Rødvin, gin & Reeperbahn

Når man bare så meget mangler en tampon!

foto

Jeg gik til dans. Rytme har jeg altid haft. Troede jeg. Specielt i weekenden, når jeg var latina på dansegulvet, på alle Københavns mest skumle diskoteker. For at kunne føre mig endnu mere frem på de mest shotsstinkende skodklubber, måtte jeg da lige også starte til noget dans. I fitnesscentret. Der havde jeg alligevel medlemskort til – og jeg var der ofte. Selvfølgelig mest for at snakke, for det har aldrig været mig at få sved på panden – altså bortset fra, når jeg skampulede dansegulvet til ‘I’m a slave for you’.

Det er altid lidt småkikset, sådan noget dans i et fitnesscenter synes jeg. Man står en masse mennesker (oftest kvinder) i et svedlugtende lokale uden udsugning, mange af dem lidt for stramme mavebluser og neonskrigende kondisko. Købt på tilbud i Bilka – og venter spændt på, at en eller anden, alt for højtrystende instruktør skal ankomme. SÅ! Nu skal der undelynme danses. Jeg har altid stillet mig sådan liiidt tilbage, fordi jeg gerne vil give plads foran, til dem der ikke kan se så godt. Eller fordi jeg egentlig er en smule flov over, at skulle vise hvor pisse dårlig jeg er til at koordinere min krop. Jeg gik engang til sådan noget rigtig dans, i et super smart dansestudie, hvor vi havde en kæmpe opvisning hvert år. Jeg kæmpede mig gennem de hip hop trin hver eneste uge, øvede mig derhjemme på koreografien – og alligevel var det altid mig der fuckede total op. Jeg drejede altid den forkerte vej når vi skulle svinge rundt, tog det venstre ben frem når underviseren sagde højre og den slags. Total umulig. Det var så svært. Når der var det årlige store show, som jeg selv så heeeelt vildt frem til, for der kom ens familie og alle de andres familier og kiggede – altså det var sådan så man følte sig som en mega stjerne – ja så blev jeg pænt placeret aller aller bagerst. Fordi jeg altid blev så nervøs når vi stod på scenen gik jeg ofte i sort og hoppede sådan lidt forvildet og forvirret rundt og lignede garenteret en, der var faret helt vild på den scene. At jeg gik til dans – og optrådte til årets show FEM år i træk – ja, det må I sgu spørge mine forældre om, hvorfor. Ingen – jeg siger jer, I N G E N udvikling skete på de fem år. Absolut ingen.

Alligevel valgte jeg så igen – mange år efter, at tilmelde mig et eller andet smart dansehold i fittnescenteret. Nu skulle jeg fand- fisme ryste røv og få sved på min total udtørrede pande! Underviseren kommer ind, med sådan et super smart headset på, og leger lidt med et anlæg inden der bare BLÆSER et eller andet lambada agtigt nummer ud gennem de sindssygt store højtalere. Så tæller hun til fire og alle går i gang med en serie, de åbenbart har indøvet tidligere. På bedste vis, forsøger jeg at følge med. Ligepludselig ser jeg bare underviserens ansigt i panik. Hun kigger ned, men fortsætter usikkert sin serie af trin. Dér, lige dér foran hende ligger der et papir med blod på. Menstruationsblod. Jep, når man ingen tampon eller bind har så er det sgu lige fra rullen i trussen! Dem foran mig fortsætter men jeg bliver sgu lidt paf og tænker om jeg skal løbe op og fjerne det, eller hva fanden jeg skal. Stakkels kvinde. Det er jo så sindssygt pinligt. Svups – lige ned gennem benkanten og ud på gulvet mand. Ej, for helvede! Papiret ligger der indtil vi er færdige med timen. Hun bøjer sig hurtig ned og griber det i et svuptag ILDRØD i ansigtet, siger tak for idag og alle klapper.

Jeg kom aldrig mere til dans i fitnesscenteret. Jeg har ofte tænkt på, om underviseren heller ikke gjorde.

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødvin, gin & Reeperbahn