Min fars kunst - Sydhavnsmor.dk

Nem kiksekage uden mel og sukker – Sydhavnsmor.dk

img_9137

Uh la la, hvem bliver ikke lidt nostalgisk når der smækkes en kiksekage på bordet? Mig! Min dejlige farmor bagte altid klassikeren da jeg var lille og jeg har faktisk ikke rigtig fået den spist siden hun for 21 år siden gik bort. Traditionen for at mase den oralt ind er dog taget op påny og jeg deler gerne en nem (totalt hjemmelavet) opskrift på en lækker-smækker kiksekage med jer andre. For I må altså prøve den. Den er wow!

Det skal du bruge til en brødform fyldt med kiksekage: 

Hjemmelavede melfri kiks (det lyder meget mere besværligt end det er): 

150 g mandler knust til mel (evt. mandelmel)

2 spsk Fiber Sirup Gold (eller melis af sukrin+)

1/2 tsk vanillepulver

1 knsp salt

50 g smeltet kokosolie

1 æggehvide

 

Til choko-massen:

150 g smeltet smør

50 g Fiber Sirup Gold

300 g. mørk (sukkerfri) chokolade

2 æggeblommer

 

Sådan gør du:

Kiks:

Tænd ovnen på 180 C. Hvis ikke du bruger mandelmel, knuser du mandlerne til mel i en foodprocessor. Bland derefter mandlerne med resten af ingredienserne. Mellem to stykker bagepapir ruller du en ca. 2-3 mm tyk bund ud af dejen og skærer dem ud i 6-7 cm store kiks.

Bag i ovnen i ca. 20 minutter til de er gyldne. Afkøl dem.

Kagen: 

Smørret skal smeltes og derefter puttes Fiber Sirup Gold i. Chokoladen smides i smørblandingen og smeltes på meget lavt blus. Rør derefter æggeblommerne i.

Beklæd brødformen med bagepapir og læg nu skiftevis et (tyndere) lag chokolade og kiks. Hos mig blev det til 4 lag kiks og jeg sluttede med at toppe kagen med et lag chokolade.

Nu skal du sætte kagen på køl med film over – i minimum fem timer i køleskabet, men gerne natten over. Og så er den klar! Den kan sagtens holde nogle dage på køl, hvis ikke du hamrer den ned med det samme 🙂 Du vil æææælske den og selvom det lyder lidt besværligt det dér med at lave kiksene selv, var det overraskende nemt. Og hvis du skider på mel – og sukkerfrie kiks så kan du jo også bare købe nogle færdige (evt. glutenfri) i supermarkedet, så tar’ det ikke meget mere end et lille kvarter at smække kagen sammen! God fornøjelse, venner! 🙂

FIND ALLE MINE OPSKRIFTER HER 

img_9130

FIND ALLE MINE MEL – OG SUKKERFRIE OPSKRIFTER HER 🙂

10kager

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fars kunst - Sydhavnsmor.dk