte. Hos Agnes fik jeg læst alle ugens sladderblade, og lavede collager med de kendte, som jeg satte op på hendes væg, over hendes seng. Jeg elskede det.

Min farmors overbo, Hr. Hansen var også en særlig rar mand, der var god til børn og mennesker generelt. Hos ham så jeg alle de originale Far til fire film, om og om igen. Jeg var både vild med Hr. Hansen, som jeg i øvrigt ikke aner hvad hed til fornavn, og Lille Per.

Jeg er vokset op med en masse gode ældre mennesker i mit liv, som har betydet meget for mig. I september forlod min kære mormor, der boede i Norge, livet. To dage inden hun ville fylde 99 år. Hende har jeg også altid beundret, og holdt uendeligt meget af. Hun var den sidste “gamle” i min familie.

Så nu glæder jeg mig til at være der for de ældre mennesker, lære lidt mere om livet, få en røverhistorie eller to og ikke mindst give dem de aller bedste dage og oplevelser på deres sidste stoppested, for det fortjener alle. Vi skal passe godt på hinanden – også de ældre <3  – Jeg har fået et vikar job på et plejehjem, og jeg glæder mig til min første vagt på mandag!

Da jeg i går fortalte en jeg kender om mit nye arbejde, sagde han; “Jamen, du har jo en kandidat i pædagogisk antropologi? Hvorfor skal du arbejde på et plejehjem, som ikke har noget at gøre med din uddannelse?” Og til det er svaret blot: fordi jeg virkelig har lyst! Fordi det giver mening for mig. Og fordi man ikke behøver at lave det samme hele livet igennem 🙂

Kommentarer (4)

  • Tillykke med dit nye job, som er et dejligt job for dig, når du elsker ældre mennesker:-)
    Du vil kunne lære noget af dem og give dem så meget tilbage og det er der vel også noget pædagogisk antropologi over:-)

  • Kæreste May. Kæmpe tillykke med dit nye job. Jeg har selv haft den store glæde at arbejde på plejehjem i mine studieår for uendeligt længe siden – og selv om jeg har lavet meget meningsfyldt arbejde siden, så er der intet der slår tiden på plejehjemmene. Jeg husker tiden tydeligere end så meget andet i mit liv – det gav bare så mega god mening og var sjovt, hyggeligt og rørende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *