Sund og cremet kokosis – uden mælk og sukker, af bare TO ingredienser!

kokosis

Jeg æder det hver dag, sommeren igennem. For denne vildt cremede kokosis hitter stort i South Harbour. Jeg er mega fan af nærmest al slags is, men særligt fløde is (en Båd is eller en Køwenhavnerstang skal dælme ikke løbe rundt om min seng mange gange før jeg springer på), og denne kokosis er virkelig fløde-like – bare uden… fløde. Isen er lavet af to sølle ingredienser:

3 stks modne bananer

500 ml. kokosmælk (jeg bruger den gode fra Thai Supermarkedet på Istedgade, men alt kan bruges)

Sådan gør du: 

Skær bananerne i skiver og frys dem, til de er frosne. En god idé er, at smide dem på frys dagen før du skal kværne isen.

Når bananerne er helt frosne, kyles de i blenderen sammen med kokosmælken og køres ‘tyk’ og cremet. Spis den som den er som ‘softice’ eller hæld indholdet (evt. blandet med 25 g. 70-85 % mørk chokolade, 2 spsk peanutbutter eller 3-4 spsk kokosmel) i en beholder, hvorefter du igen fyrer massen i fryseren i ca. en halv/hel times tid, til den er iskold og hårdere.

Servér isen som den er (VIIIIIRKELIG LÆKKER!), eller top den med noget frisk frugt. Eller eller eller: servér den iskolde kokosis til en super sund kakaomuffinverdens nemmeste chokoladekage eller chokoladekagen der kan laves på TO minutter af TRE ingredienser (alle tre kager er melfrie og er lavet lynhurtigt).

Denne portion giver ca. 750 ml. kokosis, som er rigeligt til 4 personer og nok til 6. De 750 ml. indeholder ca. 850 (sundere) kcal. Det er dælme’ ik møy galt 😉

 

Kommentarer (11)

  • Ej hvor ser det lækkert ud😋 Bruger du det hele af kokosmælken eller den tykke eller den tynde del?😉

  • Nu har jeg lige lavet softicen (Mmmmm! SÅ lækkert jo!!) og smidt den i fryseren. Har du prøvet at lave isen med bananer der ikke er frosne fra start? Hvad er forskellen hvis man gerne bare vil have en fast is?

    • Godt du synes om den 🙂 Jeg har kun selv lavet den med frosne bananer, men fryser den nogle gange ned og lader den blive men så tager det lang tid at tø op igen 🙂

  • Marianne Pausgaard

    Det ser spændende ud 😜Jeg vil prøve at lave isen med chokolade til islagkage med nøddebund.
    Hilsen marianne

  • Sanae Jørgensen

    Du skriver uden sukker, men er det så fordi du har fundet en ‘ren’ kokosmælk som er uden sukker, for sådan en leder jeg desperat efter. Jeg synes at alle de kokosmælk jeg finder er proppet med sukker desværre😏

    Det lyder og ser ellers virkeligt lækkert ud!☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *