"Nu går jeg fandme ned og scorer ham David fra parallelklassen!!!" - En kærlighedshistorie

DIY: Kreative børne(fødselsdags)kager – nemt og billigt

får

Jeg elsker at bage, hvis det er nemt. Derfor kaster jeg mig også (efterhånden ret ofte) over opskrifter, der kan imponere smagsløg og mavesækken nemt. Med to små unger, skal det helst gå lidt tjept, og meget gerne også være liiiidt sundt (fordi jeg som sagt kaster en del af de dersens kager indenbords)…

Min datter blev fire år i sidste uge, og skulle dele ud i institutionen i går. Min mand er ikke typen der kaster forklædet på og går i gang med at eksperimentere med chokolade og skumfiduser. Så jeg måtte kaste mig ind i kampen, om at få lavet en kreativ kage, som hun (stolt?) kunne trykke ind i kæften på de andre unger i børnehaven. Det blev til en firedobbelt-portion af verdens nemmeste chokoladekage som grundopskrift, fordi den er så åndssvagt let, at jeg rent faktisk ikke bare elsker at kværne den, men også stornyder at bage den. Men du kan lave hvilken som helst kage i en springform (eller to – for at have nok en børnefolk på 20 plus voksne). Denne svampede brownie opskrift (uden mel, mælk og sukker) ville fx også egne sig rigtigt godt. Jeg lavede derefter en flødeost-creme (til to springforme) af:

400 g flødeost, natural (ikke light!)
240 g blødt smør
360 g flormelis

4 tsk ren vanille og saften af en halv øko citron

Sådan gør du:
Rør smørret blødt og tilsæt flormelissen lidt efter lidt mens du rører. Når cremen næsten er hvid tilsættes flødeosten. Rør igen kraftigt til cremen er helt hvid og luftig. Tilsæt vanille og citronsaften.

Smør cremen ud over de afkølede kager og pynt med skumfiduser som er skåret over i halve og lakridssnørrebånd, en næse af en slik-dims eller lyserødt sukker (brug hvad du har) også de lyserøde ører lavede jeg ved at dyppe skumfidusen i smørcremen og drysse med lyserødt sukker. Voila!

isbjørn

Da jeg stod i køkkenet og egentlig bare havde planer om at lave to stks ‘får’, faldt jeg lige over kokosmelet og kreerede i stedet ét får og én (is)bjørn. Til isbjørnen brugte jeg kokosmel, ovenpå smørcremen og brugte chokoladeknapper som øjne, en skumfidus som næse – med endnu en chokoladeknap på. Det sad fast ved en lille tandstik, ned i kagen. Tungen lavede jeg af lyserødt sukker. Og ørerne (trykkede skumfiduser) satte jeg også fast med tandstikker.

De elskede det sgu i børnehaven! Og det var virkelig nemt at lave! 🙂

Har I prøvet at lave kreative (børne)kager?

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Nu går jeg fandme ned og scorer ham David fra parallelklassen!!!" - En kærlighedshistorie