Sukkerfri vegansk chokoladeis af 3 ingredienser

En spontan og helt vanvittig (god) beslutning

eb7e7f7f-a4f3-4f43-be9c-6d75bd1bc3b3

Om mindre end en måned fylder Uma 6 år. Og om to måneder stopper hun i børnehave, et helt nyt kapitel starter – først i SFO, og efter sommerferien har jeg sgu et skolebarn! Så er jeg vist også selv ved at blive voksen 😉 Hun glæder sig til det hele, og går allerede og udpeger små gaver som hun ønsker sig. Meget af det (synes jeg) ligner noget hun har i forvejen, som oftest bare ligger i en eller anden tilfældig kasse og fylder. Derfor har jeg besluttet mig for, at hun i år skulle have en lidt anderledes gave, en oplevelse, en særlig ting som hun og jeg laver sammen. Selvfølgelig ville det også være mega fedt at vi hev drengene fra hytten med, men nogle gange tror jeg også det er hamrende vigtigt at prioritere tosomheden mellem børn og voksne når man har søskende, for der kan hurtigt gå meget praktik i hverdagene, hvor man nogengange lidt glemmer det helt nære. Og hiver jeg begge unger med uden Martin, blir’ det nok helt gak og ballade 😉

JEG HAR KØBT EN REJSE TIL UMA OG JEG – til Barcelona, i fire f******  dage i juni! Jeg slyngede en besked afsted til min daglige samtalepartner, Mr. Facebook, hvor jeg spurgte ud i åbent forum, hvilke sydlige rejsedestinationer – der inkludere noget pænt at kigge på – og her taler jeg ikke (kun) hankøn …  god mad og sikker sol, der var børnevenlige. Jeg havde selv spekuleret en del på Barcelona, som jo er en mega fed by, og som jeg tidligere har besøgt flere gange, også med Uma, da hun var 1 år. Der er mange legepladser, en stor strand (som vi helt sikkert kommer til at tilbringe meget tid ved, eftersom gennemsnitstemperaturen i Barcelona er 25 C i juni!), svævebaner over byen, masser af flotte bygninger, is og mere sol. JEG GLÆDER MIG HELT VANVITTIGT til at tilbringe 4 hele dage sammen med Uma i varmen.

Samtidigt er det også en lidt vanvittig, og sindssyg spontan beslutning, der fra idé til handling (gennemført betaling af rejse) foregik på under 3 timer. For jeg lever jo i en ganske usikker bloggerverden, hvor jeg ikke ved hvad dagen i morgen bringer af arbejde og indkomst. Og fordi jeg 5 minutter forinden købte en rejse til min mand, som skal på 10 dages sejlferie med sin onkel – dagen efter jeg kommer hjem fra en 5 dages spa- (og ja sgu!, shoppe)ferie til Budapest med en veninde i slut maj. Og om en måned smutter jeg og Martin en forlænget weekend til Amsterdam, så der blir fandme meget rejse-run på i den bette familie. I hvert fald hvad der gælder de voksne. Så jeg skylder eddermanme på feriekontoen, særligt til det mindste familiemedlem, der ikke er inkluderet i nogle ferieplaner – endnu.

Men som jeg skrev her, er mit nytårsfortsæt at vi skal rejse mere i 2018. Og jeg synes aldrig det er dumt at bruge (for mange) penge på ferier, for det er jo netop her man får ny energi med sig hjem, for at sætte pris på alt hvad man faktisk har herhjemme, ens hverdag, venner og familie.

Børnevenlige tips til Barcelona modtages med kæmpe begejstring, og I kan nok regne ud der kommer en del rejseguides herfra Sydhavnen gennem foråret og sommeren 😉

Hvis I selv mangler inspiration til sommerferien kan jeg ikke andet end anbefale jer at læse…

 

De hotteste rejsemål i 2018

Budget travel guide: Sikinos 

Pool, paradis og pisse billig ferie 

Og tak fordi I gider læse med <3 Husk der foregår mange løjer ovre på min Instagram også, så følg gerne med der også 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

2 kommentarer

  • Barcelona er genialt med børn. De små gader gør at man kan gå rundt uden at frygte biler i hæsblæsende tempo og der er legepladser på hver en lille plads. Håber I får en fantastisk tur.

    Barcelonas akvarium er ret fedt og børnene synes også Parc Güell var spændende at løbe rundt i. Mest gik vi bare rundt og nød byen, markeder, fik en is og en kaffe og croissant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • 1000 tak for alle de gode fifs, jeg glæder mig helt vildt meget! 🙂 Vi skal så meget bare bade, vandre rundt, shoppe kjoler 😉 og drikke cola og drinks 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Sukkerfri vegansk chokoladeis af 3 ingredienser