May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

“Nu går jeg fandme ned og scorer ham David fra parallelklassen!!!” – En kærlighedshistorie

Læs her en sjov, frisk og skide romantisk kærlighedshistorie fortalt af Louise. Hun mødte sin kæreste – nu mand – David, for 12 år siden, i gymnasiet.

louisedavid2

Fri – Fresh and Fly (i bedste Nik & Jay stil – i starten af 00’erne), var jeg i en alder af 17 år, netop vendt hjem efter et tre ugers eventyr med rygsæk i Grækenland – fyldt med drinks, drenge, fest, sol, camping og min dejlige veninde ved min side! Sommeren gik på hæld, og foran mig ventede starten på gymnasiet. Jeg glædede mig helt vildt!! Jeg skulle for første gang, i hele min skoletid, nu starte på en ny skole med en masse nye mennesker, og jeg var så klar på at lære, have en masse sjov og ballade, møde en masse nye mennesker, og have en fest de næste to år – som alle havde fortalt mig at gymnasiet var! Jeg glædede mig selvfølgelig også, til at se hvilke fine han-køn denne nye skole havde at tilbyde – but, little did I now – skolen bød ikke kun på den flotteste mand jeg nogensinde havde mødt,den bød på MIN mand. Min soul mate.

Med store forventninger, troppede jeg op på skolen, og de første dage bød på intro-dage, og en af de første dage skulle vi danse lancier i skolens aula! Jeg blev parret med dette mega hunk af en høj, mørk, lækker fyr – David! Jeg tænkte straks at han var interessant, men tænkte også, at jeg ikke skulle være så offensiv – vi var jo lige startet!

Nogle uger efter, var der så den famøse intro-tur! Alle glædede sig til at bo i ødemarken og give den gas! Dog skulle vi alle have underskrift fra forældrene, om at vi måtte indtage to genstande på turen pr. dag! Det syntes vi selvfølgelig var dybt åndssvagt, og det blev da slet heller ikke overholdt – heller ikke af lærerne!! En af dagene havde vi orienteringsløb, og da mit hold kom tilbage fik vi en øl, og jeg trak mig lidt i baggrunden og ‘slappede lidt af’…

Mens jeg sad der, i mine egne tanker, kom denne lækre mand gående igen og jeg havde så svært ved at tage mine øjne fra ham. Jeg sad bare og stirrede på ham, og blev helt glad indeni.
Senere den aften sad jeg med nogle fra min egen klasse og spillede kort – druk spil (of course!) – snakken gik, og pludselig fandt jeg modet (eller fuld nok til at være offensiv!!).  Jeg smed mine kort, bankede i bordet og sagde “Nu går jeg fandme ned og scorer ham David fra parallelklassen!!!”.

louisedavid1

Jeg fandt David nede ved bålet, og efter nogen tids snak, havde vi vores først kys i lyset af bålet! Hvor pladerromantisk det end lyder, så var det det altså ikke helt!! Fulde og lugtende af bål…

Da vi kom hjem fra introturen, var der ikke meget kontakt imellem os! Vi hilste dårlig nok når vi gik forbi hinanden på gangen!

Efter noget tid fik jeg en SMS fra David. Sådan en sød én, hvor han undskyldte, at han havde været en ‘idiot’ og ikke havde hilst. Hvilket han jo bestemt ikke var, for jeg hilste sgu heller ikke!!
En del SMS’er frem og tilbage endte ud i, at vi aftalte at han en dag skulle komme hjem til mig – og derfra startede magien! Vi brugte så mange aftener på at snakke og snakke og snakke! Det var fantastisk! Ingen på skolen – udover de tætteste venner – vidste i en lang periode at vi så til hinanden, før vi faldt i, til en skolefest og kysset ‘afslørede’ os!
Aldrig har jeg mødt en mand som David som virkelig tryllebandt mig fra første møde – og heldigvis havde han det på samme måde!!

Årene gik og de var ikke altid nemme. Vi har virkelig overvundet mange ting som par – og de bedste venner vi er – fordi vi virkelig bare gerne vil hinanden! Det der med at forskelligheder mødes, er altså ikke for sjovt!

Ca. 10 år efter vores første møde d. 30. august 2014, giftede jeg mig med David. Min mand, min bedste ven – min soulmate!

louisedavid3

Hvis du også vil fortælle din kærlighedshistorie på Sydhavnsmor, så send mig gerne en privat besked på FB 🙂 Og imens du tager dig sammen, kan du læse endnu én læsers fine historie lige HER og min HER 😉

Du kan følge Sydhavnsmor på FacebookBloglovin’ og Instagram 🙂

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Familie
Sydhavnsmor

Tøsetur – not for the boys!

Det kan godt være lidt svært nogle gange, at have en lillebror. Når man får sådan én er det ekstra vigtigt, at vi forældre husker, at lave

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 39 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, laver lejlighed (er i gang med en sammenlægning af 3 lejligheder), bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, boligrenovering og en masse andet.

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen