May

May

Følg mig på instagram @sydhavnsmor.dk

Vis os din børnevenlige bydel – Vesterbro

Amalie Bøggild, læge og 28 år.

Mor til Ejvin på 10 mdr og bor med kæresten Simon, på Vesterbro.

 

amalie2

Beskriv Vesterbro med tre ord.

Rummelig, livlig og glad!

Nævn tre af dine favorit-spots på Vesterbro? 

Det første – og måske også lidt kliché yndlingssted på Vesterbro er Skydebanehaven. Når man har en helt lille baby er det en dejlig oase at sætte sig i med en kop kaffe, og når min søn bliver lidt større vil jeg glæde mig til at tage på legepladsen med ham. Der er “kæmpe”, for vesterbro, altså, asfalterede arealer hvor børnene løber og cykler rundt og en legeplads.

En anden favorit er Enghave plads, her er der gode cafeer, hvor man også kan sidde ude under en presenning og nyde sin latte hvis barnevognen lige skal vugges engang imellem.

Min sidste favorit må være Kihoskh, som ligger på Søndre Boulevard. Her er vi nærmest dagligt og købe teboller, kaffe og kage.

 

Er der nogle ‘hemmelige’ perler som ingen kender til på Vesterbro ,men burde? 

Uha, den er svær. Jeg har boet på Vesterbro i to år, så det er begrænset hvor længe jeg har haft til at lære de hemmelige steder at kende.

Meeen. Vestre Kirkegård er en klar favorit. om den egentlig hører sådan rigtigt til Vesterbro kan måske diskuteres (Sydhavnsmor må lige flette ind her, at den faktisk tilhører Sydhavnen – hehe), men det er et fantastisk roligt sted at gå rundt både sommer og vinter, og det er spændende at kigge på gravstenene og de små haveanlæg.

Absalon er også en ny tilføjelse til favoritlisten. Jeg har kun været inde i kigge indtil videre, men det nye kulturhus på Søndre Boulevard serverer kaffe og boller hele dagen og har fællesspisning ved 18-tiden hver aften til billige penge. Desuden tilbyder de yogahold, bordtennisturneringer og så videre.

 

Hvad elsker du aller mest ved din bydel?

Jeg elsker alle de forskellige mennesker der færdes i min bydel. Det er dejligt at der er plads til alle, og at der er lidt farver på hverdagen. Jeg elsker at der både kan være gang i den, men også helt mennesketomt når man sniger sig ned at Søndre Boulevard en tidlig weekendmorgen. Og så elsker jeg at være så tæt på vandet – det er ikke noget de fleste tænker over når man siger man bor på Vesterbro, men Islands Brygge er lige om hjørnet.

Hvad gør Vesterbro specielt børnevenlig?

Mit all-time bedste tip er Baby-salmesang i Mariakirken – det er gratis og fantastisk godt drevet af to musikpædagoger og er en super aktivitet hvis man ikke ved hvad man skal lave som både er balsam for voksen- og børnesjæle. Ellers er butikken Hva Så helt fantastisk – her er der en sundhedsplejerske en dag om ugen hvor man kan komme og stille alle de dumme spørgsmål.

Der er mange gode små legepladser og parker, og mange ting at snakke om når man går på gaden. Og fantastisk mange vuggestuer og børnehaver at vælge imellem.

Er der nogle børnevenlige cafeer og restauranter som du vil anbefale andre at besøge på Vesterbro?

Sweet Surrender på Dybbølsgade 49 er virkelig en favorit. Det er sådan et dejligst sted at komme med børn, fordi der er plads og forståelse for babylarm og krummer på gulvet.

Af restauranter ved jeg at Mother i Kødbyen også er god til børn, pizzabrunch må da lige være noget for børn!

Og så er Meyers Deli på Gl Kongevej som jo er MEGET tæt på Vesterbro også en favorit, men det er liiidt snyd.

 

Hvor i København holder du mest af at være – når det ikke er Vesterbro?

Hvis jeg ikke opholder mig på Vesterbro er Christianshavn en klar favorit – der er jeg vokset op. Det er så dejligt at gå langs kanalerne og der er også gode cafeer. Jeg holder også meget af Østerbro, fordi jeg har gået i skole dér.

 

Hvad er de største kvaliteter ved Vesterbro – og hvad er de knap så gode ting?

Jeg elsker at der er gang i den på Vesterbro, men det er det samme som jeg også nogle gange bliver træt af. Af og til ville en rigtig stor vild skov i baghaven være virkelig fedt – men man kan jo heller ikke få det hele 🙂 Jeg kan godt lide at der stadig bor en masse på Vesterbro som har boet her i årevis før priserne på lejlighederne blev skruet helt op. Og at der er sådan et kæmpe udbud af cafeer og restauranter.

 

Del på facebook
Del på Facebook

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Tør jeg sige det højt?

Vi har alle forskellige børn, som udfordrer os forældre/voksne på forskellige måder. Vi voksne er også forskellige. Nogle har en stoooor tålmodighed, andre en kort

Læs mere »

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de sidste nyheder direkte til din mail

May

Velkommen! Jeg hedder May, er 36 år, gift med Martin og mor til Uma fra `12 og Sofus fra `14. Når jeg ikke vander blomster i mit lille bådhus i Københavns Havn eller ripper nettet for nye rejsemål, bager jeg tonsvis af kager – gerne den slags man kan spise hver dag med god samvittighed, uden mel og sukker. Her på Sydhavnsmor.dk deler jeg et hav af sundere opskrifter, rejse- og kulturoplevelser, guider til DIY’s og en masse andet.

May

Populære indlæg

Webshop

Instagram

Scroll til toppen