Ååååårh hvorfor må man ikke drikke på kur?
For filan, hvor er det kedeligt ikke at drikke, når man skal til ÅRETS (have)fest. Nu lyder jeg virkelig Sydhavnsk ;), men arhhhh, jeg manglede virkelig iskold hvidvin i flaskevis i lørdags, da jeg var til den fedeste havefest i Vanløse, hos min mands venner. Der var SÅ gang i den, med spot-on DJ, masser af røget bacon og dyrekølle til frit ædegilde (og jeg er normalt ellers ikke begejstret for grisefedt, men NØJ det smagte godt!), hedebølge i solskinnet og masser, ja MASSER af søde og festlige mennesker. Som bællede kolde øller og iskold vin. Hold nu k… jeg kunne godt have gået all in lige dér, men tog hjem (i bil) kl. alt-for-tidligt (otte) for at putte Uma og lade mine forældre som passede Sofus, slippe fri og få en lørdag aften i ro og mag 😉 OK, jeg indrømmer: der røg ét glas vin ned. Bare et lille et. Værten, Søren servere et glas for mig da vi ankom, og det var sagme’ ikke nemt at sige nej, når solen badede på min overophedte krop. Der var pakket ind i aaaalt for meget tøj. Den skulle køles ned og det var altså bare lige med det samme!
Søndag skulle vi på Sofari (læs HER) på Fyn, så tømmermænd var alligevel et no-go… Men derfor kunne man jo godt hungre efter adskillige kølige procenter…
Jeg kom gennem en uge, fyldt med proteiner, uden sukker (bortset fra det dér glas, schhh) og uden den store trang til at kaste håndklædet i ringen, bortset fra lørdag… og nå ja – onsdag, hvor jeg var til premiere på Det Kongelige Teaters Kong Arthur i Ulvedalene. Men dér holdt jeg mig altså fra at drikke, selvom ham der Tuborg ellers plagede mig om at komme ned i min hals.
Vægten har til gengæld vist resultater, og i min første uge fra #buttet til babe har jeg sørme tabt 1,5 kg! Hvordan er det gået for jer der er hoppet med på bikini-bootcampen? 🙂
Jeg har kørt efter DENNE model. På min instaspammer @sydhavnsmor.dk kan I se nogle af de ting jeg har kværnet i løbet af ugen.
I går begyndte jeg så at leve efter LCHF-principperne, hvilket vil sige at jeg nu har skåret noget af min ædelse mere ind til benet og udvidet det andet ben 😉 I denne uge er det slut med frugt, og grøntsager der gror under jorden. Til gengæld skal jeg bade i smør, fed ost og fløde. Jeg synes ærlig talt at det lyder mærkeligt, at man kan tabe sig ved at kaste høje fedtprocenter indenbords. Så jeg er edderdylme spændt på at veje mig mandag morgen igen. Er der nogle af jer der har gode erfaringer med LCHF?
Mine aftenmåltider i løbet af ugen lød/lyder som følger:
Mandag: Gul peberfrugt ‘madder’ med ost og øko-spegepølle
Tirsdag: Boller i flødekarry med blomkålsris
Onsdag: Fladfisk med blomkålsmos blendet med fløde.
Torsdag: Til Distortion på Vesterbro, hvor der ryger noget LCHF-‘fed’ take-away i skrutten
Fredag: Den bundløse tærte – opskriften har jeg fået af min chef på Teatret Zeppelin og kommer på bloggen i nær fremtid. Det er noget med en masse æg, squash og… ingen bund.
Lørdag: Svedig og lækker toast uden mel – opskriften findes HER.
Søndag: Tomatsuppe med flødeost og stærke krydderier.
Jeg er dælme’ spændt på hvordan det virker. Men endnu mere spændt er jeg på at få disse tre uger ‘overstået’, snuppe to uger mere på Zeppelin og derefter sige kalimera til alle grækerne når jeg skal på DENNE overferie ferie i mit favoritland <3
PS: Billedet viser mig +13 kg. Min søn Sofus skulle også lige tjekke ud, hvorvidt han havde en god shape eller ej, og jeg kan afsløre – han er helt perfekt 😉
1 kommentar til “Fra buttet til babe på 3 uger – Uge 1: YEEEEEEES!”
Jeg tror, det er vigtigt ikke kun at have fokus på vægten men også på sundheden. LCHF er en kur, hvor du, ja, kan tabe dig – men er det et sundt vægttab? Jeg kan forstå på dig, at du selv er skeptisk over, hvordan man kan tabe sig ved så højt et fedtindtag; man kan tabe sig på mange “underlige” måder, og der kommer heletiden nye kurer til. Men det, folk glemmer, når de går på disse kurer, er, at mad og fødevarer skal forstås som en “pakkeløsning”: så ja, du kan tabe dig ved at spise LCHF, men nej, det er ikke sundt at spise et så fedtindhold med mange animalske produkter, der forhøjer ens risiko for bl.a. kræft og hjertekarsygdomme. Miljømæssigt er det heller ikke bæredygtigt. Jeg vil anbefale dig at tjekke følgende hjemmesider ud :-):
http://nutritionfacts.org
https://www.drmcdougall.com